Holdet 2 ng11 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Rikke Munk Zacho
Hold 2 ng11 (2 ng11)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvad koster et par bukser?
Titel 2 Dommedag nu
Titel 3 I Danmark er jeg født...

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvad koster et par bukser?

I dette forløb arbejder vi med problemstillingen: hvad er prisen egentlig for vores tøjforbrug? Forløbet har følgende hovedtema nemlig hvordan bomuldsproduktionen påvirker vandets kredsløb og vandbalancen i et område med udgangspunkt i en case om Aralsøen.

I forbindelse med casen om Aralsøen ser vi på forvaltningen af en vandressource og opdæmning af floder med henblik på at udnytte flodens vand. I dette tilfælde til kunstvanding af bomuldsmarker med det resultat, at kun begrænsede mængder af vand når frem til udløbene i Aralsøen. Da fordampningen i området overstiger den tilførte vandmængde, er søen tørret ud, hvilket har resulteret i en økologisk krise samt store sundhedsmæssige konsekvenser for befolkningen, da pesticider fra bomuldsmarkerne er blev tilført og opkoncentreret i området.

Vi har arbejdet med det globale vindsystem med henblik på at forstå, hvorfor Aralsøen er omgivet af ørken/steppe og i den forbindelse undersøgt sammenhængen mellem solens indstrålingsvinkel og energitilførslen for at forstå vindenes bevægelse. Og så har vi undersøgt bæredygtighedsbegrebet med henblik på at kunne diskutere den globale tøjproduktion i denne kontekst.


Eksperimentelt har vi undersøgt hvordan temperaturen udviklinger sig i vand og sand ved henholdsvis opvarmning og afkøling. Eksperimentets resultater kan perspektiveres til de klimatiske forandringer man har observeret i området omkring Aralsøen i forbindelse med at vandet her er (næsten) forsvundet, idet søens vand har fungeret som ”varmebuffer”. Vi har bestemt vandføringen i en nærliggende bæk og sammenhængen mellem solens indstrålingsvinkel og energitilførsel. Udviklingen i Aralsøens areal er målt ved brug af satellitfotos samt analyse af grafer.

Centrale geofaglige modeller:
M: Vandets kredsløb og vandbalanceligning
M: Det globale vindsystem
M: Bæredygtighed – social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed

Empiribaseret arbejde:
Ø: Solens indstrålingsvinkel og energitilførsel
Ø: Temperaturudvikling i sand og vand
Ø: Vandføring i en bæk
E: Hydrotermfigur for området omkring Aralsøen
E: Opmåling af udviklingen i Aralsøens areal ved brug af satellitfotos (GIS)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dommedag nu

I dette forløb arbejder vi med problemstillingen: hvordan kan vi sikre os mod naturkatastrofer forårsaget af pladetektonisk aktivitet?
Vi arbejder således med de naturfænomener (eller katastrofer!) som er knyttet til Jordens opbygning pg pladernes besvægelse. Vi undersøger den pladetektoniske model og forsøger at besvare hvorfor jordskælv og vulkanisme er knyttet til pladegrænser. Med udgangspunkt i jordskælvene ved Sumatra i 2004 ser vi desuden på tsunamier og undersøger hvordan disse kan opstå på baggrund af jordskælv. Vi har desuden undersøgt forskellige vulkantyper med henblik på at kunne forklare deres eksplosivitet, herunder også supervulkanen Yellowstone, der er opstået som følge af et hotspot.

Eksperimentelt undersøger vi forskellige bjergarternes densitet for blandt andet at forklare hvorfor oceanbundsplader subdukserer under kontinentalplader. Vi undersøger vulkanske bjergarter med henblik på at kunne forklare hvorfor nogle vulkaner er meget eksplosive. Desuden skal vi bestemme et jordskælvs epicenter og så undersøger vi sammenhængen mellem vanddybde og hastigheden på bølgeudbredelsen i forbindelse med en tsunami (matematisk modellering).

Empiri-baseret arbejde:
Ø: Vulkanske bjergarter
Ø: Bestemmelse af bjergarternes densitet
Ø: Tsunami og bølgehastighed
E: Bestemmelse af epicenter

Centrale geofaglige modeller:
M: Den pladetektoniske model
M: Bjergarternes kredsløb
M: Jordens opbygning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 I Danmark er jeg født...

I dette forløb er vi rejst hjem til Danmark og arbejder med følgende temaer: (i) hvorfor er Danmark et godt landbrugsland, (ii) hvordan sikrer vi rent drikkevand i fremtiden og (iii) hvordan kan vi omstille vores energiproduktion, så vi mindsker udledning af drivhusgasser.

Vi undersøger blandt andet hvorfor Danmark er et godt landbrugsland med inddragelse af istidslandskabet for at forklare hvorfor der er meget morænejord, som er god at dyrke, men også hvorfor der er forskel på jordbundstyperne i Danmark med særligt fokus på forskellen mellem morænejorde og smeltevandslette. En anden væsentlig faktor for at kunne dyrke afgrøder er mængden af tilgængelig vand og her inddrages vandbalancen i Danmark og forskelle mellem regioner samt årstidsvariationen.

Vi undersøger desuden hvorfra vi får vores drikkevand i Silkeborg og om denne drikkevandsressource er godt beskyttet. Her arbejdes der blandt andet med jupiterdatabasen for at få en forståelse af de stoffer, som truer vores grundvand samt en analyse af de jordlag, som vandet skal trænge ned igennem.

Med fokus på ændrede nedbørsmængder og -mønstre undersøges konsekvenser af de globale klimaforandringer samt hvilke muligheder vi har for at omstille vores energiproduktion fra afbrænding af fossile brændsler til vedvarende energi (sol, vind og vand)

Centrale geofaglige modeller:
M: Vandets kredsløb
M: Det geologiske kredsløb (med fokus på de exogene processer)
M: Den glaciale landskabsserie
M: Drivhuseffekten og strålingsbalancen
M: Det globale vindsystem
M: Kulstofkredsløbet

Empiribaseret arbejde og forsøg:
Ø: Teksturanalyse (samt teori om infiltrationshastighed, permeabilitet og porøsitet)
Ø: Dugpunktsanalyse (fra forløbet om Aralsøen)
Ø: Den lokale strålingsbalance
E: Tolkning af højdekort og landskabselementer dannet af is.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer