Holdet 2022 DA/e - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Skanderborg Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Emma Kusk, Louise Gjedsted, Marianne Stougaard Iversen
Hold 2022 DA/e (1e DA, 2e DA, 3e DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Klimadebatten
Titel 2 Skrivefaget - modul 1
Titel 3 Krimi
Titel 4 Syndefaldet
Titel 5 Danmark, danskere og danskhed
Titel 6 DHO - En god historie?
Titel 7 Selvfremstilling og medier
Titel 8 Fortællinger fra hjemstavnen
Titel 9 Skriv, skriv, skriv!
Titel 10 Romantikken
Titel 11 Det moderne gennembrud
Titel 12 Kommunikation på streg
Titel 13 Klimalitteratur- 1,7 tipping point/VÆRK
Titel 14 Modernisme/realisme
Titel 15 Mellem fakta og fiktion
Titel 16 KØN - og så videre...
Titel 17 Skriftlighedsforløb
Titel 18 Forløb#10

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Klimadebatten

Forløbets indhold:
Eleverne får kendskab til forskellige taler, der omhandler klima. Vi har arbejdet med Ciceros retoriske pentagram, talegenrer, sproglige virkemidler (herunder forskellige stilfigurer), appel-former og argumentationsanalyse (den udvidede model samt argumenttyper). Eleverne har lavet retoriske analyser af forskellige taler med udgangspunkt i ovenstående danskfaglige begreber. Forløbet afsluttes med den første danskaflevering, som er en analyserende artikel om Karl Ove Knausgårds tale ”Fienden er følelses av maktesløshet”.

Faglige mål:
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed


Kernestof:
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation

Materiale:
- Larsen, Ole Schultz (2015): "Talegenrer", "Ciceros pentagram", "Argumentation", "Argumenttyper" og "Sproglige figurer" i Håndbog til dansk. Systime.
- Eriksen, Nicolai Rekve (2019): ”Den analyserende artikels opbygning” (Uddrag) i Eksamensgenrerne Dansk, stx, Systime. https://eksamensgenrernedanskstx.systime.dk/?id=180


Tekster:
- Haahr, Marianne. 2014. ”Klimaforandringer er falsk varebetegnelse.” Information, 31. marts 2014.
https://www.information.dk/debat/2014/03/klimaforandringer-falsk-varebetegnelse
- Gymnasieelev Eva Beyer Paulsens åbningstale ved den globale klimastrejke (15/3 2019)
- Connie Hedegaard: Demonstrationstale ved Klimamarchen 2019
- Dansk oversættelse: Greta Thunbergs tale til klimatopmødet i Polen 2018. http://jordbrug.dk/greta-thunbergs-tale-ved-klimatopmoedet-i-polen/
- Karl Ove Knausgård: Tale ved den store vendepunkt-demonstrasjonen i Oslo 2/9-2017: "Fienden er følelsen af maktesløshet."

Video:
- ”Opskriften på en god debat.” https://www.tv2lorry.dk/sondagsmagasinet/opskriften-pa-en-god-debat
- Greta Thunberg: Tale ved Climate Action Summit, 2019, https://www.youtube.com/watch?v=u9KxE4Kv9A8
- Greta Thunberg: Blah blah blah 29/9-21, https://www.youtube.com/watch?v=UryIL4kUcx8
- Sasha: "Det fri gymnasiums strejketale for klimaet" (2/12 2018), https://www.youtube.com/watch?v=b612w5k6qLg
- Leonardo Dicaprio: FNs klimatopmøde 2014, https://youtu.be/vTyLSr_VCcg
- Villy Søvndal: Klimamøde (2011), https://www.youtube.com/watch?v=F0HWlWKMIck
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Skrivefaget - modul 1

Skrivefaget - modul 1.

Fokus i dette modul i skrivefaget har været at arbejde med en god struktur i en skriftlig opgave. Vi har talt om 5-afsnitsmetoden, emnesætninger og hvordan de forskellige afsnit hænger sammen.

Eleverne har læst artiklen "Unge og sundhed" som udgangspunkt for deres opgave, men de har selv valgt hvilken vinkel på unge og sundhed, som de vil skrive om.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Krimi

Forløbets indhold:
Eleverne får i dette forløb kendskab til genren krimi i både litteratur og tv. Eleverne bliver introduceret for begreber i relation til komposition og fortæller i novelleanalyse, berettermodellen, kriminalromanens 10 bud, tv-krimiens 4 kendetegn samt filmiske virkemidler til medieanalyse. Derudover bliver eleverne trænet i både tekst- og medieanalyse, at forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag og mundtlighed i forbindelse med fremlæggelser undervejs.

Faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier

Kernestof:
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler

Materiale:

Baggrundstekster:
- Brockhoff, Stefan (1937): "Kriminalromanens ti bud"
- Fjalland, Pernille (2007): "Hvorfor læser vi krimier?". Kristeligt Dagblad
- Kristiansen, Annegerd Lerche (2016): ”Forskere: ’Making a Murderer’, ’Serial’ og andre krimi-hitserier har uetisk slagside”. DR.DK. 15.01.16. https://www.dr.dk/nyheder/kultur/medier/forskere-making-murderer-serial-og-de-andre-krimi-hitserier-har-uetisk
- Larsen, Ole Schultz (2015): ”3.2 Komposition”, ”3.3. Fortæller”, ”Filmiske virkemidler” og ”Typer af podcastdokumentarer” i Håndbog til Dansk, Systime.

Medier:
- DR (2011): "Krimi programmer" fra serien: TV!TV!TV!
- Podcast: "Mørkeland", afsnit 81, minut 8.40-34.50. 2019
- Netflix: ”A Mother’s Love” fra serien I am a Killer, season 4, episode 2, 2022.

Tekster:
- Pia Juul: ”En flinker fyr”
- Klaus Rifbjerg: ”Gentagelsen”
- Anders Bodelsen: ”Stjernerne vil lyse”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Syndefaldet

Forløbets indhold:
I forløbet har vi arbejdet med syndefaldsmotivet og overgange generelt med udgangspunkt i den bibelske fortælling ’Syndefaldsmyten’. Vi har talt om begrebet ’intertekstualitet’, og eleverne har blandt andet læst noveller og arbejdet med reklamer, hvori syndefaldsmotivet og overgangen fra barn til voksen har været et gennemgående tema. Romanen Den Kroniske Uskyld af Klaus Rifbjerg har eleverne læst løbende gennem forløbet, og vi har dykket ned i forskellige dele af romanen i undervisningen. Desuden har vi arbejdet med ’remediering’ som begreb, og eleverne har prøvet kræfter med selv at remediere nogle scener fra Den Kroniske Uskyld, ligesom vi har talt om remedieringen af romanen til en film.

Faglige mål:
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtlig, skriftligt såvel som multimodalt
- Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer med formidlingsbevidsthed
- Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier

Kernestof:
– tekster fra tiden før 1700
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder

Materiale:

Baggrundstekster:
- Uddrag fra: Nielsen, Anette Hauge m.fl. (2017): ”Folkeviser” i Dansk på ny, Systime. https://danskpaany.systime.dk/?id=153#c454

Tekster:
- Syndefaldsmyten, 1. Mosebog
- Charlotte Weitze: ”Villy”
- Anders Bodelsen: ”Drivhuset”
- Klaus Rifbjerg: Den Kroniske Uskyld (Værk)
- Helle Helle: ”Sit eget system”
- Folkevise: ”Lindormen”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Danmark, danskere og danskhed

Forløbets indhold:
I forløbet analyseres og fortolkes forskellige lyriske tekster, som handler om nationalfølelse og national identitet. Herunder analyseres forskellige tiders bud på en definition at det at være dansk, hvor eleverne også har reflekteret over deres egne identitet og følelse af at tilhøre den danske nationalidentitet. Der arbejdes i forløbet primært med etablering af værktøjskasse til analyse af lyrik (digte og sange), herunder eksempelvis fokus på opbygning, rim, billedsprog og stilistiske figurer.

Faglige mål:
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Kernestof:
– tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder

Materiale:

Baggrundstekster:
- Kjær-Hansen, Barbara m.fl. (2012): "Nationalromantik i Danmark" i Litteraturhistorien på langs og på tværs. Systime.

Tekster:
- Grundtvig: "Danmarks trøst"¨ (1820)
- Adam Oehlenscläger (1819): "Der er et yndigt land"
- Richard Dybeck (1844): "Du gamla, Du fria"
- H.C. Andersen (1850): ) "I Danmark er jeg født"  
- Natasja (2007): "I Danmark er jeg født"
- Video: The danish doll test : Dukketesten. https://www.youtube.com/watch?v=rf2uaHIGF1E
- Hassan Preisler – Brun mands byrde (uddrag)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 DHO - En god historie?

En god historie?

I DHO-forløbet arbejdes overordnet set med en besvarelse af spørgsmålet: Hvilke dilemmaer kan opstå, når man filmatiserer historiske begivenheder?

For at besvare dette spørgsmål tages udgangspunkt i modstandskampen og bevægelsen i Danmark under 2. verdenskrig samt spillefilmen ”Hvidstengruppen” fra 2012, hvor der er fokus på, hvorledes filmen fremstiller de danske modstandsfolk.

Eleverne besvarer individuelt opgaveformuleringen:

Giv en redegørelse for besættelsen af Danmark 1940-1945 med særlig vægt på samarbejdspolitikken og modstandskampen. Definer kort begrebet historiebrug.

Giv en danskfaglig analyse af udvalgte scener i spillefilmen Hvidstengruppen (2012) med særlig fokus på fremstillingen af de danske modstandsfolk. Analysen af filmens fremstilling sammenlignes med en historiefaglig analyse af den danske modstandskamp under besættelsen.

Vurder med afsæt i redegørelsen og analysen, hvad filmen bruger historien om Hvidstengruppen til. Diskuter i forlængelse heraf de problemstillinger, der er forbundet med filmatiseringen af historiske begivenheder.



Dansk:
I danskdelen af forløbet fokuseres på personkarakteristik af udvalgte personer samt filmisk næranalyse af dele af filmen. Derudover præsenteres eleverne for forskellige holdninger til fordele og ulemper ved at lave historiske film. Til dette læser eleverne udvalgte artikler.


Materiale i dansk:

Poul Henningsen og Kjeld Abell, 1940: Man binder os på mund og hånd
Morten Nielsen, 1944: Høstdigt
Peter Schepelern, 2007, ”Filmenes Vingesus” i Filmmagasinet EKKO, 6. november 2007

Linda Corfitz Jensen, 2019, ”Historiske film skævvrider vores syn på den virkelige historie,” i Kristeligt Dagblad, 10. januar 2019

Claus Rosenkrantz Hansen, 2011, ”Glansbilleder fra besættelsestiden,” i Videnskab.dk 29. januar 2011

Marte Dæhlen, 2021, ”Netflix og fiktion vinder over historiebøgerne: Vi husker det, vi ser, bedre end det, vi læser,” i Videnskab.dk den 2. januar 2021



Historie:
I historiefaget belyses forløbet op til besættelsen, samarbejdspolitikken og modstandskampen. Af aspekter ved modstandskampen belyses især modstandsfolkene og deres motiver, samt modstandskampens dilemmaer og betydning. Videre belyses også eftertidens tolkning af besættelsen og modstandskampen.



Kernebegreber:
- besættelsestid
- samarbejdspolitik og samlingsregering
- aktiv og passiv modstandskamp
- motiver og dilemmaer
- historiebevidsthed
- historiebrug

Materiale i historie:
Litteratur:

Fredriksen, Peter (2012): Vores Danmarkshistorie. Columbus

Hassing, Anders og Christian Vollmond (2014): Fra fortid til historie. Columbus

Sørensen, Jakob (2019): Modstandsbevægelsen. Systime

  
Dokumentarer:

Refsbo, Ole (2013): Modstandskampens sidste vidner. DRKultur
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Selvfremstilling og medier

Forløbsbeskrivelse:
I dette forløb har vi arbejdet med selvfremstilling i forskellige medier – særligt med fokus på sociale medier. Fokus i forløbet har altså været undersøgelse af, hvordan man kan fremstille sig selv gennem forskellig slags sproghandlinger, fiktionaliseringer, facework, kommunikation osv. Eleverne har lavet multimodale analyser af forskellige typer af sociale medier og kommentarspor ud fra Goffmanns teorier om ’stages’ og ’Face’, ligesom de har reflekteret over hvad dette gør for profilens autencitet. Afsluttende i forløbet har eleverne i grupper arbejdet med dokumentarfilmen ”Skam dig Emma”, hvilket er endt i et skriftligt produkt, hvor eleverne har haft fokus på forskellige fagbegreber fra forløbet i deres analyse.

Centrale fagbegreber:
- Frontstage, Backstage, Middle region
- Face, facetrussel og facework
- Sproghandlinger (samtalestrukturerende, informerende, følelses- og holdningsmæssige og handlingsregulerende)
- Nyhedskriterierne og nyhedstrekanten
- Dokumentaranalyse
- Multimodal medieanalyse
- Kommunikationsanalyse

Faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber

Kernestof:
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

Materiale:

Baggrundstekster:
- Eriksen, Nicolai Rekve, Mette-Marie Friis Bøegh og Sophia M.W. Andersen (2019). Eksamensgenrerne dansk stx. Systime.
- Larsen, Ole Schultz (2017) ”4.12 Kommunikationsanalyse”, (s. 176-178), ”De fem nyhedskriterier” (s. 203-204), ”Nyhedstrekanten” (s. 217-128). I Grete Ravn Nielsen (red) (2015-2017) Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier. Dansklærerforeningens Forlag og Systime a/s
- Rangvid, Mads og Mimi Sørensen (2018). Perspektiver i Dansk. Grundbog. Dansklærerforeningens Forlag
- Petersen, Jan Aasbjerg og Johanne Katrine Larsen (2019) Dig & Digital dannelse i dansk. Systime. https://digogdigitaldannelseidansk.systime.dk/?id=165
- Thorsen, Andreas. 2016. Løgn, grimhed og bekendelser. Internettets nye stjerner smider maskerne. Zetland.dk. https://www.zetland.dk/historie/sOJrGk76-aopXLwdn-ff822

Tekster:
- Bjerre, Kasper (2016): ”Kasper Bjerre: Svovl” (s. 32-33). I Lars Granild (red) (2018) Perspektiver i Dansk. Antologi. Dansklærerforeningens Forlag

Dokumentar:
- DR2 (2015): "Skam dig, Emma"

Videoklip:
- Go’morgen Danmark (2011): Prostitution vs. Anne-Grethe Bjarup Riis. Youtube. https://www.youtube.com/watch?v=IMWocEIAeZI
- Medieraadet (2017): "Uploadet". YouTube. https://www.youtube.com/watch?v=eGl0-v7Wmms
- P3 Essensen (2016): "Fie Laursen: jeg var afhængig af opmærksomheden".Youtube. https://www.youtube.com/watch?v=DjMM-Fg7DN0
- The Guardian (2015): Someone stole naked pictures of me. This is What I did about it – Emma Holten. https://www.youtube.com/watch?v=l2rhoCeYBqs
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Fortællinger fra hjemstavnen

Forløbets indhold:
Formålet med dette forløb er at udvikle elevernes kritisk-analytiske sans gennem et tematisk fokus på hjemstavnslitteratur og forskellige perspektiver på det ”at høre hjemme” et sted. Med afsæt i Anne-Marie Mais forståelse af ’sted’ i litteraturen får eleverne et teoretisk fun-dament at undersøge steder og hjemstavne ud fra, hvilket i kombination med grundlæggende litterære analytiske begreber skal udvide elevernes analytiske værktøjskasse. Centralt i forløbet står værklæsningen af Erling Jepsens roman Kunsten at græde i kor (2002), som eleverne løbende skal arbejde med, og hvor deres analyse og fortolkning af hjemstavnen i romanen skal danne grundlag for en kreativ bearbejdning af fremstillingen af hjemstavnen i en reklamefilm. På den måde skal eleverne remediere deres litterære analyse af hjemstavnen fra roman til reklamefilm. Forløbet lægger desuden op til inddragelse af elevernes egen erfaringshorisont, således dette kan bidrage til en øget refleksion og diskussion af ”det at have hjemme” både i litteraturen og i samfundet i dag. Dermed sigter forløbet gennem kombinationen af et teoretisk, litterært og elevcentreret perspektiv at styrke elevernes almene dannelse.

Faglige mål:
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.


Kernestof:
- Tekster fra 1700- og 1800-tallet (Oplysningstid og Romantikken)
- Tekster fra 2000-tallet
- Metodisk arbejde med litteraturanalyse og -fortolkning
- Anvendelse af relevante litterære metoder
- Litteratur-, kultur- og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
- Tekster gennem kreative arbejdsprocesser
- Medieanalyse og -fortolkning
- Analyse af medieres funktion i kulturelle sammenhænge
- Produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder remediering.



Materiale:

Baggrundstekster:  
- Kjær-Hansen, Barbara, m.fl. 2012. ”1720-1800: Oplysningstiden” i Litteraturhistorien - på langs og på tværs. Systime. https://litthist.systime.dk/?id=286#c1383
- Rangvid, Mads og Mimi Sørensen. 2018. ”Fortællinger fra hjemstavnen” i Perspektiver i Dansk. Grundbog, s. 214-238. Dansklærerforeningens forlag
- DR. ”Interviewguide”. https://downol.dr.dk/Download/WebCMS/Undervisning/Interviewguide_gym.pdf

Tekster:
- Christina Hagen: ”Jylland forever” (uddrag)
- Erling Jepsen: Kunsten at græde i kor (Værk)
- Erling Jepsen Hjertets dannelse (uddrag)
- H.C. Andersen: ”I Danmark er jeg født”
- Katrine Marie Guldager: ”Nørreport”
- Ludvig Holberg: Jean de France (uddrag)
- Reklame: ”Bakkedal – fra os i Thy – trafikprop”. https://www.youtube.com/watch?v=-ZqAhtfTvcA
- Udklip: ”På røven i Nakskov” https://www.youtube.com/watch?v=ViX4HCcTTa4
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Skriv, skriv, skriv!

Forløbets indhold:
I dette forløb har vi arbejdet med skriftlighed, med et overordnet formål om, at eleverne skal have nogle gode skriveoplevelser. Gennem forskellige skriveøvelser og med inspiration fra forskellige forfatteres måde at skrive på, har eleverne opnået kendskab til, hvordan man kan skrive med en personlig stemme. Fokus i de forskellige lektioner har været sanseindtryk, billedsprog, scenisk fremstilling, varierende sætningslængder, at bruge sin egen mening og verbernes betydning for en tekst. Gennem fokuspunkterne har formålet været, at eleverne skulle opleve hvilken effekt det har for en tekst, at skrue op eller ned for forskellige sproglige virkemidler. Elevernes skriftlige arbejde i forløbet har været organiseret i en OneNote med to portfolioer: en proces-porfolio og en færdig portfolio. Det løbende arbejde undervejs i forløbet har foregået i proces-portfolioen, som er elevens ”private” rum, hvor fokus er på proces frem for færdigt produkt. Løbende i forløbet har eleverne lagt skriveøvelser over i den færdige portfolio, som læreren har kigget igennem og givet feedback på.

Faglige mål:
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer med formidlingsbevidsthed

Kernestof:
– tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk

Materiale:
-Larsen, Ole Schultz. ”5.1 Avisjournalistik”, Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier. Systime. https://hbdansk.systime.dk/?id=218&L=0#c692

- Forskellige kapitler og tekster fra: Skjold, Søren Boy, (2018): Lær af forfatterne. Dansklærerforeningens Forlag. Kapitlerne og teksterne vi var brugt for bogen ses herunder:
- "Varier sætningslængden. Kim Leine" og "Afgrunden" (Uddrag) (2015)
- "Brug alle frem sanser. Karen Blixen" og "Den unge mand med Nelliken" (Uddrag) (1942)
- "Brug billedsprog. Johannes V. Jensen" og "Middelfart-Lemvig. Rundrejse i Danmark" (Uddrag) (1901)
- "Skriv i scener. Herman Bang" og "Ved vejen" (Uddrag) (1886)
- Søren Ulrik Thomsen: "Det værste og det bedste" (uddrag) (2002)
- Diverse meningsjournalistiske artikler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Romantikken

Litteraturhistorisk forløb om romantik og romantisme med fokus på, hvad der kendetegner de forskellige romantiske strømninger; universalromantik, nyplatonisme, nationalromantik samt romantisme. Eleverne er således blevet præsenteret for periodens meget forskelligeartede udtryk samt, hvorledes romantikken afløser oplysningstidens rationelle menneskesyn og oplysningsideal med sin idealisme, dyrkelse af følelserne, kærligheden, fantasien, længslen, og intuitionen.

I forløbet har vi arbejdet med en opdeling af romantikken i tre faser:
1. 1800-1807: Universalromantik
2. 1807-1830: Nationalromantik
3. 1820-1850 (1870): Senromantik. (Romantismen og den poetiske realisme)

Vigtige begreber i forløbet:
- Universalromantik, organismetankens, monisme, panteisme, Nyplatonisme, dualisme, eros-længsel, idealisme, digtergeniet,
- Nationalromantik: Guldaldertanken, Eskapisme,
- Senromantik. (Romantismen og den poetiske realisme): "Det interessante, dobbeltgængermotivet, poetisk realisme.

Faglige mål:
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- Demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
- Dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden

Kernestof:
- Værklæsning: St. st. Blicher: Brudstykker af en landsbydegns dagbog. (1824)
- Læsning af en afgrænset periode før 2000
- Tekster fra romantik
- Tekster fra romantisme

Materiale:

Baggrundstekster:
"Romantikken 1800-1870" eget sammenskriv af kilderne: Majbritt Schmitt, Soffy Langballe Løvschall. (2018) Kreative produktioner i dansk – en øvebog (i-bog) Systime), ”Romantikken” i Textanalyse i dansk. 2012. (i-bog ) Systime),  Mads Rangvid, Mimi Sørensen (2014). ”Romantikken: Enhed og splittelse” i Brug litteraturhistorien. (i-bog)Dansklærerforeningens Forlag / Systime A/S. Ca. 20 sider.
"Universalromantiske træk" 5 sider.
Lisa Gravgaard Arendrup: "Nationalromantik", "Universalromantik, "Romantisme", Figuro. ca. 5 sider.
J. Fibiger & G. Lütken: "Poetisk realisme" i Litteraturens veje, Systime, 2018.
Håndbog til dansk: "Litterær analyse af digte". 287-288.
"Den upålidelige fortæller". Sammenskriv af Uddrag af artikel af Jan Bagge-Nielsen, 2018. Oprindeligt udgivet på uniteandwrite.com, d. 18. april 2018. samt ”Upålidelig fortæller” i Kreative produktioner i Dansk (i-bog), Systime. ca. 5 s.
Søren Vrist om romantikken:  Link: https://www.youtube.com/watch?v=Dc0lD6CxFnc. ca. 20 s.
Søren Vrist's video om nyplatonismen: Link: https://www.youtube.com/watch? ca. 20 s.
Søren Vrist om romantismen. Link: https://www.youtube.com/watch?v=1iVxpqKSObs ca. 20 s

Tekster:
- Staffeldt, Schack, "Indvielsen", 1804 ca. 10 sider
- Oehlenschläger, Adam, "Morgenvandring", 1805. Ca. 10 sider
- St. st. Blicher: Brudstykker af en landsbydegns dagbog. (1824) ca. 100 sider.


Omfang i sider: ca. 217 s.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Det moderne gennembrud

I forløbet er omdrejningspunkter det moderne gennembrud som litteraturhistorisk periode - herunder periodens store fokus på det konkrete, fattige og uretfærdige samfund, som indfanges ved de tre K'er: Kirke, køn og klasse.
I forløbet er det litterære perspektiv stærkt repræsenteret. Når eleverne har arbejdet i et litterært perspektiv, betyder det, at teksterne i undervisningsforløbet først og fremmest undersøges litteraturanalytisk og fortolkningsorienteret.
Formålet har været, at eleverne gennem centrale tekster fra perioden har kunne fordybe sig i en periodes tekster for på baggrund heraf at opnå en mere grundlæggende viden om samspillet mellem tekst, kultur og samfund - såvel i fortid som nutid.
Således har de dominerende temaer i periodens litteratur - de tre k'er: Køn, klasse og kirke åbnet op for en faglig diskussion og refleksion over litteraturens behandling af konkrete samfundsmæssige forhold; herunder det ulige forhold mellem kønnene (sædelighedsfejden), slagsiderne ved det traditionelle samfunds sociale klasser og til sidst religionens rolle i samfundet. Denne nye viden har eleverne senere brug til at undersøge og reflektere over, hvorvidt kritikken af køn, klasse og kirke under det moderne gennembrud forsat gør sig gældende i dag. Dette gennem små "produkter", der alle havde som formål at sætte (deres) aktuelle problemer under debat.

Faglige mål:
- Analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster i alle medier
- Dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
- Demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.

Kernestof:
- Læsning af afgrænset periode før 2000
- Tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder naturalisme
- Henrik Pontoppidan (1899): "Ørneflugt"
- Herman Bang: "Foran alteret" (1890) Uddrag).

Materiale:

Baggrundstekster:
- Knud Michelsen (2005): "Det moderne gennembrud" i litterære perioder, Gyldendal. S. 58-69
- Henrik Cavling (1892): "Jens Nielsens Henrettelse"(Uddrag) 6 sider.
- Lisbeth Borker m.fl. (2022): "Reportagen - Genren, Historien og objektiviteten", Forløbsbøgerne. s. 5-9
- Mads Rangvid, Mimi Sørensen (2014): "Brug litteraturhistorien" (om sædelighedsfejden. Eget sammenskriv), Dansklærerforeningens forlag. 5. sider.
- Litteraturens genveje (2023) ”Herman Bangs journalistiske og litterære fortællinger” i Det moderne, det sjælelige og det folkelige gennembrud (1970-1914). Systime (E-bog).
- Johannes Fibiger og Gerd Lütken (1996): "Naturalisme". 2 sider.

Tekster:
- Henrik Pontoppidan (1899): "Ørneflugt". 6 sider.
- Amalie Skram (1885): "Constance Ring" (uddrag) 5 sider.
- Herman Bang (1880): "Foran Alteret" (Uddrag) 8 sider.
- Georg Brandes (1871): "Indledning til Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur" (uddrag). 5 sider.

Omfang i sider: ca. 100 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Kommunikation på streg

Forløbet Kommunikation på streg tager udgangspunkt i en multimodal tekst – en teoribog udformet som en tegneserie – og har fokus på kommunikation. I forløbet er det sproglige perspektiv således stærkt repræsenteret.
Forløbet er i høj grad tænkt som repetition af grundlæggende sproglige begreber og værktøjer med henblik på den kommende årsprøve i dansk. Ligeledes skal forløbet gerne skærpe elevernes kritiske bevidsthed om forskellige former for kommunikation.

I forløbet præsenteres eleverne for:
- Generel sproghistorie
- Forskellen mellem talesprog og skriftsprog (herunder kommunikation i sociale medier, som kan siges at være en hybrid mellem de to)
- Teori om betydningsdannelse herunder: Sprogkultur/sprognormer, herunder begreberne denotation, konnotation samt   pendulord, sprogfællesskaber, diskurs.
- Grundlæggende metaforteori herunder forskellen mellem billedemetaforen og orienteringsmetaforen.
- Lasswells kommunikationsmodel
- Argumentationsanalyse
- Retorik

Faglige mål:
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere ikke-fiktive tekster i alle medier
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier

Tekster læst i forløbet:
Glenn Bech: ”Nytårstale 2023”, dansketaler.dk
Sundhedsstyrelsens kampagne ”Hvorfor egentlig ryge. Ep3”, 2018
Johan F. Krarup (2023): Kommunikation på streg, Dansklærerforeningens Forlag.

Omfang i sider: ca. 100 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Klimalitteratur- 1,7 tipping point/VÆRK

Eleverne har i forløbet arbejdet med tektster, primært lyrik, der beskæftiger sig med klimakrisen. De har bl.a. arbejdet med begreberne holocæn og antropocæn samt med Timothy Mortons begreber om objektorienteret ontologi, dark ecology og the mesh, blandt andet som udgangspunkt for analyse og tolkning af nyere tekster omkring klima og klimasituationen.
Forløbet var primært centreret omkring værklæsningen af Silje K. Henderson: 1,7 tipping point, som eleverne har læst og dernæst selvstændigt valgt 2-3 digte til dybdegående analyse og fortolkning samt efterfølgende mundtlig præsentation i grupper.
Eleverne har desuden prøvet kræfter med selv at skrive klimalyrik.

Kernestof:
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering

Materiale:

Baggrundstekster
Michael Paulsens artikel: Del 1: det antropocæne (uddrag)
Mathias Sindberg: Vi må smadre ideen om naturen for at redde klimaet, Information, 23/9 2017
Gustafsson, Thor: Klimalitteratur, (e-bog), Systime, 2022: Klimalitteratur: Mennesket mellem magt og afmagt

Anmeldelser af 1,7 tipping point
Malou Wehage Staalholt: En katastrofemontage, der portrætterer et kaos uden at forsøge at rydde det op, anmeldelse af 1,7 tipping point, Modspor, 6.april, 2018 (http://modspor.dk/en-katastrofemontage-der-portraetterer-et-kaos-uden-at-forsoege-at-rydde-det-op/)
Alexander Vesterlund: Moderigtig økohybrid, Politiken, 24.marts, 2018
Imone Dahl: Vores klode dør – face it, https://www.littuna.nu/vores-klode-doer-face-it/, 19.marts 2018
Martin Bastkjær: 1,7 tipping point er det seneste bud på, hvordan litteraturen kan skildre sam- og fremtidens katastrofer, Information, 6.april, 2018

Tekster:
Eske K. Mathiesen: Tranedun (2008)
Per Højholt: Gittes monolog om naturen, uddrag (1981)
https://www.youtube.com/watch?v=KaNc4NdoP38&t=2s
Alene i vildmarken I (2017)  Intro (0.00-1.40)
https://www.dr.dk/drtv/se/alene-i-vildmarken_-afrejsen_73515
Theis Ørntoft: Jeg analyserer samfundene (2014)
https://www.youtube.com/watch?v=0pSTcOVMQFQ&t=4s (fra 0.14)
Rasmus Nikolajsen: ”Saltstraumen, 7. december 2013 ” (2016)
Steve Cutts: Wantaways - The turning point (animeret kortfilm) https://www.youtube.com/watch?v=p7LDk4D3Q3U&t=198s

Værklæsning: Silje E.K.Henderson: 1,7 tipping point, Poesi, Gladiator, 2018
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Modernisme/realisme

Eleverne har i dette forløbet fået kendskab til realismen og modernismens kendetegn, mens der løbende analyseres og fortolkes tekster fra 1900-tallet med dette fokus. Der er primært fokus på socialrealisme, tidlig modernisme (herunder ekspressionisme), efterkrigsmodernisme, 60’er modernisme, nyrealisme og storbymodernisme.

Faglige mål:
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Kernestof:
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.

Baggrundstekster:
- Bøndergaard, Anne (2015): "Tom Kristensen (1893-1974)" i Danske forfattere. Systime.
- Grønbech, Jan (2017): ”Lort på dåse og mundsex: 5 kunstværker der har provokeret”. DR. https://www.dr.dk/nyheder/kultur/kunst/lort-paa-daase-og-mundsex-5-kunstvaerker-der-har-provokeret
- Kjær-Hansen, Barbara, m.fl. 2012. ”1900-tallets stilretninger”, "Johannes V. Jensen: Introduktion til en moderne digter", ”Tidlig modernisme (1890-1945)”, ”Efterkrigsmodernisme (1945-1960)”, ”60’er modernisme (1960-1970)”, ”Storbymodernisme og postmodernisme 1980-1990)” i Litteraturhistorien – på langs og på tværs. Systime.
- Dokumentar: ”Digtere, divaer og dogmebrødre: 1918-1930” (38 min). DR. https://www.dr.dk/drtv/episode/digtere-divaer-og-dogmebroedre_-1918_1930_436968

Tekster:
Martin Andersen Nexø: "Tyvetøs" (1901)
J. V. Jensen: "Interferens" (1906)
Tom Kristensen: "Nat i Berlin" (1921)
Tom Kristensen: "Angst" (1930)
Rudolf Broby-Johansen: ”Bordelpige dræber ufødt” og ”Fødsel” (1922)
Tom Kristensen: "Angst" (1930)
Martin A. Hansen: "Soldaten og Pigen" (1947)
Klaus Rifbjerg: "Livet i badeværelset" (1960)
Peter Seeberg: "Patienten" (1962)
Vita Andersen: "Søndag" (1977)
Michael Strunge: "PLASTICSOLEN" (1981)
Emil Bønnelycke: "Gaden" (1917)
Michael Strunge: "Den hæslige by" (1981)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Mellem fakta og fiktion

Eleverne har i dette korte forløb arbejdet med grænserne mellem fakta og fiktion og de etiske problemstillinger, som knytter sig hertil. Vi har taget udgangspunkt i nogle litterære eksempler, som har udfordret grænserne mellem fakta og fiktion, og har i denne forbindelse også arbejdet med forskellige litterære genres påvirkning af læserens forståelse af informationerne i teksten – Hvad betyder det eksempelvis for vores forståelse af teksten, hvis der står ”Roman” på forsiden? Med udgangspunkt i litterære eksempler har eleverne reflekteret over og diskuteret forskellige etiske problemstillinger, som knytter sig til grænselandet mellem fakta og fiktion.

Faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

Kernestof:
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

Materiale:

Baggrundstekster:
- Gjerlevsen, Simona Zetterberg m.fl. ”Hvad er fiktionalitet – og hvad er ikke?” i Fiktionalitet i litteratur, sprog og medier, s. 14-17. Dansklærerforeningens forlag
- Larsen, Ole Schultz. ”2. Fakta og fiktion” i Håndbog til Dansk – litteratur, sprog, medier. Systime: https://hbdansk.systime.dk/?id=123&L=10

Tekster:
- Korsgaard, Thomas (2017). Hvis der skulle komme et menneske forbi. Lindhardt og Ringhof. (Uddrag fra kap. 24).
- Sørensen, Rasmus Bo (18. marts, 2011): ”Nu ejer Gyldendal mit liv”. Information, https://www.information.dk/kultur/2011/03/ejer-gyldendal-liv?lst_tag
- Sørensen, Sofie (9. februar 2017): ”Familie om debutantforfatter: Det er usandt og for groft.” Politikken. (Fundet på Infomedia)
- Skov, Leonora Christina. Den der lever stille. (Uddrag fra starten af bogen)
- Rådet for Sikker Trafik. 2017. ”Nederen forældre – Filips far”. Youtube. https://www.youtube.com/watch?v=vosH4sRJgQA
- Thyssen, Nikolai (17. marts, 2011): ”Forfatter frifindes i strid om roman”. Information, https://www.information.dk/kultur/2011/03/forfatter-frifindes-strid-roman
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 KØN - og så videre...

Forløbets indhold:
I dette forløb har eleverne arbejdet med køn, hvor vi har haft fokus på de fire feministiske bølger. I den første bølge får eleverne kendskab til den litterære periode: Det moderne gennembrud (1870-1890), hvor de skal have forståelse for, at litteraturen skulle sætte: ”problemer under debat”. I den anden feministiske bølge inddrages rødstrømpebevægelsen med fokus på både mere folkelige og litterære tekster. Hovedfokus i den tredje bølge vil være den akademiserende debat omkring den socialkonstruktivistiske tilgang til køn. Der vil herunder også blive arbejdet med queerteori og tv-dokumentar. I den fjerde bølge inddrages blandt andet Girlsquat og mandens rolle i dag. Hovedfokus i forløbet har ligget på fremstillingen af kvinder og kvindernes rolle i samfundet, mens manderollens primært er blevet inddraget i sidste del af forløbet.
Løbende gennem forløbet har der været fokus på repetition af både tidligere forløb samt metoder.

Faglige mål:
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt.
- Dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof:
– tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

Materiale:
- Fibiger, Johannes  mfl. (2010): ”Naturalisme” og ”Impressionisme” i Litteraturens veje
- Chakravarty, Dorthe  og Hanne Mortensen (2014): ”Rødstrømperne – den nye kvindebevægelse” i De danske kvinders historie. Systime. https://kvinder.systime.dk/?id=158
- Lassen, Helle Juhl (2016): "Queerteori" i Fuck normen, s. 53-56. Dansklærerforeningens Forlag.
- Pedersen, Marie Carsten (2017) : "Hvad er dét? Det er kvindekampens nyeste fortrop", fra Anette Hauge Nielsen m.fl.: Dansk på ny (ibog): https://danskpaany.systime.dk/index.php?id=321
- Tillitz, Frederik (2019): "Manderollen anno 2019: »Der er en længsel efter noget gammeldags", Jyllands-Posten, 23.03.2019

Tekster:
- Thomasine Gyllembourgs: ”Ægtestand” (1935)
- J. P. Jacobsen: Fru Marie Grubbe (uddrag) (1876)
- Amalie Skram: "Karens jul" (1885)
- Herman Bang: "Den sidste balkjole" (1887)
- Henrik Pontoppidan: "Naadsensbrød" (1887)
- Trille: "Vi har smidt returbilletten væk" (1977)
- Vesterbro Ungdomsgård: "Vi går med røde sokker" (1976)
- Vita Andersen: "Lænken om min hals" (1977)
- Jens Rosendal: "Du kom med alt det der var dig" (1981)
- Boyd, Andrew (2013): "At forsøge at være sexet og antisexist... på samme tid" i Mandens Byrde, s. 153-157. Informations Forlag

Andre medier:
- Maleri: ”Stue i Strandgade med solskin på gulvet” af Vilhelm Hammershøi  
- Dokumentar: "Helsefidusens nye idé" afsnit 1 (00.00-11.06) i Rigtige mænd. DR. https://www.dr.dk/drtv/se/rigtige-maend_-helsefidusens-nye-dumme-ide_239703
- Video: Emma Holten: "Someone stole naked pictures of me. This is what I did about it – video". (Frit oversat til dansk) https://www.theguardian.com/commentisfree/video/2015/jan/21/naked-pictures-this-is-what-i-did-revenge-porn-emma-holten-video


Omfang: Samlet set har klassen læst ca. 1400 sider over de sidste 3 år i Dansk.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 Skriftlighedsforløb

Forløbets indhold:
I dette forløb har eleverne arbejdet med skriftlighed forud for SRP-skrivningen. Der har været fokus på hvordan man bygger en akademisk opgave op - herunder med opgaveformulering, indledning, konklusion, sammenhæng i opgaven, henvisninger og litteraturliste samt korrekturlæsning.

Faglige mål:
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed

Kernestof:
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1. og 3.g.

Materiale:
- Back, Karsten Christensen (2019): "Sådan skriver du SRP" (Uddrag). Forlaget Columbus
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18 Forløb#10

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer