Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Skanderborg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
|
Lærer(e)
|
Lise Finderup, Louise Gjedsted
|
|
Hold
|
2022 DA/c (1c DA, 2c DA, 3c DA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Klimadebatten
Beskrivelse af forløb:
Eleverne får kendskab til forskellige taler, der omhandler klima. Vi har arbejdet med Cice-ros retoriske pentagram, talegenrer, sproglige virkemidler (herunder forskellige stilfigurer), appel-former og argumentationsanalyse (den udvidede model samt argumenttyper). Eleverne har lavet retoriske analyser af forskellige taler med udgangspunkt i ovenstående danskfaglige begreber. Forløbet afsluttes med den første danskaflevering, som er en analyserende artikel om Karl Ove Knausgårds tale ”Fienden er følelses av maktesløshet”. I afleveringen skal eleverne lave en reto-risk analyse af talen.
Materiale:
Teori:
Håndbog til dansk: Talegenrer https://hbdansk.systime.dk/index.php?id=204.
Håndbog til dansk: Ciceros pentagram https://hbdansk.systime.dk/index.php?id=204.
Håndbog til dansk: Argumentation https://hbdansk.systime.dk/index.php?id=205&L=0#c614).
Håndbog til dansk: Argumenttyper https://hbdansk.systime.dk/?id=205&L=0#c614
Håndbog til dansk: Sproglige figurer: https://hbdansk.systime.dk/?id=194&L=0
Uddrag fra: ”Den analyserende artikels opbygning”, i Eksamensgenrerne Dansk, stx, Systime. https://eksamensgenrernedanskstx.systime.dk/?id=180
Tekster:
- Haahr, Marianne. 2014. ”Klimaforandringer er falsk varebetegnelse.” Information, 31. marts 2014.
https://www.information.dk/debat/2014/03/klimaforandringer-falsk-varebetegnelse
- Gymnasieelev Eva Beyer Paulsens åbningstale ved den globale klimastrejke (15/3 2019)
- Connie Hedegaard: Demonstrationstale ved Klimamarchen 2019
- Dansk oversættelse: Greta Thunbergs tale til klimatopmødet i Polen 2018. http://jordbrug.dk/greta-thunbergs-tale-ved-klimatopmoedet-i-polen/
- Karl Ove Knausgård: Tale ved den store vendepunkt-demonstrasjonen i Oslo 2/9-2017: Fi-enden er følelsen af maktesløshet.
Video:
- ”Opskriften på en god debat.” https://www.tv2lorry.dk/sondagsmagasinet/opskriften-pa-en-god-debat
- Greta Thunberg: Tale ved Climate Action Summit, 2019 https://www.youtube.com/watch?v=u9KxE4Kv9A8
- Greta Thunberg: Blah blah blah 29/9-21 https://www.youtube.com/watch?v=UryIL4kUcx8
- Det fri gymnasium Sasha 2/12 2018: https://www.youtube.com/watch?v=b612w5k6qLg
- Leonardo Dicaprio: FNs klimatopmøde 2014: https://youtu.be/vTyLSr_VCcg
- Villy Søvndal: Klimamøde (2011) https://www.youtube.com/watch?v=F0HWlWKMIck
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Skrivefaget - modul 1
Dette forløb har fokus på elevernes skriftlighed. Vi arbejder med temaet unge og sundhed og fokuserer på skriveprocessens tre faser:
1. Førskrivning: eleverne researcher information om unge og sundhed. De er kildekritiske. De lærer at skrive en disposition, så de har overblik over opgaven, hvilket gør det lettere at skrive opgaven.
2. Skrivning: eleverne lærer at strukturere en skriftlig opgave. Vi har talt om 5-afsnitsmetoden, emnesætninger og hvordan de forskellige afsnit hænger sammen.
3. Efterskrivning: eleverne lærer at lære korrektur – med fokus på sproglige fejl.
Materiale:
Louise Schou Drivsholm: ”Uligheden i sundhed stiger og den mentale sundhed falder, viser ny rapport” (10. marts 2022), Information
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Krimi + VÆRK 1
Formål: At eleverne får kendskab til genren krimi i både litteratur og tv. Eleverne bliver introduceret for begreber i relation til komposition og fortæller i novelleanalyse, berettermodellen, kriminalromanens 10 bud, tv-krimiens 4 kendetegn samt filmiske virkemidler til medieanalyse. Derudover bliver eleverne trænet i både tekst- og medieanalyse, at forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag og mundtlighed i forbindelse med fremlæggelser undervejs.
Teori:
- Stefan Brockhoff: Kriminalromanens ti bud
- ”3.2 Komposition” i Håndbog til Dansk, Systime. https://hbdansk.systime.dk/?id=155
- ”3.3. Fortæller” i Håndbog til Dansk, https://hbdansk.systime.dk/?id=159
- ”Filmiske virkemidler” i Håndbog til Dansk, Systime. https://hbdansk.systime.dk/?id=222
- ”Typer af podcastdokumentarer” i Håndbog til Dansk. https://hbdansk.systime.dk/?id=290#c1678
Medier:
TVTVTV om krimi
Christoffer Boe: Journal 64 (2018) (VÆRK 1)
Podcast: Mørkeland, afsnit 81, minut 8.40-34.50.
”A Mother’s Love” fra serien I am a Killer, season 4, episode 2, 2022.
Tekster:
Pia Juul: ”En flinker fyr”
Klaus Rifbjerg: ”Gentagelsen”
Anders Bodelsen: ”Stjernerne vil lyse”
Pernille Fjalland: Hvorfor læser vi krimier? (2018)
Annegerd Lerche Kristiansen. 2016. ”Forskere: ’Making a Murderer’, ’Serial’ og andre krimi-hitserier har uetisk slagside”. DR.DK. 15.01.16. https://www.dr.dk/nyheder/kultur/medier/forskere-making-murderer-serial-og-de-andre-krimi-hitserier-har-uetisk
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Syndefaldet + VÆRK 2
I forløbet har vi arbejdet med syndefaldsmotivet og overgange generelt med udgangspunkt i den bibelske fortælling ’Syndefaldsmyten’. Vi har talt om begrebet ’intertekstualitet’, og eleverne har blandt andet læst noveller og arbejdet med reklamer, hvori syndefaldsmotivet og overgangen fra barn til voksen har været et gennemgående tema. Romanen Den Kroniske Uskyld af Klaus Rifbjerg har eleverne læst løbende gennem forløbet, og vi har dykket ned i forskellige dele af romanen i undervisningen. Desuden har vi arbejdet med ’remediering’ som begreb, og eleverne har prøvet kræfter med selv at remediere nogle scener fra Den Kroniske Uskyld, ligesom vi har arbejdet med mindre klip fra filmen Den Kroniske Uskyld og talt om remedieringen af romanen.
Teori:
- Uddrag fra: Nielsen, Anette Hauge m.fl. 2017. ”Folkeviser” i Dansk på ny, Systime. https://danskpaany.systime.dk/?id=153#c454
- Uddrag fra: Hazen, Isabelle. 2022. ”Religiøse overgangsritualer”. Religion.dk. 18. august 2022. https://www.religion.dk/overgangsritualer
Litteratur:
- Syndefaldsmyten, 1. Mosebog
- Charlotte Weitze: ”Villy”
- Anders Bodelsen: ”Drivhuset”
- Klaus Rifbjerg: Den Kroniske Uskyld (VÆRK 2)
- Helle Helle: ”Sit eget system”
- Folkevise: ”Lindormen”
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Er du køn?
I dette forløb undersøger vi, hvordan køn defineres ud fra et biologisk og socialkonstruktivistisk udgangspunkt. Vi analyserer herefter, hvordan køn fremstilles og italesættes i reklamer, og hvilken effekt diskursen har for vores opfattelse af køn. Afslutningsvis diskuterer vi, om der er ligestilling mellem kønnene i Danmark.
Forløbet inkorporerer skriveøvelser, hvor eleverne øver sig i at skrive henholdsvis analyserende og diskuterende. Forløbet fungerer herved som optakt til DHO.
Materiale:
Primærtekster:
- Interview: Hans Reder: “DF-Ordfører: Legetøjskatalog er perverst” (13.11.2013), TV2 https://nyheder.tv2.dk/2013-11-13-df-ordfoerer-legetoejskatalog-er-perverst
- Elisabeth Lønkjær Eskildsen: ”Dansk Kvindesamfund: Sexistisk humor er ikke harmløs” (12.06.2014), Politiken.dk
- Reklame: Oddset: ”Der er så meget, kvinder ikke forstår”
- Diverse trykte reklamer fra Cult, Dolce & Gabbana, Multitabs, m.fl.
Baggrundsstof:
- Sheila Bakhshi, Benedikte Blokkebak og Anna Svenning: Er du køn? undervisningsmateriale udgivet af Kvindemuseet, s. 5-7 + 16-19 + 25-29 + 38-49
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
DHO - En god historie?
I DHO-forløbet arbejdes overordnet set med en besvarelse af spørgsmålet: Hvilke dilemmaer kan opstå, når man filmatiserer historiske begivenheder?
For at besvare dette spørgsmål tages der udgangspunkt i modstandskampen og bevægelsen i Danmark under 2. verdenskrig samt spillefilmen ”Hvidstengruppen” fra 2012, hvor der er fokus på, hvorledes filmen fremstiller de danske modstandsfolk.
Eleverne besvarer individuelt opgaveformuleringen:
Giv en redegørelse for besættelsen af Danmark 1940-1945 med særlig vægt på samarbejdspolitikken og modstandskampen. Definer kort begrebet historiebrug.
Giv en danskfaglig analyse af udvalgte scener i spillefilmen Hvidstengruppen (2012) med særlig fokus på fremstillingen af de danske modstandsfolk. Analysen af filmens fremstilling sammenlignes med en historiefaglig analyse af den danske modstandskamp under besættelsen.
Vurder med afsæt i redegørelsen og analysen, hvad filmen bruger historien om Hvidstengruppen til. Diskuter i forlængelse heraf de problemstillinger, der er forbundet med filmatiseringen af historiske begivenheder.
Dansk:
I danskdelen af forløbet fokuseres på personkarakteristik af udvalgte personer samt filmisk næranalyse af dele af filmen. Derudover præsenteres eleverne for forskellige holdninger til fordele og ulemper ved at lave historiske film. Til dette læser eleverne udvalgte artikler.
Materiale i dansk:
Poul Henningsen og Kjeld Abell, 1940: Man binder os på mund og hånd
Morten Nielsen, 1944: Høstdigt
Peter Schepelern, 2007, ”Filmenes Vingesus” i Filmmagasinet EKKO, 6. november 2007
Linda Corfitz Jensen, 2019, ”Historiske film skævvrider vores syn på den virkelige historie,” i Kristeligt Dagblad, 10. januar 2019
Claus Rosenkrantz Hansen, 2011, ”Glansbilleder fra besættelsestiden,” i Videnskab.dk 29. januar 2011
Marte Dæhlen, 2021, ”Netflix og fiktion vinder over historiebøgerne: Vi husker det, vi ser, bedre end det, vi læser,” i Videnskab.dk den 2. januar 2021
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Nyhedsformidling - tragedien på Utøya
Forløbet er en undersøgelse af hændelsen på Utøya i 2011 samt nyhedsdækningen deraf. Formålet er at give eleverne et indblik i, hvordan nyheder og meninger formidles i medierne i dag. Eleverne har i den forbindelse blandt andet arbejdet med forskellen på redaktionelle og relationelle (dvs. sociale) medier og diskuteret styrker og svagheder ved begge typer medier, når det kommer til formidling af nyheder og meninger.
Eleverne introduceres til avisens overordnede genrer og lærer at skelne mellem: informerende, opponerende og fortællende journalistik.
- Inden for nyhedsjournalistik har vi fokuseret på nyhedsartiklen, nyhedstrekanten, nyhedskriterier og kildetyper.
- Inden for opinionsjournalistik har eleverne foretaget argumentationsanalyser af kroniker og debatindlæg.
- Inden for fortællende journalistik har eleverne haft øje på fiktionens stilistiske virkemidler og selv skrevet sansende, sceniske fremstillinger.
Endeligt undersøger og diskuterer vi, hvordan en sådan tragisk hændelse kan italesættes og formidles af kunsten efterfølgende. I den forbindelse har vi arbejdet med fiktionsfilmen ”Utøya – 22. juli” med fokus på anvendelsen af filmiske og dramaturgiske virkemidler samt autenticitetsmarkører. Eleverne er herefter blevet introduceret til den debatterende artikel, hvor de har diskuteret kunstens rolle i forhold til at debattere voldsomme hændelser i samfundet.
Primærmateriale:
Forsider: "Norge 22/7" (23.07.2011) i Jyllands-Posten, "Den blonde dræber" (23.07.2011) i Ekstra Bladet, "Her henretter han" (24.07.2011) i Ekstra Bladet.
Nyhedsartikel: Mads Bonde Broberg: “Norge under angreb” (23.07.2011), Jyllands-Posten
Kronik: Sørine Gotfredsen: “Lad os bruge Anders Breivik rigtigt” (29.07.2011), Berlingske Tidende
Fortællende journalistik: Åsne Seierstad: Én af os (2014), Gyldendal, i uddrag
Film: Erik Poppe: Utøya – 22. juli (2018)
Tale: Jens Stoltenberg: Mindetale til ofrene på Utøya (2011)
Dokumentar: Aslaug Holm og Sigve Endresen: Generation Utøya (2021) (anslag)
Reportage: ”Øjenvidner husker Utøya: ”hun var blevet skudt i hovedet” (2021), DR https://www.youtube.com/watch?v=QuHFNj8VpeI
Baggrundsstof:
Henrik Poulsen: News – grundbog i journalistik (2015), Gyldendal
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Danmark og danskhed
I dette forløb undersøger vi fremstillingen af Danmark og danskhed. Første halvdel af forløbet beskæftiger sig med romantikken, herunder særligt nationalromantikken. Anden halvdel af forløbet beskæftiger sig med moderne tekster, der giver andre perspektiver på tematikken. Vi diskuterer undervejs, hvad der kendetegner Danmark og danskhed, og eleverne producerer deres egen Danmarkssang.
Vi arbejder på tværs af de tre perspektiver:
- Inden for det litterære perspektiv bliver eleverne introduceret til lyrikgenren med fokus på lyriske virkemidler, herunder rim, billedsprog og stilistiske figurer.
- Inden for det mediemæssige perspektiv arbejder vi med valgfilm og musikvideoer. Eleverne har her fokus på filmiske og dramaturgiske virkemidler i analysearbejdet.
- Inden for det sproglige perspektiv skal eleverne analysere debatindlæg. Her anvender vi værktøjer til retorisk analyse og argumentationsanalyse.
Primærmateriale:
Lyrik: “Morgen-Vandring” af Adam Oehlenschläger (1802)
Lyrik: “Danmarks trøst” af N.F.S. Grundtvig (1820)
Lyrik: “Danmark, mit Fædreland” af H.C. Andersen (1850)
Lyrik: “Danmark” (2022) af Anne Linnet
Lyrik og musikvideo: “Vi vandt i dag” af Nik og Jay (2012)
Lyrik og musikvideo: “Gi’ mig Danmark tilbage” af Natasja (2007)
Kampagnevideo: ”Jeg er Danmark!” af Dansk Folkeparti (2011)
Sagprosa: “Hvornår er man dansk?” (09.12.2018), debatindlæg skrevet af Isabella Arendt, Jyllands-Posten
Sagprosa: “Martin Henriksen: “Man er ikke nødvendigvis dansk, fordi man er født i Danmark, taler dansk og går i dansk skole” (23.09.2016), artikel skrevet af Mette Stender Pedersen og Kasper B. Andreasen, www.nyheder/tv2.dk
Baggrundsstof:
Søren Vrist Christensen: ”Romantikken og universalromantikken – dansk litteratur” (2019)
https://www.youtube.com/watch?v=Dc0lD6CxFnc&t=852s
Søren Vrist Christensen: ”Nationalromantikken – dansk litteratur” (2019) https://www.youtube.com/watch?v=OB4tZm7hIp0
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Fanget af fortiden + VÆRK 3
Forløbet er en kort undersøgelse af Thomas Korsgaards forfatterskab med udgangspunkt i trilogien om Tue. Vi arbejder med sociale klasser og diskuterer, hvorvidt Danmark er et klassesamfund, og hvilke mulige konsekvenser klassetilhørsforhold har for den enkeltes identitet og muligheder.
Forløbet afrundes med Det Kongelige Teaters opsætning af Man skulle nok have været der (2023)
Primærtekster:
Thomas Korsgaard: Hvis der skulle komme et menneske forbi (2017), Forordet, kapitel 8, kapitel 28
Thomas Korsgaard: Man skulle nok have været der (2021), kapitel 1-4.
Det Kongelige Teater: Man skulle nok have været der (2023) - VÆRK 3
Baggrundsmateriale:
Anita Nell Albertsen m.fl.: ”Introduktion til klasser i dag” Oppe og nede (ibog), Dansklærerforeningens Forlag.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Det moderne gennembrud + VÆRK 4
Forløbet tager udgangspunkt i Georg Brandes’ parole om, at litteraturen skal sætte problemer under debat. Eleverne har arbejdet tematisk med teksterne med fokus på: køn, kirke og klasse. Eleverne introduceres for kritisk realisme og naturalisme. Endeligt arbejder eleverne med August Strindbergs drama Den Starkarste som værk og undersøger, hvordan det trækker på centrale tanker i perioden og samtidig kan tale direkte ind i vores egen tid.
Materiale:
August Strindberg: Den Stærkeste (1889) - VÆRK 4
Georg Brandes: “Indledning til Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur” (1871)
Henrik Pontoppidan: “Naadsensbrød” (1887)
Herman Bang: “Frøkenen” (1883)
J.P. Jakobsen: Fru Marie Grubbe (1876) (kapitel 1, 10 og 16)
Sekundærlitteratur
Søren Vrist Christensen: Det moderne gennembrud (video)
Bertelsen, Kennebo & Kjær-Hansen: Litteraturhistorien – på langs og på tværs (ibog), Systime
Dramatisering af Den Starkarste: https://www.youtube.com/watch?v=iNxBzw6vvYM
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Ghettoens stemmer
I dette forløb undersøger vi ghettoens stemmer. Ghettolitteraturen har sit udspring i socialrealismen og handler om de mennesker, som bor i udsatte boligområder. Genren læner sig op ad autofiktion, hvor forfatterne skildrer de steder, de selv er opvokset. Her fokuseres der særligt på miljøet og på hverdags- og familielivet i den nederste del af samfundet.
Vi arbejder først med Yahya Hassan, hvor vi har fokus på hans første digtsamling, der fortæller om livet i ghettomiljøet og dermed giver et indblik i en verden, de færreste etniske danskere kender til. Vi har øvet os i at analysere sproglige og stilistiske virkemidler.
Endnu et kig fra ghettolivet er DR3’s dokumentarserie Prinsesser fra Blokken fra 2016 af Eva Marie Rødbro. Serien følger en gruppe på seks piger fra udsatte familier på den københavnske vestegn. Pigerne positionerer sig bevidst i forhold til de gængse normer for naturlig skønhed, som findes i andre klasser og miljøer, hvilket danner et gruppetilhørsforhold og fællesskab. Vi har set seriens først afsnit med fokus på at analysere de filmiske virkemidler i introen samt fremstillingen af Simona, herunder med inddragelse af Goffmans teori om rollespil.
Et sidste eksempel på ghettoens stemmer er DR3’s dokumentarserie Ghettostjerner fra 2021. Her følger vi unge, kriminelle rapperes jagt på succes i Bispehavens betonblokke. Vi har i den forbindelse set første afsnit som baggrundsviden og herefter arbejdet med Shooter Gangs rap ”Sinaloa Stil” (2020).
Afslutningsvis har eleverne arbejdet med remediering. De har enten lavet Hassans digt ”SKUFFELSEN” om til en rap eller lavet Shooter Gangs ”Sinaloa Stil” om til et digt.
Primærtekster:
Digte: Yahya Hassan: “SKUFFELSEN” og “GHETTOGUIDE” (2013)
Dokumentarserie: Prinsesser fra Blokken, afsnit 1 (2016), DR3
Shooter Gang: ”Sinaloa Stil” (2020)
Baggrundsmateriale:
Podcast: R2dio: “Den Røde Sofa: Interview med Yahya Hassan” (30.11.2013)
Goffmans teori om rollespil: Dorte Schmidt Granild og Jens Haaning: Medier i dansk (2011), Systime, s. 17-26
Dokumentarserie: Ghettostjerner, afsnit 1, ”Våben og maskeringer” (2021), DR3
Video 2 ”Ramzi Qauder om rim” og video 3 ”Manus Bell om flow”: https://emu.dk/grundskole/musik-valgfag/rap-i-replikken-med-pede-b-og-rapolitics
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Fremstillinger af krig + VÆRK 5
I mange år var krige noget, andre lande førte, mens Danmark bidrog med humanitær hjælp og fredsbevarende FN-styrker. Men angrebet på World Trade Center og Pentagon i 2001 ændrede dette, og særligt siden 00'erne har danske soldater igen været sendt ud i verden på militære operationer. Denne nye virkelighed afspejles ikke kun politisk, men også i kunsten. Dette forløb undersøger, hvilke aftryk krig og krigsførelse har sat i kunsten, kulturen og medierne, og inviterer eleverne til at reflektere over krigens væsen – både for soldaten og de pårørende. Vi har fokus på, hvordan man i det hele taget snakker om krig, og hvordan sproget er med til at dehumanisere.
Indledningsvis diskuterer vi, hvordan krig bliver fremstillet i kunsten og medierne. Vi inspireres blandt andet af malerierne ”Batalje”, ”Transition” og ”Ramt”.
Vi arbejder efterfølgende med fremstillingen af krig i lyrikken og undersøger her, hvordan sproget har svært ved at slå til, hvorfor blandt andet nydannelser (neologismer) bliver et poetisk redskab i Brixvolds forfatterskab.
Dernæst bevæger vi os over til dokumentargenren, hvor vi ser Armadillo som medieværk og arbejder med dokumentarens fremstilling af soldaterne. Vi har i den forbindelse særligt fokus på brugen af filmiske virkemidler.
Herefter øver vi analyse og fortolkning af prosa. Vi anvender et uddrag af dramaet Til mine Brødre, hvor der redegøres for fire afstande til at slå et andet menneske ihjel. Vi anvender ligeledes romanuddraget ”Den første sten" som eksempel på en eksamenstekst i dansk.
Afslutningsvis arbejder vi med mediedækningen af de vestlige troppers tilbagetrækning fra Afghanistan. Vi arbejder med de tre hovedgenrer: nyhedsjournalistik, opinionsjournalistik og fortællende journalistik.
Endeligt diskuterer vi krigens væsen med udgangspunkt i Holbergs fabel.
Primærmateriale:
Digte: Mikkel Brixvold: “PLUDSELIG EN DAG”, “JEG MØDER DIG I MORGEN VED” + “I BILEN SAD” i Så efterlades alt flæskende (2014)
Roman: Carsten Jensen: Den første sten (2015) (uddrag)
Drama: Peter-Clement Woetmann: Til mine Brødre (2016), scene 6 og 7
Dokumentar: Janus Metz: Armadillo (2010), Fridthjof Film - VÆRK
Fabel: Ludvig Holberg: “Kriig imellem Leoparder og Tigre” (1517)
Nyhedsartikel: Ritzau: “Endelig tilbagetrækning fra Afghanistan er indledt” (01. maj 2021), Tv2nyheder.dk
Kommentar: Jakob Ellemann-Jensen: “Hvis ikke Europa står klar til at værne om vestlige værdier, efterlader vi et sikkerhedspolitisk tomrum, som andre vil udfylde” (22. august 2021), Berlingske
Journalistisk fortælling: Bo Søndergaard: “Toget, der ruller ud fra banegården i Lviv, river mange hjerter fra hinanden”, (07. marts 2022), Politiken
Baggrundsstof:
Malerier: Simone Aaberg Kærn: Ramt (2013) + Batalje (2016) og Mathilde Fenger: (2013).
Jannie Schjødt Kold: “Interview: Han vil bygge et nyt sprog for krig” (25.04.2014), Information
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Gys
Vi indleder forløbet med true crime. Eleverne analyserer episode 194 fra podcasten Mørkeland med perspektiv til genren fortællende journalistik, som vi beskæftigede os med i forrige forløb. Vi diskuterer etikken bag podcasten, og eleverne skriver en debatterende artikel på baggrund af dette.
Herefter introduceres eleverne mere overordnet til gys som genre. De arbejder med gys som “genkomsten af det fortrængte i monstrøs form.” I forløbet undersøger vi gysets udvikling fra folkevisens dæmoniske skikkelse til det psykologiske gys, hvor monsteret skifter karakter til den antropomorfe psykopat. Vi anvender i den forbindelse Freuds psykoanalytiske teorier med fokus på personlighedsmodellen, driftsteorien, fortrængninger og ødipuskomplekset.
Forløbet afsluttes med en undersøgelse af, hvad der sker med gyset, når det adapteres fra en roman til en spillefilm. Vi har her anvendt American Psycho som case.
Primærmateriale:
Folkevise: Germand Gladensvend
Novelle: B.S. Ingeman: “Glasskabet” (1847)
Roman: Bret Easton Ellis: American Psycho (1991) i Fibiger og Lütken: Litteraturens Huse (ibog), Systime (uddrag)
Film: Mary Harron: American Psycho (2000)
Kortfilm: Christoffer Stenbakken: Blink (2020), Hyæne Film: https://www.ekkofilm.dk/shortlist/film/blink-/
Podcast: Mørkeland, episode 194 (minuttal 14.27-38.27)
Sekundært materiale:
Jette S. F. Holst: “Gyset og eventyret” (02.02.2014)
Rikke Schubart: I lyst og død (1993), Borgens Forlag, s. 57-62 + 72-85 (i uddrag og omskrevet)
Sigmund Freud: “Freuds psykoanalyse og det litterære gys” (uddrag) i Ebbe Krogh og Finn Lykke Schmidt: Gys, splat og Freud, Dansklærerforeningen (1994)
Sara Kamna Rested Suri: “True crime: Hvorfor er vi så vilde med mord?” (2. september 2022) på videnskab.dk https://videnskab.dk/kultur-samfund/true-crime-hvorfor-er-vi-saa-vilde-med-mord/
Podcast: Nils Thorsen: “True crime – skal andres tragedie være vores underholdning?” (26. april 2019) Du lytter til Politiken
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Den personlige stemme
Dette forløb har til formål at introducere eleverne til den reflekterende artikel samt at træne elevernes kreative skriveevner med fokus på den personlige stemme og brugen af sproglige virkemidler. Vi undersøger først, hvordan man skriver essayistisk. Vi har i den forbindelse særligt fokuseret på 5 nedenstående skriveråd:
1) Skriv økonomisk og uden omsvøb med luft omkring
2) Skriv både konkret og abstrakt
3) Skriv nuanceret
4) Skriv originalt – drop klichéerne
5) Skriv som en spiral
Dernæst tager vi udgangspunkt i et autentisk essay og undersøger dets brug af sproglige og narrative virkemidler. Eleverne eksperimenterer i den forbindelse med selvsamme virkemidler i forskellige skriveøvelser. Herefter læser og arbejder vi med to autentiske reflekterende artikler. Eleverne skriver som afslutning på forløbet en reflekterende artikel selv.
Primærmateriale:
Essay: Karl Ove Knausgård: “Mit Fædreland” (19.08.2011), Weekendavisen
Reflekterende artikel: “Kunst og kultur, der udfordrer grænser”
Reflekterende artikel: “Hærværk”
Baggrundsstof:
Karen Thygesen: “At skrive essayistisk” i Fra essay til klumme (1998), s. 30-55
Råd og Vink: “Den reflekterende artikel” (2019)
Marie Carsten Pedersen: “Vis mig en betændt samfundsdebat, og ’Bagedysten’ viser solskinssiden af den. Og det er lige det, vi trænger til” (19.10.2020), Zetland.dk https://www.zetland.dk/historie/se7EPJx4-aoV3ME1j-219c8?fbclid=IwAR1NcGDcBHa9nu5I2R9bit6UtocHnJPU7z9hQg1NGclpp9X7Lo2o2gRBCVI
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Modernisme + VÆRK 6
Forløbet beskæftiger sig med modernismen og efterkrigstidens litteratur. Eleverne arbejder overordnet med modernismens kendetegn, herunder modernitetserfaringen, den subjektive virkelighedsopfattelse, digtenes sproglige og formmæssige eksperimenter samt modernismens forhold til realismen.
Vi arbejder herefter indgående med ekspressionismen, hvor vi blandt andet arbejder med Tom Kristensen, læser Rudolf Broby-Johansens digtsamling BLOD (1922) og selv skriver ekspressionistiske digte.
Endeligt trækker vi tråde frem til nyeste tid og sammenligner Broby-Johansens sprog og form med Yahya Hassans digte, som vi har læst i forløbet ”Ghettoens stemmer”.
Materiale:
1. Primærlitteratur:
Digtsamling: Rudolf Broby-Johansen: BLOD (1922) - VÆRK
Digt: Johannes V. Jensen: “Interferens” (1906)
Digt: Tom Kristensen: “Det blomstrende Slagsmaal” (1920) og “Nat i Berlin” (1921)
Digt: Pär Lagerkvist: ”Ångest” (1916) (svensk)
2. Baggrundsstof:
Barbara Kjær-Hansen, Peter Kennebo og Tinne Serup Bertelsen: “Modernisme og realisme” og “Ekspressionisme” i Litteraturhistorien – på langs og tværs (ibog), Systime.
Mette Henriksen: ”Analyse af Rudolf Broby-Johansen – BLOD” (05. juli 2019) fra Litteratursiden.dk
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Eksistentialisme
I dette forløb introduceres eleverne til eksistentialisme som kulturstrømning med afsæt i Sartres formulering “eksistensen går forud for essensen”. Ifølge Sartre har vi som mennesker radikal frihed og dermed et ansvar for vores egne valg og for at skabe mening i vores liv. Vi skal selv forme vores identitet. Vi arbejder med kortfilmen Pistol (2006), hvor eleverne repeterer genretræk og filmiske virkemidler, og dokumentarserien Prinsesser fra Blokken – otte år senere, hvor vi diskuterer Simonas udvikling, valgene hun har truffet og konsekvenserne af disse. Vi får ligeledes repeteret Goffmans teori om facework.
Efter den generelle introduktion til eksistentialisme dykker vi ned i to former for eksistentialisme. Vi beskæftiger os først med den kristne eksistentialisme, som den kommer til udtryk hos Søren Kierkegaard. Vi tager afsæt i vores forforståelse for efterkrigstiden og læser ”Agerhønen” og ”Ringen”. Dernæst arbejder vi med den absurde eksistentialisme, som den præsenteres af Albert Camus. Vi læser her Camus’ fortolkning af Sisyfosmyten og Peter Seebergs novelle ”Hullet”.
Grundbegreber:
- Frihed
- Valg
- Ansvar
- Mening
- Identitet
- Fremmedgørelse
- Angst
Materiale
Primærtekster:
Novelle: Martin A. Hansen: “Agerhønen” (1947)
Novelle: Karen Blixen: “Ringen” (1958)
Novelle: Peter Seeberg: “Hullet” (1962)
Kortfilm: Pistol (2016)
Dokumentarserie: Prinsesser fra Blokken – otte år senere (2024), DR, afsnit 1 ”Fra vild til voksen”
Baggrundsstof:
- Liselotte Henriksen: “Hvad er eksistentialisme?”, “Jean Paul Sartre”, “Søren Kierkegaard”, “Albert Camus” i Eksistentialisme i dansk – fra Kierkegaard til Sonnergaard (ibog), Systime
- Barbara Kjær-Hansen, Peter Kennebo og Tinne Serup Bertelsen: “Efterkrigstiden i et eksistentialistisk lys” i Litteraturhistorien –på langs og tværs (ibog), Systime
- Mette Wolfhagen og Dorte Granild: ”Kortfilmens DNA” + “Tre typer kortfilm” i SHORTS – kortfilm i undervisningen (ibog), Systime
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
17
|
Minimalisme
Sprogligt forløb om minimalisme med udgangspunkt i udvalgte noveller af Helle Helle. Analytisk har vi vægtet følgende:
- Minimalismens skrivestil og kendetegn, fx formel og semantisk reduktion
- Sproghandlinger (informerende, handlingsregulerende, socialt bekræftende, selvfremstillende)
- Samarbejds- og høflighedsprincipper (og brud på disse)
Samarbejdsprincipper:
Sandhed: Tal sandt.
Kvantitet: Sig kun det nødvendige.
Relevans: Vær relevant. Hold dig til emnet.
Klarhed: Udtryk dig klart og direkte.
Høflighedsprincipper:
Vær hensynsfuld
Vær gavmild
Vær positiv
Vær beskeden
Vær enig
- Transaktionsanalyse (KF, OF, V, TB, NB)
- Semantik (ordene og deres medbetydning/konnotation)
- Syntaks (sætningskonstruktioner, fx korte eller lange sætninger)
- Erving Goffman: Facework
Teori:
Ole Schultz: Håndbog til dansk (ibog), Systime
- Samarbejdsprincipper: https://hbdansk.systime.dk/?id=210#c643
- Høflighedsprincipper: https://hbdansk.systime.dk/?id=210#c645
- Facework og ansigtstruende handlinger: https://hbdansk.systime.dk/?id=210#c646
- Transaktionsanalyse: https://hbdansk.systime.dk/?id=210#c652
- Undertekst: https://hbdansk.systime.dk/?id=210#c656
Primærtekster:
Helle Helle: ”Køreplaner” (1996)
Helle Helle: ”Mere kaffe?” (2000) (Uddrag)
Helle Helle: ”En stol for lidt” (1993)
Helle Helle: “Fasaner” (1996)
Baggrundsstof:
Jørgen Ingemann Knudsen: ”Minimalisme” (2017)
Søren Vrist Christensen: ”Minimalisme og Helle Helle” (2018)
https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=P-zosnKjMUo&t=391s
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
18
|
Overblik
Eleverne laver overbliksark til vores forløb og fremlægger dem.
Vi repeterer desuden forløbet "Danmark og danskhed" samt "Det moderne gennembrud"
Primærtekster:
Valgkampagne: Dansk Folkeparti: “Jeg er Danmark” (2011)
Novelle: Martin Andersen Nexø: “Tyvetøs” (1901)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
19
|
Skrivefaget 5
Skrivefaget 5 har til formål at klæde eleverne på til at skrive deres SRP. Vi har fokus på nedenstående skrivetekniske områder, som vi øver os på ved hjælp af skriveøvelser. Eleverne gennemgår desuden deres DHO og SRO for at spore deres progression i vejen mod at skrive en sammenhængende, større, skriftlig opgave.
Lektion 1: Konklusion
Skriv en god konklusion, der gentager de vigtigste pointer fra din undersøgelse og besvarer opgaveformuleringen. Konklusionen skal indeholde fagbegreber. Brug din forside til at udpege fagbegreber.
Lektion 2: Tekstsammenhæng
Skab en god struktur og sammenhæng i din opgave. Dette gælder både i de enkelte afsnit ved anvendelse af emnesætninger, støttesætninger, delkonklusioner og sætningsord, og imellem kapitlerne/de taksonomiske niveauer ved hjælp af metasprog og koblingsudtryk.
Lektion 3: Indledning
Skriv en god indledning efter tragtmodellen. Start afsnittet med et fængende anslag, der præsenterer dit emne. Anslaget munder ud i din undersøgelses fokusområde (brug her din problemformulering). Til sidst skal du forklare, hvordan du vil besvare problemformuleringen. Det gør du ved at omskrive opgaveformuleringen. I opgaveformuleringen står der fx “Du skal indledningsvis redegøre for…” Dette omskriver du til: “Jeg vil indledningsvis redegøre for…”
Lektion 4: Overblik
Skab overblik over din opgave. Det gør du helt konkret ved at skrive en disposition for opgaven. Sæt overskrifter og sidetal på, så du ved, hvor meget du skal skrive til hvert kapitel/taksonomisk niveau, og så du sikrer dig, at du får besvaret alle elementerne i din opgaveformulering.
Skab ligeledes overblik over din skriveproces. Det gør du ved at lave en tidsplan. Sæt delmål i forhold til, hvornår kapitler/taksonomiske niveauer skal være færdige. Skriv også vejledningstider ind i tidsplanen.
Materiale:
Vi læser om de skrivetekniske emner i bogen Sådan skriver du SRP af Karsten Kristensen Back, Sarah Djurhuus, Agnete Andersen Dreyer og Henrik Fernley Schopp fra 2019 (Columbus)
Omfang: 25 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
20
|
Repetition
Forløbet har til formål at repetere kernestof og analytiske værktøjer inden for fagets skriftlige genrer såvel som perspektiver. Eleverne har selv valgt, hvilke forløb de ønsker at repetere.
Primærtekster:
Tale: Carsten Jensen: "Du tager fejl" (7. maj 2022)
Lyrik: Steen St. Blicher: "Præludium" (1838)
Roman: Carsten Jensen: Den første sten (2015) (uddrag)
Reality: Gift ved første blik: "Små ting bliver til store problemer" (2021) sæson 7, afsnit 6 (minut 18.45-23.15)
Baggrundsstof:
Materiale til Ved Det Grønne Bord (2020): Dokumentar: De sårede (4 min.), Louise Jappe og Louise Kjeldsen, produceret i 2010 og Jan Grarup: ”Hvor jernkorsene gror” (tekstuddrag på 4 sider), udgivet 2019.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/249/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d50864100451",
"T": "/lectio/249/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d50864100451",
"H": "/lectio/249/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d50864100451"
}