Holdet 3 fi23 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Filosofi C
Lærer(e) Rune Simeon Kølleskov
Hold 3 fi23 (3 fi23)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Etik
Titel 2 Forløb 2: Overvågning
Titel 3 Forløb 3: Viden og videnskab
Titel 4 Forløb 4: Filosofi og kunstig intelligens

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Etik

Dette forløb introducerer til den traditionelle etiks to grundlæggende positioner, pligtetik og utilitarisme. I forløbet inddrages derfor tekster af Immanuel Kant og Jeremy Bentham - og disse suppleres med den kommunikative etik, hvorfor der inddrages en tekst af Knud Ejler Løgstrup, samt den mere teknologiorienterede etik, hvortil der inddrages en tekst af Hans Jonas.

Forløbet afsluttes med fokus på menneskeforberedrende teknologier i forbindelse med transhumanismens projekt; herunder med tekster af henholdsvis Kasper Lippert-Rasmussen og Francis Fukuyama.

Forløbet indledes med 4 moduler, hvor vi fokuserer på fagets metoder (begrebsanalyse, argumentation, tankeeksperimenter og læsning af primærtekster)


Primærtekster:

Immanuel Kant
Tekstuddrag: “Grundlæggelse af moralens metafysik” (1785)
Guldhammer, Mikkel (2013): Teknologi og filosofi 2, Systime, s. 14-15.

Jeremy Bentham
Tekstuddrag: “En indføring i principperne for moral og lovgivning” (1790)
Guldhammer, Mikkel (2013): Teknologi og filosofi 2, Systime, s. 19-20.

Knud Ejler Løgstrup
Tekstuddrag: “Den etiske fordring (1956)
Guldhammer, Mikkel (2013): Teknologi og filosofi 2, Systime, s. 24-25.

Hans Jonas
Tekstuddrag: “Hen imod en teknologietik” (1979)
Guldhammer, Mikkel (2013): Teknologi og filosofi 2, Systime, s. 19-20.

Kasper Lippert-Rasmussen:
Tekstuddrag: “Ville det være dårligt, hvis vi blev bedre?” (2002)
Guldhammer, Mikkel (2013): Teknologi og filosofi 2, Systime, s. 19-20.

Francis Fukuyama:
Tekstuddrag: “Transhumanisme er verdens farligste idé” (2004)
Larsen, Kasper & Skov, Christoffer Boserup (2013): Grundbog til filosofi. Mennesket i verden, Systime, s. 104-106.


Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ identificere og redegøre for filosofiske problemstillinger, cases og løsningsforslag af klassisk eller hverdagsagtig karakter
̶ indgå i en fagligt funderet diskussion om filosofiske positioner og teorier
̶ demonstrere viden og kundskaber om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af
menneske, samfund, teknologi og natur inden for såvel praktisk som teoretisk filosofi
̶ forstå og anvende filosofiske begreber og distinktioner
̶ genkende og redegøre for samt vurdere etiske problemstillinger
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ væsentlige problemstillinger og temaer inden for teoretisk og praktisk filosofi
̶ grundlæggende filosofiske diskussioner, der knytter sig til opfattelser af menneske, samfund, teknologi og natur
̶ centrale filosofiske begreber og positioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2: Overvågning

I dette forløb vil vi fokusere på filosofiske tanker, der kan være med til at belyse de udfordringer, der kan være ved den stigende overvågning og dataindsamling fra samfundets borgere.  I de sidste årtier har vi oplevet en teknologisk udvikling, som gør os mere overvåget end nogensinde. Vi overvåger os selv og hinanden, fx på sociale medier. Vi giver vores personlige oplysninger – vores data – til store virksomheder, der kan bruge dem i forbindelse med markedsføring eller sælge dem videre til interesserede købere. Det er også muligt i udstrakt grad for fx en stat at overvåge sine borgere og kontrollere dem.


Grundbogsmateriale:
Sparsø, Mikkel Guldhammer (2021): Teknologi og filosofi, Systime, ibog


Filosofiske tekster:

Jeremy Bentham: Uddrag fra Panoptikon eller opsynshuset (1791)
(Sparsø, Mikkel Guldhammer (2021): Teknologi og filosofi, Systime, ibog)

Michel Foucault: Uddrag fra Overvågning og straf (1975)
(Sparsø, Mikkel Guldhammer (2021): Teknologi og filosofi, Systime, ibog)

Shoshana Zuboff: Uddrag fra Overvågningskapitalismens tidsalder (2019)
(Sparsø, Mikkel Guldhammer (2021): Teknologi og filosofi, Systime, ibog)

Nick Bostrom: Uddrag fra Hypotesen om den sårbare verden (2019)
(Sparsø, Mikkel Guldhammer (2021): Teknologi og filosofi, Systime, ibog)

Immanuel Kant: Uddrag fra Hvad er oplysning? (1784)
(Sparsø, Mikkel Guldhammer (2021): Teknologi og filosofi, Systime, ibog)

Einar Duenger Bøhn: Teknologisk determinisme
(Fra Rangvid, Mads (2025): Filosofi – Her og nu, Praxis, s. 161-164)



Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ identificere og redegøre for filosofiske problemstillinger, cases og løsningsforslag af klassisk eller hverdagsagtig karakter
̶ indgå i en fagligt funderet diskussion om filosofiske positioner og teorier
̶ demonstrere viden og kundskaber om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af
menneske, samfund, teknologi og natur inden for såvel praktisk som teoretisk filosofi
̶ forstå og anvende filosofiske begreber og distinktioner
̶ genkende og redegøre for samt vurdere etiske problemstillinger
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ væsentlige problemstillinger og temaer inden for teoretisk og praktisk filosofi
̶ grundlæggende filosofiske diskussioner, der knytter sig til opfattelser af menneske, samfund, teknologi og natur
̶ centrale filosofiske begreber og positioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3: Viden og videnskab

I dette forløb om viden og videnskabsteori bliver eleverne præsenteret for fire meget forskellige teorier om viden og videnskab. Første afsnit handler om, hvordan de logiske positivister mente, at viden kan bekræftes gennem verifikation. Derefter præsenteres en teori om metafysisk sandhed og transcendenserfaringer, som angår det, der ikke kan sanses, men alligevel har betydning. I afsnittet om demarkationskriteriet foreslås en måde, hvorved man kan skelne mellem videnskab og ikke-videnskab. Til sidst præsenteres en kritisk teori om situeret viden, der hævder, at al viden er afhængig af øjnene, der ser, og at den største objektivitet opnås ved at indrømme dette og forsøge at forstå så mange perspektiver som muligt.

Som en del af forløbet besøger eleverne "Krop-Sind-Ånd messen" i Aalborg med henblik på at kunne anvende det teorierne på konkrete eksempler på vidensproduktion som fremstilles på messen.


Filosofiske tekster

Tekst 1: Rudolf Carnap: Filosofi og logisk syntaks (1935)
Fra Rangvid, Mads (2025): Filosofi – Her og nu, Praxis, s. 194-196.

Tekst 2: Dorthe Jørgensen: Viden og visdom (2002)
Fra Rangvid, Mads (2025): Filosofi – Her og nu, Praxis, s. 202-204.

Tekst 3: Jens Hebor: Demarkationsproblemet (2010)
Fra Rangvid, Mads (2025): Filosofi – Her og nu, Praxis, s. 208-210
 
Tekst 4: Donna Haraway: Situeret viden – videnskabsspørgsmålet i feminisme og det partielle perspektivs forrang (1988)
Fra Rangvid, Mads (2025): Filosofi – Her og nu, Praxis, s. 218-221

Faglige mål
̶ identificere og redegøre for filosofiske problemstillinger, cases og løsningsforslag af klassisk eller hverdagsagtig karakter
̶ indgå i en fagligt funderet diskussion om filosofiske positioner og teorier
̶ demonstrere viden og kundskaber om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af
menneske, samfund, teknologi og natur inden for såvel praktisk som teoretisk filosofi
̶ demonstrere et elementært kendskab til filosofiske problemers, begrebers og teoriers idéhistoriske og systematiske
sammenhæng og udvikling
̶ forstå og anvende filosofiske begreber og distinktioner
̶ udvise elementært kendskab til argumentationsteori
̶ genkende og redegøre for samt vurdere etiske problemstillinger
̶ skelne mellem forskellige vidensformer, sådan som de gør sig gældende på tværs af og inden for de forskellige fag og
videnskabsområder
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ væsentlige problemstillinger og temaer inden for teoretisk filosofi
̶ grundlæggende filosofiske diskussioner, der knytter sig til opfattelser af menneske, samfund, teknologi og natur
̶ centrale filosofiske begreber og positioner
̶ elementære argumentationsteoretiske begreber
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4: Filosofi og kunstig intelligens

Dette forløb skal bringe filosofi tættere på tidens mest presserende spørgsmål om kunstig intelligens. Hvordan kan moderne og klassisk filosofi hjælpe os med at forstå fremtidens udfordringer? Baseret på bogen “10 ting du skal vide om filosofi og kunstig intelligens” af filosof og tech-analytiker Thomas Telving vil forløbet udforske nogle af de udfordringer, der følger med nutidens og fremtidens AI-teknologi inden for følgende overskrifter:

- Tænkende maskiner skaber tankeløse mennesker (John Dewey)
- Din tid og din opmærksomhed kan aldrig automatiseres (Martin Heidegger)
- Algoritmer laver din indre ugle om til en kolibri (Neil Postman)
- Din sjæl kan ikke overføres til en computer (Derek Parfit)
- Filosofien kan redde os fra at brænde ud i slipstrømmen på accelererende teknologi (Hartmut Rosa)

Filosofiske tekster

Tekst 1: John Dewey: Hvordan vi tænker (1910)
Fra: Telving, Thomas (2026): 10 ting du skal vide om filosofi og kunstig intelligens, Systime, s. 89-90.

Tekst 2: Oliver Burkeman: Fire tusind uger – Time management for almindelige dødelige (2021)
Fra: Telving, Thomas (2026): 10 ting du skal vide om filosofi og kunstig intelligens, Systime, s. 103-104.

Tekst 3: Neil Postman: Vi morer os ihjel (1985)
Fra: Telving, Thomas (2026): 10 ting du skal vide om filosofi og kunstig intelligens, Systime, s. 113-114.

Tekst 4: Derek Parfit: Grunde og personer (1988)
Fra: Telving, Thomas (2026): 10 ting du skal vide om filosofi og kunstig intelligens, Systime, s. 34-35.

Tekst 5: Hartmut Rosa: Det ukontrollerbare (2018)
Fra Rosa, Hartmut (2018): Det ukontrollerbare, Eksistensen, s. 7-9.


Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ identificere og redegøre for filosofiske problemstillinger, cases og løsningsforslag af klassisk eller hverdagsagtig karakter
̶ indgå i en fagligt funderet diskussion om filosofiske positioner og teorier
̶ demonstrere viden og kundskaber om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af
menneske, samfund, teknologi og natur inden for såvel praktisk som teoretisk filosofi
̶ forstå og anvende filosofiske begreber og distinktioner
̶ udvise elementært kendskab til argumentationsteori
̶ genkende og redegøre for samt vurdere etiske problemstillinger

Kernestoffet er:
̶ væsentlige problemstillinger og temaer inden for teoretisk og praktisk filosofi
̶ grundlæggende filosofiske diskussioner, der knytter sig til opfattelser af menneske, samfund, teknologi og natur
̶ centrale filosofiske begreber og positioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer