Holdet 1p fy (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Fysik C
Lærer(e) Jonas Ørbæk Hansen
Hold 2025 25 fy/p (1p fy)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hold hovedet koldt under den varme bruser
Titel 2 Lydbølger
Titel 3 Vores solsystem
Titel 4 Lys
Titel 5 Mekanisk energi
Titel 6 Universet
Titel 7 Repetition og eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hold hovedet koldt under den varme bruser

FAGLIGT INDHOLD:

Intro til fysik og fysikfaget.

Et forløb om energiformer, energiomdannelse, energioverførsel, "energiforbrug" og energikæder. Herunder arbejdes med de centrale begreber:
   • De syv energiformer (kinetisk energi, potentiel energi, elektrisk energi, strålingsenergi, kemisk energi, indre energi, kerneenergi)
   • Energibevarelse
   • Energiomdannelse
   • Energioverførsel
   • Effekt
   • Nyttevirkning
   • Specifik varmekapacitet

I præsenteres for de forskellige energiformer og ser på, hvordan energi kan omdannes fra én form til en anden – nogle gange i lange energikæder. I hvert led i kæden er der et "tab" af energi til varme.

I et mindre projektforløb undersøger I i grupper, hvad det koster jer at tage et bad derhjemme.
   • Mål på et bad derhjemme. Hvor meget vand bruger I? Hvad er temperaturen?
   • Hvad koster det at få og komme af med vandet, hvor I bor?
   • Hvilken opvarmningsmetode har I i jeres bolig? Det kan fx være fjernvarme, varmluftspumpe, gasfyr, oliefyr, træpillefyr, elvandvarmer, solvarme, jordvarme, …  
   • Hvad koster det at varme vandet op?

Præsentation af plakat for klassen.

I forløbet regner vi også på, hvilket af tre elektriske apparater (en gryde på et komfur, en elkedel og en dyppekoger), der er billigst at bruge til at varme vand op, og hvilket af apparaterne, der hurtigst varmer vandet op.  

Energi kan måles i forskellige enheder. Oftest anvendes Joules (J). Men ser man på energiindholdet i fødevarer anvendes kilokalorier (kcal). Og når vi senere skal arbejde Bohrs atommodel anvendes elektronvolt (eV).

Stikord og centrale begreber:
• Introduktion til fysik og fysikfaget
• Energi, energiformer, energiomdannelse og energioverførsel
• Energikæder og energibevarelse
• Energitab og omdannelse til indre energi/varme
• De syv energiformer: kinetisk energi, potentiel energi, elektrisk energi, strålingsenergi, kemisk energi, indre energi og kerneenergi
• Effekt og sammenhængen mellem energi, effekt og tid (P = E / t)
• Nyttevirkning (η = E_nyttig / E_tilført eller η = P_nyttig / P_tilført)
• Opvarmning af vand og specifik varmekapacitet
• Beregninger med ∆E_indre = m∙c∙ΔT
• Energiforbrug, CO₂-udledning og prisberegninger i forbindelse med varmtvandsforbrug i hjemmet og forskellige adfærdsmønstre og opvarmningsmetoder
• Sammenligning af forskellige apparaters energiforbrug, effekt, opvarmningstid og nyttevirkning
• Energi-enheder, herunder joule (J)

ANVENDT LITTERATUR:
• Aktiv Fysik C: Stoffet svarer til side 9-13, 200-203 og 205-208
• Præsentationen “Hvad koster dit brusebad.pdf” på Lectio
• Materialer på Lectio, herunder opgaver, links, billeder, øvelsesvejledninger og præsentationer
• Eventuelle filer delt på Teams

KERNESTOF FRA LÆREPLANEN INDEHOLDT I FORLØBET:
• Energi
     - beskrivelse af energi og energiomsætning, herunder effekt og nyttevirkning
     - eksempler på energiformer og en kvantitativ behandling af omsætningen mellem mindst to energiformer

EKSPERIMENTELT ARBEJDE:
• Øvelse: Måling af brusebad derhjemme
• Øvelse: Opvarmning af vand med elkedel (energiomdannelse, effekt og nyttevirkning)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer




Titel 5 Mekanisk energi

FAGLIGT INDHOLD:
• Mekanisk energi som summen af potentiel energi og kinetisk energi
• Potentiel energi/beliggenhedsenergi: E_pot = m∙g∙h
• Kinetisk energi/bevægelsesenergi: E_kin = ½∙m∙v²
• Bevarelse af mekanisk energi i systemer, hvor friktion og luftmodstand kan negligeres
• Energiomdannelse mellem potentiel energi og kinetisk energi
• Isolering og anvendelse af formler, herunder v = √(2gh) og h = v²/(2g)
• Masse, højde, hastighed, tyngdeacceleration og energi samt tilhørende enheder
• Tyngdeaccelerationen på Jorden, Månen og Mars
• Enheden joule: 1 J = 1 kg∙m²/s²
• Kinetisk energi i sammenstød, herunder sammenligning af frontalkollision og kollision med betonvæg
• Energioptagelse, deformation og deformationszoner
• Anvendelse af mekanisk energi i regneopgaver, herunder opgaver om faldbevægelse, sammenstød og Artemis II

ANVENDT LITTERATUR:
• Aktiv Fysik C side 10-11
• Stof svarende til Aktiv Fysik C side 205-207 gennemgået i undervisningen
• Video: MythBusters-klip om kollisioner https://www.youtube.com/shorts/h2MRZ1nRZ_c
• Video: Brian Cox i verdens største vakuumkammer https://www.youtube.com/watch?v=E43-CfukEgs
• Materialer på Lectio, herunder opgaver, links, billeder, øvelsesvejledninger og præsentationer
• Eventuelle filer delt på Teams

KERNESTOF FRA LÆREPLANEN INDEHOLDT I FORLØBET:
• Energi
     - beskrivelse af energi og energiomsætning, herunder effekt og nyttevirkning
     - eksempler på energiformer og en kvantitativ behandling af omsætningen mellem mindst to energiformer

EKSPERIMENTELT ARBEJDE:
• Intet eksperimentelt arbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Universet

FAGLIGT INDHOLD:
Universet er enormt og vi er en meget lille plet deri. Det eneste, der kommer til os fra Universet er det lys og anden elektromagnetisk udstråling, som stjernerne udsender. Så vil vi lære noget om andre stjerner, galakser må vi studere den elektromagnetiske stråling vi modtager derudefra. Det samme gælder, hvis vi vil blive klogere på Universet – hvordan det er opbygget, hvilke kræfter der styrer det, hvordan det hele startede, og hvordan det ender. Vi kan også lære om andre planeter selvom de ikke selv udsender lys. For lyset fra en stjerne bevæger sig måske igennem en planets atmosfære, eller en planet skygger for en stjernes lys.

Det var en kæmpe opdagelse, da man i starten af 1900-tallet fandt ud af, at der er andre galakser udenfor vores egen galakse Mælkevejen, og at disse galakser bevæger sig væk fra os. Indtil da havde man troet, at Universet var statisk – altså at alle stjerner havde en fast plads og ikke bevægede sig.

Universet udvider sig altså, og det er denne udvidelse, der er det centrale i dette forløb. Vi skal i forløbet se på den sammenhæng, der er mellem galaksernes afstand og deres hastighed væk fra os. Vi ser, at jo længere væk en galakse er, desto hurtigere bevæger den sig væk fra os. Sammenhængen er lineær og kaldes Hubbles lov, efter Edwin Hubble, der opdagede sammenhængen.

Umiddelbart kan det se ud som om, at vi er centrum for Universets udvidelse, da alle galakser er på vej væk fra os, uanset hvilken retning vi kigger i. Det er dog ikke tilfældet, og vi skal se nærmere på forklaringen af denne udvidelse – at det er selve rummet, der udvider sig (elastikmodellen/ballonmodellen/rosinbollemodellen).

Udvidelsen betyder også på at Universet har en begyndelse – en gang hvor det hele var samlet i et punkt – og dermed en alder. Deraf ideen om et Big Bang.

Da rummet udvider sig, betyder det også, at lysbølgerne fra fjerne galakser er rødforskudte, når de når Jorden (dvs. blevet strukket længere). Det kalder vi kosmologisk rødforskydning. Rødforskydning betyder ikke nødvendigvis, at lyset er blevet rødt, men blot at det har fået en længere bølgelængde, end det havde, da det blev udsendt.

Centralt for dette forløb:

   1) Galakser og enheden lysår
   2) Universets udvidelse (Hubbles lov) - ret vild opdagelse!
   3) "Emoji-univers", "ballon-univers", rosinbrødsmodellen
   4) Hvordan startede det (Big Bang og universets alder) og hvordan ender det?
   5) Kosmologisk rødforskydning

Stikord og begreber:
• Planeter, stjerner, solsystemer, galakser og galaksehobe
• Mælkevejen og andre galakser
• Afstande i universet, herunder og astronomisk enhed (AE), lysår (ly) og megalysår (Mly)
• Kosmisk zoom
• Lys og elektromagnetisk stråling som kilde til viden om stjerner, galakser og universet
• Spektre, emissionslinjer og absorptionslinjer, især Hα-linjen
• Rødforskydning af lys fra galakser (kosmologisk rødforskydning)
• Beregning af rødforskydning ud fra observeret og udsendt bølgelængde
• Sammenhæng mellem rødforskydning og galaksers hastighed for små rødforskydninger
• Forskel på dopplerrødforskydning og kosmologisk rødforskydning
• Universets udvidelse og Hubbles lov (med ord, formel, graf, figur og beregningseksempel)
• Hubblekonstanten
• Rosinbollemodellen og ballonmodellen som modeller for universets udvidelse
• Det kosmologiske princip: homogenitet og isotropi
• Big Bang og universets historie og alder
• Analyse af data fra teleskop, herunder bestemmelse af galaksers afstande og hastigheder
• Måleusikkerheder i forbindelse med bestemmelse af afstande og hastigheder

ANVENDT LITTERATUR:
• Aktiv Fysik C side 183-187
• Stof svarende til Aktiv Fysik C side 240-242 gennemgået i undervisningen
• Video: Cosmic Eye — Zooming from Quarks to the Universe https://www.youtube.com/watch?v=8Are9dDbW24
• Video: Fysikkens Univers Del 3 — Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet https://nbi.ku.dk/sciencexplorer/atomar_fysik/fysikken_sunivers/del3/  
• DR: Vores uendelige univers: Big Bang https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000127438
• DR: På skuldrene af Bohr ( 3 ) - Universet er ikke uendeligt https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000129649&s=48780481&n=6&o=hits  
• Materialer på Lectio, herunder opgaver, links, billeder, øvelsesvejledninger og præsentationer
• Eventuelle filer delt på Teams

KERNESTOF FRA LÆREPLANEN INDEHOLDT I FORLØBET:
• Fysikkens bidrag til det naturvidenskabelige verdensbillede
     - grundtræk af den nuværende fysiske beskrivelse af Universet og dets udviklingshistorie, herunder Universets udvidelse
     - atomer som grundlag for forklaring af makroskopiske egenskaber ved stof
• Lys
     - grundlæggende egenskaber: bølgelængde, frekvens og udbredelsesfart
     - det elektromagnetiske spektrum, fotoner og atomers absorption og emission af stråling
     - fysiske egenskaber ved lys.

EKSPERIMENTELT ARBEJDE:
• Øvelse: Hubbles lov 1 - Analyse af data fra teleskop
• Øvelse: Hubbles lov 2 - Emoji-univers


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Repetition og eksamensforberedelse

FAGLIGT INDHOLD:
• Overblik over årets forløb, emner og eksperimentelle øvelser
• Repetition af udvalgte dele af årets faglige stof
• Træning i at koble teori, forsøg, modeller og fysisk fagsprog
• Gennemgang af undervisningsbeskrivelse og eksperimentelt arbejde
• Information om den mundtlige eksamen i fysik C
• Udlevering og gennemgang af eksamensspørgsmål uden bilag

ANVENDT LITTERATUR:
• Materialer på Lectio, herunder opgaver, links, billeder, øvelsesvejledninger og præsentationer
• Eventuelle filer delt på Teams
• Undervisningsbeskrivelse og liste over eksperimentelt arbejde
• Eksamensspørgsmål uden bilag
• Information og gode råd om eksamen

KERNESTOF FRA LÆREPLANEN INDEHOLDT I FORLØBET:
• Intet nyt kernestof

EKSPERIMENTELT ARBEJDE:
• Intet nyt eksperimentelt arbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer