Holdet 2022 DA/a - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Skanderborg Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Gitte Finnerup Andresen, Jacob Bjørn Hansen
Hold 2022 DA/a (1a DA, 2a DA, 3a DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Fortællinger om syndefald - 1
Titel 2 Skrivefag
Titel 3 Fortællinger om syndefald - del 2
Titel 4 Taleforløb
Titel 5 Den kroniske uskyld
Titel 6 DHO: En god historie? (Hvidstengruppen)
Titel 7 Billedsprog
Titel 8 Hvem er lyset for?
Titel 9 Den debatterende artikel
Titel 10 Litterære metoder
Titel 11 Nyhedsformidling
Titel 12 Apolonia, Apolonia (dokumentar)
Titel 13 Lyrik - når sproget spiller
Titel 14 Det moderne gennembrud
Titel 15 Den reflekterende artikel
Titel 16 Indtryk
Titel 17 Skriftlighedsforløb 3.g - Klar til SRP
Titel 18 Eksamenstræning
Titel 19 Tilladte hjælpemidler - terminsprøve

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Fortællinger om syndefald - 1

Formål og indhold:
I forløbet arbejder vi med den grundlæggende værktøjskasse til analyse og fortolkning af skønlitteratur med fokus på fortællinger om Syndefaldsmyten. Der er især fokus på begreberne:
- Analyse af trykte medier
- Fortæller og synsvinkel
- Miljøkarakteristik
- Personkarakteristik
- Tema
- Grundlæggende filmanalyse med fokus på virkemidler
- Intertekstualitet
- Perspektivering


Litteratur:
- Syndefaldsmyten, Første mosebog, kap. 3
- Novelle: Charlotte Witze (1999), "Villy"
- Novelle: Anders Bodelsen (1965), "Drivhuset"
- Uddrag: Martin A. Hansen (1953), "Paradisæblerne"

Visuelt:
- Harald Slott Møller: Primavera (1901)
- DKNY: Be desired (reklame)

Film:
- Niels Malmros: Kundskabens træ
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Fortællinger om syndefald - del 2

Formål og indhold:
I forløbet arbejder vi med den grundlæggende værktøjskasse til analyse og fortolkning af skønlitteratur med fokus på fortællinger om Syndefaldsmyten. Der er især fokus på begreberne:
- Analyse af trykte medier
- Fortæller og synsvinkel
- Miljøkarakteristik
- Personkarakteristik
- Tema
- Grundlæggende filmanalyse med fokus på virkemidler
- Intertekstualitet
- Perspektivering


Litteratur:
- Syndefaldsmyten, Første mosebog, kap. 3
- Novelle: Charlotte Witze (1999), "Villy"
- Novelle: Anders Bodelsen (1965), "Drivhuset"
- Uddrag: Martin A. Hansen (1953), "Paradisæblerne"
- Novelle: Karen Blixen (1950), "Ringen".

Visuelt:
- Harald Slott Møller: Primavera (1901)
- DKNY: Be desired (reklame)

Film:
- Niels Malmros: Kundskabens træ
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Taleforløb

Forløbsbeskrivelse
I forløbet har eleverne skulle skrive deres egne taler under temaet ’hjem’ som en del af en landsdækkende talfestival arrangeret af Danske Taler. Vi har undervejs analyseret eksempler på taler. Vi har arbejdet med en række grundlæggende retoriske begreber (se nedenfor).

Afslutningsvist har eleverne fremført talerne for hinanden i grupper og givet hinanden feedback.

Taler
- Anna Bjerre Johansens tale ved Roskilde Summerdays, 2021.
- Sikandar Saddiques tale ved folkemødet, 2022.
- Timbuktus tale – ord för ord
- Steve Jobs tale ved Stanford University, 2005.
- Rahima Abdullahs tale ved demonstration mod udvisningerne af syriske flygtninge i 2021


Begreber:
- Argumentation
- Topik
- Publikumsanalyse
- Fortællinger og evidentia
- Opbygning af taler (indledninger og afslutninger)
- Mundtlighed
- Actio (fremførelse)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Den kroniske uskyld

Forløbet har været todelt: første del (modul 1-7) har haft fokus på læsning, analyse og fortolkning af værket Den kroniske uskyld af Klaus Rifbjerg. Her har der været fokus på fortællerforhold, personkarakteristik, tema og intertekstualitet til syndefaldet.

I forløbets anden del (modul 8-12) har fokus været på skriftlighed. Her har der været to formål:
1. At opbygge et velargumenteret analyseafsnit i en danskstil
2. At kunne skrive en (tematisk) perspektivering

Eleverne har løbende fået viden om kvalitetskriterier gennem læreroplæg og brug af rubrics til at vurdere (elev)tekster. Herefter har eleverne skrevet deres eget argumenterende afsnit. Det har eleverne efterfølgende givet hinanden peerfeedback på i IT-værktøjet peergrade. Herefter har vi arbejdet med perspektiveringer. Først med læreroplæg og læsning af andre perspektiveringer. På baggrund af disse har eleverne skrevet deres egne perspektiveringer om Den kroniske uskyld, hvor de har inddraget deres viden om intertekstualitet og syndefaldsmyten, som vi har arbejdet med i et tidligere forløb. Eleverne har dernæst givet peerfeedback i peergrade. Denne feedback har de kunne inkorporere i deres skriftlige afleveringer, som de afslutningsvist har afleveret og fået lærerfeedback på.

I den skriftlige del af forløbet har vi brugt metoden rubrics. Her har eleverne skulle vurdere forskellige afsnit og perspektiveringer med udgangspunkt i kvalitetskriterier i disse genrer. Idéen er at tydeliggørelse af de faglige mål kan øge elevernes bevidsthed om disse og skabe bedre elevafleveringer. Disse rubrics har eleverne også anvendt til at give peerfeedback og efterfølgende brugt på deres egne afleveringer.

Faglige mål
• analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
• anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
• udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlings bevidst
• demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Kernestof
• Tekster fra 1900-tallet
• Kanonforfatter: Klaus Rifbjerg
• Litteraturanalyse- og fortolkning

Kernebegreber
• Stil og tone
• Talesprog og skriftsprog
• Fortælleforhold
• Tema
• Personkarakteristik
• Aktantmodellen
• Intertekstualitet
• Syndefaldet
• Perspektivering

Materialer anvendt i forløbet
• Klaus Rifbjerg – Den kroniske uskyld (1958)
• Håndbog til dansk: stil og tone
• Håndbog til dansk: talesprog og skriftsprog
• Håndbog til dansk: fortælleforhold
• Håndbog til dansk: tema
• Håndbog til dansk: personkarakteristik
• Håndbog til dansk: tid og miljø
• Håndbog til dansk: tema og perspektivering
• Håndbog til dansk: Strukturalistisk metode
• Håndbog til dansk: Aktantmodellen
• Eksamensgenrerne i dansk: Perspektivering
• Video: Alinea om aktantmodellen
• Video med Klods Hans, der fortælles af Ove Sprogø
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 DHO: En god historie? (Hvidstengruppen)

En god historie?
I DHO-forløbet arbejdes overordnet set med en besvarelse af spørgsmålet: Hvilke dilemmaer kan opstå, når man filmatiserer historiske begivenheder?
For at besvare dette spørgsmål tages udgangspunkt i modstandskampen og bevægelsen i Danmark under 2. verdenskrig samt spillefilmen ”Hvidstengruppen” fra 2012, hvor der er fokus på, hvorledes filmen fremstiller de danske modstandsfolk.

Eleverne besvarer individuelt opgaveformuleringen:

Giv en redegørelse for besættelsen af Danmark 1940-1945 med særlig vægt på samarbejdspolitikken og modstandskampen. Definer kort begrebet historiebrug.

Giv en danskfaglig analyse af udvalgte scener i spillefilmen Hvidstengruppen (2012) med særlig fokus på fremstillingen af de danske modstandsfolk. Analysen af filmens fremstilling sammenlignes med en historiefaglig analyse af den danske modstandskamp under besættelsen.
Vurder med afsæt i redegørelsen og analysen, hvad filmen bruger historien om Hvidstengruppen til. Diskuter i forlængelse heraf de problemstillinger, der er forbundet med filmatiseringen af historiske begivenheder.

Dansk:
I danskdelen af forløbet fokuseres på personkarakteristik af udvalgte personer samt filmisk næranalyse af dele af filmen. Derudover præsenteres eleverne for forskellige holdninger til fordele og ulemper ved at lave historiske film. Til dette læser eleverne udvalgte artikler.

Materiale i dansk:
Poul Henningsen og Kjeld Abell, 1940: Man binder os på mund og hånd
Morten Nielsen, 1944: Høstdigt
Peter Schepelern, 2007, ”Filmenes Vingesus” i Filmmagasinet EKKO, 6. november 2007
Linda Corfitz Jensen, 2019, ”Historiske film skævvrider vores syn på den virkelige historie,” i Kristeligt Dagblad, 10. januar 2019
Claus Rosenkrantz Hansen, 2011, ”Glansbilleder fra besættelsestiden,” i Videnskab.dk 29. januar 2011
Marte Dæhlen, 2021, ”Netflix og fiktion vinder over historiebøgerne: Vi husker det, vi ser, bedre end det, vi læser,” i Videnskab.dk den 2. januar 2021

Historie:
I historiefaget belyses forløbet op til besættelsen, samarbejdspolitikken og modstandskampen. Af aspekter ved modstandskampen belyses især modstandsfolkene og deres motiver, samt modstandskampens dilemmaer og betydning. Videre belyses også eftertidens tolkning af besættelsen og modstandskampen.

Kernebegreber
• besættelsestid
• samarbejdspolitik og samlingsregering
• aktiv og passiv modstandskamp
• motiver og dilemmaer
• historiebevidsthed
• historiebrug

Materiale i historie:

Litteratur
• Fredriksen, Peter (2012): Vores Danmarkshistorie. Columbus
• Hassing, Anders og Christian Vollmond (2014): Fra fortid til historie. Columbus
• Sørensen, Jakob (2019): Modstandsbevægelsen. Systime

Dokumentarer
• Refsbo, Ole (2013): Modstandskampens sidste vidner. DRKultur
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Billedsprog

Forløbet har introduceret til billedsprog i lyrik. I forløbet har vi i modul for modul haft fokus på forskellige sproglige billeder: metaforen, sammenligningen, symbolet, besjælingen, personifikationen, allegorien, metonymien, overdrivelse og underdrivelse. Desuden har vi arbejdet med rimstruktur i lyrik. I forløbet har eleverne skrevet en analyserede artikel med fokus på Nordbrandts ’Med naturen’, 1985 og Aarestrups ’Til en veninde’, 1838.

Tekster:
Christine Cordsen - Duel med blød stil og hårde angreb, 2007. Artikel i Politiken.
Johannes V. Jørgensen – Hvor smiler fager den danske kyst, 1925
Helle Helle – Mere kaffe?, 2000.
H.C. Andersen – I Danmark er jeg født, 1850
Adam Oehlenschläger – Det er et yndigt land, 1819
Henrik Nordbrandt – Med naturen, 1985
Emil Aarestrup – Angst, 1838
Emil Aarestrup – Til en veninde, 1838

Baggrund og teori:
Kapitlerne ’metaforen’, ’ordenes betydninger’ (sematiske felter), – Håndbog til dansk. Larsen, Ole Schultz. 2024. Systime.
Kapitlerne ’symbolet’, ’sammenligningen’, ’allegorien’, ’metonymien’ – Kort og godt om billedsprog. Houe Hansen, Henrik. 2022. Dansklærerforeningens forlag.
Romantisme – Litteraturhistorien på langs og tværs. Kjær-Hansen, Kennebo & Bertelsen. 2024. Systime.

Begreber:
Rimstruktur
Metaforen
Besjæling
Personifikation
Sammenligningen
Symbolet
Allegorien
Metonymien
Overdrivelse og underdrivelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Hvem er lyset for?

Litteraturhistorisk forløb, der tager udgangspunkt i oplysningstiden og derefter bevæger sig fremad i litteraturhistorien med fokus på, hvordan idéen om oplysning og dannelse har formet samfundet.

Tekster:
Holberg. Ludvig. ”Erasmus Montanus”, 1723. Uddrag.
Andersen, H.C. ”Klokken”, 1845.
Grundtvig, N.F.S. ”Er lyset for de lærde blot?”, 1839
Bang, Herman. ”Foran alteret”, 1880.
Andersen Nexø, Martin. ”Lønningsdag”, 1900

Baggrund og teori:
Historien om Danmark – oplysning og enevælde (Dokumentar fra Danmarks Radio)
Oplysningstidens samfund og livssyn – Litteraturhistorien på langs og tværs. Kjær-Hansen, Kennebo & Bertelsen. 2024. Systime.
Oplysningstiden genrer – Litteraturhistorien på langs og tværs. Kjær-Hansen, Kennebo & Bertelsen. 2024. Systime.
Romantikken + H.C. Andersen - Litteraturhistorien på langs og tværs. Kjær-Hansen, Kennebo & Bertelsen. 2024. Systime.
H.C. Andersen – historien om en digter (Dokudrama fra Danmarks Radio)
Grundtvig – folkeoplyseren. Grundtvig – introduktion og tekster. Holm, Anders. 2024. Systime.
Det moderne gennembrud – Dansk i tiden. Olsen, Petersen & Tolstrup. 2021. Systime.
Folkelig og social realisme 1900-1945 i Litteraturhistorien på langs og tværs. Kjær-Hansen, Kennebo & Bertelsen. 2024. Systime.

Litterære perioder og temaer:
Oplysningstiden
Romantikken
Højskoler og folkeoplysning
Det moderne gennembrud
Socialrealisme

Begreber:
Rationalisme
Panteisme
Indsigt og oplysning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Den debatterende artikel

Et forløb, der introducerer til den debatterende artikel. Forløbet har fokuseret på den debatterende artikels opbygning og kvalitetskriterier. Der har desuden været fokus på den personlige stemme. I slutning af forløbet har eleverne arbejdet med peerfeedback i feedbackværktøjet FeedbackFruits.

Materialer anvendt i forløbet
Kapitlet om ”Den debatterende artikel” i i-bogen ’Eksamensgenrerne i dansk’. Rekve Eriksen, Bøegh & Andersen. Systime. 2024.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Litterære metoder

Forløbet har handlet om forskellige litterære metoder, man kan bruge til at analysere og fortolke en tekst. Den gennemgående tekst i forløbet har været ”Som englene flyver” af Naja Marie Aidt, 1993. Vi har undersøgt, hvordan de forskellige metoder kan bruges på den samme tekst, og sammenlignet forskelle og ligheder mellem metoderne og deres funktion.

Vi har arbejdet med:
Motiver
Karakteristik
Komposition
Sproglige billeder
Ordvalg
Tema
Aktantmodellen
Modsætninger
Symboler

Vi har arbejdet med følgende metoder:
Biografisk
Nykritisk
Strukturalistisk
Psykoanalytisk
Socialhistorisk og ideologikritisk
Læserorienteret
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Nyhedsformidling

Forløbet har introduceret eleverne til nyhedsformidling og journalistik. Vi har brugt kapitlet fra Dansk i tiden om nyhedsformidling. Vi har analyseret en række nyhedsartikler med relevante fagbegreber. I slutningen af forløbet har vi læst værket ”Den der råber lyver” af Lea Korsgaard (2017). Her har vi bl.a. undersøgt værkets retoriske og stilistiske virkemidler og efterfølgende produceret videoer om disse.


Begreber:
Argumentation
Argumenttyper
Vinkling og tilstræbt objektivitet
Nyhedskompasset
Avisens genrer
Den klassiske nyhedsartikel

Tekster:
Kapitlerne ”Argumentation”, ”Tilstræbt objektivitet og vinkling”, ”Dank mediehistorie – og historien om objektiviteten”, ”Nye nyhedssites dukker op og udfordrer den klassiske nyhedsartikel” ”analysemodel til nyhedstekster” & ”Informationsgenrerne” i Dansk i tiden
”Er alle argumenter lige gode?” Grundbog i retorik. Bodil-Marie Gade. Systime. 2024.

Nyhedsartikler
"Høje indkomster i Nordsjælland gør flere boligområder til ghettoer" af Julie Dalgas, Berlingske Tidende den 13. oktober 2019.
Jonas Vester: Rosenhøj ved Aarhus er gået fra ghettoliste til venteliste, 2018.
”En fodboldbane kan hjælpe integrationen på vej”, tv-klip
”Nedrivning af ghettoer forhindrer ikke islamiseringen”, Den korte avis, 2019.

Video:
Dokumentar: Ekstra Bladet – Uden for citat. 2014


Værklæsning:
”Den der råber lyver” af Lea Korsgaard (2017). Vi har læst hele bogen som værk.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Apolonia, Apolonia (dokumentar)

Forløbet har omhandlet dokumentarfilmen ”Apolonia, Apolonia” (2022), som vi har arbejdet med som værk. Vi har arbejdet med dokumentartyper, fakta- og fiktionskoder samt filmiske virkemidler. Vi har desuden arbejdet med, hvordan man kan analysere og fortolke dokumentarfilm i den analyserende artikler.

Begreber:
Fakta og fiktionskoder
Dokumentartyper (dybdeborende, observerende, deltagende, refleksiv og poetisk)
Filmiske virkemidler

Tekster:
”Brugen af fiktion og fiktionskoder” i Håndbog til dansk
”Dokumentarfilm og Mockumentary” i Håndbog til dansk
”Den analyserende artikel” af Bodcher-Hansen & Mose, 2019
”Den debatterende artikel” af Bodcher-Hansen & Mose, 2019


Dokumentar:
”Apolonia, Apolonia” (2022)
”Skjold og Isabel” (2018) – vi har blot set et uddrag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Lyrik - når sproget spiller

Undervisningsbeskrivelse:
I forløbet har vi med udgangspunkt i bogen ”Lyrik – når sproget spiller” af Rikke Taber og Mette Ewald arbejdet med relevante begreber, når man skal analysere og fortolke lyrik. Eleverne har læst teori i bogen, hvorefter teorien er blevet brugt som metode til at analysere og evt. fortolke en række digte fra forskellige litterære perioder. I forløbet har der været et kreativt element, hvor eleverne har skrevet deres egne digte med udgangspunkt i begreberne.

I forløbet har der indgået værklæsning af Theis Ørntofts digtsamling ”Digte 2014”.

I forløbet har eleverne skrevet en analyserende artikel: ”Digte i parforhold”

Forløbet er sluttet af med en forløbsprøve, hvor eleverne skulle analysere og fortolke et ukendt digt med udgangspunkt i deres viden fra forløbet.


Tekster:
Vagn Steen – Sproganvendelse, 1964
Søren Ulrich Thomsen – Jeg er levende, 1981
Benny Andersen – På høje tid, 1964
Emil Aarestrup – Angst, 1838
Klaus Rifbjerg – Livet i Badeværelset (uddrag), 1960
Per Vers og Oliver Ravn Andersen – Verdensborger.dk, 2007
Naja Marie Aidt – Bryllup, 2008
Mette Moestrup – En stor sten af en lille sten at være, 2006
Otto Gelsted – Reklameskibet, 1923
Theis Ørntoft – Digte 2014, 2014. Værklæsning.


Begreber:
• Traditionelle og moderne digte
• Metrik
• Brugslyrik
• Centrallyrik
• Ydre komposition: typografi, tegnsætning, sats, strofisk/ustrofisk, enjambement
• Indre komposition: gentagelser, kontraster, tid, rum, jeget
• Udsigelsen (jeget, duet)
• Stemmen
• Rimmønstre (parrim, krydsrim, klamrerim)
• Skandering (jambe, trokæ, daktyl og anapæst)
• Versudgang
• Allitterationer, assonans og klange
• Ordklassernes virkning (verber, substantiver, adjektiver, pronominer, adverbier, præpositioner, interjektioner)
• Semantiske skemaer
• Motiv, tema og det samlede udsagn

Baggrund og teori
Følgende kapitler fra grundbogen: ”Lyrik – Når sproget spiller” af Rikke Taber og Mette Ewald.
• ”Intro til lyrik”
• ”Teori – det visuelle”
• ”Teori – komposition”
• ”Lyrikanalyse af ”Foraarets Horisont”
• ”Teori – udsigelsen og stemme”
• ”Teori – det lydlige”
• ”Lyrikanalyse af ”Verdensborger.dk””
• ”Teori – motiv, tema og det samlede udsagn”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Det moderne gennembrud

Et litteraturhistorisk forløb, der introducerer til væsentlige strømninger og begreber inden for det moderne gennembrud som periode. I forløbet arbejder vi med Henrik Ibsens drama "Et Dukkehjem" i form af værklæsning. Vi arbejder med dramaet som genre og inddrager paralleller til billedkunsten. Vi arbejder desuden kreativt med remediering af Ibsens drama.

Særlige fokuspunkter:
Drama som genre - inkl. det naturalistiske drama
De 3 K'er: køn, kirke og klasse
Begreber: Naturalisme, realisme, impressionisme
Georg Brandes: "At sætte problemer under debat"
Det moderne gennembrud som periode

Læste tekster:
Henrik Ibsen: "Et Dukkehjem", 1879. Værklæsning
Henrik Pontoppidan: "Naadsensbrød", 1887
Herman Bang: "Foran Alteret", 1880
Georg Brandes: "Af Indledning til Hovedstrømninger i det 19de Århundredes Litteratur", 1872

Barbara Kjær-Hansen & Tinne Serup Bertelsen: "Litteraturhistorien - på langs og på tværs", s. 91-110, 239-242 og 246-247

Søren Vrist Christensen: Impressionisme og Herman Bang: https://www.youtube.com/watch?v=G6Ulq2u4iIc

Supplerende stof:
Filmatiseringen af Ibsens "Et Dukkehjem", 1974

1800-tallet på vrangen: afsnit 7 "Revolutionsdrømme, realisme og dobbeltmoral, 1880-1890", DR2


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Den reflekterende artikel

I forløbet arbejder vi med den reflekterende artikel med fokus på indhold, opbygning og det at bevæge sig mellem konkrete/eksemplificerende og abstrakte/reflekterende sekvenser. Desuden har vi fokus på brugen af en personlig stemme. Eleverne skriver en reflekterende artikel om litteratursyn, og hvilken betydning litteratur kan have for samfundet og den enkelte.

Tekster:
Maja Bødtcher-Hansen og Susan Mose: "Den reflekterende artikel" i "Skriftlig eksamen i dansk - stx og hf",  s. 45-51
Anne Raaby Ravn: "Litteratur er en pokkers effektiv social aktør"
Jakob Jessen: "Dansk litteraturs skyggeminister vil tale mere om røvhullet"
Georg Brandes: "Uddrag af Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur"

Supplerende stof:
Gyldendal: "Hvorfor læser vi egentlig litteratur? Her er Svend Brinkmanns 7 bud på det"

Video:
"Eksamensgenrene i dansk" af Nicolai Rekve Eriksen: Hvordan skriver man en god reflekterende artikel?
https://eksamensgenrernedanskstx.systime.dk/?id=231
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Indtryk

Et kort forløb, hvor vi arbejder med lighedstræk mellem impressionistisk  og minimalistisk skrivestil. Vi har fokus på den minimalistiske skrivestil og bygger oven på den viden, vi fik om impressionisme i det forudgående forløb. Vi arbejder med værklæsning af Helle Helles novellesamling.

Fokuspunkter:
Den minimalistiske novelle
Tomme pladser
Scenisk fremstilling
Impressionisme - "Show it don't tell it"
Minimalisme - "Less is more"


Tekster:
Helle Helle: "Rester". Værklæsning
Søren Vrist: Minimalisme: https://www.youtube.com/watch?v=P-zosnKjMUo

Supplerende:
Herman Bang: "Foran Alteret", 1880
Søren Vrist: Impressionisme: https://www.youtube.com/watch?v=G6Ulq2u4iIc

DR2: "Helle Helle", 2009 (mitcfu) (00:00-09:00)
Louisiana Channel: "Helle Helle: On Reading", 2020: https://channel.louisiana.dk/video/helle-helle-on-reading
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 Skriftlighedsforløb 3.g - Klar til SRP

Uddrag fra bogen "Sådan skriver du SRP" af Karsten Kristensen Back, Sarah Djurhuus, Agnete Andersen Dreyer og Henrik Fernley Schopp fra 2019 (Columbus)

Faglige mål og indhold:
Modulerne har til formål at klæde eleverne på til at skrive deres SRP. Der er fokus på forskellige skrivetekniske områder, som eleverne læser om og øver sig på ud fra øvelser med deres tidligere SRO'-opgave: De skrivetekniske områder er: 1) at skabe sammenhæng mellem opgaveformulering og konklusion 2) at lave en god indledning og 3) at skabe sammenhæng i opgaven.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18 Eksamenstræning

I dette forløb har vi arbejdet med eksamenstræning. Eleverne har arbejdet med at lave eksamensoplæg, som de efterfølgende har afleveret i Microsoft Stream.

Vi har desuden i timerne arbejdet med en række tekster, hvor vi har besvaret opgaveformuleringer, som imiterer eksamenssituationen.

Tekster:
Thomas Kingo – Sorrig og glæde (1681)
”Barokkens litteratur” i Litteraturens veje. Systime. 2025
St. St. Blicher – Sig nærmer tiden (1838)
”Romantisme” i Litteraturportalen. Systime. 2025.
Tessa: Nytårstale i Deadline, DR2, 1.1.2021, tv-udsendelse
Peter Seeberg – Hvile (1962).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 19 Tilladte hjælpemidler - terminsprøve

Tilladte hjælpemidler til terminsprøven og skriftlig eksamen:

Håndbog til dansk (iBog): https://hbdansk.systime.dk/index.php?id=frontpage&cmd=toc
Lyrik – når sproget spiller (iBog): https://lyrik.systime.dk/?id=122
Eksamensgenrerne dansk stx (iBog): https://eksamensgenrernedanskstx.systime.dk/?id=137

Danskmappen i OneNote

Retskrivningsordbogen: https://dsn.dk/ro
Ordbog: https://www.ordbogen.com/da/
lex.dk: https://lex.dk/
Den danske ordbog/Ordnet: www.ordnet.dk
Synonymordbog: https://www.synonymbog.com/

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer