Holdet 2 ng42 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Philip Kruse Jakobsen
Hold 2 ng42 (2 ng42)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvorfor er der kun regnskov nogle steder?
Titel 2 Pladetektonik og dens konsekvenser
Titel 3 Hvor kommer mobilen fra?
Titel 4 Hvem skaber landskabet - og hvad er det værd?
Titel 5 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvorfor er der kun regnskov nogle steder?

Forløbet undersøger, hvorfor tropisk regnskov kun findes i bestemte bælter omkring ækvator, hvorfor økosystemet er så gammelt (ca. 55 mio. år), og hvad der sker, når mennesket presser det. Tyngdepunktet ligger på de fysiske processer, der skaber og opretholder regnskoven — Jordens strålingsbalance, de globale vindsystemer (ITK-zonen, termiske lavtryk, passatvinde) og vandets kredsløb. Hertil kommer regnskovens jordbund, hvor FETA-modellen og udvaskning forklarer den næringsfattige jord, samt menneskets udnyttelsesstrategier vurderet ud fra begreberne bære-evne og bæredygtighed. Forløbet rundes af med, hvordan satellitovervågning kan bruges til at følge skovrydningens tempo og beskytte økosystemet.

Forløbet kombinerede teori med en række eksperimenter og feltmålinger gennemført på og omkring skolen samt arbejde med satellit- og kortdata i digitale værktøjer.


2. Undersøgelsesspørgsmål

1. Hvorfor findes regnskove kun i bestemte bælter på Jorden?
2. Hvordan skaber solens stråling de globale vindsystemer, der opretholder regnskoven?
3. Hvorfor regner det næsten dagligt i regnskoven, og hvorfor sker det på bestemte tidspunkter?
4. Hvordan fungerer vandets kredsløb i regnskoven anderledes end andre steder?
5. Hvorfor er regnskovens jordbund så anderledes end vores danske jord?
6. Hvordan kan vi bruge satellitteknologi til at overvåge regnskovens tilstand?
7. Hvor hurtigt forsvinder regnskoven, og hvad betyder det for det globale klima?

3. Øvelser og empiribaseret arbejde

- Måling af lokal strålingsbalance (feltmåling med pyranometer og IR-termometer)
- Solstrålingens afhængighed af breddegrad (databehandling i Excel)
- Måling af dugpunkt inde og ude
- Eksperiment med sø- og landbrise
- Konvektionseksperiment
- Jordsammenligning: dansk Cambisol vs. tropisk regnskovsjord (laterit)
- Satellitbillede-analyse og måling af ryddede arealer (EO-browser / Google Earth)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Pararbejde

Titel 2 Pladetektonik og dens konsekvenser

Forløbet introducerer den pladetektoniske model: hvorfor Jordens plader bevæger sig, hvilke pladegrænser der findes, og hvordan de kan genkendes på topografi, bjergarter, jordskælv og vulkanisme. Det indledes med en række undersøgende øvelser — tværprofiler, densitetsmåling af bjergarter og konvektion — kombineret med teori om bjergarternes kredsløb og om, hvad et jordskælv er, og hvordan det måles. Midtvejs arbejder eleverne med miniprojektet "Kend din pladegrænse", hvor hver gruppe får tildelt et sted på Jorden, undersøger pladegrænsen og vurderer farer og fordele ved at bo der. Arbejdet samles på et fælles verdenskort og afsluttes med et individuelt screencast.

Undersøgelsesspørgsmål:
1. Hvorfor ser Jordens topografi ud, som den gør — og hvad kan tværprofiler afsløre?
2. Hvad er en bjergart, og hvordan hænger bjergarterne sammen i det geologiske kredsløb?
3. Hvad driver pladernes bevægelser — og hvilken rolle spiller densitet og konvektion?
4. Hvilke typer pladegrænser findes der, og hvordan kan man argumentere for dem ud fra jordskælv, vulkanisme og topografi?
5. Hvad er et jordskælv, hvordan kan det måles, og kan man forudsige eller forhindre det?
6. Hvorfor findes vulkaner og magma kun bestemte steder på Jorden, og hvordan opstår magma?
7. Hvorfor er nogle vulkaner farligere end andre — og hvordan hænger det sammen med magmaens kemiske sammensætning og viskositet?
8. Hvilke farer og fordele er der ved at bo ved en pladegrænse?

Øvelser og empiribaseret arbejde:
- Tværprofiler i Google Earth Pro (GIS-/satellitbaseret kortanalyse af havrygge, dybhavsgrave og bjergkæder)
- Bjergartslaboratorium — densitetsmåling af granit, basalt, peridotit og eklogit (Archimedes' lov)
- Konvektionseksperiment (modeleksperiment for konvektion i Jordens kappe)
- "Magma i en slikpose" — modeleksperiment om magmaens bevægelse og viskositet
- Miniprojekt "Kend din pladegrænse" (GIS-/satellitanalyse, datafortolkning og risikovurdering)
- Individuelt screencast om egen pladegrænse (mundtlig formidling af empiri)

Vi sluttede af med et selvstændigt forløb i sammenhæng med dette om tsunamier:

Forløb: Tsunami
Forløbet bygger direkte oven på pladetektonikforløbet og handler om jordskælv og tsunamier: hvordan jordskælv opstår, måles og lokaliseres, hvordan en tsunami dannes, og hvordan man kan vurdere tsunamirisiko og udsende varsler. Tyngdepunktet ligger på databehandling og matematisk modellering — eleverne aflæser seismogrammer, beregner afstand til epicenter og magnitude og bestemmer epicentre ved triangulering. Forløbet afsluttes med case-baseret arbejde, hvor eleverne ud fra reelle hændelser vurderer, om der er grundlag for at udsende tsunamivarsel, bl.a. ved hjælp af lærerens webapp (geo.sg.dk/tsunamiwatch).


Undersøgelsesspørgsmål
1. Hvordan opstår et jordskælv, og hvordan kan man beskrive dets styrke, dybde og placering?
2. Hvordan kan man lokalisere et jordskælvs epicenter ud fra seismiske data?
3. Hvordan dannes en tsunami, og hvorfor kan kun visse jordskælv udløse den?
4. Hvad sker der med en tsunamibølges hastighed og højde, når den nærmer sig kysten?
5. Hvordan kan man vurdere tsunamirisiko og afgøre, om der skal udsendes varsel?
6. Hvorfor rammer jordskælv og tsunamier mennesker så forskelligt — og er Danmark truet?

Øvelser og empiribaseret arbejde
- Lokalisering af epicenter ved hjælp af P- og S-bølger (aflæsning af seismogramdata og beregning)
- Beregning af jordskælvets magnitude, Ms (dataanalyse - beregnet på hjemmesiden)
- Seismisk triangulering med data fra tre seismografer (geografisk konstruktion)
- Tsunamivarsling ud fra ægte cases (case-baseret beslutningstagning, geo.sg.dk/tsunamiwatch)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hvor kommer mobilen fra?

Forløbet følger smartphonens globale produktions- og værdikæde "baglæns" — fra butikken i Danmark, gennem samlingsfabrikker, smelteværker og miner, helt tilbage til råstofferne. Det er bygget op som en rejse i syv stop og kobler naturgeografiske emner som grundstoffer, geologi (malmdannelse, lødighed, ressource/reserve), energi og lokaliseringsfaktorer med samfundsfaglige emner som globale værdikæder, eksternaliteter og bæredygtighed (lineær vs. cirkulær økonomi). Forløbet bruger det digitale materiale "Mobilens Rejse" (geo.sg.dk/mobil).
Forløbet skulle efter planen afsluttes med et selvstændigt videoforedrag (TED-talk), hvor eleven analyserer og vurderer ét led i værdikæden — men den afsluttende del nåede vi desværre ikke - bla. fordi vi ikke har noget elevtid på c-niveau.


Undersøgelsesspørgsmål:
1. Hvilke grundstoffer består en smartphone af, og hvilke af dem er kritiske eller truede?
2. Hvordan er smartphonens globale produktions- og værdikæde opbygget, og hvem tjener pengene?
3. Hvilke lokaliseringsfaktorer afgør, hvor de enkelte led i produktionen placeres?
4. Hvad er den menneskelige pris for produktionen — fx konfliktmineraler og arbejdsforhold?
5. Hvordan påvirker valget af energikilde CO₂-udledningen ved energitung forarbejdning som aluminiumsproduktion?
6. Hvordan dannes malm geologisk, og hvad afgør — med begreberne lødighed og ressource/reserve — om en forekomst er værd at udvinde?
7. Hvad er eksternaliteter, og hvordan kan værdikæden gøres mere bæredygtig (cirkulær økonomi, urban mining)?

Øvelser og empiribaseret arbejde:
- Undersøgelse af det periodiske system — grundstoffer i en smartphone (interaktiv databaseanalyse)
- Kortlægning af smartphonens produktionskæde (GIS-/kortarbejde med forsyningsdatabaser)
- Figuranalyse af smartphonens værdikæde (kvantitativ figur- og dataanalyse)
- Dokumentaranalyse: *Freightened* — global skibstransport (kildeanalyse)
- Videoanalyse af iPhone-produktion på Foxconn (struktureret observation)
- Lokaliseringsanalyse: Hvor skal smartphone-produktion ligge? (case-baseret analyse)
- Dokumentaranalyse: konfliktmineraler/cassiterit i Congo (struktureret observation og kildeanalyse)
- studere eksempler på metalliske malme (håndstykker)
- Casestudie af et aluminiumsværk via Google Earth (satellit-/GIS-analyse)
- Sammenligning af energikilder og CO₂-udledning ved aluminiumsproduktion (kvantitativ dataanalyse)
- Ressource-reserve modellen — scenarieanalyse (modelarbejde)
- Lødighedsberegning: iPhone vs. guldmalm (kvantitativ sammenligning)
- Analyse af Apples miljøindsats (kildeanalyse af virksomhedsrapport)
- Demontering af elektronik (praktisk værkstedsøvelse)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvem skaber landskabet - og hvad er det værd?

Forløbet handler om det danske landskab og dets dannelse — fra Milankovitch-cykler og iskernedata over glacialmorfologi og FETA-processer til sand som global ressource. Det er bygget op om kortanalyse i en digital kortviser (skyggekort, jordartskort, israndslinjer, historiske kort og havdybdemodel), fysisk modelarbejde i landskabssandkasse samt sigte- og kornanalyse af sandprøver. Forløbet tager afsæt i elevernes eget nærområde ("Du åbner døren — for 12.000 år siden") og afsluttes med et fremtidsbillede ("Du åbner døren — om 100 år"), hvor eleverne anvender forløbets naturgeografiske begreber.

Den bærende ramme er en heldagsekskursion, "Hvem skaber landskabet - og hvad er det værd?", mandag den 13. april 2026, med fire stop: Dansand ved Vorvadsbro (sandgrav og geologisk profil), Isen Bjerg Bakkeø (sandprøve på hedesletten), Bølling Sø (landskabets transformation fra dødis til naturgenopretning) og Skygge Å (undersøgelse af vandløb).

Undersøgelsesspørgsmål:
1. Hvad styrer skiftet mellem istider og mellemistider — og hvad fortæller iskernedata os?
2. Hvordan er det danske landskab formet af isen — og hvordan kan man aflæse det i terræn og jordarter?
3. Hvordan dannes forskellige landskabsformer som morænebakker, bakkeøer, smeltevandssletter og tunneldale?
4. Hvad er sand, hvordan dannes det, og hvorfor er det "ikke bare sand"?
5. Hvordan udnytter mennesket landskabets råstoffer — og hvor bæredygtigt er det?
6. Hvem skaber landskabet — naturprocesser eller mennesker — og hvad er det værd?

Øvelser og empiribaseret arbejde:
- Opstartsøvelser i eget nærområde: tankeeksperiment "Du åbner døren for 12.000 år siden", AI-genereret fortidslandskab (Google Gemini) og feltobservation med 30-sekunders lydoptagelse over dalen
- Iskerneanalyse "Isens puls — 800.000 år" (interaktiv analyse af paleoklimadata fra EPICA, NEEM og GISP2)
- Hypotesefabrikken: landskabsformer undersøgt i terrænmodel og landskabssandkasse
- Hypoteseark: konkurrerende hypoteser om gymnasiebakkens dannelse
- Morfologisk kortanalyse — højdeprofiler i kortviseren (Gudenådalen som tunneldal, tværs over Jylland og Hovedfremstødets israndslinje, Isenvad Bakkeø, druknede randmoræner i Kattegat samt en selvvalgt landskabsform)
- Sandprøvelaboratorium "Sand er ikke bare sand" — komparativ analyse af sandprøver fra hele verden
- Dokumentaranalyse: Sand Wars
- Skygge Å som tidsmaskine — diakron historisk kortanalyse
- Tørsigtning af sandprøve (sigteanalyse og kornstørrelsesfordeling)
- Hjulström-diagram anvendt på egne data
- Ekskursion "Hvem skaber landet?" — fire stop: Dansand (geologisk profil og flowdiagram), Isen Bjerg Bakkeø (sandprøve), Bølling Sø (diakron landskabsanalyse) og Skygge Å (hydrologisk feltopmåling af tværprofil, hastighed og sediment)
- Ekskursionsvideo "Hvem skaber dit landskab?" (audiovisuel formidling af feltdata)
- Efterbehandling: procesdiagram for Dansand og feltjournal fra ekskursionen
- Opsamling: casearbejde om problemstillinger og løsninger (råstofknaphed, sandforbrug, cement og CO₂, vandløb m.m.)
- Afsluttende AI-billedopgave: "Du åbner døren — om 100 år"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Repetition

Repetition af modeller, begreber og cases.
Mini-prøve med eksamensspørgsmål. Helhedsforståelse af geofaglige sammenhænge. Hvordan hænger de forskellige temaer sammen globalt og lokalt? Elevpræsentationer med felt- og eksperimentdata. Repetition og anvendelse af hele kernestoffet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer