Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Silkeborg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Fysik C
|
|
Lærer(e)
|
Johan Raunkjær Borre
|
|
Hold
|
2025 25 fy/j (1j fy, 1j fyø)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Den nære astronomi
Vi har arbejdet med Jorden som planet i solsystemet og de fænomener, der kan forklares ud fra ved at kigge på vores nære astronomi. Herunder
Årstiderne
Dag/nat og dagslængden
Månen og dens faser samt måne- og solformørkelse
Derudover har vi bearbejdet retrograd bevægelse, epicykelmodellen og verdensbilledets udvikling.
Øvelse:
Venus' faser
Litteratur:
Orbit C stx: s. 156-167
Uddrag fra iBogen FysikABbogen, afsnit 2.4 (Tema: verdensbilledets udvikling) - findes som word-dokument.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Meteornedslag
Et kort forløb med fokus på meteornedslag og meteorkratere.
I forløbet var der for eleverne særligt fokus på at designe forsøg.
Kernebegreber:
Energiformer, -omdannelser, -kæder
Mekanisk energi (kinetisk og potentiel)
Formler for kinetisk og potentiel energi
Øvelser:
Åben undersøgelse 'Hvor ondt gør det?' (tab af kugler på din hånd)
Sammenhæng mellem kinetisk energi og kraterstørrelse
Litteratur:
Orbit C stx: s. 30-33 + 45-53 (mange af siderne har eksempler, som ikke er gennemgået eller er centrale)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Energi
Forrigere forløb om meteornedslag havde allerede givet en introduktion til begrebet energi og energiformer.
I dette forløb var der fokus på:
Sammenhæng mellem energi, effekt og tid.
Specifik varmekapacitet
Nyttevirkning af en energiomdannelse
Varmeenergi på atomar niveau
Tilstandsformer og faseovergang
Specifik fordampnings- og smeltevarme
Forsøg:
Nyttevirkning af en elkedel
Bestemmelse af vands fordampningsvarme
Litteratur:
Orbit C s. 34-45
Note om indre energi og faseovergange
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Bølger og lyd
Teori og fundamentale begreber om bølger:
En bølges fart, bølgelængde, frekvens, amplitude
Bølgeligningen
Transversale og longitudinale bølger
Bølgeegenskaberne interferens og refleksion
Teori om stående bølger på en streng
Perspektivering af stående bølger: Tacoma bridge og opbygningen af en guitarstreng, der slås an.
Lyd som bølger
At tegne lydbølger som transversale bølger.
Lydens hastighed og anvendelser (ekkolokation+ultralydscanning)
Dopplereffekten
Øvelser:
Stående bølger på en streng (sammenhæng mellem grundtonefrekvens og den n'te stående bølge, f_n=n*f_1)
Måling af lydens hastighed
Bruge ultralydscanner til at måle tykkelse af halspulsåre
Litteratur:
Orbit C s. 58-72
Orbit C s. 82-95 (vi har ikke snakket om lydens farts temperaturafhængighed)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Morten Brydensholt, Jens Ingwersen, Simon Pedersen: Orbit C STX, 4. udg., Systime; sider: 58-72, 85-87, 90-93
-
M02 - Opgaver om bølger.docx
-
M03 - Bølgelignigen og stående bølger.docx
-
M04-05 - Stående bølger på en streng.docx
-
Hvis du kan se dette modul, skal du møde til denne lektion 😉
-
Hvis du var til øvelse i 1. modul, skal du ikke møde til denne lektion. Og omvendt, hvis du ikke har lavet øvelse i 1. modul, skal du lave øvelse i dette modul 😉
-
M06 - Perspektivering af stående bølger på en streng.docx
-
M07 - Dopplereffekten.docx
-
M08 - Anvendelser af lydbølger.docx
-
M09-10 - Lydens hastighed måling med mikrofoner.docx
-
M11 - Begrebsliste over lyd og bølger-forløbet.docx
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Lys
Introduktion til forløbet: Dokumentar 'Store danske videnskabsmænd' (30 min DR-dokumentar om Niels Bohr og hans bidrag til fysik)
Det elektromagnetiske spektrum - synligt og "usynligt" lys.
Lys som partikler:
Energi i lys (E=h*f)
Bohrs atommodel
Absorption og emission samt absorption- og emissionsspektre
Lys som bølger:
Interferensmønster fra cirkulære bølger
Dobbeltspalte-eksperimentet
Gitterforsøget og -ligningen
Øvelser:
Hvilket grundstof har du fået? (Pseudoøvelse, hvor fiktive atomers energiniveauer skal undersøges og matches med emissionsspektre)
Kvalitativ observation af emissionsspektre fra spektrallamper
Bestemmelse af en lasers bølgelængde
Litteratur:
Note om Bohrs atommodel - udklip fra iBog (Orbit B - udgået iBog)
Orbit C, s. 98-111 + 118-119 + 129-130
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Universet og repetition
Størrelser i universet: Astronomisk enhed og lysår
Rødforskydning af lyset fra fjerne galakser
Rødforskydningstallet
Kosmologisk rødforskydning
Absorptionsspektre fra stjerner og galakser
Hubbles lov og det kosmologiske princip
Øvelse:
Et elastikunivers' udvidelse.
Litteratur:
Orbit C s. 172 + 175-183
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/248/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71217568963",
"T": "/lectio/248/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71217568963",
"H": "/lectio/248/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71217568963"
}