Holdet 2022 HI/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Skanderborg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Ida Binow Poulsen
Hold 2022 HI/b (1b HI, 2b HI, 3b HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Årgang 0
Titel 2 Vikingernes verden
Titel 3 DHO - Besættelse og samarbejde 1940-45
Titel 4 Liv og død under den danske enevælde
Titel 5 Magt og tro i middelalderens Europa
Titel 6 På sporet af Romerriget
Titel 7 Revolutionernes kraft - kampen om det gode samfund
Titel 8 Drømmen om Amerika
Titel 9 Kina - Riget i midten
Titel 10 Den kolde krig - kampen mellem øst og vest
Titel 11 Lange linjer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Årgang 0

Forløbet skal  give eleverne indsigt i perioden 1900-1925 i Danmarkshistorien, og sætter fokus på mennesket som historieskabende og historieskabt. Dette opnåes gennemarbejdet med autentisk kildemateriale fra 7 virkelige mennesker, alle født i år 1900.

Materialet er udarbejdet af rigsarkivet og arbejdet foregår via hjemmesiden www.aargang0.dk. Opgaven for eleverne er todelt: Først skal de granske kilder og finde oplysninger om barnet ved hjælp af de arbejdsspørgsmål, de stilles inde på hjemmesiden, herefter skal de omsætte dette "råmateriale" af oplysninger til en egentlig livsfortælling. I dette arbejde støttes de af et sæt livsfortællingsspørgsmål, hvor udfordringen bliver i besvarelsen at finde en balance mellem på den ene side at måtte gætte og bruge sin fantasi, hvor kilderne er tavse, og på den anden side at stoppe, hvor kilderne modsiger fantasien. Heri ligger også en øvelse i at begrunde sine bud faghistorisk i kilder og tematekster.



Aargang0 opfylder følgende faglige mål:

• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhæng mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• Dokumentere viden om forskellige samfundsformer
• Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
• Analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
• Analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
• Forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
• Indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
• Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
• Formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Vikingernes verden


Vikingetiden indtager en central plads i Danmarkshistorien. Men blandt arkæologer og historikere er der faktisk ikke enighed om, hvornår vikingetiden begynder, eller hvornår den slutter. Man kan endda spørge, om det overhovedet er berettiget at tale om en vikingetid som en bestemt tidsperiode. Der er nemlig en række forskellige syn på, hvad der egentlig kendetegner vikingetiden, og hvordan vi afgrænser vikingetiden tidsmæssigt.

Forløbet har haft fokus på kongemagten i Danmark og kongerigets samling. Der har  desuden været fokus på samfundets opbygning og på trosskiftet fra nordisk mytologi til kristendommen. Til sidst er vi dykket ned i eftertidens syn på vikingerne og periodens betydning for eftertiden.

Kernebegreber:

• Samlingen af det danske rige
• Trosskiftet fra nordisk mytologi til kristendom
• Kongemagtens udvikling
• Vikingernes togter i Østeuropa
• Vikingernes togter i Storbritannien
• Vikingetogternes karakter
• Vikingernes skibe
• 1800-tallets syn på vikingetiden

Kernestof:

• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• Historiebrug og -formidling
• Historiefaglige teorier og metoder.

Litteratur:
Historieportalen  (Systime 2025)

Kilder:

Ibn Fadlan's beskrivelse af Skandinaver ved Volga floden

Thietmar af Merseburgs beskrivele af offerfester i Lejre

"Dronning Thyra på Dannevirke" er en farvelagt gengivelse af Lorenz Frølichs tegning fra 1856.

Genstand og steder:
• Åbykorset
• Lejre
• Runestenen fra Glavendrup på Fyn
• Monumenterne i Jelling
• Jellingestenene
        • Trelleborg


Film og dokumentarer:

- I krig for Danmark 1 - Kampen om danerne
- 100 års tro (1) Danernes store religionsskifte

Bemærk: Pensum er kapitel 1-7 ( det er lidt svært at finde siderne i I bogen)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 DHO - Besættelse og samarbejde 1940-45


Dette forløb indgik som en del af DHO´en med overskiften "En god historie?"

I DHO-forløbet arbejdede vi overordnet med en besvarelse af spørgsmålet: Hvilke dilemmaer kan opstå, når man filmatiserer historiske begivenheder?

For at besvare dette spørgsmål tog vi udgangspunkt i modstandskampen og bevægelsen i Danmark under 2. verdenskrig samt spillefilmen ”Hvidstengruppen” fra 2012, hvor der er fokus på, hvorledes filmen fremstiller de danske modstandsfolk.

Eleverne besvarede individuelt opgaveformuleringen:

Giv en redegørelse for besættelsen af Danmark 1940-1945 med særlig vægt på samarbejdspolitikken og modstandskampen. Definer kort begrebet historiebrug.

Giv en danskfaglig analyse af udvalgte scener i spillefilmen Hvidstengruppen (2012) med særlig fokus på fremstillingen af de danske modstandsfolk. Analysen af filmens fremstilling sammenlignes med en historiefaglig analyse af den danske modstandskamp under besættelsen.

Vurder med afsæt i redegørelsen og analysen, hvad filmen bruger historien om Hvidstengruppen til. Diskuter i forlængelse heraf de problemstillinger, der er forbundet med filmatiseringen af historiske begivenheder.

I historiefaget belystes særligt forløbet op til besættelsen, samarbejdspolitikken og modstandskampen. Af aspekter ved modstandskampen belystes især modstandsfolkene og deres motiver, samt modstandskampens dilemmaer og betydning. Endvidere. blev også eftertidens tolkning af besættelsen og modstandskampen beslyst.

Vi fulgte DHO forløbet op med en blokdag (kun i historie) om befrielsens efterspil. I forbindelse hermed gennemspillede elevrne retssagsspillet "Straf tyskertøserne"  og fik desuden en rundvisning på Besættelsesmuseet i Århus.


Kernebegreber:

Besættelsestid
Samarbejdspolitik og samlingsregering
Aktiv og passiv modstandskamp
Motiver og dilemmaer
Historiebevidsthed
Historiebrug


Litteratur :

Fredriksen, Peter (2012): Vores Danmarkshistorie. Columbus: s. 198-200, 204, 206-209, 215-226 samt 227-232

Hassing, Anders og Christian Vollmond (2014): Fra fortid til historie. Columbus. 39-41

Sørensen, Jakob (2019): Modstandsbevægelsen. Systime s. 28-30, 33-35


Kilder:


• Scaveius tiltrædelsestale, 8. juli 1940

• Buhls sabotagetale, 2. sept. 1942

• Christmas Møllers sabotagetale, 16. sept. 1942

• Sabotage mod uniformsskrædderi, april 1942

• Tage Poulsen "Nedkastning af våben i måneskin, 1944"

• Sørensen, Jakob: Modstandsbevægelsen, Modstandskampen som historie. (2023)

• H.M. Kong Christian X's tale ved Danmarks befrielse, 5. maj 1945.
https://www.dansketaler.dk/tale/h-m-kong-christian-x-s-tale-ved-danmarks-befrielse

• Hendes Majestæt Dronningens tale om coronasituationen, 17. marts 2020. https://www.dansketaler.dk/tale/h-m-kong-christian-x-s-tale-ved-danmarks-befrielse

• Matador - 21:24. "Vi vil fred her til lands". fra ca. 15 min til 20 min

• Kasper Tveden: Slikmutter: Min bedstes fortælling, Erindringsbog.dk (2008)


Dokumentarer

Refsbo, Ole (2013): Modstandskampens sidste vidner. DRKultur

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Liv og død under den danske enevælde

Forløbet omhandler indførelsen af den danske enevælde og er første del i et todelt forløb om oplysningstiden. Vi begynder med det danske samfund umiddelbart før enevældens indførelse, herunder økonomiske krise fra midten af 1600-tallet 100 år frem og sociale nedtur og bondestandens sociale degradering i samme periode. Vi ser dernæst på forløbet omkring Enevældens indførelse i 1660 og opbygningen af enevældens samfund.  Vi har dernæst set på begrebet "Oplyst enevælde", "Den danske revolution" samt indførelsen de store landboreformer.

Som en rød tråd igennem forløbet, har vi løbende besvaret en opgaveformulering med titlen : Liv og død i enevældens samfund, hvor vi først har arbejdet med  en redegørelse for
opbygningen af det danske samfund  efter indførelsen af “enevælden “i 1660, samt årsagerne til den økonomiske nedtur i  Danmark mellem 1640 og 1740.

Dernæst har vi undersøgt de sociale forhold for fæstebønder i Danmark i 1700 -tallet med udgangspunkt i 5 kilder og to billeder.  Vi har desuden set filmen "En kongelig affære", og analyseret filmens historiebrug.

Afslutningsvis har vi diskuteret oplysningstidens betydning for landbefolkningens levevilkår og rettigheder fremadrettet.

I dette forløb har vi desuden arbejdet med Hekse og trolddom i form af en retssag omkring sagen "Ole Bjørn og de besatte kvinder fra Thisted"

Opgaven var bygget op omkring et kildesættet "Djævle, Hekse og Trolddom i Danmark i 1690´erne", omhandlende en hekseproces, som fandt sted i Thy i slutningen af 1600-tallet.

Opgaven lød:

På grundlag af en kildekritisk analyse af det udleverede materiale ønskes en diskussion af:

1. Hvorvidt de besatte piger, Ole Bjørn og hans medhjælpere faktisk var skyldige i det bedrageri de blev dømt for.

2. Opfattelsen af fænomener som trolddom og besættelse i den danske befolkning og dens forskellige lag i 1690érne.

Sættet er en gammel eksamensopgave fra historiestudiet på AU (2013). I løbet af projektet skal grupperne analysere kildesættet, forløbet af hekseprocessen afdækkes og en opgaveformulering besvares. Som optakt til projektet undervises i Renæssancen.

Projektforløbet afsluttes med en "retssag", hvor grupperne tildeles opgaver og forbereder sig på rollerne som hhv. anklagede, dommer, forsvarer, anklager etc.
Kernebegreber:

• Dansk enevælde
• Oplysningsideer
• Ytringsfrihed
• Kolonier
• Sociale forhold
• Menneskerettigheder
• Stændersamfundet
• Adel og kirke og bondestand
• Oplyst Enevælde
• Stavnsbåndet
• Politisk og social revolution
• Enevælde og oplyst enevælde

Kernestof:

• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i
          dag
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• Politiske og sociale revolutioner
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt
          perspektiv
• Historiebrug og -formidling
          Historiefaglige teorier og metoder.

Litteratur:

Frederiksen, P. et. al., (2006): Grundbog til Danmarkshistorien, Systime.

Kilder:

Kilde 19 : Liv og død i Sørbymagle. Kirkebøgernes optegnelser over døde i Sørbymangle 1647-1667.
Kilde 23: Kongeloven, 1665
Kilde 27: Fæstebrev, 1745
Kilde 28: Hoverireglement, 1770
Kilde 29: Forordning for selvejerbønder, 1769
Billede: Danske bønder takker ved Frihedsstøtten Frederik 6. for stavnsbåndets løsning

Film og dokumentarer:

Historien om Danmark (7): Enevælde og oplysningstid
En kongelig affære

Supplerende materiale: Christensen, C. V.: Besættelsen i Thisted (Bemærkninger i anledning af dr. Hallagers bog)

Dokumentarer i forbindelse med opgaven om hekse:

Historien om Danmark (6):  "Reformation og renæssance!

Danmarkshistorien på vrangen (3): "Overtro gennem tiderne"

Podcast: Obscuritas - Ole Bjørn og de besatte kvinder i Thy
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Magt og tro i middelalderens Europa

Forløbet magt og tro i Middelalderens Europa tog udgangspunkt i perioden 500-1500. For Danmarks vedkommende først fra Vikingetidens slutning i 1000-tallet. Vi har undersøgt samfundets opbygning og religionens rolle for datidens mennesker, herunder den udvikling, som de europæiske lande gennemgik fra Romerrigets fald og indtil reformationen. Vi har bl.a. set nærmere på feudalsamfundets opbygning og vasalsystemet, hvor undersåtter eller krigere stod i troskab til deres herremand. Vi har desuden set på betydningen af den katolske tro, Pavens rolle og klostervæsnet. Vi dykkede herefter ned i motiverne for korstogene til bl.a. Mellemøsten og i Østersøen. I anden halvdel af forløbet undersøgte vi terrorismebegrebet og korstogstankens betydning i nutidens konflikter mellem vesten og de muslimske lande.

Kernebegreber:

• Tidlig, høj- og senmiddelalder
• Feudalsamfund
• Konge, lensherre, vasal
• Det tredelte samfund
• Adel, bønder og gejstlige
• Katolicisme: Skærsild og aflad
• Pave, klostre og munke
• Teknologiske fremskridt
• Østlig og vestlig kristenhed
• Korstog


Kernestof:

• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• Globalisering
• Historiebrug og -formidling
• Historiefaglige teorier og metoder.

Litteratur:

Frederiksen, P.: Vores Verdenshistorie 1, Columbus (2021)

Kilder:

Vores Verdenshistorie 1:

Kilde 22: Gregor om kirkens fritagelse fra skat
Kilde 23: Eksempler på troskabseder
I En angelsaksisk troskabsed
II Godtagelse af en hirdmand
Kilde 26: Munkeberetning om ægteskab
Kilde 27: Ærbarhed og at pleje sin mand
Kilde 29: Urban 2. kalder til korstog
Kilde 31: Anonym beskrivelse af Jerusalems erobring
Kilde 32: Esmark, K. og McGuire B.P. (1999): Europa 1000-1300

Billeder: "Dannebrog falder ned fra Himmelen"

Film og dokumentarer:

Historien om Danmark (4): Tidlig middelalder
I krig for Danmark (2): Korstog mod øst
Jeg var der: 9/11
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 På sporet af Romerriget

Forløbet tog udgangspunkt i bogen "På sporet af Romerriget" og havde til formål at belyse Romerrigets historie og opbygning med nedslag i de vigtigste krige og konflikter frem til Romerrigets fald.  Vi har bl.a. arbejdet med Romerriget, herunder: Republikken, Republikkens krise, De puniske krige, det politiske system, klientsystemet, økonomien, magtovertagelsen, der førte til kejserrigets opståen, romerske værdier, romersk hverdagsliv/levevilkår, romersk militær, slaveri/slavesyn, samt Romerrigets ekspansion og faldt. Vi har desuden set på Romerrigets betydning i et fremadrettet perspektiv.

Vi har gennem hele forløbet arbejdet med kildeanalyse og øveti bl.a. komparativ analyse og opstilling af problemformuleringer.

Kernebegreber:

• Klientsystemet
• Pater familias
• Pax Romana (Den romerske fred)
• Firekejsersystemet
• Republik vs. kejserrige
• Det politiske system (m. tilhørende magistrater)
• Det vestromerske rige
• Det østromerske rige
• “Romerrigets sygdom”
• Romerrigets økonomi
• Romersk militær
• Germanere og romere  
• Polyteisme


Kernestof:

• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til
dag.
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
• Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie.
• Historiefaglige teorier og metoder.

Dokumentarer:

Roms skæbneår (2) Augustus og Cleopatra
Pompeii´s sidste dage (Pompeii the last day, BBC)
Det gamle Rom (1): Colosseums blodige historie

Kilder:

• Polyb og Livius om “Årsagerne til den anden puniske krig”. (2 kilder fra kap 3 i “På sporet af Romerriget”)

• Quintus Tulius Cicero “Brev til broderen Marcus” (kap 4 i “På sporet af Romerriget”)

Julius Cæsar: “Gallerkrigen” (fra kap 5 i “På sporet af Romerriget”)

Julius Cæsar: “Borgerkrigen” (fra kap 5 i “På sporet af Romerriget”)

Sveton: “Vurdering af Cæsar” (fra kap 5 i “På sporet af Romerriget”)

Sveton: “Drabet på Cæsar” (fra kap 5 i “På sporet af Romerriget”)

Sveton: “Caligulas sindssygdom” (fra kap 7 i “På sporet af Romerriget”)

Plinius den yngre: Anbefaling af en ung mand (fra kap 9 i “På sporet af Romerriget”)

“Indskrifter fra Pompeii og Herculaneum” (fra kap 9 i “På sporet af Romerriget”)

“Brev fra romersk soldat til sin kone” (fra kap 9 i “På sporet af Romerriget”)

Polyb: “Om romerske begravelsesskikke” (fra kap 9 i “På sporet af Romerriget”)

Varro: “Om landbrugets slaver” (fra kap 10 i “På sporet af Romerriget”)

Cato: “Om slaverationer” (fra kap 10 i “På sporet af Romerriget”)

Seneca: “Om slaver” (fra kap 10 i “På sporet af Romerriget”)

Plinius den Yngre: “Mordet på en senator” (fra kap 10 i “På sporet af Romerriget”)

Seneca: “Til middagsforestilling” (fra kap 10 i “På sporet af Romerriget”)

Martin Zimmermann: “Om nutidens moralske syn på gladiatorkampene” (fra kap 10 i “På sporet af Romerriget”)

• Tre fremstillinger om romerrigets fald: Gibbon, Rostovtzeff og Hjortsø og Bjøl. (fra kap 8 s. 75-79 i “På sporet af Romerriget”)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Revolutionernes kraft - kampen om det gode samfund

Forløbet havde til formål, at give eleverne indsigt i den historiske baggrund for den moderne stats opståen og udvikling, samt forståelse for oplysningstidens rolle som katalysator for nutidens ideer om frihed og demokrati.

Vi har arbejdet med oplysningstidens ideer og set nærmere på et udvalgt af de mest berømte filosoffer og tænkere i perioden, bl.a. Locke, Rosseau, Montesquieu og Voltaire.  

I forlængelse heraf, har vi arbejdet med tre af de store revolutioner fra samme periode. Vi  har således gennemgået "Den industrielle revolution" i England, Den amerikanske revolution" og "Den franske revolution", samt diskuteret årsager, sammenhænge og forklaringer på revolutionernes opståen og forløb.

Slutteligt har desuden set på kampen om det gode samfund, i form at en gruppearbejde og fremlæggelse af de mest markante af de store ideologier: Liberalisme, Socialisme og konservatisme .

Kernebegreber:

• Den franske, den amerikanske revolution
• Den industrielle revolution
• Naturret
• Oplysningsideer
• Ytringsfrihed
• Kolonier
• Samfundspagt
• Sociale forhold
• Uafhængighed
• Menneskerettigheder
• Stændersamfundet
• Adel og kirke og bondestand
• Oplyst Enevælde
• Stavnsbåndets ophævelse
• Politisk og social revolution
• Enevælde og oplyst enevælde
• "Bill og rights"
• Konstitutionelt monarki
• Dampmaskinen
• Kolonisering


Kernestof:

• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• Politiske og sociale revolutioner
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• Historiebrug og -formidling
• Historiefaglige teorier og metoder.

Litteratur:

Frederiksen, P.: Vores Verdenshistorie 2, Columbus (2021),  s. 63-106

Oplysningtidens ideer
Bryld, C. J.: Verden før 1914, s. 192-199

Kilder:

Frederiksen, P. (2019): Vores Verdenshistorie 2. Columbus.

Kilde 23: Fabriksregler fra Witaker & Sons, Waterproof Mills
Kilde 24:Kommisionsrapport 1840: Børnearbejde
Kilde 25: Brev fra Boston borgerkomité
Kilde 26: Kongens bekendtgørelse om at undertrykke oprør
Kilde 27: Den amerikanske uafhængighedserklæring, 4. juli 1776
Kilde 30: Uddrag af den franske menneskerettighedserklæring, 4. august 1789
Kilde 31: Vi bønfalder deres majestæt
Kilde 33: Erklæring om kvinders rettigheder
Kilde 34: Rousseau om kvinden

Bryld, Carl-Johan (2016): Verden før 1914 - i dansk perspektiv. Systime.

Kilde 6: John Locke, af Two treatises og Government, 1690
Kilde 7: Charles de Secondant, Baron de Montesqieu: Om lovens ånd, 1848
Kilde 8: Ken-Jacques Rousseau: Contrat Social, 1962
Kilde 9: Francois Voltaire i anonymt udgivet skrift

Dokumetar:

Beskidte byer (Paris)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Drømmen om Amerika

Målet med forløbet er  at få indsigt USA´s historie med fokus på især 1800 tallets betydning for amerikansk identitet og selvopfattelse som et demokratisk land og med religions, ytringsfrihed og lighed for alle, samt at forstå hvad der drev millioner af mennesker til at forlade deres hjemlande for at søge lykken i USA. Vi har allerede set på den amerikanske revolution og oprettelsen af uafhængighedserklæringen i 1776 og den amerikanske forfatning fra 1789 (i forløbet om Oplysningstid og revolution).

I dette forløb starter vi med en analyse af  begrebet "Den amerikanske drøm". Dernæst  arbejdede vi med udvandringen fra Europa i slutningen i sidste halvdel af 1800-tallet , herunder udvandrernes forhold og de strabadser de måtte gennemleve for at nå det nye land.  Vi skal i den forbindelse se og analysere  filmen "Udvandrerne- det sidste brev hjem til Sverige" af Erik Poppe. Vi ser dernæst også på kulturmødet med indianerne og følgerne heraf, samt slavespørgsmålet og den amerikanske borgerkrig. Slutteligt skal vi  skal vi se nærmere på industrialiseringen og de forhold, som drev folk til at udvandre fra Danmark i 1800 tallet.

I forløbet vil vi desuden have fokus på at synliggøre forskellige dele af historisk metode, som optakt til HO

Materiale typer – fremstillingstekst og kilder
Kildekritik – også levn og beretningstolkning
Komparativ metode
Årsagsforklaringer og kausale koblinger
Synkront og diakront perspektiv og analyse

Kernebegreber:

• USA´s forfatning
• Den amerikanske borgerkrig 1861-1865
• Nord og sydstaterne
• Slaverspørgsmålet
• Sydstatsmentalitet
• The Cotton Gin
• Udvandring
• Nybyggere
• Mødet med indianerne
• Amerikansk exceptionalisme
• Fronier-tesen
• The homestead act
• "Push and pul-effekten"

Kernestof:

• Globalisering
• Historiesyn
• Historiefaglige teorier og metoder
• Styreformer og samfundsorganisering
• Kulturmøder
• Historiebrug
• Menneskerettigheder
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion

Kilder:

Fra: Frederiksen, P. (2019): Vores Verdenshistorie 2. Columbus.


Billeder:
• George Caleb Bingham, oil on canvas, 1851-1852: Go West, young Man. Romantisk fremstilling af nybyggeren Daniel Boone og hans følge.
• John Gast,  1872: Den amerikanske ekspansion mod vest under beskyttelse af Columbia iført en klassisk hvid toga.  maleri understøtter tanken om Manifest destiny og ekspansionen fra øst til vest.
• Edvard Petersen: Udvandrerne på Larsens lads

J. Hector St John de Crèvecoeurs ”Letters From an American Farmer” fra 1782,”Den amerikanske revolution”
James Truslow Adams: ”Amerikas saga”, 1931:

Kilde 75: "Vejledning til nye områder mod vest"
Kilde 76: "Familien Petersen vælger at udvandre"
Kilde 79: Frederick Jackson Turner (1861-1932) :The Frontier
Kilde 80: Historiens betydning for dannelsen af Amerika

https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2022/08/udvandrerne-ny-episk-storfilm-dengang-svenskere-flygtede-fattigdom-religioest-moerke

Jared Diamond: Naturgrundlagets betydning

KILDE 82: Coopers rejse blandt indianerne (1)
KILDE 83: Coopers rejse blandt indianerne (2)

Kilde 84: The Mudsill Theory (1858)
Kilde 86: William Lloyd Garrison: Intet kompromis med slaveriet (1854)

Et udvalg af statistikker over indvandringer til USA,


Film og dokumentarer:

Poppe, Erik (2021): Udvandrerne - det sidste brev hjem til Sverige

https://www.rejsentilamerika.dk/tv-serien, afsnit 2

Film: Den amerikanske borgerkrig (1) - Krigens årsag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Kina - Riget i midten


Forløbet omhandlede Kinas historie fra Kejsertiden og frem til i dag, og behandlede således historiens lange linjer med nedslag i udvalgte begivenheder og brud.

Vi så bl.a. nærmere på mødet mellem kineserne og Europæerne i forbindelse med den tidlige globalisering, og undersøgte årsagerne til det meget lukkede kinesiske samfund og kinesernes manglende vilje til kontakt med omverdenen. Herefter så vi på konflikterne mellem Kina og Det britiske imperium, opiumskrigen , bokseropstanden og til slut kejserdømmets fald.

I den nyere kinesiske historie ser vi på den kinesiske borgerkrig og grundlæggelsen af "Den kinesiske folkerepublik" efter 2. verdenskrig. Dernæst har vi set nærmere på "Det store spring fremad", kulturrevolutionen og Maos kommunistiske styre.

Slutteligt har vi set på grundlæggelsen af det moderne Kina, fra Deng Xiaoping´s magtovertagelse i 1976, til etbarnspolitik, studenteroprøret på "Den himmelske freds plads" i 1989 og det nye Kina, som igen har indtaget en central plads blandt verdens førende økonomier.


Kernebegreber.

De tidlige kejserriger
Kulturmødet med Eurpæerne
Opiumskrig
Globalisering
Imperialisme
Tehandel
Nanjingtraktaten
Kejserdømmets fald
Kultursammenstød
Bokseropstanden
Den kinesiskenborgerkrig
Det kommunistiske Kina
Mao Zedong
"Det store spring fremad"
Kulturrevolutionen
Økonomiske reformer
Et-barnspolitik
Massakren på Den Himmelske Freds Plads
Tiger på spring!

Kernestof:

Stats- og nationsdannelse
Forskellige styreformer og samfundsorganisering
Globalisering
Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
Politiske ideologier
Politiske og sociale revolutioner

Fremstillingstekst:

Frederiksen, P. (2019):Vores Verdenshistorie 1. Columbus: 158-181
Frederiksen, P. (2019):Vores Verdenshistorie 2. Columbus:
Side: 212-229
Frederiksen, P. (2019):Vores Verdenshistorie 3. Columbus:
Side: 233-242, 246-250

KIlder:

Kommer senere


Dokumentar:

Arven fra Kina (2)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Den kolde krig - kampen mellem øst og vest

Forløbets formål var at give eleverne indblik i "Den kolde krig" og de problemstillinger, som prægede forholdet mellem, øst og vest i en stor del af det enogtyvende århundrede.  Forløbet tog udgangspunkt i en kildebaseret gennemgang af Cuba-krisen, som eksempel på en af de helt centrale begivenheder i perioden. Gennemgangen fokuserede på at træne elevernes kildeanalytiske evner samt udarbejdelsen af problemstillinger. Undervejs blev der vist udvalgte klip fra filmen ”13 dage”, hvilket desuden gav anledning til diskussion af problematikken  omkring historiebrug og filmatisering af historiske begivenheder.

Efterfølgende så vi nærmere på udviklingen i den "Den kolde krig" før og efter Cubaskrisen.  Særligt så vi nærmere på opførelsen af Berlinmuren i 1962 og dens fald i 1989, som eksempler op brud i historien.

Vi har gennem forløbet forsøgt at trække tråde til den verdenspolitiske situation i dag og afsluttede med en mere generel perspektivering til Fukuyama og Huntington.

Forløbet blev lidt kortere, end man kunne have ønsket, men det var det vi nåede

Kernestof:

•Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
• Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
• Politiske og sociale revolutioner.
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.
• Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede.
• Globalisering.
• Historiebrug og -formidling.
• Historiefaglige teorier og metoder.


Film: "13 days" (2000)

Kilder:

Bertelsen, I og Jakobsen, K.: “Kilder til at belyse cubakrisen 1962” .

Kilder om optakten til cubakrisen og problemstillingerne:  
• Kilde 1,  3 og 4: Sovjet-USA-Sovjet

Starten på cubakrisen:
• Kilde 10: Theodore Soerensen om den amerikanske regerings planlægning af modforanstaltninger mod raket opbygning på Cuba

Kilder om USA’s ultimatum:
• Kilde; 14, 15, 16 og 17

Kilder efter Sovjets tilbagetrækning:
• Kilde: 30, 32 og tekst 25

Barner, S. O. (2012): Den kolde krig, Systime

Tekst 1: Brev fra Roosevelt til Stalin om Polen

Tekst 2: Erklæringen om det Befriede Europa

Tekst 41: Møde mellem Gorbatjov og DDR’s partisekretær Egon Krenz

Andet:

Kennedys tale 22. oktober 1962.  
https://ibog-verdenefter1914.systime.dk/index.php?id=217

Fukoyama og Huntington
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Lange linjer

I det sidste forløb har vi behandlet historien på tværs. Klassen deles op i grupper, som hver især behandler de forløb vi har været igennem under følgende temaer:

Periodisering
Samfundsorganisering
Kultur
Konflikter

Grupperne fremlægger for de andre i klassen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer