Holdet 2022 DA/d - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Skanderborg Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Emma Kusk, Jane Hansen
Hold 2022 DA/d (1d DA, 2d DA, 3d DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Klima
Titel 2 Skrivefaget
Titel 3 Krimi
Titel 4 Overgange i Dansk Litteratur
Titel 5 Skriv, Skriv, Skriv...
Titel 6 Novelle (Værklæsning 2)
Titel 7 Humor
Titel 8 Romantikken
Titel 9 Selvfremstilling
Titel 10 Naturens uorden
Titel 11 Caspar Eric og Nike
Titel 12 Det moderne gennembrud
Titel 13 Modernisme
Titel 14 Slægt overfor individ
Titel 15 Repitition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Klima

I forløbet har den nordiske klimalitteratur været omdrejningspunktet. Eleverne har i forløbet arbejdet med taler, digte, tegneserier og multimodale tekster og herigennem fået kendskab til, hvorledes klimakrisen behandles i forskelligartede genrer. I forløbet er særligt Ciceros pentagram, de tre appelformer, Toulmins argumentationsmodel, argumentationskneb, performativ biografisme og satirens virkemidler været det teoretiske afsæt. I arbejdet med digtgenren har vi berørt lyrikkens særlige udsigelsesposition, form (bunden eller fri ) samt genre (episk/lyrisk). Eleverne har endvidere fået indblik i klimalitteraturens kendetegn herunder den antropocæne tidsalders karakteristika samt arbejdet med Timothy Mortons begreber om dark ecology.  Forløbet blev afsluttet med aflevering af en analyserende artikel, hvor én af forløbets klimataler var centrum for analysen.

Faglige mål:
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- Navigere, udvælge og forhold sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
- Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed

Kernestof:
- Det litterære perspektiv: Litteratur-, kultur- og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
- Tekster fra 2000-tallet herunder sidste 5 år.
- Tekster på norsk.

Tekster læst i forløbet:
Ordenes betydning - konnotationer/dekonnotationer, antiser. Ole Schultz Larsen. ”Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier" 2017. Systime. s. 104-105, 125. Argumentation: Ole Schultz Larsen. ”Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier. 2017. Systime. s. 157-158
Appelformer: Ole Schultz Larsen. ”Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier. 2017. Systime. s. 150-155
Genrer, Koder, mm. Ole Schultz Larsen. ”Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier" 2017. Systime. s. 20-22 + 33-35
Sproglige billeder og sproglige figurer. Ole Schultz Larsen. ”Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier" 2017. Systime.
Klimalitteratur: Anders Hedegaard Kristiansen. "Klima og klimakrise" i ”Klimalitteratur” (2022), Systime. Anders Hedegaard Kristiansen (red.) (s. 133).
Podcast: ”KLIMAKRISENS ANKOMST”. 20 før 20. Informations Litteraturhistorie. Anna Von Sperling:  29 April 2020. Information (20 min)..
Mathias Sindberg: ”Vi Må Smadre Ideen Om Naturen For At Redde Klimaet”. Dagbladet Information. 23. September 2017. Kilde: https://www.information.dk/moti/2017/09/maa-smadre-ideen-naturen-redde-klimaet
Marianne Haahr: ”Klimaforandringer er falsk varebetegnelse”. Information. Link: https://www.information.dk/debat/2014/03/klimaforandringer-falsk-varebetegnelse..
Karl Ove Knausgård: ”Fienden er følelsen av maktesløshet”(2017). Tale ved klimamarch i Oslo d. 2 September, 2017.
Theis Ørntoft: ”Det er forvirrede tider” (2014)
Christina Hagen: ”Vi taler hele tiden om at redde planeten”. 2018 i Helsingør Kommunes Bibliotek og Catch.
Anders Morgenthaler: ”Klimaidiot”. I Klimahistorier. 2022. (Nielsen, Caspar Colling, Sofia Jama, Anders Morgenthaler m.fl. (red). Politikens forlag.  
Klimatale: Leonardo Di Caprio. Kilde: https://www.youtube.com/watch?v=m-FM845giaI
Klimatale: Greta Thunberg. Kilde: https://youtu.be/xVlRompc1yE

Kampagnevideoer:
”Julia Robert is Mother Nature”. Kilde: https://www.youtube.com/watch?v=WmVLcj-XKnM
"Harrison Ford is The Ocean”. Kilde: https://www.youtube.com/watch?v=rM6txLtoaoc .
"Penelope Cruz is The Water". Kilde: https://www.youtube.com/watch?v=fwV9OYeGN88
"Shailene Woodley is The Forrest” Kilde: https://www.youtube.com/watch?v=LyzOq40rpwQ.

Håndbog til dansk: https://hbdansk.systime.dk

Omfang i sider: ca. 80
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Optakt til danskaflevering 1: Klima 21-12-2022
Analyserende artikel - Klima 02-01-2023
Genaflevering - Klima 09-02-2023
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Skrivefaget

Formål med Skrivefaget er at introducere og træne eleverne i en række almene, generelle faktorer i skriftlig fremstilling. Skrivning skal betragtes som et håndværk, som alle kan lære. Skrivefaget giver eleverne en række redskaber, der skal bidrage til denne proces.

Skrivefaget 1: Skriveproces og Struktur
I forløbet får eleverne kendskab til skriveprocessen og dennes forskellige faser (før, under og efter skrivningen). Andre mål er, at eleverne lærer:
at udvælge relevante analyseværktøjer.
at strukturere deres afsnit, så hvert afsnit har ét analytisk fokus.
at opbygge afsnit korrekt med emnesætning, støttesætninger og afrunding.
at skabe sammenhæng i opgaven, fx mellem indledning og konklusion.

Faglige mål:
- have kendskab til skriveprocessens forskellige faser
- have en bevidsthed om, hvordan man skaber sproglig sammenhæng i tekst og anvender sammenhængsskabende
elementer i egen tekst
- kunne producere tekst med meningsfuld afsnitsinddeling og med brug af emnesætning og støttesætninger


Læreplanens krav
Produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1.g.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Krimi

Forløbet har krimigenren som omdrejningspunkt. Eleverne skal i forløbet stifte bekendtskab med krimilitteraturens forskelligartede udtryk– fra krimigenrens spæde start (Edgar Allan Poe ”Mordene i Rue Morgue” (1844)) til kriminovellen, som den ser ud i dag (Pia Juul: ”En flinker fyr”). I forløbet er det mediemæssige perspektiv stærkt repræsenteret, hvor eleverne vil blive fortrolige med analyse og fortolkning af såvel det populære lydmedie, Podcasten, True-crime i serieformat samt mord på film. Særlig vægt vil filmatiseringen af Jussi Adler Olsens ”Journal 64” (2018) have, hvor analyse af de filmiske virkemidler vil være det teoretiske afsæt. Sidst vil eleverne med udgangspunkt i den etiske læsemåde vurdere True Crime-genrens etiske forpligtigelse på virkeligheden og virkelige personer (ofre/gerningsmænd). Forløbet afsluttes med aflevering af en analyserende artikel.
Eleverne vil i forløbet arbejde i grupper, skulle formulere sine pointer i klassedialogen samt formidle sit faglige arbejde mundtligt for klassen.

Faglige mål:
• Få kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag.
• Blive fortrolige med medieanalyse og -fortolkning, herunder de basale filmiske virkemidler.
• Lære at analyse og vurdere mediers funktion i deres sociale, kulturelle og historiske sammenhænge.
• Styrke sin mundtlige og skriftlige udtryksfærdighed
• Styrke sin kritisk-analytiske sans, herunder deres evne til at håndtere og forholde sig kritisk til informationer.

Kernestof:
- 1. Værklæsning: Jussi Adler Olsen: "Journal 64" (2018).
- Tekster fra 2000-tallet herunder sidste 5 år:
   *Pia Juul: "En blinker fyr" (2005)
   *Anders Bodelsen: "Stjernerne vil lyse" (2011).
   *Klaus Rifbjerg: "Gentagelsen" (2011).

Tekster læst i forløbet:
Pernille Fjalland. 2007. ”Hvorfor læser vi krimier” i Kristeligt Dagblad d. 09.06.07.
Sofie Esmann, Høst og Søn. 2010. ”Krimiromanens ti bud” i Genstart. Rosinante & Co. København.
Edgar Allen Poe. (1844) 2019.. ”Mordene i Rue Morgue” i Udvalgte fortællinger. Hans-Jørgen Birkmose (red.). Forlaget Klim. Aarhus.
Klaus Rifbjerg: ”Gentagelsen” (2011).
Pia Juul: ”En flinker fyr” (2005).
Camilla Bjerregaard Aurvig og Kristine Sofie Bugbee: "Mørkeland episode 81" (Podcast)
Annegerd Lerche Kristiansen. 2016. ”Forskere: ’Making a Murderer’, ’Serial’ og andre krimi-hitserier har uetisk slagside”. DR.DK. 15.01.16.
Mette Clausen. 2011. ”Det etiske fokus” i At læse Karen Blixen. Systime. (E-bog)
Uddrag af True Crime-serien: “I am A Killer”. ”A Mothers Love”
Episode 2, Sæson 4. Netflix. 2022.
”Film-X / Håndbog i filmiske virkemidler”. Det Danske Filminstitut. 2003.  s. 2-11
Jussi Adler Olsen: "Journal 64" (2018) (Værk)

Omfang i sider: ca. 150
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Overgange i Dansk Litteratur

Forløbet har haft overgange i dansk litteratur som omdrejningspunkt. Eleverne har i forløbet stiftet bekendtskab med forskellige skønlitterære genrer såsom folkevisen, eventyret og romangenren, hvori overgangen fra barn til voksen har været et gennemgående tema. Værklæsningen af Hans Scherfigs kollektivroman “Det forsømte forår” (1940) har i denne forbindelse udgjort en væsentlig del af undervisningen, hvor vi også har arbejdet med “remediering” som begreb. Eleverne har endvidere, gennem et procesorienteret arbejde med Peter Schrøders filmatisering af selvsamme værk, prøvet kræfter med selv at remediere filmen til et digt - et digt, som efterfølgende skulle stå sin prøve i 1d’s egen “Poetry-Slam”.  
    I forløbet har vi desuden arbejdet med den grundlæggende værktøjskasse til analyse og fortolkning, herunder; Motiv, Tema, Fortæller, Synsvinkel, Komposition, Miljøkarakteristik og personkarakteristik.

Faglige mål:
- Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed

Kernestof:
- Tekster fra tiden før 1700-tallet
- Tekster fra 1900-tallet, realisme - Værklæsning (2): Hans Scherfig: Det forsømte forår (1940)
- Tekster fra 2000-tallet herunder sidste 5 år
- Produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.


Tekster læst i forløbet:
"Germand Gladensvend" (Uddrag)
H.C. Andersen: ”Klokken” (1845)
Roman: Hans Scherfig: Det forsømte forår (1940)
Mimi Olsen (2022): "Remediering - analysemodel", Systime.
Peter Schrøder. "Det forsømte forår" (1993) (Filmatisering) ca. 85 min.
Dokumentar: "Herlufholms hemmeligheder" (2022) TV2. (Uddrag ca. 20 min)

Filmleksikon (Filmiske virkemidler): https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmcentralen/filmsprog
Omfang i sider: ca. 100 s.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Danskaflevering 3 08-05-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Skriv, Skriv, Skriv...

Formål: Eleverne opnår kendskab til hvad, der kendetegner et personligt sprog. Derudover arbejdes der produktivt og kreativt med forskellige skriveøvelser, hvor eleverne både skal imitere, opfinde og lege med sproget som et led i af udvikle en personlig stemme. Der vil blandt andet være fokus på variation af sætningslængde, sanseindtryk, billedsprog, semantiske skemaer og at skrive i scenarier.

Derudover arbejdes der også med mediebilledet i dag med fokus på meningsjournalistisk både i nyhedsmedier og på sociale medier, hvor der inddrages stilfigurer og igen den personlige stemme. I slutningen af forløbet arbejdes der hen mod den skriftlige genre debatterende artikel. Der bidrages også til digitale fællesskaber som en del af skriveøvelserne.

Faglige mål:
-Forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag – Dig og digitale medier: Online performances
- Deltage reflekteret og bidrage til digitale fællesskaber - teams
- Kendskab til nutidens mediebillede – Dig og digital dannelse: journalistik på sociale medier
- Tekster fra sociale medier – undersøge personligt sprog evt. omskrive
- Mediernes funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhæng Dig og digital dannelse: journalistik på sociale medier

Kernestof:
Tekster fra 1900-tallet, realisme
Tekster fra 2000-tallet herunder sidste 5 år

Tekster læst i forløbet:
Håndbog til dansk: "Meningsjournalistik" s. 212-213 + 299-300
Håndbog til dansk: "Argumentation" s. 157-159.
Kim Leine: Uddrag af afgrunden (lær af forfatterne s. 83)
Karen Blixen: Uddrag af Den unge mand med Nelliken (Lær af forfatterne s. 111).
Johannes V. Jensen: Uddrag af Middelfart-Lemvig. Rundrejse i Danmark (Lær af forfatterne, s. 125)
Herman Bang: Uddrag af Ved vejen (Lær af forfatterne s. 147)
Søren Ulrik Thomsen: Det værste og det bedste (uddrag)
Diverse meningsjournalistiske artikler

Link: Håndbog til dansk: https://hbdansk.systime.dk

Omfang i sider: ca. 45 sider.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Arbejde med aflevering på lektionen 05-09-2023
Danskaflevering 1_Alkoholfri studiestart 24-09-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Novelle (Værklæsning 2)

I dette forløb ser vi nærmere på novellen og vi bevæger os således inden for det litterære perspektiv.
Eleverne får kendskab til novellen som genre, herunder den klassiske og moderne novelles karakteristika.
Forløbets omdrejningspunkt er værklæsningen af digtsamlingen ”tyverier” (2019) af Thomas Korsgaard.

Formål:
I forløbet er der særligt fokus på det systematiske og metodiske arbejde med fiktive tekster gennem forskellige kreative arbejdsprocesser såvel i grupper som individuelt. Dette skal understøtte det analytiske arbejde  samt give eleverne nye vinkler på teksterne. Eleverne opnår kendskab og færdigheder i grundlæggende værktøjer til analyse og fortolkning af fiktive tekster, herunder begreberne: motiv, tema, komposition, fremstillingsform, fortæller, synsvinkel, person- og miljøkarakteristik samt fortolkning.

Forløbet afsluttes med elevpræsentationer,  der har til formål at styrke elevernes udtryksfærdigheder og formidlingsbevidsthed. Her udvælger eleverne selv, hvilken novelle de vil arbejde med samt hvilken vinkel, de vil anlægge på teksten. Øvelsen skal styrke eleverne i det selvstændige arbejde med litterære tekster samt deres evne til at samle konkrete analytiske iagttagelser til en samlet fortolkning.

Faglige mål:
”udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multi- modalt
”analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.”
”demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder


Kernestof:
- Tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
   * 2. Værklæsning: Thomas Korsgaard: "Tyverier" (2019) Lindhardt og Ringhof. (140 s)


Tekster læst i forløbet:
Thomas Korsgaard: "Tyverier" (2019) Lindhardt og Ringhof.
”Håndbog til Dansk” s. 42-49, 54-60, 71-73 + 79
Link: Håndbog til dansk: https://hbdansk.systime.dk

Samlet omfang ca. 80
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Humor

FORLØBSBESKRIVELSE
Forløbet har humoren som omdrejningspunkt. Forløbet tager udgangspunkt i humorens betingede væsen, og beskæftiger sig med, hvornår noget er sjovt, og hvorfor det i hele taget er sjovt.  Forløbet har således til formål at introducere eleverne for humorens mange ansigter i såvel sociale som kulturelle kontekster, idet forløbet tager afsæt i humorens kendetegn på tværs af genrer. Eleverne vil således arbejde dybdegående med tekster fra alle tre perspektiver; det litterære, det sproglige og det mediemæssige perspektiv.  
    Forløbets fokus vil være at præsentere eleverne for humorens forskelligartethed gennem de tre grundlæggende humorteorier; overlegenheds-, forløsnings, og uoverensstemmelsesteorien, og gennem sproglig næranalyse at give eleverne en sammenhængende forståelse af humorens potentiale samt virkning.
    Målet med forløbet er, at eleverne sættes i stand til på fagligt grundlag at kunne vurdere samt reflektere over humorens væsen: Hvorfor er noget sjovt? Hvad er humoren betinget af? Hvornår/hvordan opstår en komisk situation? Er ”det sjove” sjovt for alle, og er der situationer/kontekster, hvor humoren fra et etisk perspektiv må lade sig begrænse, og er det tilfælde, hvor humoren blive direkte farlig?  Med henblik på besvarelsen af disse spørgsmål vendes der gentagent tilbage til humorens grundlæggende sproglige dimension, hvor der bl.a. arbejdes med: flertydighed, underdrivelse/overdrivelse, billedsprog, betinget/asymmetrisk humor.

Centrale begreber:
Betinget, symmetrisk og asymmetrisk humor
Tre humorteorier: Overlegenhedsteorien, uoverensstemmelsesteorien og forløsningsteorien.
Intertekstualitet, autofiktion.

FAGLIGE MÅL:
- Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
- Analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
-       Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt, såvel som multimodalt
- Navigere og udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage i og bidrage til       digitale fællesskaber  
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Undersøge virkelighedsnære problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes

KERNESTOF:
- Tekster fra 1700- og 1800-tallet – oplysningstiden.
- Tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år.
- Kanonforfatter: Ludvig Holberg

Tekster læst i forløbet:
Bodil Jørgensen: ”Frokost med mor”. Link: https://www.youtube.com/watch?v=SYw9tvCwLhs. ca. 5 s.
Klovn (2008): "Troldmanden fra Frederiksbjerg" (25 min) ca. 20 s.  
Kort klip fra JackAss.
Michael Balle Jensen (2007) "Huller i verden" i Humor i Dansk. s. 7-13
Ludvig Holberg: "Erasmus Montanus" (1723) (Uddrag. Akt 1, scene 1-6 + Akt 2, scene 1-4) ca. 30 sider.
Mischa Sloth Carlsen, Maja Bødtcher-Hansen (2023): "Oplysningstid" i Med tiden - et litteraturhistorisk overblik. Systime. s. 76-79 + 85-93
Jens Blendstrup: "Gud taler ud" (uddrag) fra Michael Balle Jensen (2007) "Huller i verden" i Humor i Dansk. s. 15-19
Henrik Ruben Genz (2017): "Gud taler ud" (1 t. 48 min.) ca 75 sider.
Mads Rangvid og Mimi Sørensen (2018): ”Intertekstualitet” i Perspektiver i Dansk, Systime. Ca. 1. s.
Barbara Kjær-Hansen m.fl. (2012) ”Autofiktion” i Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Systime. 2 s.

Omfang i sider: ca. 80 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Romantikken

Litteraturhistorisk forløb om romantik og romantisme med fokus på, hvad der kendetegner de forskellige romantiske strømninger; universalromantik, nyplatonisme, nationalromantik samt romantisme. Eleverne er således blevet præsenteret for periodens meget forskelligeartede udtryk samt, hvorledes romantikken afløser oplysningstidens rationelle menneskesyn og oplysningsideal med sin idealisme, dyrkelse af følelserne, kærligheden, fantasien, længslen, og intuitionen.

I forløbet har vi arbejdet med en opdeling af romantikken i tre faser:
1. 1800-1807: Universalromantik
2. 1807-1830: Nationalromantik
3. 1820-1850 (1870): Senromantik. (Romantismen og den poetiske realisme)

I forløbet har særligt nationalromantikken være stærkt repræsenteret. Her har eleverne skulle fortolke forskellige lyriske tekster, som handler om nationalfølelse og national identitet. Herunder analyseres forskellige tiders bud på en definition at det at være dansk, hvor eleverne også har reflekteret over deres egne identitet og følelse af at tilhøre den danske nationalidentitet. Der arbejdes i forløbet primært med etablering af værktøjskasse til analyse af lyrik (digte og sange), herunder eksempelvis fokus på opbygning, rim, billedsprog og stilistiske figurer.

Vigtige begreber i forløbet:
- Universalromantik, organismetankens, monisme, panteisme, Nyplatonisme, dualisme, eros-længsel, idealisme, digtergeniet,
- Nationalromantik: Guldaldertanken, Eskapisme, national identitet,
- Senromantik. (Romantismen og den poetiske realisme): "Det interessante, dobbeltgængermotivet, poetisk realisme.

Faglige mål:
Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
Demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
Dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden


Kernestof:
- Værklæsning: St. st. Blicher: Brudstykker af en landsbydegns dagbog. (1824)
- Læsning af en afgrænset periode før 2000
- Tekster fra romantik
- Tekster fra romantisme

Forløbets tekster:
Staffeldt, Schack, "Indvielsen", 1804 ca.
Oehlenschläger, Adam, "Morgenvandring", 1805.
Grundtvig (1820): "Danmarks trøst"
H.C. Andersen (1850): "I Danmark er jeg født"
Sang: Natasja (2007): "I Danmark er jeg født".
Adam Oehlenschläger (1819): ”Der er et yndigt land”
Richard Dybeck (1844): "Du gamla, Du fria")
Sang: Marie Key: (2012) "Landet"
Sang: Ulige numre: (2015) Frit land"
Sang: Suspekt: (2016) "Danmark"
Liv Thomsen og Marianne Eskildsen (2007): "1800-tallet på vrangen - Guld, Hor og Romantik", DR 2. (39 min)
Hugo Macgregor (2022): "Da romantikken rystede vores verden - at tilhøre en stamme" (afsnit 3) BBc. (60 min)
"Romantikken 1800-1870" eget sammenskriv af kilderne: Majbritt Schmitt, Soffy Langballe Løvschall. (2018) Kreative produktioner i dansk – en øvebog (i-bog) Systime), ”Romantikken” i Textanalyse i dansk. 2012. (i-bog ) Systime),  Mads Rangvid, Mimi Sørensen (2014). ”Romantikken: Enhed og splittelse” i Brug litteraturhistorien. (i-bog)Dansklærerforeningens Forlag / Systime A/S.
Barbara Kjær-Hansen m.fl. (2012): "Lyrik i romantikken" i litteraturhistorien - på langs og på tværs, Systime.
"Universalromantiske træk"
Lisa Gravgaard Arendrup: "Nationalromantik", "Universalromantik, "Romantisme", Figuro.
J. Fibiger & G. Lütken: "Poetisk realisme" i Litteraturens veje, Systime, 2018.
St. st. Blicher: Brudstykker af en landsbydegns dagbog. (1824)
Håndbog til dansk: "Litterær analyse af digte". 287-288.
Håndbog til dansk: "Litterær analyse af billeder". 301-302.
Håndbog til dansk: "Personkarakteristik" s. 44-45
"Den upålidelige fortæller". Sammenskriv af Uddrag af artikel af Jan Bagge-Nielsen, 2018. Oprindeligt udgivet på uniteandwrite.com, d. 18. april 2018. samt ”Upålidelig fortæller” i Kreative produktioner i Dansk (i-bog), Systime.
Søren Vrist om romantikken:  Link: https://www.youtube.com/watch?v=Dc0lD6CxFnc.
Søren Vrist's video om nyplatonismen: Link: https://www.youtube.com/watch? .
Søren Vrist om romantismen. Link: https://www.youtube.com/watch?v=1iVxpqKSObs

Link: Håndbog til romantikken: https://hbdansk.systime.dk

Omfang i sider: ca. 160 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Selvfremstilling

Forløbets fokus vil være en undersøgelse af, hvordan identitet skabes gennem selvfremstilling og iscenesættelse– særligt på de sociale medier, der i 2024 er den primære sociale arena for identitetsdannelsen. Vi vil således anskue identitet som en performance og i denne forbindelse arbejde med (medie)sociologiske begreber, der beskriver vores adfærd offline og online: frontstage, backstage og middle region.
I forløbet vil der ligeledes anlægges et sprogligt perspektiv på individets dannelse af identitet. Identitet sker altid i en kulturel ramme i fællesskabet med andre, hvorfor man taler om at vi medkonstruerer hinandens (sociale) identitet. I en globaliseret tidsalder foregår meget af denne kommunikation på de sociale medier  - gennem sproget. Derfor står arbejdet med sproglig analyse centralt i forløbet. Eleverne vil gennem undersøgelser af sprog og samtaler blive bekendt med begreberne face, facetrussel og facework samt de fire sproghandlinger: samtalestrukturerende, informerende, følelses- og holdningsmæssige samt handlingsregulerende. I dette forløb er det mediemæssige og i særdeleshed det sproglige perspektiv stærkt repræsenteret.

Centrale begreber i forløbet:
- Social identitet
- Frontstage, Backstage, middel region
- Face, facetrussel, facework
- De fire sproghandlinger:
  1. Den samtalestrukturerende sproghandling
  2. Den informerende sproghandling
  3. Den følelses- og holdningsudtrykkende sproghandling
  4. Den handlingsregulerende sproghandling.
  + (Indirekte sproghandling/undertekst)
- De 5 dokumentartyper, fakta- og fiktionskoder herunder autensitetsmarkører.

Faglige mål:
- Dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- Demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
- Navigere, udvælge og forhold sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber.
- Analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

Kernestof:
- Tekster fra 2000-tallet herunder sidste 5 år
- Værklæsning: "Skam dig, Emma" (Dokumentar), DR Kultur
- Medieanalytisk tilgang til tekster fra sociale medier
- Retorisk analyse, herunder analyse af; Kommunikationssituationen.

Tekster læst i forløbet:
Dahl, Anders, Andreas Halskov m.fl. (2020): ’’Medier, identitet og selvfremstilling” i Levende billeder - Grundbog i mediefag. Systime (l-bog)
Mads Rangvid og Mimi Sørensen (2018). "Facework på nettet" + "Vi handler med sproget" i Perspektiver i dansk. Systime.
Fie Laursen (2017): ”Jeg kan ikke lide den, jeg har skabt på nettet”.
Uddrag fra kommentarsporet under Fie Laursens video "Min ærlighed" (2017).
Uddrag af Den lyserøde elefants guide til de sociale medier (2016)
Håndbog til dansk: "Dokumentarfilm og Mockumentary" s. 223-227 + 305-306
"Film X - Håndbog i filmiske virkemidler"(2023) s. 2-11. Det danske filminstitut.
Dokumentar: "Skam dig, Emma". (2015) DR Kultur (Varighed: 39 min)
Diverse selvvalgte cases på de sociale medier: 10 sider

Link: Filmiske virkemidler (Filmleksikon) https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmcentralen/filmsprog


Omfang i sider: Ca. 80 s.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Den debatterende artikel_3 12-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Naturens uorden

Forløbets omdrejningspunkt har været normalitet og spørgsmål om, hvornår man er normal. Arbejdet har taget udgangspunkt i dokumentaren "Naturens uorden" (2015) af Christian Sønderby Jepsen.

Centrale begreber:
- Fakta- og fiktionskoder
- Autenticitetsmarkører
- Filmiske virkemidler
- Dokumentarens undergenrer
- Etik ift. produktionen af en dokumentar.

Faglige mål:
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med
formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag

Kernestof:
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler

Teori:
- "Dox" Af Dorte Granild og Mette Wolfhagen, 2016, siderne 16-27.

Link: Filmiske virkemidler (Filmleksikon): https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/filmiske-virkemidler

Værk: "Naturens uorden" (2015) af Christian Sønderby Jepsen.

Omfang i sider: ca. 40
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Caspar Eric og Nike

Forløbet bygger ovenpå det forrige om normalitet. Dette forløb tager udgangspunkt i læsning af Caspar Eric "Nike" med et sprogligt fokus. Samtidig arbejdes der også sideløbende med en perspektivering til "Tendenser i nyeste litteratur".

Ved at fokusere på semantik og ordklasser dyrkes nærlæsningen, og den sproglige
analyse fungerer som katalysator for både at opleve og forstå digtene.

I forbindelse med forløbet skriver eleverne selv et langdigt. Alle digtene sættes
sammen og klassen skaber på denne måde deres egen digtsamling.

Centrale elementer:
Nomalitet
Autofiktion
Paratekst (epitekst og peritekst)
Tendenser i nyeste litteratur
Lyd, rim og rytme (frie vers)
Identitet
Øre-, øje- og indrim
Alliteration, assonans og klange
Semantiske skemaer
Verbernes semantik og tid

Tekster udover Nike:
- Kronik fra Information "Den handicappede krop er fremtiden" (2015) af Caspar Eric.
- Teoritekst: "Tendenser i nyeste litteratur" fra Litteraturhistorien - på langs og på tværs.
- Lone Hørslev ”Giftige blomster og bær” (2009)
- Ewald og Taber: Lyrik- når sproget spiller (Sytime, 2016): "Lyd, rim og rytme"

Værk: Caspar Eric "Nike" (2013)

Omfang i sider: ca. 80
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Det moderne gennembrud

Hovedvægten i forløbet ligger på litterære skildringer af det patriarkalske samfunds
borgerlige kvindeideal.

I den første del af forløbet har vi fokus på sproglige karakteristika i litterære tekster. Her læses Georg Brandes Intro til ”Indledningsforelæsning” til Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Literatur.  Hovedvægten er lagt på den impressionistiske stil i tekster af Herman Bang.

I den sidste del af forløbet læses Ibsens drama "Et dukkehjem". Eleverne har afslutningsvis lavet en Instagramprofil, hvor de skulle forestille sig, at tankerne fra det moderne gennembrud igen bliver taget op i dag.

Tekster:
- Henrik Ibsen: "Et dukkehjem" (1879)
- Henrik Pontoppidan: "Nådsensbrød" (1887)
- Herman Bang: "Den sidste balkjole" (1887) og "Impressionisme - en lille replik"
(1890)
- Litteraturhistorien - på langs og tværs - Kapitel: Det moderne gennembrud, side 91-106

VÆRK: Henrik Ibsen: "Et dukkehjem" (1879)

Omfang i sider: ca. 150
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Modernisme

Forløbet tager udgangspunkt i modernisme og realisme i perioden fra 1890-2000. Elever får en forståelse for, hvordan de to stilretninger præger skrivestilen i denne periode.

Her laves nedslag i følgende perioder:
- Tidlig modernisme
- Ekspressionisme
- Socialrealisme
- Efterkrigsmodernisme
- Konfrontationsmodernisme
- Storbymodernisme og postmodernisme

Tekster:
- Johannes V. Jensen "Paa Memphis Station" (1906)
- Tom Kristensen: "Det blomstrende slagsmål" (1920)
- Martin Andersen Nexø: "Lønningsdag" (1900)
- Martin A. Hansen: "Soldaten og pigen" (1947)
- Klaus Rifbjerg: "En kanariefugls begravelse" (1967)
- Michael Strunge "Natmaskinen" (1981)
- Søren Ulrik Thomsen: "Angsten" (1981)
- Peter Seeberg: "Spionen" (1962)

Omfang i sider: ca. 35
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Slægt overfor individ

Slægtens betydning for individet

I forløbet har det gennemgående fokus været på slægtens betydning for individet op gennem tiden. Forløbet er startet tilbage i "Middelalderen", hvorefter vi har bevæget os op gennem litteraturhistorien og "Oplysningstiden", "Romantikken" og "Det moderne gennembrud". I nedslaget "Realisme og modernisme" har vi set en dokumentar om Karen Blixen samt læst og arbejdet med "Ringen" (1958)

Efterfølgende er der arbejdet med Naja Marie Aidts værk "Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage", hvor der er fokuseret på individets behov for slægten og
fællesskabet, når en ulykke sker. Samtidig har vi også talt om, hvordan vi i højere grad i dag selv vælger vores familie. Herunder har klassen også hørt podcasten "Det
starter i børneværelset: Om social og økonomisk ulighed og dit barns mulighed for at bryde social arv", der giver et indblik i, hvordan det kan være svært at slippe sin
slægt.

Tekster:
- Karen Blixen: "Ringen" (1958)
- Dokumentar: "Karen Blixen - en fantastisk skæbne" (Fra DR1 2012 - MitCfu).
- Podcast: https://danske-podcasts.dk/podcast/hvad-vi-egentlig-ved-om-borns-trivsel/det-starter-i-bornevaerelset-om-social-og-okonomis
- Artikel: Sorgteori: https://videnskab.dk/kultur-samfund/vi-stopper-aldrig-helt-med-at-soerge/
- Interview med Aidt: "Naja Marie Aidt skriver ubærligt smukt om at miste en søn" fra Kristelig dagblad 24. marts 2017.

Værklæsning:
Naja Marie Aidt "Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage" (2017)

Omfang i sider: ca. 120
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Debat, analyserende, reflekterende 01-03-2025
Mulighed for feedback 30-04-2025
Afslutning Aidt 01-05-2025
Debatterende, analyserende, reflekt 07-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Repitition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer