Holdet 2 ke21 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2 ke21 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau	Kemi C
Lærer(e)	Jonas Ørbæk Hansen
Hold	2 ke21 (2 ke21)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Kemiens byggesten
Titel 2	Kemiske mængdeberegninger
Titel 3	Ioner og ionforbindelser
Titel 4	Molekyler og blandbarhed
Titel 5	Hvorfor er en citron mere sur end en appelsin?
Titel 6	Metallernes kamp om elektronerne
Titel 7	Repetition og eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Kemiens byggesten FAGLIGT INDHOLD: • Introduktion til kemi og kemifaget • Makroniveau, mikroniveau og kemisk symbolsprog • Atomets opbygning, herunder atomkerne, elektroner og elektronstruktur • Grundstoffer og kemiske forbindelser • Grundstoffernes periodesystem, herunder grupper, perioder, hovedgrupper, metaller, ikke-metaller, ædelgasser og atomsymboler • Ædelgasreglen • Kemiske formler, indekstal og koefficienter • Kemiske reaktioner og reaktionsskemaer • Opskrivning og afstemning af reaktionsskemaer • Tilstandsformer: (s), (l), (g) og (aq) • Navngivning af simple uorganiske molekyler • Fuldstændig og ufuldstændig forbrænding ANVENDT LITTERATUR: • Aurum 1 side 9-14, 17-25, 28-30, 32-34 og 38-51 • Grundstoffernes periodesystem på omslaget bagerst i bogen • Materialer på Lectio, herunder opgaver, links, billeder, øvelsesvejledninger og præsentationer • Eventuelle filer delt på Teams KERNESTOF FRA LÆREPLANEN INDEHOLDT I FORLØBET: • kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer • grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning • kemiske bindingstyper og tilstandsformer • simple organiske molekylers egenskaber og anvendelse • simple uorganiske molekylers opbygning, navngivning og egenskaber • simple kvalitative eksperimentelle metoder • kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde EKSPERIMENTELT ARBEJDE: • Demonstrationsforsøg: Butan-raket • Øvelse: Fuldstændig og ufuldstændig forbrænding – forbrænding af ethanol/sprit og heptan/rensebenzin
Indhold	Kernestof: Introduktion til kemi og kemifaget.pdf description Ingen lektier Opgaver i grupper Kim R. Kristiansen m.fl.: Aurum 1 - Kemi for gymnasiet, Lindhardt & Ringhof; sider: 9-14, 17-25, 28-30, 32-34, 38-51 Kopi fra bogen Aurum 1.pdf description Opgaver.docx Forbrænding - En kemisk reaktion.docx Medbring bog Navngivning af små uorganiske molekyler.pdf description Tilstandsformer: Atomer, grundstoffer, kemiske forbindelser og reaktionsskemaer.pdf description Grundstoffernes periodesystem.pdf description Opgave til timen Vi lavede colaopgaven. Opgave Cola.pdf Kemiske mængdeberegninger.pdf Uddybende om testens indhold Medbring til testen:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2

Kemiske mængdeberegninger

FAGLIGT INDHOLD:
• Kemiske mængdeberegninger med udgangspunkt i afstemte reaktionsskemaer
• Reaktionsforhold, koefficienter, reaktanter og produkter
• Stofmængde, masse, molar masse og stofmængdekoncentration
• Enheden mol og sammenhængen mellem stofmængde og antal partikler
• Beregning af molar masse ud fra grundstoffernes periodesystem
• Sammenhængene n = m/M, m = n∙M, c = n/V og n = c∙V
• Ækvivalente mængder, begrænsende faktor og ækvivalenspunkt
• Massebevarelse, overskud/underskud og udbytte
• Mængdeberegninger i forbindelse med vejeanalyse, fældningstitrering og syre-basetitrering
• Databehandling, fejlkilder og måleusikkerheder

ANVENDT LITTERATUR:
• Aurum 1 side 100-107, 109-112, 114-115, 117-118 og 211-212
(Siderne 105-118 er ikke læst som lektie, men stoffet er gennemgået i undervisningen via tavlegennemgang, præsentation og dokumentet “Fremgangsmåde for mængdeberegninger.pdf”. Siderne kan bruges til repetition.)
• PDF-dokumentet “Fremgangsmåde for mængdeberegninger.pdf”
• Formlerne på omslaget forrest i bogen
• Materialer på Lectio, herunder opgaver, links, billeder, øvelsesvejledninger og præsentationer
• Eventuelle filer delt på Teams

KERNESTOF FRA LÆREPLANEN INDEHOLDT I FORLØBET:
• kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
• grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning
• stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
• simple kvantitative eksperimentelle metoder, herunder vejeanalyse
• kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde

EKSPERIMENTELT ARBEJDE:
• Øvelse: Hvor mange atomer er der i en coladåse?
• Øvelse: Natron (Natriumhydrogencarbonats omdannelse)
• Mængdeberegninger er desuden anvendt i flere af de øvrige eksperimentelle øvelser

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Kemiske mængdeberegninger	01-10-2025
Peer feedback	03-10-2025

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Ioner og ionforbindelser FAGLIGT INDHOLD: • Ioner og ionforbindelser • Dannelse af ioner ved afgivelse og optagelse af elektroner • Positive og negative ioner, usammensatte og sammensatte ioner • Navngivning af ioner og ionforbindelser • Ionbinding, iongitter og formelenhed • Letopløselige og tungtopløselige ionforbindelser • Opløsning af ionforbindelser i vand • Opskrivning og afstemning af reaktionsskemaer for opløsning af ionforbindelser • Fældningsreaktioner og dannelse af bundfald • Opskrivning og afstemning af reaktionsskemaer for fældningsreaktioner • Tilskuerioner • Formel og aktuel stofmængdekoncentration • Kolorimetrisk fældningstitrering som kvantitativ analysemetode • Ækvivalente mængder, begrænsende faktor og ækvivalenspunkt • Databehandling, fejlkilder og måleusikkerheder • Sikkerhed i laboratoriet ANVENDT LITTERATUR: • Aurum 1 side 53-58, 71, 83-92, 139, 211-212, 215-216 og 223-226 • Tabellerne over positive og negative ioner på omslaget forrest i bogen • Materialer på Lectio, herunder opgaver, links, billeder, øvelsesvejledninger og præsentationer • Eventuelle filer delt på Teams KERNESTOF FRA LÆREPLANEN INDEHOLDT I FORLØBET: • kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer • grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning • stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration • kemiske bindingstyper og tilstandsformer • ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse • fældningsreaktioner • simple kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation og titrering • kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde EKSPERIMENTELT ARBEJDE: • Øvelse: Fældningsreaktioner • Øvelse: Hvor meget salt er der i popcorn? – kolorimetrisk fældningstitrering
Indhold	Kernestof: Ioner og ionforbindelser.pdf description Ioner og ionforbindelser OBS: Fejl i bogen Hvorfor er det vigtigt at være præcis i kemi? Kim R. Kristiansen m.fl.: Aurum 1 - Kemi for gymnasiet, Lindhardt & Ringhof; sider: 53-58, 71, 83-92, 211-212, 223-226 Opgaver til timen Opgave Disse elever kommer. Resten har fri Husk ark fra sidste time Billeder fra øvelse Øvelsesvejledning Resultattjekker_fældningstitrering_låst.xlsx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Molekyler og blandbarhed FAGLIGT INDHOLD: • Molekyler og elektronparbindinger • Ædelgasreglen, valens og elektronprikformler • Strukturformler, herunder elektronprikformel, stregformel og zigzag-formel • Molekylers rumlige opbygning, bindingsvinkler og tetraedrisk opbygning • Enkeltbindinger, dobbeltbindinger og tripelbindinger • Elektronegativitet (EN) og forskel i elektronegativitet (ΔEN) • Polære og upolære elektronparbindinger • Ladningsforskydning, dipoler og molekylers polaritet • Polære og upolære molekyler • Hydrofile og hydrofobe grupper • Blandbarhed: polære/upolære stoffers blandbarhed med vand og olie • Intermolekylære bindinger, herunder dipol-dipolbindinger, hydrogenbindinger og Londonbindinger • Tilstandsformer, faseovergange, smeltepunkt og kogepunkt • Sammenhæng mellem molekylstruktur, intermolekylære bindinger og fysiske egenskaber • Organiske molekyler, herunder alkaner og alkoholer • Navngivning af uforgrenede og forgrenede alkaner samt monovalente, primære alkoholer • Isomeri • Alkaners og alkoholers polaritet, blandbarhed, kogepunkt og forbrænding • Triglycerider, ekstraktion, destillation, vejeanalyse og masseprocent • Fejlkilder og måleusikkerheder ANVENDT LITTERATUR: • Aurum 1 side 23-25, 30, 123-139 og 143-151 • Materialer på Lectio, herunder opgaver, links, billeder, øvelsesvejledninger og præsentationer • Eventuelle filer delt på Teams KERNESTOF FRA LÆREPLANEN INDEHOLDT I FORLØBET: • kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer • grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning • kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed • simple organiske og uorganiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse • simple kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation og vejeanalyse • kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde EKSPERIMENTELT ARBEJDE: • Øvelse: Betanin og beta-karoten – ekstraktion og blandbarhed • Øvelse: Alkoholers blandbarhed med vand • Øvelse: Fedt i chips – vejeanalyse, ekstraktion og destillation • Øvelse: Fuldstændig og ufuldstændig forbrænding – forbrænding af ethanol/sprit og heptan/rensebenzin
Indhold	Kernestof: Opgaver Kim R. Kristiansen m.fl.: Aurum 1 - Kemi for gymnasiet, Lindhardt & Ringhof; sider: 123-139, 143-151 Se denne video Molekyler og blandbarhed v2.pdf description Medbring kemibog Frivillig lektie: Øvelse Blandbarhed.docx description Afsnit Opgaver molekyler.docx description Lidt om kemiske bindinger og blandbarhed (3) (1).pdf description Information om test Læs dokumenter fra sidst (evt. træn et par opgaver): Præsentationen fra sidst (med ændret figur) description Læs om destillation Materialer til øvelsen sidste lektion Navngivning af alkaner (og alkoholer).docx description Navngivning af alkaner og monovalente alkoholer.pdf description I timen læses (ikke lektie): Opgaver - intermolekylære bindinger.docx description Læselektie Intermolekylære bindinger.pdf description Lektie: Læs side 134-139
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Hvorfor er en citron mere sur end en appelsin? FAGLIGT INDHOLD: • Syrer og baser • Definition af syre og base • Hydroner (H⁺) og hydronoverførsel • Syre-basereaktioner og korresponderende syre-basepar • Syrers og basers reaktion med vand • Reaktionsskemaer og forskellen på reaktionspil og dobbeltharpun • Stærke og svage syrer og baser • Amfolytter • Oxoniumioner (H₃O⁺) og hydroxidioner (OH⁻) • Vands selvionisering • Sure, neutrale og basiske opløsninger • pH-begrebet og sammenhængen mellem pH og [H₃O⁺] (dog ikke beregning af pH) • Formel og aktuel stofmængdekoncentration • Saltsyre, eddikesyre, citronsyre, ammoniak og hydroxid som eksempler på syrer og baser • Dihydrone og trihydrone syrer • Syre-baseindikatorer, herunder phenolphthalein • Måling af pH med pH-meter og indikatorpapir • Neutralisation • Kolorimetrisk og potentiometrisk syre-basetitrering • Ækvivalenspunkt og overtitrering • Bestemmelse af citronsyreindhold i citrusfrugter • Databehandling, mængdeberegninger, fejlkilder og måleusikkerheder ANVENDT LITTERATUR: • Aurum 1 side 73-82, 211-212, 215-216, 221-222, 223 og 228-230 • Materialer på Lectio, herunder opgaver, links, billeder, øvelsesvejledninger og præsentationer • Eventuelle filer delt på Teams KERNESTOF FRA LÆREPLANEN INDEHOLDT I FORLØBET: • kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer • stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration • ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse • syre-basereaktioner, herunder pH-begrebet • simple kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder titrering • kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde EKSPERIMENTELT ARBEJDE: • Øvelse: Hvilken syre/base i hvilket glas? • Øvelse: Hvor sur er en citron? – kolorimetrisk syre-basetitrering • Fællesøvelse: Hvor sur er en citron? – potentiometrisk syre-basetitrering
Indhold	Kernestof: Lektie: Se denne video om syrer, baser og amfolytter Kim R. Kristiansen m.fl.: Aurum 1 - Kemi for gymnasiet, Lindhardt & Ringhof; sider: 73-82, 215-216, 221-223, 228-230 Syrer og baser.docx description Syrer og baser V3.pdf description Lektie: Se denne video fra sidste time om syrer, baser og amfolytter Hvilken syre eller base i hvilket glas.docx description Link Formel og aktuel stofmængdekoncentration Dette skal du gøre: Læs dette inden øvelsen: Lidt om forsøget Her er titrerkurverne for de titreringer vi lavede fælles i sidste time Læselektie: Dokumenter pH-skalaen Syrer og baser V4.pdf description Bliv færdig med efterbehandling af øvelsen. Information om testen
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Metallernes kamp om elektronerne FAGLIGT INDHOLD: • Metaller, metalbinding og metalgitter • Legeringer og metallers egenskaber • Reduktion, oxidation og redoxreaktioner • Elektronoverførsel i redoxreaktioner • Spændingsrækken, ædle og uædle metaller samt reaktionsvillighed • Metalatomer og metalioner • Reaktion mellem metaller og metalioner • Reaktion mellem metaller og syre • Dannelse af hydrogengas, H₂(g), ved reaktion mellem metal og syre • Opskrivning og afstemning af reaktionsskemaer for redoxreaktioner (spændingsrækken) • Tilskuerioner ANVENDT LITTERATUR: • Aurum 1 side 175-190 • Materialer på Lectio, herunder opgaver, links, billeder, øvelsesvejledninger og præsentationer • Eventuelle filer delt på Teams KERNESTOF FRA LÆREPLANEN INDEHOLDT I FORLØBET: • kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer • grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning • kemiske bindingstyper og tilstandsformer • ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse • simple redoxreaktioner og syre-basereaktioner • simple kvalitative eksperimentelle metoder • kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde EKSPERIMENTELT ARBEJDE: • Øvelse: Spændingsrækken
Indhold	Kernestof: Kim R. Kristiansen m.fl.: Aurum 1 - Kemi for gymnasiet, Lindhardt & Ringhof; sider: 175-190 Spændingsrækken (øvelsesvejledning).docx description Redoxreaktioner2.pdf description Information om testen
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Repetition og eksamensforberedelse FAGLIGT INDHOLD: • Overblik over årets forløb, emner og eksperimentelle øvelser • Træning i at koble teori, forsøg og kemisk fagsprog • Information om den mundtlige eksamen i kemi C • Gennemgang af undervisningsbeskrivelse og liste over eksperimentelt arbejde • Udlevering og gennemgang af eksamensspørgsmål uden bilag • Repetition af udvalgte dele af årets teori og eksperimentelle arbejde • Kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde • Brug af værnemidler, herunder kittel, briller og handsker • Brug af stinkskab • Faresymboler, H- og P-sætninger, forholdsregler og bortskaffelse af kemikalier ANVENDT LITTERATUR: • Materialer på Lectio, herunder opgaver, links, billeder, øvelsesvejledninger og præsentationer • Eventuelle filer delt på Teams • Undervisningsbeskrivelse og liste over eksperimentelt arbejde • Information og gode råd om eksamen • Eksamensspørgsmål uden bilag KERNESTOF FRA LÆREPLANEN INDEHOLDT I FORLØBET: • kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde EKSPERIMENTELT ARBEJDE: • Intet nyt eksperimentelt arbejde
Indhold	Kernestof: Lidt forskellige dokumenter og præsentaitoner
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb