Holdet 2024 25 2 Fy12 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Fysik B
Lærer(e) Jacob Bisgaard Andersen, Karin Skovgaard-Petersen
Hold 2024 25 2 Fy12 (2 Fy12)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvad sker når vi falder?
Titel 2 Hvordan styrer man en ubåd?
Titel 3 Den fantastiske himmel
Titel 4 Hvor lang tid tager en overhaling?
Titel 5 Radioaktivitet og hospitalsfysik
Titel 6 Elektricitet og energiforbrug
Titel 7 Bæredygtige løsninger
Titel 8 Kosmisk harmoni
Titel 9 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvad sker når vi falder?

I forløbet undersøger vi hvordan den kinetiske og den potentielle energi varierer i et fald, og vi diskuterer bevarelse af mekanisk energi, og hvordan bevarelse af mekaniske energi kan udnyttes til at udregne slutfart eller starthøjde eller andre oplysninger for en faldende genstand.

Efter forløbet forventes du at kunne:
- redegøre for kinetisk og potentiel energiforbrug
- redegøre for mekanisk energi
- forklare betydningen af et isoleret system
- redegøre for hvornår den mekaniske er bevaret

Supplerende stof:
- Arbejdet med udledning af formler og med kampagnefilm (ca. 1 lektion)

Eksperimenter i forløbet:
- Videoanalyse af bold i frit fald for at undersøge om den mekaniske energi er bevaret

Arbejdsformer:
- Udledning af formler
- Selvstændig opgaveregning

I forløbet er lærernoter af et omfang på ca. 1 s. blevet benyttet.

Øvrige materialer anvendt i forløbet:
- Kampagnefilmen fra Rådet for Sikker Trafik "Hvorfor smider vi en VW Golf fra 12. sal? (Fuld version)": https://www.youtube.com/watch?v=Al1hXNnmYq4
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvordan styrer man en ubåd?

I forløbet undersøger vi hvordan man kan styre en ubåd, specifikt hvordan man kan få den til at dykke under overfladen og flyde opad igen. Det nødvendiggør en forståelse af kræfter og newtons love, men også af tryk og opdrift. Forløbet afsluttes med en kreativ formidlingsopgave omhandlende hvordan ubåde styres.

Efter forløbet forventes du at kunne:
- redegøre for Newtons love
- redegøre for formlen for tyngdekraft
- forklare sammensætning af kræfter
- redegøre for tryk
- redegøre for formlen for trykket i en væskesøjle og udledningen deraf
- redegøre for Archimedes' lov
- forklare hvordan en ubåd kan dykke nedad og flyde opad

Supplerende stof:
- Arbejdet med sammensætning af kræfter (ca. 1 lektion)
- Udledningen af formlen for tryk i en væskesøjle (ca. 1 lektion)
- Arbejdet med at forstå hvordan ubåde kan dykke og flyde opad og formidlingen deraf (ca. 2 lektioner)

Eksperimenter i forløbet:
- Forskellige småundersøgelser relateret til Newtons love og tyngdekraft, herunder test af Newtons tredje lov, en undersøgelse af hvor god nulstillingen af et digitalt newtonmeter er og en undersøgelse af med hvor mange kilogram ens vægt ændres når man kører med en elevator
- Trykket i en væskesøjle af saltvand med fokus på at bestemme lufttryk og saltvandets densitet
- Eftervisning af Archimedes' lov ved at sammenligne den resulterende kraft med fortrængt volumen når et cylindriske lod nedsænkning i vand

Arbejdsformer:
- Selvstændig opgaveregning
- Udledning af formler
- Kreativ formidling

I forløbet er lærernoter af et omfang på ca. 1 s. blevet benyttet.

Øvrige materialer anvendt i forløbet:
- Computermodellen "Kræfter og bevarelse: Basis (Resulterende kraft)": https://phet.colorado.edu/sims/html/forces-and-motion-basics/latest/forces-and-motion-basics_da.html
- Computermodellen "Opdrift i væsker": https://www.walter-fendt.de/html5/phda/buoyantforce_da.htm
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Den fantastiske himmel

I forløbet repeterer vi lidt forskelligt man kunne have mødt i 1.g. Særligt fokuserer vi på fænomener på jorden som solen giver anledning til, men også på intensitetsbegrebet og afstandskvadratloven. Den sidste halvdel af forløbet går med gruppevis at dykke ned i Keplers love. Dette ender ud i nogle minidokumentarer der forklarer Keplers love og hvordan de kan bruges i teoretiske problemstillinger.

Efter forløbet forventes du at kunne:
- forklare betydningen af ekliptika, hældningen af jordens rotationsakse, ækvator, vendekredse og polarcirkler
- redegøre for årsagen til at vi på jorden har nat og dag og til at vi årstider
- redegøre for intensitet og for afstandskvadratloven og hvordan intensitet afhænger af vinklen på en given overflade
- redegøre for Keplers love

Arbejdsformer:
- Selvstændigt sætte sig ind i nyt teoretisk indhold
- Mundtlig formidling af teoretisk indhold
- Selvstændig opgaveregning

I forløbet er lærernoter af et omfang på ca. 0,5 s. blevet benyttet.

Øvrige materialer anvendt i forløbet:
- "Vejen til Fysik C" (Nielsen og Fogh, 2005, 1. udg.): s. 16-20
- Uddrag fra Wikipedia-siden "Ellipse (geometri)": https://da.wikipedia.org/wiki/Ellipse_(geometri)#Linjer_og_punkter_i_og_omkring_en_ellipse

Øvrige materialer stillet til rådighed i undervisningen:
- "Orbit BA" (Brydensholt m.fl., 2006, 1. udg.): s. 450-451
- "The Cosmic Perspective" (Bennett m.fl., 2008, 5. udg.): s. 72-74
- Computermodellen "Planetary Orbit Simulator": https://astro.unl.edu/naap/pos/animations/kepler.html
- Computermodellen "Keplers første lov": https://www.walter-fendt.de/html5/phda/keplerlaw1_da.htm
- Computermodellen "Keplers anden lov": https://www.walter-fendt.de/html5/phda/keplerlaw2_da.htm
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvor lang tid tager en overhaling?

Med dette forløb vil vi arbejde med fysikken bag bevægelse, særligt bevægelse knyttet til trafikken som f.eks. en overhaling. Det indebærer en forståelse af position, fart og acceleration, men også hvordan en ydre kraft kan påvirke en bevægelse. Vi fokuserer på bevægelse i én dimension. Særligt fokuserer vi på beskrivelsen af bevægelsen med konstant acceleration. Vi afslutter forløbet med at se på hvordan en bevægelse ændres, hvis vi tager højde for luftmodstand.

Efter forløbet forventes du at kunne:
- redegøre for stedfunktioner og hastighedsfunktioner
- redegøre for middel- og momentanhastighed og tilsvarende for middel- og momentanacceleration
- redegøre for forskellen mellem fart og hastighed
- redegøre for bevægelse med konstant hastighed
- redegøre for bevægelse med konstant acceleration
- redegøre for betydningen af valget af positiv bevægelsesretning når forskriften for sted- og hastighedsfunktioner skal opstilles
- redegøre for luftmodstand, herunder for formlen for luftmodstand i det turbulente tilfælde
- redegøre hastighedsfunktionens generelle udseende når en faldende genstand påvirkes af luftmodstand og for terminalfart

Supplerende stof:
- Betydningen af valget af positiv bevægelsesretning for udseendet af forskriften for sted- og hastighedsfunktionen (ca. 1 lektion)
- Arbejdet med luftmodstand (ca. 3 lektioner)

Eksperimenter i forløbet:
- Bestemmelsen af tyngdeaccelerationen vha. en vogn på en skinne, der via en trisse trækkes af et faldende lod
- Videoanalyse af en bold bevæger sig med konstant acceleration og sammenligning mellem den observerede stedfunktion og den teoretisk forventede
- Bestemmelse af formfaktoren for en faldende muffinform vha. videoanalyse ud fra en graf over terminalhastighed som funktion af masse

Arbejdsformer:
- Selvstændig opgaveregning
- Udledning af formler
- Mundtlig formidling af opgavebesvarelser

I forløbet er lærernoter af et omfang på ca. 1 s. blevet benyttet.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Radioaktivitet og hospitalsfysik

I dette forløb beskriver vi de centrale dele af radioaktivitet og stråling, særligt mht. den anvendelse det har inden for medicin og hospitalsbrug.
Vi beskriver de grundlæggende typer af af henfald, henfaldsloven og energibetragtninger i forbindelse med radioaktive henfald.

Efter forløbet forventes du at kunne:
- redegøre for alfa-, betaminus-, betaplus og gammahenfald samt elektronindfangning
- koble forskellige typer af henfald med ændringer i kernekortet
- redegøre for henfaldsloven og aktivitet
- forklare hvordan eluering kan anvendes i forbindelse med transport og dosering af radioaktive stoffer ved hospitalsbrug
- redegøre for masseenergi og bindingsenergi
- redegøre for Q-værdi

Supplerende stof:
- Eluering fra Mo-Tc-generatoren (ca. 1 lektion)

Eksperimenter i forløbet:
- Halveringstykkelse af forskellige materialer
- Halveringstid af Ba-137

Arbejdsformer:
- Selvstændig opgaveregning

I forløbet er lærernoter af et omfang på ca. 2 s. blevet benyttet.

Øvrige materialer anvendt i forløbet:
- Hjemmesiden: https://kernekort.dk/
- "Hospitalsfysik - stråleterapi og nuklearmedicin" (Nyvang m.fl., 2018): s. 79-80, 92, 95-96
- "Databog fysik kemi" (Andersen m.fl., 11. udg. 2009): s. 221-237
- "Video 16 Q-værdi for kernereaktioner": https://www.frividen.dk/radioaktivitet-og-straaling/#Video16_Q-vrdi_for_kernereaktioner
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Elektricitet og energiforbrug

Hvor meget energi forbruger man når bruger strøm? Dette spørgsmål svarer vi på i dette forløb hvor vi beskriver simple elektriske kredsløb og med forskellige komponenter. Undervejs arbejder vi med Ohms lov og Kirchoffs love og vi slutter forløbet med undersøge hvordan man kan bruge en NTC-resistor som en temperatursensor.

Efter forløbet forventes du at kunne:
- redegøre for ladning, strømstyrke, spændingsfald og resistans
- redegøre for Ohms lov
- redegøre for Kirchoffs love om strømstyrke og spændingsfald
- redegøre for energiforbrug i et elektrisk kredsløb
- redegøre for Joules lov
- redegøre for serie- og parallelforbindelser
- redegøre for erstatningsresistans i serie- og parallelforbindelser
- forklare hvordan resistansen af en resistor afhænger af temperaturen
- forklare hvordan resistansen af en NTC-modstand afhænger af temperaturen
- redegøre for kredsløbet der bygget op som en spændingsdeler

Supplerende stof:
- Resistansens afhængighed af temperatur (ca. 1 lektion)
- Serie- og parallelforbindelser (ca. 1 lektion)
- Spændingsdeleren (ca. 1 lektion)

Eksperimenter i forløbet:
- Brug af multimeter til at lave målinger af strømstyrke og spændingsfald i simple kredsløb
- Eftervisning af Joules lov
- Bygge et termometer vha. en NTC-modstand

Arbejdsformer:
- Selvstændig opgaveregning
- Udledning af formler
- Kreativ formidling af begreber

I forløbet er lærernoter af et omfang på ca. 1 s. blevet benyttet.

Øvrige materialer anvendt i forløbet:
- "Sensorer - Måling styring kontrol" (Ole Sørensen, 2019): s. 9
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Bæredygtige løsninger

Med udgangspunkt i NASAs værktøj Eyes on the Earth og en DR-artikel om opsendelsen af en dansk satellit, vil vi generere ideer til hvordan man kan sende en sonde op i atmosfæren, der vil kunne opsamle fornødne data om jordens og dens atmosfæres tilstand. Den viden er afgørende for at kunne vurdere udviklingen i f.eks. drivhusgasser og afsmeltning fra gletsjere. Fokus i forløbet bliver på gruppevist at teste en udvalgt ide eksperimentelt. Hver gruppe afslutter med at producere en poster, der dokumenterer de eksperimentelle resultater og andre dele af det eksperimentelle arbejde.

Efter forløbet forventes du at kunne:
- forklare ideerne bag det udførte eksperiment
- udpege teori der er relevant for det udførte eksperiment
- redegøre for og fortolke på de eksperimentelle resultater
- forklare begrænsninger og fejlkilder ved den valgte opstilling

Eksperimenter i forløbet:
- Eksperimentelt projekt lavet i grupper

Arbejdsformer:
- Selvstændigt eksperimentelt arbejde
- Formidling i form af poster og poster-præsentation

Øvrige materialer anvendt i forløbet:
- Computermodellen "Eyes on the Earth - Vital Signs of the Planet": https://eyes.nasa.gov/apps/earth/#/
- DR-artiklen "Dansk satellit sendes ud på ryggen af SpaceX-raket" (27/3 2026): https://www.dr.dk/nyheder/seneste/dansk-satellit-sendes-ud-paa-ryggen-af-spacex-raket
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kosmisk harmoni

Hvad har lydbølger med universets udvidelse at gøre? Ikke meget, men vi forbinder alligevel lydbølgers udbredelse og Dopplereffekten med lysbølger, gitterligningen og Bohrs atommodel og så med rødforskydning. Dette ender med en beskrivelse af universets udvidelse og grundstoffernes dannelse. Den første del af forløbet er tænkt som repetition af lyd og lys fra 1.g, mens den sidste del kobler de to med rødforskydning og den kosmiske orden vi i dag mener at kunne se.

Efter forløbet forventes du at kunne:
- redegøre for Dopplereffekten
- redegøre for gitterligningen
- redegøre for Bohrs atommodel
- redegøre for kontinuerte spektre samt emissions- og absorptionsspektre
- redegøre for rødforskydning
- redegøre for Hubbles lov og udregning af universets alder
- redegøre for dannelsen af de lette og af de tunge grundstoffer

Supplerende stof:
- Dopplereffekten (ca. 1 lektion)

Eksperimenter i forløbet:
- Bestemmelse af bølgelængden af en laser
- Hydrogens emissionsspektrum

Arbejdsformer:
- Selvstændigt arbejde med nye emner
- Selvstændig opgaveregning

I forløbet er lærernoter af et omfang på ca. 3,5 s. blevet benyttet.

Øvrige materialer anvendt i forløbet:
- "Fysik c bogen" (Benoni & Elvekjær, 2017, 2. udg.): s. 141-143
- Computermodellen "Doppler Effect and RedShift": https://javalab.org/en/doppler_effect_and_redshift_en/
- "Orbit BA" (Brydensholt m.fl., 2011, 2. udg.): s. 229-236
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Repetition

Vi repeterer hvad vi har lært og forbereder til en evt. eksamen.
Indhold
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer