Holdet 3 ps31 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Lynn Simonsen
Hold 3 ps31 (3 ps31)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kommunikation
Titel 2 Hvordan bliver vi til dem, vi er?
Titel 3 Ondskab
Titel 4 Gymnasieelevers læring og trivsel

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kommunikation

Kommunikation

- Hvordan er kommunikation vigtig for menneskers trivsel?

I dette forløb ser vi på kommunikationens betydning for mennesket og hvorfor det er så vigtig for vores trivsel. Vi ser bl..a. på nonverbal kommunikation i barndommen og vi skal arbejde med teori som kaster lys over kommunikation på de sociale medier. Eleverne skal arbejde med teori om kommunikation fra forskellige psykologiske retninger, bl.a. udviklingspsykologi, socialpsykologi og evolutionspsykologi m.m.

Antal læste normalsider: 35


Faglige mål:

– demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger

Kernestof:

Socialpsykologi
– social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
– kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier
– stereotyper, fordomme og diskrimination

Udviklingspsykologi
– menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvordan bliver vi til dem, vi er?


I dette forløb ser vi på vores personlighed og hvordan den bliver til. Forløbet tager afsæt i små- og spædbarnsalderen og de erfaringer som udgør de grundlæggende byggesten i barnets videre psykiske udvikling. Her introduceres eleverne for teorier om køn, temperament, tilknytning og resiliens som grundlaget for identiteten.

Herfra springer vi op til teenageårene og hvad kendetegner identitetsarbejde i det senmoderne samfund.  Med afsæt i deres teoretiske viden, skal eleverne reflektere over, hvad det vil sige at have en personlig og social identitet, og forholde sig til, om vi har forskellige identiteter.

Antal læste sider: 42,7

Faglige mål:

Eleverne skal kunne:
– demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde

Kernestof:

Udviklingspsykologi:
– menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur
– tilknytning, sårbarhed og resiliens

Personlighed og identitet:
– identitet og personlighed
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ondskab


I dette forløb skal eleverne arbejde med teori som prøver at forklare, hvorfor mennesker kan begå ondskabsfulde handlinger.Vi starter med den individpsykologiske forklaring på ondskab, hvordan svigt i den tidlige barndom samt opdragelsen kan påvirke ens evne til at begå ondskab. Derefter ser vi på Lorenzens forskellige typer af ondskab. Til sidst læser vi om  den socialpsykologiske forklaring på ondskab. Her læser vi om gruppepsykologiske mekanismer og dens betydning for, hvor vidt vi begår ondskab. I den forbindelse ser vi på berømte eksperimenter som Ashs linjeeksperiment, Stanford fængselseksperiment og Milgrams strømforsøg, samt de etiske problemer forbundet med især de to sidstnævnte eksperimenter.

ca. 35 sider

Faglige mål:

Eleverne skal kunne:
– demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde

Kernestof:

Socialpsykologi:
– social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
– kommunikation i sociale sammenhænge
– stereotyper, fordomme og diskrimination

Udviklingspsykologi:
– menneskets udvikling, herunder betydning af arv og miljø

Kognition og læring:
– perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen

Personlighed og identitet:
– individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Gymnasieelevers læring og trivsel


I dette forløb sætter vi vores fokus på livet som gymnasieelev. Vi starter forløbet med at læse om kognitiv psykologi og hvordan vores perception, opmærksomhed og hukommelse spiller en rolle i vores fortolkning af vores omverdenen og de oplevelser vi udsættes for og i klasseværelset. Dernæst skal vi se på, hvordan vi lærer og om hvordan vores hukommelse og motivation hænger sammen med vores indlæring og trivsel. Dernæst læser vi om stress, der er et tilstand, som mange gymnasielever oplever i en kortere eller længere periode i deres gymnasietid. Vi ser bl.a. på forskellen på akut og kronisk stress og arbejder med teori, som kan forklare, hvad er med til at skabe stress, samt hvad man kan gøre for at holde stress på afstand.

Antal læste sider: 53, 2


Faglige mål:

Eleverne skal kunne:
– demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde

Kernestof:

Kognition og læring:
– psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse
– perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen

Personlighed og identitet:
– individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder stress og coping.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer