|
Titel
1
|
Produktdesign: Papirlampe (Grundforløb)
Forløbet er udelukkende organiseret som et længere projekt. Nedenfor ses krav til projekt samt teori og nøglebegreber.
Krav til produkt
Funktion
I skal designe og bygge en bordlampe i papir i 1:1.
I skal konstruere papirlampen rundt om en svag led-lyskilde (4 kWh), som I får tildelt.
Lyskilden vil være fastspændt på bordet(se udstillingsdesign nedenfor).
Lampen skal give et hyggeligt stemningslys og være blændfri.
Form
I skal designe papirlampen ud fra et selvvalgt konstruktionsprincip. Det kan fx. en særlig måde at folde eller samle papiret eller et modulsystem, hvor en mindre enhed gentages i en større helhed. Det kunne være en cylinder, en trekant, en bølge, en krusedulle, et blad, en kegle, en spiral, en halvkugle osv.
Kommunikation
Lampen skal skille sig ud fra andre lamper på markedet og på holdet. Så den skal kommunikere og signalere, at den er noget særligt.
Lampen skal have et navn, som kommunikerer sammenhængen mellem lampens form og identitet.
Materiale
Lampen skal hovedsageligt være konstrueret i papir. I må dog gerne bruge andre materialer til skelet eller en sokkel, hvis det er absolut nødvendigt.
Krav til proces
Research
Læreroplæg: Lampeteori og lampehistorisk viden
Fotoregistrering og analyse: hjemmets og skolens lamper
Tegneøvelser: tegn designerlamper med stilhistoriske træk, tegn designerlampe af papir
Analyser af lamper af professionelle designere
Eksperimenter med konstruktionsprincipper, materiale, lys og form.
Inspirationsbilleder af andre papirlamper på Pinterest eller andre steder.
Ideudvikling
Divergent ideudvikling
Tegnede idéer til lamper med udgangspunkt i jeres research.
AI-genererede ideer både på skrift og som billede.
Konvergent ideudvikling
Hovedgreb/koncept: hovedgrebstegning af lampen og nedskrevet idé: Hvad er navnet på lampen, og hvordan skiller lampen sig ud fra andre: funktion, form, lys, materiale, modulsystem, kommunikation?
Iterationer: variationer af konstruktionsprincip og eksperimenter med lys, materiale og form.
Detaljering
Konstruer jeres endelige lampe.
Præsentation
I skal lave en portfolio-præsentation, hvor I formidler jeres produkt og proces. Her skal I fremvise GODE billeder af en LYSENDE lampe.
Nøglebegreber: eksperiment som research.
Lampetyper: pendel, loftslampe, væglampe, gulvlampe, bordlampe.
Lystyper: diffust/spredt lys, farvet lys, direkte lys, indirekte lys.
Belysningstyper: grundbelysning, funktionsbelysning, stemningsbelysning.
Lampetyper: nedadgående lys, fortrinsvis nedadlysende, ensartet osv.
Konnotationer (stemning, stil, associationer): hygge, uhygge traditionel, moderne, innovativ, konservativ, luksuriøs, discountagtig naturlig, kunstig, industriel, enkel, kompleks, feminin, maskulin, varm, kold, rationel, følsom, orden, kaos osv.
Stilhistoriske perioder: art nouveau, modernisme, postmodernisme og nyeste tid. Parametre: funktion, form, kommunikation, rengøring, konstruktion, materiale, stemning.
|