Holdet 2024 24 de/64 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Design C
Lærer(e) Jonas Bergstrøm Rasmussen
Hold 2024 24 de/64 (1 de64)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kommunikationsdesign - Museum Jorn
Titel 2 Papirlampen (produktdesign)
Titel 3 Tiny house til en målgruppe(arkitektur)
Titel 4 Et aktivt byrum ved Søfronten(arkitektur)
Titel 5 Designhistorisk overblik(alle hovedområder)
Titel 6 Eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kommunikationsdesign - Museum Jorn

Grundforløb: 11 lektioner á 75 min.
Eleverne har været på forskellige grundforløbshold, men har alle arbejdet med at lave reklamemateriale til Museum Jorn i Silkeborg.

Først introduktion til kommunikationsdesign og proces: Teori og mindre designøvelser angående farve, komposition, typografi og hovedgreb efterfulgt af projekt.

I forløbets afsluttende større projekt har eleverne lavet en reklamekampagne for Museum Jorn målrettet unge gymnasieelever. Her har de lavet en plakat i A2-format og et andet produkt. Som led i elevernes research besøgte vi Museum Jorn, hvor vi hørte oplæg fra fire forskellige ansatte. Eleverne lavede desuden kvalitative interviews med målgruppen, afsenderanalyse og analyse af den situationskontekst, som plakaten skal placeres i (gangene på SG), herefter fulgte en idéfase hvor vi bl.a. prøvede kræfter brainstorm og med krydsmetoden. Efter en tur gennem en idési skulle der formuleres et hovedgreb. Eleverne arbejdede herefter iterativt frem mod projektets afslutning, og som det sidste blev arbejdet udstillet på SG's gange.

Materiale:
- Lærerproduceret kompendium skrevet af Jonas Bergstrøm Rasmussen og Mads Lund Jensen.
- Lærerproduceret tekst om designprocessen som en iterativ, på skift divergerende og konvergerende proces, hvor researchende, ideskabende og producerende processer på skift bringer projektet fra problem til løsning.
- TV-dokumentar: Designkontoret afsnit 4: "Æsken" https://hval.dk/mitcfu
/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Designkontoret%20-%20%C3
%A6sken&orderby=title&SearchID=7405790f-f59d-4329-9bc6-a261f172a3bc&index=1

Nøglebegreber:

Kommunikationsmodel: formål, afsender, design, modtager, kulturel kontekst og situationskontekst

Designproces: Brief, problemidentifikation, research, hovedgreb, ideudvikling, omvendt brainstorm, skitsering, mock-up detaljering/produktion.

Form: visuelle virkemidler herunder: dynamisk/ statisk, organisk/geometrisk, symmetrisk/asymmetrisk, diagonal/lodret/vandret, spektralfarver, jordfarver, pastelfarver, gråtoner, mættede og umættede og brækkede og typografi: grotesk, antikva.
Funktion: læsbarhed, blikfang, læseretning, hierarki og orden
Kommunikation: hvilke konnotationer udtrykker designet?
Målgruppe, branding
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Papirlampen (produktdesign)


Forløbet er udelukkende organiseret som et længere projekt. Nedenfor ses krav til projekt samt teori og nøglebegreber.

Papirlampen
Krav til produkt
Design og byg individuelt en stemningsbelysende lampe i papir. Lampen skal være original og skille sig ud fra andre lamper.   

Krav proces
Research
I skal dokumentere jeres indsamling af fotos af egne lamper i portfolio
I skal dokumentere jeres analyser af forskellige lamper i jeres portfolio
Billeder af andre papirlamper
I skal dokumentere jeres eksperimenter med materiale og konstruktionsprincip i jeres portfolio. Denne del er meget vigtig

Idegenerering
I skal dokumentere skitser i jeres portfolio
Hovedgreb/koncept
I skal nedskrive, hvad den samlende idé med jeres lampe er.

Detaljering
I skal dokumentere jeres konstruktion af den endelige lampe

Præsentation
I skal lave en portfolio-præsentation, hvor I formidler jeres produkt og proces. Her skal I fremvise GODE billeder af en LYSENDE lampe😊  

Teori i forløbet: Lærerproduceret teori om lamper, lys og parametre.

Nøglebegreber: eksperiment som research.
Lampetyper: pendel, loftslampe, væglampe, gulvlampe, bordlampe. Lystyper: diffust/spredt lys, farvet lys, direkte lys, indirekte lys.
Belysningstyper: grundbelysning, funktionsbelysning, stemningsbelysning.
Lampetyper: nedadgående lys, fortrinsvis nedadlysende, ensartet osv.
Konnotationer (stemning, stil, associationer): hygge, uhygge traditionel, moderne, innovativ, konservativ, luksuriøs, discountagtig naturlig, kunstig, industriel, enkel, kompleks, feminin, maskulin, varm, kold, rationel, følsom, orden, kaos osv. Stilhistoriske perioder: art nouveau, modernisme, postmodernisme og nyeste tid. Parametre: funktion, form, kommunikation, rengøring, konstruktion, materiale, stemning.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Tiny house til en målgruppe(arkitektur)

Forløbet er organiseret som et længere arkitekturprojekt, hvor eleverne designer et tiny house til en selvvalgt grund på Gudenåskrænten tæt ved Silkeborg Gymnasium. Boligen skal tilgodese en tildelt målgruppes/bygherres stil, værdier og praktiske behov. Boligen skal desuden passe til stedet og de krav, der stilles til et byggeri omfattet af lokalplanen. Bygningen detaljeres i programmet SketchUp. Nedenfor ses briefet og forløbets nøglebegreber.

Krav til projekt
Huset skal modelleres i SketchUp og være målfast. I skal afslutningsvis præsentere en visualisering i både plan, opstalt og 3-d.

Maksimalt 40 m2 i indre mål (det er det sammenlagte indvendige gulvareal, også ved flere etager.) Ydre vægge skal være 35 cm, indre vægge er 10 cm.
Der skal være toilet og bad, arbejdsplads, soveplads og køkken spiseplads
Der må tegnes op til 15 m2 overdækket terrasse. Der må ifølge bygningsreglementet gerne bygges hems, men ikke to etager. Hemsens gulvareal tæller ikke med, hvis der ikke er mere end maks 1,5 meter fra gulv til loft.
Huset skal designes, så det efterlever bygherrens/kundens praktiske behov/hensyn, værdier og æstetik/stil. Jeres design skal have konkret inspiration fra en designhistorisk stil, fx  modernisme eller dekonstruktivisme. Vælg en stil som passer til målgruppen/kunden.
Sted: huset skal placeres på Gudenåskrænten, som ligger lige ved siden af skolen.

Dokumentation af proces
Research(Oplæg om designhistorien, læsning om tiny house-teori, imageboard, observation og interview med bygherren(DR-programmet), Stedsanalyse af grunden på Gudenåskrænten: lokalplan, mini-ekskursion m.m. Imageboard med modernisme), og ideudvikling(skitser med divergente ideer (både vertikal og horisontal tænkning), Konvergente idefase, iterationer af ideerne: hvilke iterationer har I haft, og hvordan viser de, at I er blevet klogere undervejs?)
Processen afsluttes med, at I laver en efterbearbejdning af processen i jeres portfolio.


Teori
Lærerproduceret teori om arkitektur og tiny house.
DR-dokumentar: ”Vil du bo her?” sæson 1, episode 5, 2015

Nøglebegreber
Ideudvikling som efterligning(vertikal tænkning), ideudvikling ud fra billedassociation(horisontal tænkning), Tiny house-tendens, research af målgruppe via observation og interview(via tv-udsendelse), grundplan, facade, hustyper, interiør, eksteriør, beklædning, former, rum, vægge, materialer, sted/omgivelser, funktion, dekoration m.m. (til elever: se analysemodel for flere specifikke begreber)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Et aktivt byrum ved Søfronten(arkitektur)

I løbet af en hel projektdag har eleverne udviklet designløsninger til et offentligt byrum, med fokus på aktive actionprægede outdooraktiviteter på en landskabsbakke ved Søfronten i Silkeborg. Løsningen skulle baseres på Jan Gehls kriterier for menneskevenlige byrum og målrettes unge mennesker mellem 16 og 20 år.

Vi havde besøg af bygherren, Silkeborg Kommunes arkitekter, som startede dagen ud med at præsentere helhedsplanen for området, politiske og designmæssige udfordringer i forbindelse med byudvikling ved Søfronten og statistisk viden om målgruppen. Herefter blev eleverne introduceret for Jan Gehls teori om menneskevenlige byrum og for casen: Konditaget Lüders. Vi gennemførte en spørgeskemaundersøgelse, hvor de ca. 150 deltagende elever svarede på spørgsmål om deres præferencer i forhold til sådan et byrum, og analyserede spørgeskemaets resultater. Eleverne testede desuden de idrætsfaciliteter, som skolen rummer, med henblik på at få en kropslig erfaring, som de kunne tage med i udviklingen af designløsningerne.

Ved dagens afslutning leverede grupperne et moodboard, der visualiserer stedets ånd, et zonediagram der visualiserer stedets funktioner og de besøgendes bevægelseslinjer samt evt. supplerende skitser.


Materiale:
- Flyer “Byrum - kvalitet i hverdagslivet”, Dansk Byplan laboratorium https://www.byplanlab.dk/node/4277  
- Oplæg om Søfronten og målgruppen
- https://dac.dk/viden/arkitektur/konditaget-lueders/
- https://byoghavn.dk/nordhavn/konditaget-luders/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Designhistorisk overblik(alle hovedområder)

Designhistorisk overblik (kommunikationsdesign, produktdesign og arkitektur)

Et designhistorisk forløb, hvor eleverne analyserer og reflekterer over historiens design og arkitektur. Eleverne analyserer på tværs af fagets tre hovedområder kommunikationsdesign, produktdesign og arkitektur.

Formålet med forløbet er, at eleverne får en viden og forståelse for, at design og arkitektur er et produkt af den historiske og kulturelle kontekst, det indgår i. Et design eller en bygnings stil afspejler den kulturelle kontekst, som de er en del af og fungerer samtidig ofte som løsninger på konkrete og praktiske problemer i samfundet. Forløbet bidrager derved til at styrke elevens dannelse, sådan som det anvises i læreplanen: ”Design og arkitektur ses som afhængige af tid, sted, kultur og samfund, og viden herom medvirker til at styrke fagets almendannende og studieforberedende dimension.”
Formålet med forløbet har bl.a. være at skabe overblik over designhistorien, så eleverne har en grundlæggende viden på tværs af hovedområderne. Eleverne har fået kendskab til nyklassicisme, historicisme, modernisme( herunder funktionalisme, Bauhaus, international stil), postmodernisme og dekonstruktivisme. Som en central del af dette korte forløb har eleverne lavet forskellige designhistoriske oplæg. Opgaven ses nederst.  

Teori
Læreroplæg om perioder og tendenser på tværs af alle tre hovedområder

Nøglebegreber fra forløbet
kulturarv, designparametrene stil, form, æstetik og funktion, materiale, funktion og teknologi. Begreberne fra foregående forløb redefineres i relation til de tre hovedområder.
Følgende begreber reintroduceres: grundplan og facade, åben/lukket, afrundet/kantet, tung/let, kompleks/enkel, fragmenteret/samlet, eklekticisme, ornamenter, søjler, trekantgavl, rundbuer   


Designhistorisk oplæg

I skal individuelt lave et oplæg, som formidler en periode og en designer fra denne periode. I får dette modul til at forberede jer. Det kan være en designer fra art nouveau/historicismen (William Morris eller Vilhelm Dahlerup) Bauhaus-modernismen (Marcel Breuer, Walter Gropius eller Mies van de Rohe) den danske modernisme (PH, Hans Wegner eller Arne Jacobsen) eller postmodernismen (Robert Venturi eller Memphis-gruppen)/dekonstruktivismen (Frank O. Gehry).
Medie: portfoliopræsentation
Situationskontekst: oplæg i små grupper i klasselokalet.
Formål: Jeres modtager et overblik over en periode og en designer

Indhold
Baggrundsviden om designeren/arkitekten. Find viden på nettet eller i baggrundsteksterne.  
Baggrundsviden om perioden, som vedkommende er en del af. Brug baggrundsteksterne i ressourcerummet og powerpointshowet.
Analyse af minimum et værk, som kan være både fra arkitektur, kommunikationsdesign og produktdesign. Brug gerne eksempler fra powerpointen. Introducer værker: titel, årstal og brug analysemodeller som inspiration. Kom ind på værkernes periodetræk.
Billeder og tekst: sørg for at vise de værker, som du analyserer.
Tidsramme: 5-10 minutter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Eksamensforberedelse

Forløbet er organiseret som et projekt på linje med de foregående projekter. Denne gang er det bare en eksamenspræsentation som er det endelige produkt. Eleverne indføres først grundigt i eksamensformen og kravene til eksamenspræsentationen. Dernæst researcher, ideudvikler og detaljerer eleverne med henblik på lave en eksamenspræsentation.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer