Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Silkeborg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi C
|
|
Lærer(e)
|
John Böhme Dybkjær
|
|
Hold
|
2 ng21 (2 ng21)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Velkommen til Jorden - pladetektonik
I forløbet har vi haft fokus på:
- Jordens opbygning og opdeling i sfærer.
- Den pladetektoniske model samt at skelne mellem kontinentaldrift og pladetektonik.
- Konvektion og dennes betydning for pladernes indbyrdes bevægelse.
- Konstruktive, destruktive og bevarende pladegrænser samt konkrete, geografiske eksempler på disse
- Jordskælv, herunder Richter, epi- og hypocenter, seismik (herunder P, S og L bølger) og seismiske målinger vhja. seismografer samt "simpel" tolkning af seismogrammer, Mercali, jordskælvssikring.
- USGS Earthquake Database og anvendelsen af denne til at skelne mellem særligt destruktive og bevarende pladegrænser
- Simpel bjergartsklassifikation.
- Det geologiske (bjergarternes) kredsløb
- Kort projektforløb med fokus på Island
Følgende kernestofpunkter (sakset fra læreplanen) har været bragt i spil:
- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
- Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Vejr, klima & klimasikring
I forløbet har vi haft fokus på:
- Energistrømme, stråling og strålingsbalancen med fokus på begreberne absorbtion, refleksion og emission.
- Jordens atmosfære og de atmosfæriske lag samt indvirkningen af drivhusgasser ift. strålingsbalancen.
- Klimasystemet og indstrålingsvinkelens betydning for klima, herunder klimazoner og plantebælter.
- Hydrotermfigurer og kobling af disse til klimazoner og plantebælter.
- Det globale vindsystem og havstrømme (fokus på Golfstrøm og Thermohalin Cirkulation).
- Nedbørsdannelse under inddragelse og anvendelse af dugpunktskurven.
- Klimasikring af eget lokalområder (Silkeborg/Skanderborg Kommune)
Følgende kernestofpunkter (sakset fra læreplanen) har været bragt i spil:
- Geologiske processer og kredsløb
- Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
- FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Energi - i fortid, nutid og fremtid
I forløbet har vi haft fokus på:
- Fossile brændsler med fokus på olie og gas, dannelsen af disse samt kobling af fossile energikilder til C-kredsløbet.
- ...at kunne skelne mellem primær, sekundær og tertiære indvindingsmetoder og disses betydning for indvindingsgraden og dermed også indflydelse på størrelsen af den tilgængelige mængde af olie/gas.
- ...at kunne skelne mellem "ressourcer" og "reserver" og bringe begreberne i spil ift. at diskutere "størrelsen" på de tilbageværende, fossile forekomster af olie og gas.
- Alternative energikilder. Fokus på potentialet for vandkraft i Danmark (Case: Gudenåen og Tangeværket)
Følgende kernestofpunkter (sakset fra læreplanen) har været bragt i spil:
- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
- Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
- FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Landskaber, ressourcer & produktion
I forløbet har vi haft fokus på:
- ...at danne os et overblik over forskellige landskabsdannende processer (geomorfologi) med størst fokus på istidslandskabet.
- Naturlige klimavariationer med fokus på Milankovitch ift. at forstå koblingen mellem hhv. excentricitet, inklination og præcession og istiderne, som har præget nordlig halvkugle gennem Kvartær-perioden.
- ...at forstå hvordan isen medvirker til geologisk fornyelse af de øverste, geologiske lag og dermed skaber grobund for bl.a landbrug og råstofudvinding i bl.a Danmark.
- Naturgrundlag med fokus på netop jordbund og kobling til Danmark som landbrugsland.
- Jordbundsanalyse med fokus på tekstur, vandkapacitet og bonitet.
- Vi har set dokumentaren Cowspiracy og brugt filmen som platform til en diskussion om bæredygtig fødevareproduktion.
Følgende kernestofpunkter (sakset fra læreplanen) har været bragt i spil:
- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/248/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71222330499",
"T": "/lectio/248/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71222330499",
"H": "/lectio/248/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71222330499"
}