Holdet 3 ng11 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Kasper Thorn Ljungdahl
Hold 3 ng11 (3 ng11)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Vores tøjforbrug
Titel 2 2.  Pladetektonik og vulkanisme
Titel 3 Det danske landskab, vindenergi og bæredygtig byer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Vores tøjforbrug

I dette forløb arbejder vi med vores tøjforbrug og konsekvenserne deraf. Vi har arbejdet med følgende temaer:

- Dit og mit tøjforbrug (vejning af eget tøj sat i relation til resten af holdet og resten af DK)
- Aralsøen (klima, hydrotermfigur, satellitbilleder)
- Citarumfloden (Vandkvalitet, vandets kredsløb, vandbalanceligningen, farvet vand)
- Tøj og drivhusgasser (CO2-udledning, drivhuslaget, strålingsbalance)
- Oliedannelse, plastikforurening og kulstofkredsløbet
- Lineær vs. cirkulær økonomi (Bæredygtighedsmodellen)
- Løsningsmodeller
- Den globale arbejdsfordeling og ulighed
- Regionale cases
- Elevernes eget tøj forbrug + projektarbejde omkring positive tiltag i forbindelse med ressourcebegrænsning på tøjforbruget.
- Mærkningsordninger

Dokumentar:
The true cost (2015)
Nul stjerner - Aralsøen
Verdens mest beskidte flod - Citarum.

Empiribaseret arbejde:
- Vejning af eget tøj (hvor meget man har i alt, hvor meget der er købt indenfor det sidste år, og hvor meget der ikke har været brugt i et år)
- Produktoprindelse på diverse importerede produkter i eget hjem samt shippingøvelse, med data over verdens fragtskibe.
- Kyst- og fastlandsklima
- GIS-arbejde om mindskelse af Aral-søens areal
- Oliedannelse og kulstofkredsløbet
- Plastik i eget tøj og fordelingen af klassens tøj indenfor forskellige tekstiler.

Feltarbejde:
- Måling af strålingsbalancen
- Vandføringen i en å

Grundlæggende modeller:
- Vandets kredsløb
- Vandbalanceligningen
- Drivhuseffekten
- Strålingsbalancen
- Klimazoner
- Hydrotermfigurer
- Bæredygtighedsmodellen
- Kulstofkredsløbet

Faglige mål:
- benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
- udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
- formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af
teknologiske og innovative løsningsmuligheder
̶ demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Kernestofområder:
- menneskers anvendelse af ressourcer
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
- Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
̶ FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Pladetektonik og vulkanisme

Overblik:
Forløbet dækkede over pladetektonikken og de grundlæggende erkendelser der er omkring en levende geologisk jord.  Vi arbejdede i dybden med vulkanisme i relation til pladetektonikken herunder bjergarternes kredsløb.  Derudover var der fokus på tsunamier og i relation til både P-S hastighedsanalyser på seismogrammer og bølgehastigheder.
Vi afsluttede med en række projekter hvor eleverne i grupper fik bestemte pladetektoniske områder, som de skulle analysere og præsentere for hinanden via postere.


Kernestof indeholdt i forløbet:
Jordens og landskabernes processer
̶  Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
̶   Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
̶  Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund

Stikord: Pladerande, pladetektonik, bjergarter i relation til subduktionszoner og deres densiteter, jordskælv, vulkantyper (kegle og skjold), viskositet som begreb, dybhavsgrav, tsunamier og årsagen til at de dannes. Jordskælv og jordskælvsbølger.

Faglige mål fra læreplanen som er i fokus i dette forløb:
̶  benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
̶  identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
̶  udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
̶  forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
̶  give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og
observationer


Empiri-baseret arbejde:
Ø: Densitetsbestemmelse af bjergarter (granit, eklogit, basalt, peridotit). Alle eleverne skulle ikke bestemme alle bjergarter hver især, men samlet skulle vi finde frem til, hvor bjergarterne måtte høre til i en pladetektonisk model.
Ø: Tsunamihastighedsmodel
Ø: Viskositetsbestemmelse af sirup + salt
Ø: Klassificering af vulkanske bjergarter (Geocase-kuffert pladetektonik)
Ø: Triangulering med jordskælvsdata (P-S bølge identificering og Google earth triangulering)
E: Google Earth analyser af dybhavsgrave, højdeprofiler og vulkanbestemmelser.
Ø: P-S bølgehastigheder på slinky.

Centrale geofaglige modeller:
Den pladetektoniske model og det geologiske kredsløb
Kulstofkredsløbet
Drivhuseffekten

Anvendte webressourcer:
Hjemmeside omkring pladetektonik og Jordens indre:
https://nbvm.no/dk/plate_tect1_dk.html
https://nbvm.no/dk/earth_int_dk.html
https://nbvm.no/en/mantle_dyn.html

Hjemmeside omkring vulkanisme:
https://nbvm.no/dk/volcanoes_dk.html

Hjemmeside omkring jordskælv:
https://nbvm.no/dk/earthquakes_dk.html

Hjemmeside omkring magmatiske bjergarter:
https://nbvm.no/dk/magmatism_dk.html

Hjemmeside omkring bjergarter (generelt):
https://nbvm.no/dk/rocks1_dk.html

Hjemmeside omkring ressourcer i forbindelse med vulkanisme:
https://nbvm.no/no/resources_no.html

Analytisk værktøj til pladetektonik:
https://cosphilog.fr/tectoglob3d/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Det danske landskab, vindenergi og bæredygtig byer

Overblik:
Feltekskursion til Himmelbjerget var planlagt som en afrunding af forløbet mhp. at træne identifikation af glaciale landskabsformer (dødis, tunneldal, bundmoræne, erosionsdale mm.).
Glacialmorfologien blev brugt til at arbejde med nedsivningshastigheder i forskellige jordtyper, hvilket blev koblet til den igangværende diskussion omkring rent drikkevand i forbindelse med valget 2026. Herefter arbejdede vi med den grønne omstilling herhjemme med forskellige energikilder, særligt med fokus på vindmøller, ruhedsfaktorer og energiproduktion herfra - dette blev sat i kontekst af de forskellige glacialelandskabsmiljøer og Danmarks topografi, hvorfor vi vurderede hvilke muligheder der var for opsætning af vindmøller i Silkeborg kommune.
Endeligt afsluttede vi med en tredje del, der handlede om fremtidens nedbør i Danmark pga. klimaforandringerne, og hvilken betydning denne udvikling vil have, for design af nye bydele, som kan imødekomme forskellige vandproblematikker. Vi gik en kort ekskursion i lokalområdet og kiggede på LAR-løsninger, samt arbejdede med det via programmet KAMP - nedbørsproblematikken blev koblet til hvilke jordtyper der var lokalt forårsaget af de glacialelandskaber.

Eksperimentelt:
- Vi tog billeder og lavede screencast af vores fund på Himmelbjergturen
- Porøsitetsforsøg på sand vs. leret jord
- Permeabilitetsforsøg på sand vs. leret jord
- GIS analyse af landskabet omkring Silkeborg mhp. at foreslå en ny vindmøllepark.
- Analyse af ruhedsfaktorer i lokalområdet
- Opmåling af tryk, temperatur og luftfugtighed i lokalområdet for at tale meteorologisk data.
- Få øje på LAR-løsninger i lokalområdet.

Kernestof indeholdt i forløbet:
̶  Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
̶  Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
̶  Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund

Stikord:
Glacialmorforlogi, smeltevandsdal, tunneldal, bundmoræne landskab, dødislandskab, smeltevandsslette mm., Energikilder, vindmøller, ruhedsfaktor, vindpotentialkort, porøsitet, permeabilitet, trading af energi, drivhuseffekten, frontnedbør, klimascenarier, vandproblematikker i bydele, LAR-løsninger.

Faglige mål fra læreplanen som er i fokus i dette forløb:  
̶  udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
̶  give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og
observationer
̶  demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder
̶  behandle problemstillinger i samspil med andre fag.


Empiri-baseret arbejde:
F: Indsamling af billeder fra felten og efterhandling med video.

Centrale geofaglige modeller:
Glacialmorfologi, det geologiske kredsløb, råstoffer og ressourcer, drivhuseffekten vindpotentialkort, det globale vindsystem, vandets kredsløb, vandbalanceligningen,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer