Holdet 2022 BI/z - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Skanderborg Gymnasium
Fag og niveau Biologi A
Lærer(e) Ida Binow Poulsen, Tine Østergaard Rossel
Hold 2022 BI/z (1z BI, 1z BI øv1, 1z BI øv2, 2z BI, 2z BI øv1, 2z BI øv2, 3z BI, 3z BI øv1, 3z BI øv2)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Det cellulære liv
Titel 2 Kost og sundhed
Titel 3 På opdagelse i generne
Titel 4 Sex, hormoner og ønskebørn
Titel 5 Ilt - kredsløbet og respiration
Titel 6 Nervesystemet og stofffer
Titel 7 Enzymer - kroppens vigtigste hjælpere
Titel 8 Sygt nok - immunforsvaret og sygdomme
Titel 9 En sød tand - fordøjelse, sukker og diabetes
Titel 10 Danmarks natur
Titel 11 Forløb#11_ muskler og arbejdsfysiologi
Titel 12 Forløb#12_Evolution, populationsgenetik, bioinform
Titel 13 Forløb#13_det med småt - mikrobiologi
Titel 14 Forløb#14_Biologien på arbejde - bioteknologi
Titel 15 Forløb#15 Økotoksikologi
Titel 16 Samlet oversigt over pensum med links

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Det cellulære liv

I dette lille forløb arbejder vi med cellens opbygning . Vi kommer i den forbindelse ind på membranens opbygning og funktion, herunder begreberne diffusion og osmose og membrantransport (aktiv og passiv). Vi se ser desuden på organellernes og cellekernens funktion.

Nøglebegreber og kernestof

Diffusion
Osmose
Membrantransport
Kanalproteiner
Aktiv transport
Passiv transport
Faciliteret transport
Organeller
Cellekernen
Mitokondrier
ER
ATP
NA+/K+ pumpen
Endocytose/exocytose
Grønkorn/Kloroplaster
Vacuole
Golgiapparat
Ribbosomer
DNA
Cellemmembran
Dobbelt lipidlag
Fosfolipider

Øvelse: Diffusionslængde
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kost og sundhed

I dette forløb arbejder vi med emnet kost og sundhed, herunder kostens energiindhold,  Desuden arbejdes med de officielle kostråd og slutteligt ser vi på de livsstilsrelaterede sundhedsproblemer som bl.a. diabetes og fedme.
Eleverne introduceres desuden kort til enzymer i forbindelse med en fælles øvelse med de andre biologiklasser.


Nøglebegreber og kernestof:

Kulhydrater: glukose, stivelse, cellulose
Mono, di-, polysakkarider
Protein
Lipider
Mættet/Umættet fedt
Peptidbinding
Kostpyramiden
Basalstofskifte/hvilestofskifte
Energiindhold
Energiforbrug


Film og dokumentarer
Fedt, fup og flæskesteg

Øvelser:
Kostundersøgelse
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 På opdagelse i generne

I dette forløb tager vi udgangspunkt i DNA, som opskriften på det færdig menneske. Vi starter med opbygningen af DNA og arbejder derefter med det centrale dogme, proteinsyntese og mutationer. Herefter arbejder vi med arvelighed og genetikkens grundbegreber. Vi ser desuden på enkelte bioteknologiske metoder og muligheder, samt de etiske og moralske overvejelser omkring fremtidens muligheder for at designe det perfekte menneske.


Nøglebegreber: og kernestof
DNA
Protein
Hydrogenbindinger
Deoxyribbose
Ribbose
Fosfat
Aminosyre
Baser
Adenin, Thymin, Cytosin, Guanin, Urasil
Translation
Transkription
M-RNA
T-RNA
Kodon/triplet
Antikodon
Ribosom
DNA-polymerase
RNA-polymerase
Overkrydsning
Mitose
Meiose
Gener
Dominant
Recessiv
Homozygot
Heterozygot
Allele gener
Bærer
Autosomer
Kønskromosomer
Kønsbunden nedarvning
Autosomal nedarvning
Blodtypesystemet
Codomminans
Stamtræer
Homologe og heterologe kromosomer
Stamtræer
Mutationer
Frameshift mutationer
Punktmutation
Gelektroforese
PCR
DNA-chip


Film:

Dyrelaboratoriet 1
Hvad skal jeg dø af?
Død over Downs

Øvelser:

Byg en baby
DNA i bær
Bestemmelse af blodtype
Gelektroforese - Undersøgelse af x-kromosomet

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave: Proteinsyntesen 31-01-2023
Test 01-03-2023
Rapport: Blodtypebestemmelse 09-04-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Sex, hormoner og ønskebørn

I dette forløb kommer vi ind på menneskets forplantning, herunder kønsorganernes opbygning og funktion, den hormonelle regulering, befrugtning og graviditet. Vi behandler emnet barnløshed og fosterdiagnostik og ser i den forbindelse filmen "Død over Downs" som oplæg til en snak om de menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser af tilbuddet om fosterdiagnostik og de deraf følgende valgmuligheder. Eleverne laver projektarbejde og fremlæggelse om forskellige former for prævention og kønssygdomme. Slutteligt har vi en snak om den nye samtykkelov.


Nøglebegreber og kernestof:

Primære og sekundære kønskarakterer
Biologisk køn og genetisk køn
Testosteron
Østrogen
Progesteron
Hypothalamus
Hypofysen
GnRH
FSH
LH
Positiv og negativ feedback
Tesikler, bitestikler, sædleder, sædkanaler, blærehalskirtel, Cowpersk kirtel, stamceller, sertoliceller, leydigceller.
Livmoder, æggeleder, æggestok, æggeledertragt, livmoderhals, slimhinde
Det gule legeme
Folikel
Folikelfase, lutealfase
Ægløsninig
Forskellige former for prævention
Klamydia m.v.
Årsager til barnløshed
Insemination, IVF
Foster diagnostik


Øvelse:
Gonzales og pigerne
Teoretisk øvelse: Byg en baby
Øvelse: Mikroskopiering af ornesæd

Film:
Kroppens mysterier: Skabelsen
Død over Downs

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Øvelse: Mikroskopering af ornesæd 20-02-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Ilt - kredsløbet og respiration

I dette forløb har vi arbejdet med tranporten og optagelsen af ilt i kroppen.
I forløbets første del har vi haft om blodkredsløbet. Vi har gennemgået blodkredsløbets opbygning, samt hjertets opbygning og funktion. Dernæst har vi talt om blodets bestanddele og de røde blodcellers rolle som ilttransportører. Vi har desuden arbejdet med blodtryk og stofudveksling mellem blod og celler. I den anden del, har vi set på lungekredsløbet, samt ilttransporten, herunder hæmatokrit og iltbindingskurver.


Nøglebegreber:

Hjertet
Aorta
Lungearterien
Lungevenene
Øvre og nedre hulvene
Koronararterien/kranspulsåren
Hjerteklapper
Sinusknuden
Blodkar: Arterier, Vener, Arterioler, Venoler, Kapilærer
Højere forkammer, højre hjertekammer, venstre forkammer, venstre hjertekammer
Blodtryk, systolisk, diastolisk
Puls
Slagvolumen
Minutvolumen
Lymfen
Portåresystemet
Veneklapper
Venepumpen
EKG
Røde blodlegemer (erytrocytter)
Hæmogobin
Plasma
Hæmatokrit
Hvide blodceller (leucocytter)
Blodplader (trombocytter)
Lunger
Bronchier, Brochioler, alvoler
Surfaktant
Mellemgulvsmusklen (diafragma)
Lungekapacitet
Venlitationen
Iltbindingskurven

Øvelser:

Måling af hæmatokrit
Dissektion af svinehjerte
Måling af blodtryk

Film:

Kroppens mysterier: Overlevelse
Explainer: Et bankende hjerte
Dokumentar: "Manden der ikke trækker vejret"


Desuden har vi et denne periode hør to foredrag med hhv:

Thembeka Mtetwa, University of Pretoria, South Africa
Hun har skrevet Phd om hvide næsehorn i Kruger Nationalparken og  er i Danmark for lave forsøg på min mands laboratorie (dog ikke med næsehorn!) Hun vil gerne komme forbi og fortælle jer om dem og sin forskning.

Livestreaming
Live streaming offentligt foredrag med Eske Willerslev: Hvad kan fortidens DNA lære os om fremtiden?

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Nervesystemet og stofffer

I dette forløb har vi gennemgået nervesystemets opbygning og funktion. Vi har gennemgået nervescellens opbygning og nervesignalets vej fra præ- til postsynapsen. Vi har i den forbindelse gennemgået og øvet aktionspotentialet og samt gennemgået synapsens afsendelse af det kemiske signal. Vi har arbejdet med ionkanaler, Na/K pumpen, transmitterstoffer, samt hæmmende og fremmende synapser. Dernæst har leverne lavet (gruppe) projektarbejde om forskellige rusmidlers indvirkning på krop og psyke. Projektet blev fremlagt for de andre i klassen.

Nøglebegreber:
CNS
PNS
Sensoriske nervesystem
Det motoriske nervesystem
Det autonome nervesystem
Det sympastiske
Det parasympastisk nervesystem
Reflekser/Refleksbue
Homeostase
Nervecellen/Neuron
Nervefiber
Soma
Axonet
Dendritter
Myelinskede
Schwannske celler
Synapsen
Synaptisk endeknop
Nervesignal
ionkanaler
Gliaceller
Raneviersk indsnøring
Elektrisk signal
Kemisk signal
Depolarisering
Hyperpolarisering
Membranpotentiale
Hvilepotentiale
K+ kanal
Na+ kanal
Aktionspotentiale
Refraktærperiode (absolut og relativ)
Natrium/Kalium pumpen - Aktiv transport
Spændningsfølsomme ionkanaler
Synapsespalte
Præsynaptisk endeknop
Postsynaptisk membran
Transmitterstof
Hæmmende og fremmende synapse,
Kemisk signal, elektrisk signal,
Ca2+kanal,
receptorer
Vesikler.
Receptorer
Genoptagelse
Postsynapsen

Øvelser:

Nerveledningshastighed
Sanserne
Dafniers hjerterate

Film:

Kroppens mysterier: Hjernen
Viden om: Afhængighedens gåde

Foredrag: Vi har i denne periode hørt foredrag om Biodiversitet v. Kjeld Hansen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Enzymer - kroppens vigtigste hjælpere

Forløbet omhandler proteiners opbygning og rummelige struktur. Vi har dernæst arbejdet med enzymer og deres funktion i kroppen, herunder temperatur og pH´s betydning for enzymaktiviteten.

Nøglebegreber:

Aminosyrer
Peptidnindinger
Proteinstruktur:
Primær
Sekundær
Tertiær
Kvartenær
Hydrogenbindinger
Svovlbroer
Substrat - produkt
Enzymgrupper
Denaturering
Irreversibel proces

Øvelser:

Laktosefri mælk
Enzymer i ananas

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Sygt nok - immunforsvaret og sygdomme

Forløbet "Sygt nok !"  handler om immunforsvarets opbygning og funktion. Vi starter med at gennemgå den grundlæggende opbygning af hhv. den uspecifikke og specifikke immunforsvar. Dernæst kigger vi nærmere på antistoffer og immunologi, vaccination og epidemier. Slutteligt kigger vi på Coronaepidemien og influenza.

Nøglebegreber:



Øvelser:
Hæmning af bakterievækst
Elisa

Film:

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 En sød tand - fordøjelse, sukker og diabetes

Forløbet byggede oven på forløbet om kost og sundhed fra 1. g.
Vi startede forløbet med en gennemgang af fordøjelsessystemet og  kom her ind på de forskellige dele af fordøjelsessystemet og de tilhørende enzymer og hormoner. Vi har desuden gennemgået  og repeteret opbygningen af de tre næringsstoffer: kulhydrater, fedt og protein, samt deres funktion og betydning. Dernæst har vi se nærmere på optagelsen af kulhydrater og protein (og fedt) over tyndtarmen, herunder også en repetition af begreberne faciliteret diffusion, symport, antiport og aktiv transport.

I direkte forlængelse af forløbet kommer "En sød tand", har eleverne skrevet SRO med overskriften "Sundhed og diabetes". Opgaven tog udgangspunkt i problematikken omkring diabetes II og sygdommens behandling. Vi har i den forbindelse gennemgået reguleringen af blodsukkeret, samt opretholdelsen af homeostase og betydningen af insulin og glukagon. Vi har desuden set nærmere på sygdommene diabetes I og diabetes II - herunder udskillelsen af insulin fra bugspytkirtlen og optagelsen af glukose via glut 4 transportørerne på overfladen af bl.a. muskelcellerne. Vi har desuden lavet forsøget "Måling af glykæmisk indeks, . Hvor eleverne målte deres blodsukkerniveau i tiden efter indtagelsen af forskellige fødevarer, såsom cola, rugbrød og  æble.


Øvelser:
Fordøjelsen - Fordøjelse af stivelse
Fordøjelse af fedt
Fordøjelse af protein
Dissektion af ørred
Glykæmisk indeks

Film: Hvad er værst sukker, eller fedt?

Nøglebegreber:
Fordøjelsessystemet
Fordøjelsesenzymer
Feedbackmekanismer
Kulhydrater
Protein
Lipider
Blodsukker
Receptorer
Glut1,2,3,4
Homeostase
Insulin
Glucagon
Glukogen
Livsstilssygdomme
Diabetes I og II
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Danmarks natur

Forløbet tager udgangspunkt i Danmarks natur med særligt fokus på sø og å. Vi behandler økologiens grundbegreber, såsom fødekæder, fødenet og energistrømme, næringsstoffernes cirkulation, nicher og succession. Desuden gennemgås fotosyntesen i detaljer og vi laver i den forbindelse en øvelse, hvor vi bestemmer BPP og NPP.
Klassen skal på ekskursion til Skanderborg Sø, hvor der både laves bestemmelse af biotiske og abiotiske faktorer, fosfatudskillelse, tæthed af tagrør, fauna og makroindeks, planktonbestemmelse og bestemmelse af BI5.
Vi har desuden se filmen græssletter som introduktion til cirkulation af kvælstof.

Nøglebegreber:

Økosystem
Biosfære
Habitat
Samfund
Niche
Fødekæder
Konkurrence
Symbiose
Parasitisme
Fødenet
Energi
Biotiske og abiotiske faktorer
Population
Næringsstoffer -mikro og makro
Energipyramide
Fødekædeeffektivitet
Bruttoprimærproduktion og nettoprimærproduktion
Mineralisering
Humus
Detritus
Nedbryderfødekæden
Succession


Film: Græssletter

Øvelser:

Ekskusion til Skanderborg Sø
Bestemmelse af BPP pg NPP
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Forløb#11_ muskler og arbejdsfysiologi

I forløbet har vi arbejdet med muskler, arbejdsfysiologi samt respirationens delprocesser med fokus på enzymklasser og aerobt/anaerobt arbejde.

Vi har gennemgået:
-skeletmusklernes opbygning og kraftudvikling
- aktivering af skeletmusklerne
- tværbrocyklus
- musklens energiomsætning også over tid
- respirationens delprocesser
- enzymklasser
- glykolysen og laktatdannelse/omsætning
- Årsager til muskeltræthed
- iltgæld

Eksperimentelt er undersøgt
- Muskelkraft i armens afhængighed af antal tværbroer+overarmens størrelse+ køn

- Muskeltemperatur/opvarmnings indflydelse på præstation (klemme)

-Steptest, hvor vi målte kondital og laktat, for at undersøge energidannelse i musklerne under hårdt fysisk arbejde samt iltgæld.

- Målt EMG (nervesignaler til musklen) og muskeltræthed for at undersøge årsager til muskeltræthed.

Kernestof:
• Fysiologibogen s. 111-134
• (PDF) Biokemi- levende organismers kemi S 55-60. (enzymklasser)
• (PDF) Kroppen i Fokus, (2. udgave, Nucleus, Bidstrup et. al.) s. 119-
         121 (om opvarmning)

Artikel: Muskeltræthedens velbevarede hemmelighed (Aktuel Naturvidenskab, 2009, nr. 2 s. 16-19)

Videoer/animationer: •
Sliding Filament Theory Of Muscle Contraction Explained – YouTube
• Crossbridge Cycle: Muscle Contraction – YouTube
• Respiration | Biostriben for gymnasiet | Se videoer og besvar spørgsmål. (biotechacademy.dk) Her har de set videoer om både Respiration, glycolyse, citronsyrecyklus samt elektrontransportkæden.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Forløb#12_Evolution, populationsgenetik, bioinform

Evolution, populationsgenetik samt bioinformatik

Vi startede forløbet med at repetere klassisk genetik og nedarvning, herunder

- genetiske grundbegreber (alleler, dominant, recessiv, co-dominans, kønsbunden heterozygot, homozygot, epistasi mm.)
- ét-gens nedarvning
- to-gensnedarvning
- epistasi
- kønsbunden nedarvning
- Mendelsk udspaltning (og afvigelser herfra)

Derefter så vi på, hvordan forskellige typer mutationer kan påvirke det færdige protein, herunder:
- punktmutation, fx silent, missense, nonsense
- frameshift-mutationer, fx deletion, insertion

Det ledte videre til evolution og centrale begreber i evolutionsmekanismen (fødselsoverskud, variation, konkurrence, naturlig selektion). Vi har ganske kort gennemgået Lamarcks teori om evolution og fokuseret på Darwins evolutionsteori med fokus på at sætte teorien i perspektiv til moderne genetik (neodarwinisme). Vi har I forbindelse med tur I København hørt et foredrag om antibiotikaresistens og bakterier, som eksempel på nutidig evolution og selektion (desuden kommer vi til at perspektivere videre til dette i forløbet Mikrobiologi). Desuden har vi set på seksuel selektion som en evolutionsmekanisme.
Vi har repeteret mitose og meiose og perspektiveret til fordele og ulemper ved kønnet vs. ukønnet formering i forhold til evolution.

Vi har gennemgået populationsgenetik med fokus på Hardy-Weinberg ligevægt og afvigelser herfra.

Sidst har vi set på slægtskab og fylogenetiske stamtræer, opbygning og tolkning af disse.

Kernestof:
• Genetikbogen s. 71-87 (om Evolution og Hardy-Weinberg) + s.166-173 (om konstruktion og fortolkning af stamtræ)
• BiotechAcademy om Klassisk genetik og nedarvning: Lær om Genetik, gen, gener | Gratis undervisningsmateriale - læs her (nr1: Gener, kromosomer, genotype og fænotype+ nr2: Nedarvning+ nr3: Mendels arvelighed – linkes til alle tre her:
1: Gener, kromosomer, genotype og fænotype - Biotech Academy
2: Nedarvning - Biotech Academy - gratis undervisningsmateriale
3: Mendels arvelighed - Biotech Academy
(eleverne har fået direkte links til de tilgåede sider på Teams)

Artikler:
• Menneskets Evolution, Peter K.A. Jensen, Videnskab.dk, 17. januar 2015: Menneskets evolution
• Tre Mutationer, der ændrede mennesket, Kristian Sjøgren, Videnskab.dk, 14. december 2001: Tre mutationer, der ændrede mennesket

(links er givet til eleverne i et arbedsark).

Video/animation: • Sexual Selection vs. Natural Selection: Sexual Selection vs Natural Selection | A Comparison of | Koaw Nature
(eleverne har direkte link på lektion samt i dokument)

Eksperimentelt:
- E To-gensudspaltning i Majs
- E evolution i bakterier (fik ikke gode resultater)
workshop i Zoo i KBH: Evolution og genetik, om fitness (absolut og relativ),  og evolutionære tilpasninger med udgangspunkt i mus, slange og vandrende rosengren.
- E fangst genfangst

Virtuelle laboratorier:

- Flylab (krydsning af bananfluer)
- Menneskedyret (Måling af kranier/menneskets evolution)
- Livets træ (Byg fylogenetisk træ med udgangspunkt i DNA-sekvenser)
(links er givet på arbejdsark)

I løbet af undervisningen har vi set på tidligere besvarelser fra elever Fra Lærerens hæfte, som eleverne har fået som PDF.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Forløb#13_det med småt - mikrobiologi

Mikrobiologi


Vi startede forløbet med at have om gærceller (Biotec Academy - link). Vi lavede forsøg om alkoholgæring og temperaturens indflydelse herpå (men fik ikke gode resultater). Fokus: Gærceller, eukaryote celler.

Derefter havde vi om bakterier, og lavede forsøg med antibiotikaresistens (Eksperiment_Resistens og resistensudvikling (PDF)) og læste artiklen Antibiotika i Landbruget (Aktuel Naturvidenskab,2, 2012, Kolmos, HJ – givet som PDF).

Vi sluttede med at fokusere på gavnlige bakterier, pro- og præbiotika. I den forbindelse repeterede vi kort fordøjelsen (med materiale fra Biotech Academy).

Vi sluttede af med kort at snakke om næringsstrategier: autotrof og heterotrof som overgang til næste forløb.

I forbindelse med laboratoriearbejdet, har vi også gennemgået teknikker i forbindelse med eksperimentelt arbejde med bakterier, fx steriliseringsteknikker, fortyndinger (evolution i bakterier), samt sikkerhed.

Relevante begreber: pro- og eukaryote celler, gæring, vækst og vækstfaktorer, endosymbiontteorien ( kloroplaster og mitokondriera oprindelse), antibiotika, antibiotikaresistens, gram-positiv, gram-negativ.



Eksperimentelt:
- E håndhygiejne
- E Gæringsprocessens temperaturafhængighed
- E Antibiotikaresistens hos bakterier
- E Produktion af Yoghurt

Bøger:
Mikrobiologibogen s. – (Givet som PDF)

Artikler:
Antibiotika i Landbruget (Aktuel Naturvidenskab,2, 2012, Kolmos, HJ – givet som PDF)

Links:
Gærsvampe - Biotech Academy
Fordøjelseskanalen - Biotech Academy
Probiotika - Biotech Academy
Aktuel Naturvidenskab): Næsebakterier kan mindske antallet af hospitals-infektioner
(Aktuel Naturvidenskab): MRSA-gennembrud: Kur mod multiresistente bakterier fundet

Arbejdsark:
Pro.docx
Repetition af vores kost og fordøjelse.docx
Bakterier.docx
Yoghurt_og_vækstfaktorer_diskussion.docx


Foredrag på Københavns Universitet om resistente bakterier og forskning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Forløb#14_Biologien på arbejde - bioteknologi

Bioteknologi

Som overgang fra sidste forløb snakkede vi om måder at ernære sig på, heterotrof og autotrof og gennemgik foosyntesens lys-afhængige del samt Calvincyklus. Derefter lavede vi forsøg med pigmentekstraktion og spektrofotometri af pigmenter fra spinatblade (som vi relaterede kort til måling af bakterievækst teoretisk). (Økologi –
danske naturtyper s. 30-35 + arbejdsark).

Som optakt til at lave øvelsen ”Smager eller ikke-smager” af PTC gennemgik vi metoderne  PCR (Polymerase Chain Reaction)+ gelelektroforese+restriktionsskæring. Vi har desuden gennemgået den genetiske baggrund for genetikken bag, herunder SNP (Single Nucleotide Polymorphism), samt relateret til evolution. Vi sammenholdt vores resultater med kvalitativ test af PTC-strimler.

Øvelse: PTC Smager eller ikke smager
Link: Genteknologi - Biotech Academy
Link: Polymerase chain reaction (PCR) - Biotech Academy
+ genetikbogen
Artikel: Smagstest afslører Neandertalgen

PTC Teori (PDF) Engelsk
Arbejdsark: PTC.dox (Arbejdsark PTC Smager eller ikke smager)
Vejledning: E PTC Smager eller ikke smager v2

Bagefter gennemgik vi gentransformation, først i bakterier, dernæst i planter/eukaryoter. Vi snakkede om hvad man kan bruge genmodificerede organismer til med elev-oplæg af tre cases fra Biotech Academy: Insekttolerant Bomuld, Gylden Ris 2.0 samt Geden som en moderne medicinalfabrik.

Desuden var vi inde på gensekventering og kortlægning af det humane genom (uddrag fra Biotech Academy, givet på arbejdsarket Gentest_sekventering) samt hvad man kan bruge genetiske test til og etiske overvejelser bag (Genetikbogen s. 158-159) samt artiklen Ny DNA-test forudsiger risiko for bestemte sygdomme. Er du klar til at høre svaret?.

Dette ledte op til vores næste forsøg og forløb om hormonforstyrrende stoffer, hvor vi lavede YES- og YAS-assay.

(Genetikbogen s. 89-100+ 139-143+152-154 (om gelelektroforese)+158-159)

Link: Biotech Academy: Genteknologi | Bliv klogere på gener | Gymnasie | Bliv klogere her.
Artikel (Videnskab.dk): Ny DNA-test forudsiger risiko for bestemte sygdomme. Er du klar til at høre svaret?
Arbejdsark: Genteknologien værktøjer_arbejdsark (Gb 89-95)
Arbejdsark: Gb (89-93) opg. gensplejsning og transformation – spgm
Arbejdsark: Gb (95-100) Transgene planter
Arbejdsark: Gentest_sekventering



Materiale (samlet)
Bøger:
Økologi – Danske Naturtyper s. 30-35
Genetikbogen s. 89-100+ 139-143+153-153+158-159

Artikler:
Smagstest afslører Neandertalgen (DR) Givet som Word-dokument.
(Videnskab.dk): Ny DNA-test forudsiger risiko for bestemte sygdomme. Er du klar til at høre svaret?
(Videnskab.dk): Tre millioner danskeres blodprøver er blevet gemt på Statens Serum Institut uden givernes viden

Faglige hjemmesider:
Genteknologi - Biotech Academy
Polymerase chain reaction (PCR) - Biotech Academy
Genteknologi | Bliv klogere på gener | Gymnasie | Bliv klogere her. (Cases om genmodificerede organismer, elev-oplæg)


Eksperimentelt:
Pigmentekstraktion og fotospektrofotometri (Øvelsesvejledningen hedder: Pigmentekstraktion og fotospektrofotometri)
PTC Smager eller ikke smager (Øvelsesvejledningen hedder E PTC Smager eller ikke smager v2)

Arbejdsark
Arbejdsark: Fotosyntese.docx
PTC Teori (PDF) Engelsk
Arbejdsark: PTC.docx (Arbejdsark PTC Smager eller ikke smager)
Arbejdsark: Genteknologien værktøjer_arbejdsark (Gb 89-95).docx
Arbejdsark: Gb (89-93) opg. gensplejsning og transformation – spgm.docx
Arbejdsark: Gb (95-100) Transgene planter.docx
Arbejdsark: Gentest_sekventering.docx

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Forløb#15 Økotoksikologi

Som overgang fra forløb om bioteknologi startede vi med at lave forsøget YES- og YAS-assay, hvor vi undersøgte forskellige stoffer for indhold af østrogenlignende stoffer og testosteron (desværre fik vi ikke gode resultater, så vi brugte resultater fra et tidligere eksperiment, men har kun for østrogenlignende stoffer).

Vi havde om hvad miljøfremmede stoffer er generelt samt gennemgik forurening med plastik som eksempel. Vi har mest fokuseret på hormonforstyrrende stoffer (fx PFOS og PFAS, Bisphenol A) og i den forbindelse repeterede vi kort hormoner, hormonsystemet og hormonregulering og eksempler på hormonregulering i kroppen, primært insulin, glukagon og testosteron, østrogen (Powerpoint: Hormonsystemet_repetition)

Vi snakkede desuden om forskellige former for pesticider og betydningen for miljøet. Derudover snakkede vi om mulige konsekvenser af, at vi er eksponeret for flere stoffer samt om Cocktail-effekten.

Kernestof
Økologi - danske naturtyper (Nucleus, 2023, 1.udgave) s. 205-209+212-225

Eksperimentelt:
E 1 Generel øvelsesvejledning elev.docx
Bioassay_Forsøgsvejledning


Arbejdsark:
Skabelon til 96-huls (1).pdf
2 Teori_ Hormonforstyrrende stoffer.docx
Hormonforstyrrende stoffer_økotoks s. 212-222.docx
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Samlet oversigt over pensum med links

Der er lagt et dokument ind med alle links
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer