Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Skanderborg Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
Lærer(e)
|
Nina Højgaard Mikkelsen
|
Hold
|
2022 DA/b (1b DA, 2b DA, 3b DA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Kllimaretorik
Vi skal i dette forløb arbejde med mundtlighed og retorik.
I får kendskab til forskellige taler herunder lejlighedstaler og især politiske taler alle med fokus på klimatematikken. Samtidig skal I lære om, hvordan man selv holder en tale.
I skal arbejde med genrebestemmelse og træk, sproglige virkemidler (herunder forskellige stilfigurer), appelformer og argumentationsanalyse.Der vil især være fokus på Ciceros retoriske pentagram samt de tre talegenrer:
1. Den informative tale
2. Den politiske tale
3. Lejlighedstalen
Teori:
Håndbog til dansk: Retorik
Håndbog til dansk: Argumentation
Håndbog til dansk: Talesprog og skriftsprog
Stilfigurer: Helle Hvass: Mundtligt dansk, Gyldendal, 2007 (PDF)
Tal så det rykker: Per Munch, 2005 (Kopi)
Tekster:
Klip fra Festen: Lejlighedstalen
Villy Søvndal: Klimamøde (2011) https://www.youtube.com/watch?v=F0HWlWKMIck
Gymnasieelev Eva Beyer Paulsens åbningstale ved den globale klimastrejke (15/3 2019)
Greta Thunbergs tale til klimatopmødet i Polen 2018
Leonardo DiCaprio ved åbningen af FN’s klimatopmøde i 2014: http://røst.dk/talearkiv/tale-i-fn-om-klimaforandringer/
Greta Thunberg: Tale ved Climate Action Summit, 2019 https://www.youtube.com/watch?v=u9KxE4Kv9A8
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Skrivefaget
Dette forløb er en del af et større skriftlighedsforløb på tværs af skolen.
Formål med Skrivefaget er at introducere og træne eleverne i en række almene, generelle faktorer i skriftlig fremstilling. Skrivning skal betragtes som et håndværk, som alle kan lære. Skrivefaget giver eleverne en række redskaber, der skal bidrage til denne proces.
Dette forløb er det første og har fokus på "Skriveproces og struktur"
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Syndefaldet
Formål og indhold:
I forløbet arbejder vi med den grundlæggende værktøjskasse til analyse og fortolkning af skønlitteratur med fokus på fortællinger om Syndefaldsmyten. Der er især fokus på begreberne:
1) Motiv
2) Fortæller
3) Synsvinkel
4) Komposition
5) Miljøkarakteristik
6) Personkarakteristik
Eleverne introduceres derudover også til intertekstualitet og perspektivering til både den fiktive litteratur og reklamer.
Anvendt materiale:
- Syndefaldsmyten, Første mosebog, kap. 3
- Lindormen (folkevise)
- Novelle: Charlotte Witze (1999), "Villy"
- Novelle: Anders Bodelsen (1965), "Drivhuset"
- Helle Helle: Sit eget system (Biler og dyr, 2000)
- Kellogg’s All-Bran (reklame 2008)
- DKNY: Be desired (reklame)
- Desperate Housewives intro (tv-serie 2017) https://www.youtube.com/watch?v=cICSfnIAsb8
- Roman: Klaus Rifbjerg (1958), "Den kroniske uskyld" (1. værklæsning)
- Film: "Den kroniske uskyld (1985)
1. Værk = "Den kroniske uskyld" af Klaus Rifbjerg, 1958
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Humor i litteraturen
Formålet med forløbet er grundlæggende at give eleverne en forståelse af humorens væsen og dennes påvirkning af diverse tekster, fortrinsvist prosa men også lyrik og korte satire-klip.
Der er særligt fokus på at vise humorens betydning for samtidens tekster og tekstforståelse og at vise, hvordan humoren ofte bruges til at beskrive noget almengyldigt.
Det er desuden en pointe, at eleverne bliver bevidste om, at man kan have forskellige teoretiske tilgange til en fiktionstekst.
Tekster:
Peter Seeberg: Lille Vovse
Dan Turell: Ude på landet
Stine Piilgaard: Min mor siger
Jens Blendstrup: Manden der blandt andet var en sko
2. Værk: Jens Blendstrup: Gud taler ud: Film (2017)
Teori:
Michael Balle Jensen: Humor i dansk, Systime (2007)
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Romantik og danskhed
I dette forløb skal vi fokusere på Romantikken og den danske nationale følelse. Vi dykker ned i den litterære periode, der er med til at skabe en national identitet, som vi til dels stadig kender den i dag.
Forløbet strækker sig derfor over to dele/perspektiver:
1) En litterær del med udgangspunkt i Romantikkens litteratur og
2) En nyere del med fokus på nutidige perspektiver i forskellige medier/modaliteter – især fædrelandssange.
Metodisk vil der hovedsagligt arbejdes med analyse af lyrik (digte og sange), men hele værktøjskassen kommer i brug, da forløbet byder på forskellige typer af tekster, alle med fokus på den nationale følelse og identitet.
Anvendt materiale:
Baggrundsmateriale: Litteraturens Veje: Romantikken, Romantikkens Filosofi, Universalromantik, Nationalromantikken, Nyplatonismen og Romantismen.
1) Digt: Adam Oehlenschläger (1803): ”Guldhornene”
2) Digt: Grundtvig: "Danmarks trøst"¨ (1820)
3) Digt: Adam Oehlenscläger (1819): "Der er et yndigt land"
4) Novelle: H.C. Andersen (1845): ”Klokken”
5) Digt: H.C. Andersen (1850): ) "Danmark, mit fædreland"
6) A.W. Schack von Staffeldt (1804): ”Indvielsen”
7) Musikvideo: Isam B (2007): "I Danmark er jeg født"
8) Sang: Suspekt: "Danmark"
9)Sang: Natasja: "Giv mig Danmark tilbage"
10) Sang: Gnags: "Danmark"
11) Sang: Per Vers: "Find mig her"
12) Sang: Marie Key: "Landet"
13) Sang: Ulige numre: Frit land"
14) Valgvideo DF valgvideo 2018 - "Vi elsker Danmark"
15) Podcast: Guldhornene af Third Ear, 2007
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Et blik på klasser
I dette forløb skal vi arbejde tematisk med fokus på det klasseopdelte Danmark.
Vi møder tekster, der repræsenterer forskellige områder i Danmark....
Teori:
”Klasseteori” fra ”Oppe og nede …” Systime af Albertsen, Mikkelsen og Timmermann, 2023
”Realisme i litteraturen fra nyeste tid” Uddrag fra ”Litteraturen på langs og tværs”, 2023
Tekster:
Thomas Korsgaard: Uddrag fra ”Man skulle nok have været der”, 2021
Thomas Korsgaard: Uddrag fra ”Hvis der skulle komme et menneske forbi”, 2017
Glenn Beck: Uddrag fra ”Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet, 2022
DR1: Blok på bistand
DR1: Fri os fra kontanthjælp
3. Værk: Teaterforestilling: "Man skulle have været der" 2023
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Skriv, skriv, skriv for pokker
Formål: Eleverne opnår kendskab til hvad, der kendetegner et personligt sprog. Derudover arbejdes der produktivt og kreativt med forskellige skriveøvelser, hvor eleverne både skal imitere, opfinde og lege med sproget som et led i af udvikle en personlig stemme. Der vil blandt andet være fokus på variation af sætningslængde, sanseindtryk, billedsprog, semantiske skemaer og at skrive i scenarier.
Derudover arbejdes der også med mediebilledet i dag med fokus på meningsjournalistisk både i nyhedsmedier og på sociale medier, hvor der inddrages stilfigurer og igen den personlige stemme. I slutningen af forløbet arbejdes der hen mod den skriftlige genre debatterende artikel. Der biddrages også til digitale fællesskaber som en del af skriveøvelserne.
Forløbet skal samtidig også præsentere eleverne for den debatterende artikel og ender derfor ud en aflevering i denne genre.
Teori:
Håndbog til dansk: Meningsjournalistik
Tekster:
Kim Leine: Uddrag af afgrunden (lær af forfatterne s. 83)
Karen Blixen: Uddrag af Den unge mand med Nelliken (Lær af forfatterne s. 111).
Johannes V. Jensen: Uddrag af Middelfart-Lemvig. Rundrejse i Danmark (Lær af forfatterne, s. 125)
Herman Bang: Uddrag af Ved vejen (Lær af forfatterne s. 147)
Søren Ulrik Thomsen: Det værste og det bedste (uddrag)
Diverse meningsjournalistiske artikler
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Journalistik - i krig og konflikt
Formål med forløbet
• At lære at analysere journalistiske tekster (både meningsjournalistik, reportager og andre typer af artikler) ud fra begreber som nyhedskriterier, kildetyper, journalistiske genrer osv.
• At kunne karakterisere forskelle og ligheder mellem forskellige tekster om samme historie
• At anvende værktøjer til sproglig analyse af fremstillingen
• At anvende begreber om multimodalitet og kohærens til at analysere nye mediegenrer fx webfeature
• At kunne diskutere journalistikkens rolle i formidling af krig og konflikt
• At blive mere kritisk medieforbruger selv
Baggrundsmateriale
Håndbog til dansk om journalistik
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Diskursanalyse
Vi laver et ultrakort forløb om diskursanalyse med fokus på klimakampen i sproget
Diskursforløbet introducerer til diskursteori og diskursbegreber (nodalpunkt, ækvivalenskæde, flydende betegnere, hegemoni, antagonisme, konnotationer mv) og peger på, hvilke begreber fra stilistikken, retorikken og argumentationsanalysen, der kan suppleres med.
Forløbets overordnede mål er at vise eleverne, hvilken betydning det har, når forskellige diskurser anvendes inden for forskellige områder - dvs. en bevidstgørelse om, at sproget er magtfuldt og aldrig neutralt. Der arbejdes især med diskurser indenfor klimadebatten.
Dermed trækkes tråde tilbage til tidligere forløb om nyhedsjournalistisk.
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Storbyen/ekspressionismen
Forløbet tager udgangspunkt i ekspressionismens udspring i de tyske billedkunstnere for at forstå bevæggrundene for den danske litteraturs kritik af storbyen og den lyriske udtryksform.
Der arbejdes med lyrikanalysen og med fokus på den sproglige udtryksform i nyfortolkninger fra værket "Rødder" af Per Vers og Claus Nivaa.
Derefter er vi rykket op i tiden til modernismen og har undersøgt, hvorledes forfattere som Michael Strunge og Søren Ulrik Thomsen har arbejdet med samme tematik.
Der er læst tekster af:
Tom Kristensen: "Nat i Berlin", 1921
Tom Kristensen: "Fribytter", 1920
Tom Kristensen: "Angst", 1930
Tom Kristensen: "Landet Atlantis", 1920
Emil Bønnelycke: "Gaden", 1917
Emil Bønnelycke: "Vesterbrogade", 1918
Emil Bønnelycke: "Aarhundredet", 1918
Rudolf Broby-Johansen: "Odalisk skønhed", 1922
Rudolf Broby-Johansen: "Forsvarstale i Københavns byret", 1923
Otto Gelsted: ”Reklameskibet”, 1923
Dan Turéll: "Til storbyens pris", 1977
Kristian Humaidan: "Fribytter", 2004
Mund De Carlo: "Gaden", 2004
Rødder: http://rod-ord.dk
Dokumentar om Michael Strunge: "Væbnet med ord og vinger", 2018: https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/vaebnet-med-ord-vinger
4. Værk: BLOD af Rudolf Broby-Johansen
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Den reflekterende artikel
I dette korte forløb skal vi lære at skrive den sidste genre: Den reflekterende artikel.
Vi tager den bid for bid, ved at lave forskellige øvelser.
I får samtidig mulighed for at skrive opgaven i timerne og det ender ud i den første aflevering i år.
Træning - træning - træning.
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Teori og metode
I dette forløb har vi fokus på litterære teorier og metoder. Eleverne skal analysere forskellige genrer ud fra forskellige læsestrategier, herunder:
- biografisk læsning
- nykritisk læsning
- strukturalistisk læsning
- læserorienteret læsning
- psykoanalytisk læsning
- etisk læsning
Eleverne opnår herved en bevidsthed om, at den samme tekst kan læses forskelligt, men at den altid vil "vise os", hvilke læsestrategier der er mest anvendelige ud fra tekstens tema. Eleverne lærer således at forholde sig refleksivt til egen analysepraksis.
Samtidig vil vi have fokus på taksonomiske niveauer. Hvornår man er på det redegørende niveau og hvad det skal bruges til for at komme på det analyserende og fortolkende niveau.
Materiale:
Primærtekster:
Essay: ”Enhver har ret og pligt til at ransage sin tro” af Ludvig Holberg (1744)
Novelle: "Dolken" af Tove Ditlevsen (1963)
Krønike: ”Ørneflugt” af Henrik Pontoppidan (1893)
Novelle: “En stol for lidt” af Helle Helle (2000)
Novelle: “Ringen” af Karen Blixen (1958)
Novelle: ”Lønningsdag (en idyl)” af Martin Nexø (1900)
Sekundærlitteratur:
Langdahl m.fl.: Krydsfelt (2011), s. 146-148,151-155
Fibiger og Lütken: “Den strukturalistiske metode”, Litteraturens veje (ibog), Systime
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
13
|
Det kønnede spørgsmål
I dette litterære forløb skal eleverne arbejde med begrebet "køn" op gennem litteraturhistorien med udgangspunkt i det moderne gennembrud. Der vil være et fokus på de fire feministiske bølger, for derefter at gå sproganalystisk tilværks med diskursanalyser.
Tekster:
George Brandes: Indledning til Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur (uddrag), (1871)
J. P. Jacobsen: Fru Marie Grubbe (uddrag), (1876)
Herman Bang: Impressionisme. Pernille (1880)
Herman Bang: Foran alteret (1880)
Henrik Ibsen: Et dukkehjem (1879)
Trille: vi har smidt returbilletten (1977)
Vesterbro Ungdomsgård: Vi går med røde sokker (1976)
Vita Andersen: Lænken om min hals (1977)
Joachim B Olsen: Mænd er mere ambitiøse, og det afspejler lønnen (2012)
Ane Høgsberg: Alle hader feminister (2020)
5. Værk: Et dukkehjem af Henrik Ibsen
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
23 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
14
|
Eksistentialisme
Forløbet giver et grundlæggende kendskab til eksistentialismen, filosofisk og litterært - med udgangspunkt i Søren Kierkegaards stadielære.Eleverne øves i at kunne genkende eksistentialistiske træk i litteraturen og kunne diskutere de forskellige tekster i et eksistentialistisk lys. Samt at kunne placere de forskellige tekster og forfattere litteraturhistorisk.
Tekster:
Søren Kierkegaard: Uddrag af "Af: Forførerens Dagbog" fra "Enten-Eller"
Søren Kierkegaard: "Af: Ligevægten mellem det Æstetiske og Ethiske" Fra "Enten-Eller"
Martin A. Hansen: "Agerhønen"
Jean-Paul Satre: Uddrag fra "Eksistentialisme er en humanisme"
Karen Blixen: "Livets Veje" fra "Den afrikanske farm"
Albert Camus: "Sisyfos-myten"
Peter Seeberg: "Hullet"
Peter Seeberg: "Firbenets lille glædessang"
6. Værk: "Druk" af Thomas Vinterberg, 2020
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
15
|
Skriftlighedsforløb
Dette korte forløb er forberedelse til SRP
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/249/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d50864099960",
"T": "/lectio/249/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d50864099960",
"H": "/lectio/249/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d50864099960"
}