Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2021/22 - 2024/25
|
Institution
|
Skanderborg Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
Lærer(e)
|
Sanne Krogh
|
Hold
|
2022 DA/w (1w DA, 2w DA, 3w DA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
De tre perspektiver i dansk (Grundforløbet)
Anvendt materiale:
1) Salme: Grundtvig (1849): ”Et barn er født i Bethlehem”
2) Om analyse og fortolkning: Birgitte Darger m.fl. (2016): ”Begreb om dansk,” s. 176-181
3) Digte: Yahya Hassan (2013): ”Digte” - Udvalgte digte fra digtsamlingen
4) Ciceros pentagram
5) Dokumentar: Yahya – den fødte digter (2021) – uddrag af dokumentaren
Samlet omfang: 42 sider
Faglige mål:
I forløbet introduceres eleverne for danskfagets 3 perspektiver (det litterære, det sproglige og det mediemæssige). I forløbet arbejdes primært med udvalgte digte fra Yahya Hassans digtsamling fra 2013, som analyseres og fortolkes ud fra de tre perspektiver. Inden for det mediemæssige område arbejdes med dokumentaren "Yahya – den fødte digter," som blev udgivet et år efter digterens død. Der arbejdes med dokumentaren med særligt fokus på fiktionskoder og autencitetsmarkører. Herunder også en bevidsthed om, hvorfor virkemidlerne anvendes, som de gør, samt hvilken effekt de har på skildringen af Yahya Hassan.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Intertekstualitet og Syndefaldsmyten
Anvendt materiale:
1) Syndefaldsmyten,Første mosebog, kap. 3
2) Novelle: Charlotte Weitze (1999): "Villy"
3) Novelle: Karen Blixen (1958): "Ringen"
4) Novelle: Naja Marie Aidt (1993): "Den blomstrende have"
5) Novelle: Helle Helle (2000) "Sit eget system"
6) Uddrag af novelle: Martin A. Hansen (1953): "Paradisæblener"
6) Youtubeklip: Om syndefaldsmyten: https://vimeo.com/312706649
7) Udvalgte billedreklamer fra Carlsberg
8) Dokument: Om fortælleren
9) Dokument: Om komposition
10) Dokument: Om personkarakteristik
11) Dokument: Om tid- sted- og miljøbeskrivelse
12) Dokument: Om novellegenren
Samlet omfang: 48 sider
Faglige mål og indhold:
I forløbet arbejdes overordnet set med at finde intertekstuelle referencer til Syndefaldsmyten i udvalgte noveller og reklamer. Eleverne præsenteres for en fortolkning af Syndefaldsmyten, som handler om tab af uskyld på tre planer 1) Mødet med seksualiteten 2) Mødet med døden/ondskaben 3) Mødet med kundskab. Disse tab eller møder forfølges i de udvalgte noveller. Derudover etableres fælles værktøjskasse til analyse af noveller og romaner, herunder fortælleren, miljø, komposition, personkarakteristik og genretræk ved novellen (fokus på begivenhed).
Forløbet afsluttes med individuel analyse af Helle Helles novelle "Sit eget system," hvor eleverne skal bruge relevante dele af den tillærte værktøjskasse til analyse af noveller og romaner.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Den gode sammenhængende opgave
1.g skriftlighedsforløb
Anvendt materiale:
1) 3 PP, der bygger på artikel: "Skriving i alle fag," Karl Henrik Flyum
2) Artikel: Louise Schou Drivsholm: "Utroligt nedslående: Uligheden i sundhed stiger og den mentale sundhed falder, viser ny rapport," i Information 10. marts 2022
Samlet omfang: 15 sider
Faglige mål og indhold:
I forløbet lærer eleverne, hvordan man går i gang med og opnår struktur i en opgave. Her lærer de at anvende skriveprocessens forskellige faser. De lærer, hvad der skal til, for at de kommer til at udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst, og de arbejder med at give konstruktiv kritik til andre.
I forløbet fokuseres på forskellige skrivemetoder, herunder tænkeskrivning (hurtigskrivning, heuristisk metode (stille spørgsmål til teksten), omformuleringer (af bestemt spørgsmål), fokussætning, mind map og disposition. Der fokuseres særligt på at bevidstgøre eleverne omkring, hvordan der skabes sammenhæng i en opgave ved hjælp af "sammenhængs-markører" (herunder konjunktioner). Her fokuseres både på sammenhæng mellem enkelte sætninger og sammenhæng i hele opgaven (kohærens og kohæsion).
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Dokumentaren
Anvendt materiale:
1) Dokument: Om dokumentaren/Genretyper: Den observerende, den deltagende, den dybdeborende (Fra: i-bog: "Håndbog til dansk," Systime)
2) Dokument: Om autencitetmarkører og fiktionskoder (Fra: i-bog: "Håndbog til dansk," Systime)
3) Dokument: Om filmiske virkemidler (Fra: i-bog: "Håndbog til dansk, Systime)
4) Anslag til dokumentaren "Ambassadøren" (2011)
5) Anslag til dokumentaren "Den hemmelige krig" (2006)
6) Anslag til dokumentaren "Testamentet" (2011)
7) Anslag til dokumentaren "Herlufsholm for livet (2018)
8) Anslag til dokumentaren: "Herlufsholms hemmeligheder" (2022)
9) Dokumentar: "Kandis for livet" (2021) (1. værklæsning - Dokumentar)
10) Artikel: Vibjerg og Deichgræber: "DR beklager efter Kandis-dokumentar: Instruktøren betalte for at flyve en fan til Costa Del Sol" i Jyllandsposten, 10. februar 2022
11) Artikel: Deichgræber: "Filmfolk undrer sig over kritik: Det er naivt at tro, at dokumentarfilm ikke er iscenesatte," i Jyllandsposten, 4. marts 2022
Samlet omfang: 185 sider
Faglige mål og indhold:
I forløbet er der fokus på analyse af forskellige typer dokumentarfilm med fokus på den dybdeborende, den observerende og den deltagende dokumentar. I analysen fokuseres på HVAD der bliver skildret, HVORDAN det bliver det skildret og med HVILKEN VIRKNING. Her fokuseres især på dokumentarens brug af filmiske virkemidler og autencitetsmarkører og fiktionskoder.
I forløbet arbejdes også med komparativ analyse samt en analyse af hel dokumentar, som fungerer som klassens første værklæsning.
Forløbet afsluttes med øvelser med både mundtlig og skriftlig for- og imod diskussion, som handler om dokumentarens grænser i forhold tll brugen af filmiske virkemidler og fiktionskoder.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Overbevis mig!
Anvendt materiale:
1) Dokument: Om Ciceros pentagram (Fra i-bog: "Håndbog til dansk")
2) Dokument: Om Toulmins argumentationsmodel (Fra i-bog: "Håndbog til dansk")
3) Dokument: Om argumenttyper og -greb (fra i-bog. "Håndbog til dansk")
4) Dokument: Om appelformer (fra i-bog: "Håndbog til dansk")
5) Dokument: Om sproglige figurer (fra i-bog: "Håndbog til dansk")
6) Filmklip fra "Kærlighedens smerte" (1992)
7) Filmklip fra "Den eneste ene" (1999)
8) Klip fra valgdebat mellem Anders Fogh Rasmussen og Mogens Lykketoft
9) Oplæg om transaktionsanalyse (barnestemme, jeg-stemme, voksenstemme)
10) Youtubeklip om tragedien på Utøya: https://www.youtube.com/watch?v=Qx_OVganVRI
11) Tale: Jens Stoltenberg: "Tale ved mindeceremonien for ofrene for massakren på Utøya" (2011)
12) Tale: Bent Høie( Norsk helse- og omsorgsminister( "Næste sommer findes ikke når du er ung," 27/4 2020
13) Tale: Mette Frederiksen: "Undskyldning til Godthavnsdrengene" (2019)
14) Epistel: Ludvig Holberg. "Epistel 395" (1749)
15) Tale af en ung: Anna Bjerre Johansen: "Tale ved Røst i Operaen" (2021)
16) Tale af en ung: Nicolaj Laue Juhl: "Tale ved Røst i Operaen" (2021)
17) Tale af en ung: Jawaher Mohammad: Tale ved Røst i Operaen" (2021)
Samlet omfang: 74 sider.
Faglige mål og indhold:
I forløbets start introduceres eleverne bredt til kommunikation, og hvordan vi med vores sprog kan overbevise nogle om noget, og hvordan vi kan tale med forskellige stemmer. Indledningsvist præsenteres eleverne for transaktionsanalysen, og de laver transaktionsanalyse af forskellig mundtlig kommunikation. Vi diskuterer herudfra, hvordan man også som barn og ung kan være opmærksom på, hvilken stemme man taler med i forhold til, hvilken stemme man bruger.
I forløbets midte analyserer eleverne forskellige politiske taler med fokus på analyse af selve kommunikationssituationen (brug af Ciceros pentagram), analyse af argumentationen, herunder brug af argumenttyper og -greb samt analyse af appelformer og sproglige figurer.
Afslutningsvist laves en argumentationsanalyse af Ludvig Holbergs epistel, som handler om censur af unges tale, og tre taler af unge bliver analyseret.
Forløbet afsluttes med en skriftlig opgave, hvor eleverne skal skrive en tale, hvor de skal overbevise en modtagergruppe om et valgfrit synspunkt. Talen skal skrives med anvendelse af de hensigtsmæssige retoriske virkemidler, som vi har arbejdet med i forløbet i forhold til den kommunikationssituation, som de befinder sig i.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Fortællinger om krig
Anvendt materiale:
1) Analysemodel til tekster om krig, Louise Klinke Øhrstrøm: "Krig - et danskfagligt forløb,"
s. 9
2) Dokument: Værktøjskasse til analyse af digte (FORM)
3) Dokument: Værktøjskasse til analyse af digte (INDHOLD)
4) Om podcasts: "Et personligt og intimt rum:" https://hbdansk.systime.dk/?id=290#c1677
5) Om typer af podcasts (fokus: detektivfortællingen, personfortællingen og temafortællingen): https://hbdansk.systime.dk/?id=290#c1678
6) Digt: Halfdan Rasmussen: "Definitioner" (1963-64)
7) Digt: Morten Nielsen: "Skæbne" (1945)
8) Digt: Morten Nielsen: "Det hellige mod" (1943)
9) Digt: Ole Wivel: "Vrede unge mænd" (1958)
10) Dokumentar: "Armadillo" (2010) (2. værklæsning)
11) Podcastdokumentar: "DR: Gennemtjekket og gennemhullet" (2017)
12) Podcast: DR: "Dronekrigeren (afsnit 1) (2019)
13) Artikel: Søndergaard og Nissen: "Til sidst har man kun sin kuffert og håbet om at komme tilbage" i Politiken 13. marts 2022
14) Filmuddrag:: "Apocalypse now"- intro: https://www.youtube.com/watch?v=S0qLTOTd278
15) Filmuddrag: "Platoon"- kampscene: https://www.youtube.com/watch?v=QEv3zzKyiFQ
16) Trailer: "Armadillo:" https://www.youtube.com/watch?v=0DDuRraJbOg
17) Trailer: "Min krig:" https://www.youtube.com/watch?v=_vWcvD2L8l4
18) Trailer: "Saving Private Ryan:" https://www.youtube.com/watch?v=zwhP5b4tD6g
19) Trailer: Band of Brothers:" https://www.youtube.com/watch?v=zDBUooZQzgA
Samlet omfang: 165 sider
Faglige mål og indhold:
I forløbet analyseres forskellige fortællinger om krig med særligt fokus på digte og podcasts. Der fokuseres på, hvad digte og podcasts kan sige om krig, som almindelig sagprosa ikke kan, samt hvad beskrivelserne af krigen bruges til i en samfundsmæssig kontekst.
I begyndelsen af forløbet analyseres forskellige digte med fokus på, hvilke MOTIVER der gives til at gå i krig (eks. social arv(hævn, pligt, længsel/kedsomhed). I digtanalysen fokuseres især på sprog og form.
I midten af forløbet analyseres dokumentaren "Armadillo" samt podcasten "Gennemtjekket og gennemhullet" med fokus på SELVE KRIGSHANDLINGEN, og hvordan den formidles. I forbindelse med analysen af podcasten introduceres eleverne også for podcastdokumentaren som genre (fokus på detektivfortællingen, personfortællingen og temafortællingen).
Herefter laves analyse af podcasten (detektivfortællingen) "Dronekrigeren "(afsnit 1), hvor der fokuseres på brug af podcastens virkemidler.
Afslutningsvis læser eleverne en artikel, som handler om de ukrainske flygtninge, der kom til Danmark i foråret 2022. Eleverne laver herefter gruppevis en remediering af artiklen til enten en podcast, et digt eller tale.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
En god historie? (DHO)
Anvendt materiale i dansk:
1) Film: "Hvidstengruppen" (2012) (3. værklæsning)
2) Sang: Henningsen og Abell: "Man binder os på mund og hånd" (1940)
3) Artikel: Peter Schepeler: ”Filmenes Vingesus” i Filmmagasinet EKKO, 6. november 2007
4) Artikel: Linda Corfitz Jensen, ”Historiske film skævvrider vores syn på den virkelige historie,” i Kristeligt Dagblad, 10. januar 2019
5) Artikel: Claus Rosenkrantz Hansen, ”Glansbilleder fra besættelsestiden,” i Videnskab.dk 29. januar 2011
6) Artikel: Marte Dæhlen, ”Netflix og fiktion vinder over historiebøgerne: Vi husker det, vi ser, bedre end det, vi læser,” i Videnskab.dk den 2. januar 2021
Samlet omfang: 90 sider
Faglige mål og indhold:
I DHO-forløbet arbejdes overordnet set med en besvarelse af spørgsmålet: Hvilke dilemmaer kan opstå, når man filmatiserer historiske begivenheder?
For at besvare dette spørgsmål tages udgangspunkt i modstandskampen og bevægelsen i Danmark under 2. verdenskrig samt spillefilmen ”Hvidstengruppen” fra 2012, hvor der er fokus på, hvorledes filmen fremstiller de danske modstandsfolk.
I danskdelen af forløbet fokuseres på personkarakteristik af udvalgte personer samt filmisk næranalyse af dele af filmen. Derudover præsenteres eleverne for forskellige holdninger til fordele og ulemper ved at lave historiske film. Til dette læser eleverne udvalgte artikler.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Det moderne gennembrud
Periodelæsning
Anvendt materiale:
1) Dokument om impressionismen (fra: Kjær-Hansen m.fl. "Litteraturhistorien på langs og på tværs," Systime)
3) Dokument om naturalismen f)ra Kjær-Hansen m.fl. "Litteraturhistorien på langs og på tværs," Systime)
4) Maleri: H.A. Brændekilde: "Udslidt" (1889)
5) Novelle: J.P. Jacobsen: "To Verdner," (1879)
6) Uddrag af roman (tre kapitler): J.P. Jacobsen: "Fru Marie Grubbe" (1876)
7) Novelle: Herman Bang: "Pernille" (1880)
8) Drama: August Strindberg: "Den stærkeste" (både dansk og svensk udgave)(1888-89) (4. værklæsning)
9) Novelle: Henrik Pontoppidan: "Nådsensbrød" (1887)
Samlet omfang: 41 sider
Faglige mål og indhold:
I forløbet læser eleverne forskellige tekster fra perioden, hvor der fokuseres på at karakterisere teksterne som en del af det moderne gennembrud. Her ligger fokus på brug af begreberne realisme, naturalisme og impressionisme. Derudover fokuseres på den impressionistiske skrivestil og den sproglige analyse af de forskellige tekster. Tematisk arbejdes med teksterne ud fra Georg Brandes' ønske om at sætte "problemer under debat." Her ligger fokus på de 3 K'er - forholdet mellem de to Køn (herunder specielt kvindernes rolle i samfundet) og samfundsdebatten i det hele taget (herunder specielt fokus på forholdet til Kirken samt betydningen af Klassen).
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Fremstillinger af klasser
Anvendt materiale:
1) Artikel: Weekendavisen: "Et spørgsmål om klasse," 31. januar 2023: https://www.weekendavisen.dk/2023-5/samfund/et-spoergsmaal-om-klasse
2) Novelle: Martin Andersen Nexø: "Lønningsdag" (1900)
3) Rap: Tessa: "Blæstegnen" (2020)
4) Roman: Simon Fruelund: "Borgerligt tusmørke" (2006) (5. værklæsning - roman)
5) Dokumentar (1. afsnit): "Prinsesser fra blokken," DR (2016)
6) Uddrag af dokumentar: "Blok på bistand," DR (2014)
7) Uddrag fra dokumentar: "Fri os fra kontanthjælp," DR (2018)
8) Uddrag af roman: Kristian Bang Foss: "Frank vender hjem" (2019)
9) Uddrag af bog: Glenn Beck: "Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet" (2022)
10) Om høflighedsprincippet fra i-bog: Ole Schultz Larsen: "Håndbog til dansk," Systime: https://hbdansk.systime.dk/?id=210#c645
11) Om Facework: fra i-bog: Ole Schultz Larsen: "Håndbog til dansk," Systime: https://hbdansk.systime.dk/?id=210#c646
Samlet omfang: 193 sider
Faglige mål og indhold:
I forløbet arbejdes overordnet set med litteratur og dokumentarer, som skildrer klassesamfundet i Danmark. Der er overordnet fokus på tre områder: 1) et NEDE-fra-perspektiv, hvor underklassens stemme bliver hørt 2) et NEDE vs. OPPE-perspektiv, hvor stemmerne/personskildringer fra under- og over/middel-klasse bliver sammenlignet samt 3) de problemstillinger som portrætteres, der kan være ved "klasserejsen" - fra NEDE til OPPE. Gennemgående i behandlingen af de tre områder er der fokus på sproglig analyse, herunder semantiske skemaer, ordvalg og talehandlinger (overholdelse af høflighedsprincippet og facework) samt italesættelsen og skildringen af de fordomme, som knyttes til de forskellige klasse. Undervejs i forløbet diskuteres litteraturens rolle i forhold til forståelsen af klassesamfundet i Danmark.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Krig og kærlighed i nyheder
Anvendt materiale:
1) Abningstekst: "Hvorfor er nyheder vigtige?" fra Sørensen og Rangvid: "Krig og kærlighed i nyhedskredsløb, Systime.
2) PP med analyseværktøj til analyse af nyheder (hvad er en nyhed, layout, de 5 nyhedskriterier, nyhedstrekant, forskellige typer kilder, genrer: informerende nyheder (den klassiske nyhedsartikel + reportagen) + opinonstekster (leder og kommentarspor på SoMe, vinkling).
3) Om vinkling og Fake News fra Sørensen og Rangvid: "Krig og kærlighed i nyhedskredsløb, Systime.
3) Nyhedsartikel: TV2 Nyheder: "Rusland angriber Ukraine - her er, hvad vi ved," 24. februar 2022.
4) Forskellige forsider fra artikler: https://journalisten.dk/et-aar-med-krig-i-ukraine-se-mediernes-forsider-her/
5) Reportage: Politiken: "Selv om jeg er læge, har jeg gjort op med mig selv, at jeg er parat til at dræbe," 27. februar 2022.
6) Facebook-opslag: Mellemfolkeligt Samvirke 23. marts 2022: https://www.facebook.com/msactionaid/photos/a.110234199398/10159759601629399/?type=3
7) Kommentarspor i forlængelse af Debatten på DR 27. februar 2022.
8) Leder: Politken: "Uefa bør lære af Simon Kjær, hvordan man opfører sig, når det gælder," 14. juni 2021.
9) Reportage: Politiken: "Simon er lige præcis, som han reagerede i den situation - Verden rundt hylder de kaptajn Kjær for stort lederskab på en traumatisk aften," 13. juni 2021.
Samlet omfang: 33 sider
Faglige mål og indhold:
I forløbet etableres analyseværktøjskassen til analyse af nyheder med fokus på analyse af forskellige nyheder i et nyhedskredsløb. Her arbejdes med forskellen på de første klassiske nyhedsartikler, de senere reportager (begge informerende nyheder) samt forskellige opionstekster (fokus på leder og kommentarspor på SoMe). Undervejs i forløbet diskuteres, hvorfor vi skal læse nyheder, hvad vi kan bruge nyheder til, samt hvordan man som læser skal være opmærksom på kommunikationssituationen, herunder især afsender, omstændigheder, vinkling og eventuel Fake News (Vincent Hendricks og Mads Vestergaards skala over informationskvalitet).
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Romantik og romantisme
Anvendt materiale:
1) Universalromantisk digt: Adam Oehlenschläger: "Morgenvandring" (1805)
2) Nyplatonistisk digt: Schack von Staffeldt: "Indvielsen" (1804)
3) Musikvideo: Medina: "For altid"
4) H.C. Andersen: "De røde sko" (1845)
5) Romantistisk digt: Emil Aarestrup: "Angst" (1838)
6) Lydbog: St. St. Blicher: "Brudstykker af en landsbydegns dagbog" (1824) (6. værklæsning)
7) PP - om den historiske samtid og universalromantikken
8) PP - om nyplatonismen
9) PP - om romantismen
Samlet omfang: 66 sider
Faglige mål og indhold:
Indledningsvist får eleverne viden om den historiske samtid omkring romantikken og romantismen. Herunder placeres romantikken og romantismen litteraturhistorisk.
Inden for romantikken fokuseres på universalromantikken og i analysen af digt fokuseres ud over generel digtanalyse særligt på at kunne identificere , panteisme, organismetanken, besjæling af naturen, skøndhedsdyrkelsen og det harmonisøgende.
Derudover arbejdes også inden for romantikken med nyplatonismen. Her fokuseres der udover generel digtanalyse på at kunne identificere dualismen, splittelsen (fænomenernes og ideernes verden) samt en længsel mod det åndelige.
Den harmonisøgende (univsalromantikken) og den splittede (nyplatonismen) romantik identificeres i Medinas musikvideo "For altid," hvor det tydeliggøres, at de to romantiksyn stadig findes i dag. I afslutningen af arbejdet med romantikdelen af forløbet udarbejder eleverne et romantisk digt, hvor man skal kunne se, at de enten har skrevet et universalromantisk eller nyplatonistisk digt.
Efterfølgende arbejder eleverne med romantismens kendetegn - dyrkelsen af det interessante: dæmoni, seksualitet, død samt splittelsen, smerten og melankolien. I den forbindelse analyseres tre forskellige tekster, hvor de romantististiske træk læses frem, herunder høres St.St. Blichers novelle som lydbog.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Naturen og os
Anvendt materiale:
1) Folkevise: "Elverhøj"
2) Teaser til "Alene i Vildmarken," sæson 1, episode 4: https://www.youtube.com/watch?v=eXN8FCUAR7w&list=PL7aKcHG4IihiqbnzQmjJJN8RQQhGqfcns&index=6
3) Digt: Dan Turéll (1984): ”Der er så dejligt ude på landet”
4) Klimaorganisation: Udvalgte medieklip fra "Nature is speaking": https://www.conservation.org/nature-is-speaking
5) Dokumentar: Max Kestner: "Livet og andre problemer" (2024) (supplerende materiale)
6) Digt: Morten Søndergaard: "Bourdieu i køkkenhaven" (2008)
7) Selvvalgt digtsamling: En af følgende: Theis Ørntoft: ”Digte 2014” (2014)
Siri Ranva Hjelm Jacobsen: ”Havbrevene” (2018) Silja E.K. Hendersen: ”1,7 Tipping Point” (2018) (7. værklæsning - digtsamling)
8) Artikel: Klaus Wivel: "Rekviem på repeat" i Weekendavisen , 5.11.21
9) Artikel: Frank Hvam: "Den er god nok: Enden er nær" i Weekendavisen, 12.11.2021
Samlet omfang: 115 sider, supplerende materiale: 50 sider
Faglige mål og indhold:
I forløbet arbejdes overordnet med 4 forskellige natursyn i litteratur og medier, hvor forskellige noveller, digte og filmproduktioner analyseres og fortolkes med fokus på det natursyn, som de fremstiller, samt hvordan forskellige natursyn og menneskets forhold til naturen kommer til udtryk i litteraturen i forskellige litteraturhistoriske perioder.
Natursyn 1: Naturen som udtryk for noget farligt - dæmonisk/urkraft, herunder arbejdes med natursynet, som kommer til udtryk før 1800-tallets folkeviser samt hvordan det stadig ses i nutidig medieproduktion: Alene i Vildmarken
Natursyn 2: Naturen som en kirke/religiøst/det sublime/det smukke, herunder hvordan dette natursyn kommer til udtryk i romantikken (opsamling fra romantikforløbet) samt hvordan det stadig ses i nutidig medieproduktion: Alene i Vildmarken
Natursyn 3: menneskets problematiske forhold til naturen, herunder hvordan dette natursyn kommer til udtryk i 1900-tallets litteratur, hvor naturen både fremstilles som et fristed/noget oprindeligt, men også som en ressource mennesket opbruger. Begge naturopfattelser eksisterer og det modsigelsesfyldte problematiseres, eksempelvis i Dan Türells digt.
Natursyn 4: Mennesket som afhængig af naturen (det antroprocæne natursyn), herunder hvordan dette natursyn kommer til udtryk i klimalitteraturen fra 2000 og frem. Her fremstilles naturen som den aktive og stærke, og der sættes fokus på, at når vi ødelægger naturen, ødelægger vi også os selv
Forløbet afsluttes med fokus på for- og imod-argumentation i forhold til, om vi kan bruge klimalitteraturen i dag i en større kontekst. Her inddrages artikler omhandlende klimadebatten i dag.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
13
|
Det handler om øjnene, der ser
Anvendt materiale:
1) Dokument om biografisk læsning: Langdahl og Quist: "Krydsfelt" - afsnit om den biografiske læsning.
2) Dokument om psykoanalytisk læsning: Johannes Fibiger: "Litteraturens Huse" - afsnit om Den psykoanalytiske læsning.
3) PP: Nykritikkens 7 lag
4) Om Mette Mostrup: Forfatterweb: https://forfatterweb.dk/oversigt/moestrup-mette
5) Digt: "Landsby" af Mette Mostrup (2006)
6) Digt: "Sæbesalme" af Jess Ørnsbo (1964)
7) Novelle: "Dolken" af Tove Ditlevsen (1963)
8) Novelle: Naja Marie Aidt: "Som englene flyver" (1993)
9) Artikel: Dorte Hygum Sørensen " Interview: aldrig udelt smuk, aldrig udelt hæslig," i Politiken 29.2.2008: https://politiken.dk/kultur/art5425222/Interview-Aldrig-udelt-smuk-aldrig-udelt-h%C3%A6slig
Samlet omfang: 23 sider.
Faglige mål og indhold:
I forløbet fokuseres på at analysere ud fra tre forskellige læsestrategier: biografisk læsning, nykritisk læsning og psykoanalytisk læsning. Der skabes en bevidsthed hos eleverne omkring, at den samme tekst kan læses forskelligt, man at den altid vil "vise os," hvilke læsestrategier, der er mest anvendelige (relevansprincippet). I forløbet analyserer eleverne forskellige tekster med fokus på de forskellige læsestrategier.
Forløbet afsluttes med mundtlige oplæg i grupper, hvor eleverne har læst novellen "Som englene flyver", men analyserer den ud fra forskellige læsestrategier.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
14
|
Autofiktion - et udtryk for en tid
Anvendt materiale:
1) Dokument om autofiktion
2) Filmklip af TV-serien: Klovn: https://www.youtube.com/watch?v=x8jBdfb5Ip0
3) Uddrag af roman: Stine Pilgaaard: Uddrag af ”min mor siger” (2012)
4) Novelle: Kristina Nya Glaffay: ”Mor og Busser skal skilles” (2016)
5) Uddrag af roman: Glenn Bech: Uddrag af ”Farskibet” (2021)
6) Uddrag af roman: Naja Marie Aidt: Uddrag af ”Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage” (2017)
7) Film: Nils Malmros: Sorg og Glæde” (2013)
8) Artikel: Line Arlien-Søborg (3.12. 2014): "At miste sin egen fortælling," Ekko #65: https://www.ekkofilm.dk/artikler/miste-sin-egen-fortaelling/
9) Artikel: Michelle From Hoxer (2.8. 2017), "Forfatter om autofiktion: Drop hensynet og skriv ærligt," DR.dk: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/boeger/forfatter-om-autofiktion-drop-hensynet-og-skriv-aerligt
Samlet omfang: 77 sider
Faglige mål og indhold:
I forløbet lærer eleverne at genkende karakteristika ved autofiktion, og forskellige autofiktive værker analyseres og fortolkes. Undervejs i forløbet diskuterer og reflekterer eleverne over:
1) hvad kan autofiktion som genre (for henholdsvis forfatter og læser)?
2) hvordan kan autofiktion ses som udtryk for den tid, vi lever i, taler genren ind i en større tendens i forhold til det at være menneske i dag med selvfremstillinger, selvfortællinger og vores måde at være sammen på?
3) kan der være problemer ved at udgive autofiktion (især i forhold til de personer, som der skrives om de autofiktive tekster).
Flere af teksterne behandler temaet "sorg," hvorfor der også laves komparative analyser af de forskellige autofiktive værkers måde at portrættere og behandle sorg på.
Afslutningsvis læses to artikler, som hver især indeholder for- og mod-argumenter i forhold til at skrive autofiktive tekster. Hvordan kan autofiktive tekster være givtige for både forfatter og læser, og hvordan kan de også ses som problematiske for de personer, som omtales i værkerne? I den forbindelse inddrages ChatGPT's svar på, hvordan autofiktion kan ses som tidstypisk for det senmoderne samfund samt hvilke fordele og ulemper, der kan være ved autofiktive tekster.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
15
|
At performe sin identitet
Anvendt materiale:
1) Dokument om backstage, frontstage og middle stage.
2) TV-serie: "SKAM, "afsnit 3 og 4 i sæson 3, DR.
3) Digt: Uddrag af digtsamling: Caspar Eric (2014), 7/11.
Faglige mål og indhold:
I forløbet analyseres tekster med fokus på, hvordan det at performe sin identitet kommer til udtryk i forskellige tekster, eksempelvis i personernes brug af og performance på de sociale medier samt forskellen på den ønskede performance og den egentlige performance. I den forbindelse arbejdes med Erving Goffmans begreber: frontstage og backstage samt Joshua Meyrowitz' begreb: middle stage.
Samlet omfang: 45 sider.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
16
|
Italesættelse af køn
Anvendt materiale:
1) Dokument: Om diskursanalyse
2) Dokument: Om kønsperformance på sociale medier
3) Sang: Nik og Jay: "Boing" (2006)
4) Sang: Tessa: "Ben" (2019)
5) Sang: Tobias Rahim: "Når mænd græder" (2022)
6) Reklamer: Elevfundne reklamer hvor køn iltalesættes
7) Dokumentar: "Rigtige mænd," marts DR 2021, afsnit 1
8) Dokumentar: "Alle hader feminister," 4.8. DR, 2020 (afsnit 1)
9) Youtube: Rasmus Brohave: "Nøgenbillede af youtuber!?:" https://www.youtube.com/watch?v=LdMWc-tXxRg
10) Youtube: Cecilia Demant:"Hævnporno og Bodyshaming:" https://www.youtube.com/watch?v=Cg1j_feT0mY&t=103s
Samlet omfang: 42 sider
Faglige mål og indhold:
I forløbet analyseres og fortolkes forskellige tekster, som italesætter eller performer køn. Til analysen af italesættelsen lærer eleverne at bruge diskursanalysen, herunder at finde nodalpunkt med tilhørende ækvivalenskæde. Når teksterne indeholder det, ses også på brug af antogonisme-par samt indskrivelsen i eller en talen op imod en hegemonisk diskurs.
Forløbet afsluttes med en komparativ analyse af to youtubere, der gennem deres videoer også performer deres eget køn på de sociale medier. Her inddrages Judith Butlers socialkonstruktivistiske anskuelse af køn, herunder hendes pointe om, at køn ikke er noget, vi har, men noget vi gør/performer. I tillæg til dettes trækkes tråde tilbage til det forrige forløb om "at performe sin identitet," herunder brug af begreberne frontstage, backstage og middlestage.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
17
|
Skriv med lækkerier!
Anvendt materiale:
1) Uddrag af roman: Karen Blixen (1942): "Den unge mand med Nelliken"
2) Uddrag af roman: Kim Leine (2015): "Afgrunden"
3) Uddrag af roman: Herman Bang (1886): "Ved Vejen"
4) Uddrag af roman: Martin A. Hansen (1950): "Løgneren"
Samlet omfang: 6 sider
Faglige mål og indhold:
Med udgangspunkt i forskellige tekster og tekststykker af forskellige forfattere og gennem mange små skriftlige øvelser lærer eleverne at skrive kreativt og med brug af en personlig stemme. Her fokuseres på at skrive med varierende sætningslængde, at skrive med sanseindtryk (lugt, lyd, syn, føle), at skriv i scener og med brug adjektiver og verber med ”guf på og at skrive med kontraster. Forløbet afsluttes med information om indhold i den reflekterende artikel, og eleverne afleverer en reflekterende artikel med fokus på brug af personligt sprog.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
18
|
Eksistentialisme
Anvendt materiale:
1) PP - Eksistentialisme - karakteristika og vigtige begreber, herunder valget
2) PP- Forskellen på den religiøse og ateistiske eksistentialisme
3) Youtubeklip: Søren Kierkegaards 4 livsstadier: https://www.youtube.com/watch?v=bPpRYO0sBOM&t=8s
4) 5) Dokument om Søren Kierkegaards 3 livsstadier (spidsborgeren, æstetikeren, etikeren)
5) PP - Den ateistiske udgave af eksistentialisme (eksemplificeret ved Sartre og Camus)
6) PP - Fra eksistentialisme til moderne sociologi (Giddens, Goffmann og Meyrowitz)
7) Dokument om eksistentialistisk læsning - måder at gå til det på
8) Dokument om backstage, frontstage og middle stage
9) Novelle: Peter Asmussen: ”Strand” (1989)
10) Novelle: Martin A. Hansen: ”Agerhønen (1947)
11) Novelle: Peter Seeberg: ”Hullet” (1962)
12) Novelle/fabel: Peter Seeberg: "Firbenets lille glædessang" (1974)
13) Novelle: Jan Sonnergaard: ”Sex” (1997)
14) Uddrag af roman (oplæsning): Jørgen Leth: ”Det uperfekte menneske” (2010): https://www.youtube.com/watch?v=n-ubicQNxyo
15) Trailer til film: "The Truman Show:" https://www.youtube.com/watch?v=loTIzXAS7v4
16) Intro til film: "Fight Club:" https://www.youtube.com/watch?v=exL51n3py6g
17) Afsnit af satire: ""Jeppe K - Danish Dynamite:" https://www.youtube.com/watch?v=K_4TlGBpRoM
18) Film: "Druk" (2020)
Samlet omfang: 90 sider.
Faglige mål og indhold:
I forløbet får eleverne kendskab til eksistentialismen - herunder eksistentialisme i en kristen variant, som den blandt andet kommer til udtryk hos Søren Kierkegaard og eksistentialisme i en ateistisk variant, som den blandt andet kommer til udtryk hos Jean-Paul Sartre og Albert Camus.
Eleverne læser forskellige ældre danske noveller, hvor eksistentialismen kommer til udtryk. Her er fokus på analyse og fortolkning med inddragelse af eksistentialistiske træk.
Vigtige begreber, som der blandt andre arbejdes med i forløbet, og som diskuteres er Kierkegaards stadier (Etikeren, Æstetikeren, Spidsborgeren), valg, frihed, mening, fremmedgørelse, krise, angst, meningsløshed og absurditet.
Som afslutning på forløbet perspektiveres eksistentialismens træk til senmoderne sociologers teorier med fokus på Anthony Giddens, Erving Goffmann og Joshua Meyrowitz.
Her fokuseres på, at eksistentialismen genopstår i senmoderniteten i temaerne om at søge efter mening og identitet, da det netop er valget, der bliver centralt for det senmoderne menneskes dannelse af identitet. I den forbindelse arbejdes med nyere litteratur.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
19
|
Storbyen og modernisme
Anvendt materiale:
1) Dokument om det moderne og modernismen (Bertelsen og Kjær-Hansen: "Litteraturhistorien på langs og på tværs."
2) Dokument om symbolisme og ekpressionisme (Bertelsen og Kjær-Hansen: "Litteraturhistorien på langs og på tværs.")
3) Dokument om Michael Strunge og 80'er-lyrik (Bertelsen og Kjær-Hansen: "Litteraturhistorien på langs og på tværs."
4) Uddrag af roman: Tom Kristensen: "Hærværk" (1930)
5) Digt: Klaus Rifbjerg: "Engang" (1965)
6) Digt: Oplæsning af Dan Turell "Gennem byen en sidste gang:" https://www.youtube.com/watch?v=D7r3KDZQJfk
7) Sang: Raske Penge: "Bor her: "https://www.youtube.com/watch?v=xJY9yn_hZcU7)
8) Digt: Johannes V. Jensen: "På Memphis Station" (1906)
9) Digt (eksempel på ekspressionisme): Rudolf Broby-Johansen: "Bordelpige dræber ufødt" (1922)
10) Digt: Emil Bønnelycke: "Gaden" (1917)
11) Digt: Michael Strunge: "Nat i electri-city" (1979)
Samlet omfang: 35 sider
Faglige mål og indhold:
I forløbet tages udgangspunkt i storbyen som motiv, og hvordan denne er blevet portrætteret i litteraturen gennem tiden: fascination/det hjemlige/anonymitet/rædsel/fremmedgjorthed og angst.
I forløbet får eleverne kendskab til karakteristika ved det moderne samfund (efter det moderne gennembrud) samt kendskab til karakteristika ved modernismen og udvalgte undergenrer: ekspressionisme og 80'er-lyrik. Der fokuseres på sproglig analyse og træning af komparativ analyse.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
20
|
3g - Skriftlighedsforløb - Klar til SRP!
Anvendt materiale:
Uddrag fra bogen "Sådan skriver du SRP" af Karsten Kristensen Back, Sarah Djurhuus, Agnete Andersen Dreyer og Henrik Fernley Schopp fra 2019 (Columbus)
Faglige mål og indhold:
Modulerne har til formål at klæde eleverne på til at skrive deres SRP. Der er fokus på forskellige skrivetekniske områder, som eleverne læser om og øver sig på ud fra øvelser med deres tidligere SRO'-opgave: De skrivetekniske områder er: 1) at skabe sammenhæng mellem opgaveformulering og konklusion 2) at lave en god indledning og 3) at skabe sammenhæng i opgaven.
Samlet omfang: 5 sider
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/249/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d50864107535",
"T": "/lectio/249/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d50864107535",
"H": "/lectio/249/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d50864107535"
}