Holdet 2022 DA/f - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Skanderborg Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Asbjørn Midtgaard Hvelplund
Hold 2022 DA/f (1f DA, 2f DA, 3f DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Portræt til eftertiden
Titel 2 Taler om køn
Titel 3 Fortællinger om syndefald
Titel 4 Argumenter for forandring
Titel 5 Skrivemåder
Titel 6 En god historie?
Titel 7 I krig med virkeligheden
Titel 8 Værklæsning - Bli hvis du kan, reis hvis du må
Titel 9 Rejser i lyrik
Titel 10 I gymnasiet
Titel 11 Lær af forfatterne
Titel 12 Digte 2014 - Værklæsning
Titel 13 Naturhistorier
Titel 14 Skriftlighedsforløb - den personlige stemme
Titel 15 Reportagen i ord og billeder
Titel 16 Skriftlighedsforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Portræt til eftertiden

Forløbet introducerer portrætgenren.

Det faglige kredser om elementære ting som at spørge og lytte, og om under inddragelse af replikker at skrive beskrivende om konkrete og abstrakte forhold i en planlagt rækkefølge med en fængende indledning, en god afslutning og en træffende overskrift.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Taler om køn

Som optakt til forløbet var Sex & Samfund på besøg. Forløbets tema er køn og teksterne kredser om forventninger til mænd og kvinders seksualitet og opførsel.

Fagligt har forløbet fokus på talegenren og hvad der kendetegner en god tale. Hovedopgaven er afholdelsen af en egen tale om forventninger til mænds og kvinders seksualitet og opførsel.

Som en del af forløbet introduceres en række punkter til skriftlig fremstilling, herunder struktur, korrektur samt fem-afsnitsmetoden.

Tekster:
- Anders Haahr Rasmussens tale ved Mændenes Internationale Kampdag 2019 - Danske Taler
- Julie Rokkjær Birchs tale ved åbningen af udstillingen Art & Porn 2019 - Danske Taler
- Tessas nytårstale 2021 - Danske Taler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Fortællinger om syndefald

Forløbet kredser om forskellige fortællinger om syndefald. En række begreber introduceres og bruges i fortolkningen af teksterne. Dermed trænes litterær analyse.

I forløbet bruges begreberne fra litterær analyse også på en faktatekst (en reklame). Syndefaldsfortællingerne perspektiveres til fortællinger om andre overgange, nemlig folkevisen ”Lindormen” og kortfilmen Transit.

Kernebegreber:
Motiv og tema
Fortæller og synsvinkel
person- og miljøkarakteristik
konkrete og abstrakte elementer
intertekstualitet
perspektivering

Materiale:
Mads Rangvid og Mimi Sørensen: Perspektiver i dansk (2008) s. 62-85

Tekster:
Biblen, "Første Mosebog", 3. kapitel (Syndefaldsmyten)
Kellogg's All-bran Fruit'n Fibre: Eve (2008)
Mark Twain: Evas Dagbog (1905) og Adam og Evas dagbog (1931)
Knud Holst: Hed august (1978).
Helle Helle: "Sit eget system" fra samlingen Biler og dyr (2000).

Andre overgange:
Folkevisen ”Lindormen”
Kortfilmen Transit (2015) af instruktør William Rudbeck Lindhardt

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Argumenter for forandring

Forløbets tematiske omdrejningspunkt er menneskeskabte klima- og miljøforandringer. Materialet er tekster med synspunkter om dette tema. Eleverne beskæftiger sig med argumentationsanalyse, og træner især den sproglige analyse af synpunktsmateriale. I forløbet indgår også en analyse af dokumentarfilmen Before the Flood. I slutningen af forløbet introduceres eleverne til kampagner, herunder kommunikationsanalyse og det retoriske pentagram, og prøver at udarbejde en kampagne for en selvvalgt miljøorganisation.

Kernebegreber:
Pointe, begrundelse, grundantagelse
Argumentationsgreb
Hæderlighed og vægt
Appelformer
multimodalitet

Materiale:
Mads Rangvid og Mimi Sørensen: Perspektiver i dansk (2008) s. 142-171

Tekster:
-Kampagnefilm af Conservation International: ”Nature is speaking” (2014), omtalt s. 148, set på Youtube
- Carsten Ole Hansen: “Sorte udsigter”, Politiken, 3.9. 2016, side 147
- Billedhuggeren Jens Galschiøts skulptur ”Unbearable”, side 147
- Kampagnefilm af Greenpeace: Ludovico Einaudi: ”Elegy for the Arktic” (2016), Youtube
- ”Planeten står ved en skillevej”, altingets hjemmeside 20.9. 2016

Film:
Dokumentar: Before the Flood (2016)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Skrivemåder

Skriftlighedsforløb om forholdet mellem faglighed og taksonomi. Forløbet introducerer og træner forskellige skrivemåder: den redegørende, analyserende, diskuterende og argumenterende skrivemåde.

Kernebegreber:
emneorientering
fagligt sprog
taksonomi
opgaveformulering
opgavens dele
formalia

Forløbet fungerer som optakt til DHO, men pointerne er relevante på tværs af fag og i skriftlig dansk.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 En god historie?

I forløbet arbejdes overordnet set med en besvarelse af spørgsmålet: Hvilke problemstillinger kan opstå, når man filmatiserer historiske begivenheder?

For at besvare dette spørgsmål tages udgangspunkt i modstandskampen og bevægelsen i Danmark under 2. verdenskrig samt spillefilmen ”Hvidstengruppen” fra 2012, hvor der er fokus på, hvorledes filmen fremstiller de danske modstandsfolk.

I forløbet fokuseres på personkarakteristik af udvalgte personer samt filmisk næranalyse af dele af filmen. Derudover præsenteres eleverne for forskellige holdninger til fordele og ulemper ved at lave historiske film. Til dette læser eleverne udvalgte artikler.

Materiale i dansk:
Poul Henningsen og Kjeld Abell, 1940: Man binder os på mund og hånd
Morten Nielsen, 1944: Høstdigt
Peter Schepelern, 2007, ”Filmenes Vingesus” i Filmmagasinet EKKO, 6. november 2007
Linda Corfitz Jensen, 2019, ”Historiske film skævvrider vores syn på den virkelige historie,” i Kristeligt Dagblad, 10. januar 2019
Claus Rosenkrantz Hansen, 2011, ”Glansbilleder fra besættelsestiden,” i Videnskab.dk 29. januar 2011
Marte Dæhlen, 2021, ”Netflix og fiktion vinder over historiebøgerne: Vi husker det, vi ser, bedre end det, vi læser,” i Videnskab.dk den 2. januar 2021
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 I krig med virkeligheden

Forløbet kredser om dokumentarisme. Fokus er på dokumentarfilm, men undersøgelsen dækker også andre teksttyper, som dokumenterer virkeligheden. Tematisk kredser teksterne om krig. En central pointe er, at al dokumentarisme er forpligtet på virkeligheden, men at alle dokumentariske tekster i nogen grad indeholder iscenesættelser og en kreativ bearbejdning af virkeligheden. I den forbindelse anvendes begreberne autenticitet og fiktionalisering. Den centrale diskussion i forløbet er spørgsmålet om, hvad man kan tillade sig i en dokumentar. Afslutningsvist sammenlignes dokumentarismen og fiktionens muligheder og begrænsninger.

Forløbet introducerer til forskellige typer dokumentarfilm: den autoritative, den observerende, den interaktive og den performative. Derudover introduceres til analyse af en films virkemidler: klipning, rekonstruktion, billedbeskæring, perspektiv, lyd og lys samt billedsymbolik. Formålet er at bruge iagttagelserne i den samlede fortolkning af en film.

Dokumentarisme findes ikke kun i dokumentarfilm, men i flere teksttyper som fx reportager, radiodokumentar og reality-tv. Kapitlets begreber kan derfor bruges til at analysere andre genrer, og selvom kapitlet her har fokus på dokumentarfilm, kan de filmanalytiske begreber anvendes på alle levende billeder: spillefilm, kortfilm, reklamer, musikvideoer m.m.

I forløbet indgår egen produktion af dokumentarisme samt en analyse af dokumentarfilmen af Laurits Munch-Petersen: Skyggen af en helt (2015).

Kernebegreber:
Den spanske borgerkrig & de danske spaniensfrivillige
Autenticitet & fiktionalisering
Kreativ bearbejdning af virkeligheden
Faktakontrakt
Dokumentartyper
Filmiske virkemidler
Fortolkning & sandhedsværdi
Fortællende journalistik
Fiktion

Materiale:
Rangvid og Sørensen (2018) Perspektiver i dansk s. 240-269

Tekster
Gustaf Munch-Petersen: “til mine forældre” (1932)
Robert Capa: Den faldende soldat (1936) s. 248
Pablo Picasso: Guernica (1937) s. 259
Reportagebog (uddrag) af Puk Damsgård: Hvor solen græder – en fortælling fra Syrien (2014).
Roman (uddrag) af Dy Plambeck: Mikael (2014)

Film/dokumentar:
DR2: De satte livet på spil (1) - Krigen i Spanien (2006)
Laurits Munch-Petersen: Skyggen af en helt (2015)
Cav Bøgelund: Våbenbrødre (animationsfilm, 2014)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Værklæsning - Bli hvis du kan, reis hvis du må

Forløbsbeskrivelse - Bli hvis du kan, reis hvis du må

Romanen Bli hvis du kan, reis hvis du må (2010) af Helga Flatland handler om tre unge barndomsvenner – Tarjei, Trygve og Kristian – som beslutter sig for at lade sig hverve til de norske styrker i Afghanistan. Romanen giver i fire kapitler stemme til to af dem – og til to af dem som står dem nær. I fortolkningen af romanen arbejder vi med analysebegreberne motiv & tema, fortæller & synsvinkel, person- & miljøkarakteristik samt konkrete/abstrakte elementer.

Danskfaget handler om at opleve, undersøge og producere tekster. Med det formål at sætte fokus på oplevelsen indgår det i forløbet at anmelde romanen og at tegne miljøet og persongalleriet, sådan som man forestiller sig det. Forløbet slutter med en diskussion af romanens mulige temaer: familie, fællesskab & individ, krig, identitet, virkelighedsoplevelse samt sprog & kommunikation.

Et tilknyttet særfokus er tekstpræsentationen samt det tematiske resumé. Når man skal formidle en tekstanalyse, er man nødt til at lave et resume, fordi modtageren ikke nødvendigvis kender tekstens. Et resumé er en kort gengivelse af en teksts indhold. I resuméet genfortælles kun det vigtigste i teksten. Når du formidler analyse af fiktion, særligt skønlitteratur eller film, kan du med fordel begynde med et tematisk resume. Et tematisk resume er en kort gengivelse af tekstens handlingsmæssige indhold, hvor du efterfølgende og med dine egne ord formulerer, hvad teksten tematiserer.

Kernebegreber:
motiv & tema
fortæller & synsvinkel
person- & miljøkarakteristik
konkrete/abstrakte elementer
tekstpræsentation
resuméet & det tematiske resumé

Materiale
Helga Flatland: Bli hvis du kan, reis hvis du må (2010)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Rejser i lyrik

Lyrikken er en genre, hvor det lyriske jeg traditionelt har reflekteret over sig selv og sin omverden, og forløbet handler om rejser i lyrik. Tematisk kredser undersøgelsen om det at rejse i bred forstand, både som motiv, tema og metafor. I forløbet introduceres redskaber, som kan anvendes til analyse af (især) lyriske tekster.

Centralt står det at kunne beskrive digtets grafiske udtryk og anvende begreberne strofer, vers, det lyriske jeg, centrallyrik og interaktionslyrik, samt at kunne redegøre for et digts ydre og indre komposition.

I alle tekster skabes sammenhæng ved hjælp af ord, som tilhører det samme felt, og som hjælper med at skabe betydning. Sådanne ordfællesskaber kaldes for semantiske felter, og de er vigtige i en lyrikanalyse.

Man kan også få glæde af begrebet semantiske felter i analysen af andre teksttyper, fx argumenterende tekster eller noveller.

Kernebegreber:
Digtets grafiske udtryk
Strofer og vers
Det lyriske jeg
Centralllyrik & interaktionslyrik
Ydre komposition (fast og fri form)
Indre komposition & episke digte
Semantiske felter, denotation og konnotation

Materiale:
Rangvid og Sørensen (2018) Perspektiver i dansk s. 172-191

Tekster:
Steen Steensen Blicher: “Præludium” (1838)
Ursula Andkjær Olsen: “ Vildvej” (2005)
Adam Oehlenschläger: “Hiemvee. (I Fraværelsen.)” (1805)
Mette Moestrup: “En stor sten af en lille sten at være” (2006)
Johannes V. Jensen: “Paa Memphis Station” (1901)
Klaus Rifbjergs digt “I spisevognen” (2014)
Adam Oehlenschläger: “Der er et yndigt land” (1819)

Billeder
Jais Nielsens maleri Afgang! (1918) s. 181
Paul Gauguins maleri Joyeusetés (1892) s. 173

Musik:
Dan Turèlls digt “Gennem byen sidste gang” (1977) akkompagneret af musik af Halfdan E. fra albummet Pas på pengene. Afspillet via Youtube.
Vi sidder bare her (Jørgen Leth, Mikael Simpson og Frithjof Toksvig): “Gennem Danmark” (2014).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 I gymnasiet

Vores omgivelser og vores miljø påvirker os. Som individer bevæger vi os ustandseligt fra rum til rum: fra vores værelse til stuen, fra vores hus til arbejdspladsen, fra vores land til udlandet. Og hver gang vi skifter rum, gælder der nye regler. Nogle rum er lettere at afkode end andre; nogle har simple regler og konventioner, andre er sværere at navigere i. Nogle steder er man fri, andre steder er man fastlåst. Gymnasiet er også et sted med egne regler og normer. Det afspejler tidernes skiften – værdier og menneskesyn – men det er altid sin egen verden. Det er denne verden over tid, forløbet er en undersøgelse af.

Kernebegreber:
Heterotopi
Frontstage, backstage og middle region
Overgangsfaser
Ritualer & overgangsriter
Snyd & Dannelse
Den sorte skole
Fortællerkommentarer
Perspektivering

Materiale:
Stockholm og Andersen: I gymnasiet (2023)

Tekster:
Jørgen Leth: ”Hvad er forbudt her?” (2006)
Hans Scherfig: Det Forsømte Forår (1940)
Klaus Rifbjerg: Den Kroniske Uskyld (1958)
Anders Bodelsen: ”Snyd” (1963)
Naiha Khiljee: ”12-talspige/hustler (M/K)” (2020)

Billeder:
Malthe Engelsteds maleri Hos inspektøren (1885)
Caravaggios maleri Kortsnyderne (1594)

Film/dokumentar:
TV2-dokumentaren Herlufsholms hemmeligheder (2022)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Lær af forfatterne

Hvis en del af teksten, for eksempel indledningen, er skrevet som en scene, fanger du opmærksomheden og giver mulighed for at "se" emnet. Det abstrakte bliver konkret, og det ukendte nærværende.

Det er mest oplagt at bruge synssansen, når man beskriver noget. Men hvis du også fortæller, hvordan noget lyder eller dufter, hvordan det smager og føles, når du rører ved det, skaber du et helt og levende billede. Det bliver lettere at forestille sig, hvad du beskriver, hvis du bruger dine fem sanser og dermed aktiverer læserens sanser.

Brug antallet af ord i sætningerne som et stilistisk virkemiddel. Det er svært at sige, hvad den ideelle længde på en sætning er. Det afhænger af, hvad du skriver om, hvem du skriver til, og hvor rutineret du er. Det er vigtigt at understrege, at der er forskel på at skrive informerende tekster, hvor sproget skal transportere viden, og mere underholdende tekster, hvor sproget bliver et virkemiddel og gerne må gøre opmærksom på sig selv. Varier længden af sætningerne. Skift mellem korte, mellemlange og lange sætninger. Så bevarer læseren opmærksomheden. Du tvinger hende til at læse koncentreret, fordi hun ikke ved, hvor lang den næste sætning er.

Forløbet er en opøvelse i at skrive scenisk, sanseligt og varieret. Forløbet er produktivt og kreativt med forskellige skriveøvelser, som handler om at imitere og lege med sproget som et led i at udvikle en personlig stemme.

Materiale:
Søren Boy Skjold: Lær af forfatterne – Skriveråd til alle teksttyper (2018)

Tekster:
Herman Bang: Ved Vejen (1886)
Karen Blixen: "Den unge mand med Nelliken" fra Vinter-Eventyr (1942)
Kim Leine: Afgrunden (2015)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Digte 2014 - Værklæsning

Fortællinger om verdens undergang er en urgammel genre, men måske trives de særligt godt i vores senmoderne og medialiserede tid. Vi lever ifølge den tyske sociolog Ulrich Beck i et risikosamfund, hvor vi er smerteligt bevidste om vores selvskabte problemer. Verdens konflikter er kommet tæt på gennem nyhedsstrømmen via tv og sociale medier, og mange har oplevelsen af, at den gule farebjælke med breaking news ofte blinker. Vi er sammen om trusselsbilledet, men kan alligevel føle os ensomme og fremmedgjorte, da afstanden mellem den individuelle følelse af frygt og afmagt og de nødvendige globale løsninger kan synes stor.

Forløbet er en læsning af Theis Ørntofts digtsamling Digte 2014 og en undersøgelse af, hvad katastrofebevidsthed betyder for litteraturens stemmer og karakterer. Forløbet rammes ind af en diskussion om, hvilken erkendelsesmæssig og politisk rolle litteratur, der tematiserer katastrofen, kan spille.

Tekster:
Theis Ørntoft: Digte 2014 (2014)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Naturhistorier

På baggrund af de store klimaudfordringer er menneskets forhold til naturen blevet et påtrængende tema i disse års politik og kunst. Forløbet undersøger vores forhold til naturen gennem skiftende perioder (og derved også vores bevidsthedsformers historie) sådan som de kommer til udtryk i litterære tekster. Hvad er menneske – hvad er natur? Er der overhovedet grænser mellem menneske og natur? Disse er centrale spørgsmål i undersøgelsen, der ender med en diskussion om, hvad litteratur kan gøre i kampen mod global opvarmning.

Med udgangspunkt i en det senmoderne menneskes forhold til naturen og naturbegrebets mange betydninger undersøges natursynet med nedslag i 1900-tallet, 1800-tallet, slutningen af 1700-tallet og i middelalderen.

Et særligt metodisk fokus er, hvordan perspektiveringen sætter tekster ind i en større sammenhæng og giver en endnu mere omfattende forståelse af teksten. Tekster kan perspektiveres til blandt andet motivet, genren, den historiske tid eller litterære periode, ideologi eller menneskesyn samt andre værker med lignende delelementer.

Kernebegreber:
Naturbegrebet
Natursyn
Mørk økologi
The mesh
Mentaliteter
Holocæn
Antropocæn
Det sublime

Materiale:
Christensen og Lærkesen: Naturhistorier (2016) s. 16-22, 116-127, 212-215, 224-227
Carsten Andersen: ”Vi har alle en fornemmelse af at jorden ryster” (Politiken d. 14.6. 2015)

Tekster:
Uddrag fra Theis Ørntoft: Digte 2014 (2014)
Lea Marie Løppenthin: ”Nervernes adresse”
Dan Turéll: Der er så dejligt ude på landet (1993/1984)
Per Højholt: Gittes monolog om naturen (1984)
Thorkild Bjørnvig: Basis (1981)
Thøger Larsen: Den danske sommer (1914)
Halfdan Rasmussen: Skillingsvise (1970)
Schack StafFeldt: Paa Toppen af Mont Cenis (1804)
Jens Baggesen:  ”Spidsen af Spiiret” og ”Morgenen”, uddrag fra rejseromanen Labyrinten (1792-93)
Folkevisen Jomfruen og dværgekongen (ukendt årstal)


Billeder
Caspar David Fridrichs maleri ”Vandreren over tågehavet” (o. 1817)
Francisco Goyas ”Giganten” (1808-1812)
Poul Anker Bech: Skovtur (2008)

Lyd
P1’s radiofeature Krigen mod mågerne (2014), som kan findes på dr.dk/undervisning (brug uni-login, og søg i mediebiblioteket på ”Mågekrigen”).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Skriftlighedsforløb - den personlige stemme

Forløbet kredser om den personlige stemme og introducerer til eksamensgenren 'den reflekterende artikel'.

At reflektere vil sige at undersøge, og i den reflekterende artikel er det altid et danskfagligt emne, du skal reflektere over. Du skal vise, at du kan præsentere og udfolde flere relevante syn på sagen. Det er derfor naturligt at lægge op til dialog med læseren – at du skriver i en form, hvor din læser kan reflektere sammen med dig. Du kan med fordel veksle mellem det konkrete og det abstrakte. Det konkrete spor bruger eksempler og personlige erfaringer, mens det abstrakte spor inddrager generelle overvejelser og almene erfaringer.

I forløbet undersøges en række eksempeltekster i kombination med skriveøvelser.

Den personlige stemme er fremtrædende i den reflekterende artikel men kan bruges i andre genrer og sammenhænge.

Kernebegreber:
Anslaget
Den tydelige afsender
Den dialogiske stemme
konkret/abstrakt
eksempler

Materiale:
Berit Riis Langdahl: "Genrer i dansk" s. 7-37

Tekster:
Suzanne Brøgger: Jeg har set den gamle verden forsvinde - hvor er mine øreringe? (2010)
Michel de Montaigne: Les Essais (1588)
Dorte Nors: "Linjen" Politiken 2021
Rebecca Bach-Lauritsen: "Vi lytter til vores eget blod der bruser"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Reportagen i ord og billeder

Forløbet ‟Reportagen i ord og billede” er et nyhedsforløb, der undersøger genren ‟reportagen”, som findes både i trykte og digitale medier og i ord såvel som i billeder. Reportagens gennembrud hænger sammen med samfundsforholdene og pressens rolle, og i forløbet læses en række historiske reportager for at lære genrens særtræk at kende, dernæst læses en række mere aktuelle reportager.

En relevant problemstilling er nye medier og de deraf følgende spørgsmål: hvem er afsenderen og kan vi have tillid til budskabet?

Kernebegreber:
nyhedsreportage
begivenhedsreportage
baggrundsreportage, herunder portrætreportage og fotoreportage
partipresse & omnibusaviser
skillingsviser &. kriminalstof
journalistik & retssager
informationsteknologi
objektivitet
ord & billede
nyhedskriterier
tekstens komposition
fortæller og synsvinkel
sprog og stil
vinkling og holdning
motiv, lys og farver

Materiale:
Lisbet Borker, Povl Erik Brøndgaard og Sanne Zillo Rokamp: Reportagen i ord og billeder (2022)

Tekster:
Henrik Cavling: uddrag af ‟Jens Nielsens henrettelse”, Politiken  09.11.1892
Henry Hellsen: ‟Krigens sidste billeder”, Berlingske Tidende 22.11.1918
Morten Sabroe: “Et svin i Berlin”, Information 02.01.1990
Søren Flott & Thomas Laursen & Ole Sønnichsen: uddrag af ‟Som om solen kom for tæt på”, Jyllands-Posten 05.11.2004
Anders Ryehauge: uddrag af ‟Andreas Mogensen: Når jorden ikke er nok”, euroman.dk 21.04.2017

Billeder:
Marianne Weiercke: uddrag af ‟Tragedien i Seest: Billederne vi aldrig glemmer”, TV2.dk 03.11.2014
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Skriftlighedsforløb

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer