Holdet 1h bi (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Biologi C
Lærer(e) Ingrid Sigvardsen Bleeg
Hold 2025 25 bi/h (1h bi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1: Hvad kan dine celler?
Titel 2 Forløb#2: Hvad kan dine gener?
Titel 3 Forløb#3: Hvad kan hormoner?
Titel 4 Forløb#4: Hvordan afhænger bakterier af enzymer?
Titel 5 Forløb#5: Hvordan går det derude i naturen?
Titel 6 Forløb#6:Repetition og prøveeksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1: Hvad kan dine celler?

Forløbet har fokus på cellers opbygning og funktion. Vi arbejder med opbygningen af prokaryote og eukaryote celler og redegør for ligheder og forskelle mellem disse celletyper. Derudover forskelle i opbygning mellem dyre- og planteceller, herunder funktionen af de vigtigste cellekomponenter. Forløbet omfatter også cellemembranens opbygning og funktion, herunder begrebet semipermeabilitet. Herunder hvilke typer stoffer der kan og ikke kan passere en semipermeabel cellemembran. Endelig arbejdes der med transportmekanismerne diffusion, faciliteret diffusion og osmose, samt eksempler på, hvor disse processer har betydning.

Eksperimentelt arbejde:
Mikroskopi af celler
Osmose i kartofler
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2: Hvad kan dine gener?

Forløbet omhandler grundlæggende genetik. Vi arbejder med opbygningen og funktionen af proteiner samt opbygningen af nukleotider og DNA, herunder baseparringsprincippet. Derefter fokus på det centrale dogme og proteinsyntesen. Vi anvender den genetiske kode til at oversætte en mRNA sekvens til en aminosyrekæde. DNA replikation introduceres og forskellen på de to celledelingsprocesser, mitose og meiose, herunder hvordan genetisk variation opstår ved kønscelledannelse. Vi arbejder endvidere med karyotyper og eksempler på almindelige kromosomtalsanomalier. Afslutningsvis behandles genmutationer og grundlæggende nedarvning, hvor vi opstiller og analyserer krydsningsskemaer og stamtræer samt anvender viden om gelelektroforese til at analysere genetiske egenskaber.

Øvelser:
Blodtypebestemmelse
Gentest med Huntingtons som case

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3: Hvad kan hormoner?

Forløbet omhandler menneskets krop, køn og formering. Introduktion kroppens organsystemer og deres overordnede funktioner. Begreberne biologisk og genetisk køn. Hvad sker i puberteten hos drenge og piger. Den hormonelle regulering af kønsudvikling, herunder GnRH samt kønshormonerne FSH og LH, og hvordan produktionen af testosteron styres ved negativ feedback. Fokus på opbygningen og funktionen af de mandlige kønsorganer samt, hvordan sædceller dannes. På sexologi-dagen diskuteres fordele og ulemper ved forskellige præventionsmidler, og der gives eksempler på kønssygdomme samt deres smitteveje.

Eksperimentelt arbejde:
Mikroskopi af testikel og sædrør
Mikroskopi af æggestokke
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#4: Hvordan afhænger bakterier af enzymer?

Forløbet tager udgangspunkt i mikroorganismer og deres betydning for mennesker og natur. Vi repeterer først med opbygningen af den prokaryote celle og sammenligner den med eukaryote celler for at forstå bakteriers særlige struktur. Vi undersøger bakteriers kimfald for at få indblik i, hvordan bakterier spredes og findes i vores omgivelser.
Derefter introduceres enzymer som de biologiske katalysatorer, der styrer cellernes stofskifte og dermed mikrobiel vækst. Vi har fokus på, hvordan enzymer er opbygget. Hvordan enzymer danner et produkt ud fra substrater. Betydningen af temperaturen for et enzyms reaktionshastighed. I den forbindelse undersøger vi gærcellers afhængighed af temperatur for at undersøge, hvordan vækst påvirkes af miljøfaktorer. Kulhydrater indgår som en central energikilde for gærceller, og vi undersøger i øvelsen, hvordan gærceller omsætter sukrose. Bakteriers vækst kobles til evolution, for at forstå, hvordan bakterier kan tilpasse sig skiftende miljøer over tid. Her indgår en simulering af evolution med rasp og ris i forskellige farver, hvor eleverne kan se, hvordan udvælgelse og overlevelse kan ændre en population. Forløbet afsluttes med fokus på multiresistente bakterier som et aktuelt eksempel på evolution i praksis.

Eksperimentelt arbejde:
Kimfald
Gærcellers afhængighed af temperatur
Simulering af evolution
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#5: Hvordan går det derude i naturen?

Forløbet har fokus på økologiske grundbegreber og vandløb. Vi arbejder med forskelle mellem naturlige og regulerede vandløb med hensyn til strømningshastighed, bundforhold samt plante- og dyreliv og undersøger, hvilke abiotiske faktorer der er af størst betydning i vandløb. Plantevækstens betydning for biodiversitet og vandkvalitet, herunder hvordan grødeskæring påvirker biodiversiteten. Vi lærer om dyrs økologiske nicher og tilpasninger til strømmende vand samt til forskellige iltforhold og arbejder med metoder til vurdering af vandløbskvalitet, herunder BI5 testen. Desuden forklares konsekvenserne af fx gylleudslip i et vandløb. Forløbet inddrager også energistrømme og stofkredsløb, hvor solenergien gøres tilgængelig gennem fotosyntese og omsættes i fødekæderne, samt respirationens rolle. Afslutningsvis gennemgås carbonkredsløbet med skelnen mellem naturlige og menneskeskabte processer og deres betydning for klimaet.

Eksperimentelt arbejde:
Bestemmelse af vandløbskvalitet - ekskursion til Gjern Å og Skovbækken
Flaskehaven
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer