Holdet 2022 HI/c - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Skanderborg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Kasper Bjørnlund, Louise Gjedsted
Hold 2022 HI/c (1c HI, 2c HI, 3c HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 #1 Antikken og os
Titel 2 #2 Vikingetiden
Titel 3 Besættelsen
Titel 4 Ungdomsoprøret
Titel 5 1864
Titel 6 Danmark som slavenation
Titel 7 Fra 11. september til Irak
Titel 8 Kina - Kejserrigets fald
Titel 9 Dansk middelalder
Titel 10 De to Verdenskrige og nazismens fremvækst

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 #1 Antikken og os

I dette forløb har klassen arbejdet med antikkens Grækenland og den kulturelle arv herfra. Eleverne har arbejdet med den græske kolonitid, perserkrige, demokratiets udvikling, forskellige styreformer og sportens betydning og udvikling fra antikkens til de moderne Olympiske Lege. Fokus har særligt været på at forstå udviklingen i antikkens Grækenland, hvorfor demokratiet opstod netop her og hvordan sport og politik hænger sammen. Løbende gennem forløbet har vi draget paralleller til nyere tid – særligt i forbindelse med undervisningen om demokrati, styreformer og sportens betydning.


Nøglebegreber:
- Bystat
- Pengeøkonomi
- Hoplitter, triere
- Perserkrigene
- Direkte demokrati vs. Repræsentativt demokrati
- De Olympiske Lege
- Politisering og modpolitisering

Fagbegreber:
- Kildekritik
- Historiske problemstillinger
- Ophavssituation
- Tendens
- Første- og andenhåndskilde
- Troværdighed

Kernestof:
Eleverne har i forløbet arbejdet med følgende dele af fagets kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv politiske
- historiefaglige teorier og metoder.

Litteratur:
- Bonde, Hans. 2020. Med kroppen ind i kulturen. S. 214-218
- Brinkmann, Svend. 2021. ”Vi skal huske, at antikken ikke er en antikvitet.” Kristeligt Dagblad, 6. september 2021. https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/svend-brinkmann-om-golden-days-festival-vi-skal-huske-antikken-ikke-er-en-antikvitet
- Frederiksen, Peter. 2019. ”Antikkens Grækenland: Demokratiets vugge”, i Vores Verdenshistorie I. København: Columbus.
- Petersen, Irene. 2013. ”Hvorfor har vi ikke bare direkte demokrati som i oldtidens Athen?”, Videnskab.dk. https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvorfor-har-vi-ikke-direkte-demokrati-som-i-oldtidens-athen


Videoer, dokumentar og podcast:
- Video: ”Beretningen om skibet på Skanderborg Sø – en film og kildekritikkens grundbegreber.” Kilderne.dk. https://kilderne.dk/kildekritik/
- Uddrag fra Hughes, Bettany og Timothy Copestake: "Sandheden om Athens Demokrati del 1.", 22.30-33.30 https://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?idnr=TV0000019746&cfuid=14
- Coagmento. 2018. ”Direkte og repræsentativt demokrati.” Youtube. https://www.youtube.com/watch?v=DoKIFGCinJQ
- Podcast: Ingvartsen, Andreas Juul. ”OL i Berlin 1936 – Forførelsens triumf”, https://www.mediano.nu/oversigt/2020/5/25/mediano-sport-perspektiv-ol-i-berlin-1936-forfrelsens-triumf
- Jesse Owens – 1936 Olympics. Youtube. https://www.youtube.com/watch?v=quQopJmQry4


Kilder:
- Maleri af Akropolis i Athenaf Leo von Klenze (1846), s. 22-23 i Frederiksen 2019.
- Herodot om oraklet i Delfi, s. 27 i Frederiksen 2019.
- Perikles’ gravtale, s. 39 i Frederiksen 2019
- Athenernes statsforfatning, s. 41 i Frederiksen 2019
- Xenofon om kvinden, s. 36 i Frederiksen 2019
- Aristoteles om slaver, s. 37 i Frederiksen 2019
- Uå: Aristoteles om de kønsspecifikke karakteregenskaber
- Platon om sport
- Graf: Guldmedaljeoversigt ved sommer-OL for DDR, Vesttyskland og det genforenede Tyskland, fra kildesæt ”OL og Den Kolde Krig”
- Uddrag af Hensel, Jana. (2002). Børn af zonen. Aschehoug. s.133-146.
- Uddrag af ministeren for kulturelle anliggender Lise Østersgaards (S) redegørelse vedrørende de olympiske sommerlege i Moskva 1980, 20/5/1980.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 #2 Vikingetiden

I forløbet har vi arbejdet med Vikingetiden i Danmark. Vi har arbejdet med kongemagtens udvikling i Danmark, omvendelsen fra Nordisk mytologi til kristendommen, vikingernes togter og omverdenens syn på vikingerne. Derudover har vi talt om historiebrug og fremstillingen af Vikingetiden i eftertiden. Undervejs har vi også været på ekskursion til Skanderborg museum for at høre om Vikingetiden i Skanderborg og omegn.


Historiefaglige begreber:
- Levn
- Beretning
- Tendens
- Troværdighed
- Første- og andenhåndskilde
- Historiebrug

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder.


Litteratur:
- Gunbak, Lone Gad, Brian Dupont Larsen og Christian Lund. 2021. ”Kapitel 1 Vikingetiden til diskussion” i Historieportalen. Systime. https://historieportalen.systime.dk/?id=242
- Gunbak, Lone Gad, Brian Dupont Larsen og Christian Lund. 2021. ”Kapitel 4 Gamle og nye guder” i Historieportalen. Systime https://historieportalen.systime.dk/?id=271
- Gunbak, Lone Gad, Brian Dupont Larsen og Christian Lund. 2021. ”Kildekritik” i Historieportalen Systime. https://historieportalen.systime.dk/?id=55
- Gunbak, Lone Gad, Brian Dupont Larsen og Christian Lund. 2021. ”Kapitel 2 Samfundet i vikingetiden” i Historieportalen. Systime. https://historieportalen.systime.dk/?id=259
- Monggard, Christian. 2013. ”Vikingerne kommer!” Information, 7. marts 2013. https://www.information.dk/kultur/2013/03/vikingerne-kommer
- Petersen, Irene. 2015. ”Hvordan så vikingerne egentlig ud?” Videnskab.dk, 22. november 2015. https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvordan-saa-vikingerne-egentlig-ud
- Uddrag fra: Jensen, Poul Steiner m.fl. 2022. ”Historisk billedanalyse” i Grundbogen til Danmarkshistorien, Systime. https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=240
- Varberg, Jeanette. 2011. ”Vølven – Vikingetidens troldkvinde” fra Aros og Vikingernes verden, s. 75-80

Andre medier:
- Dokumentar: Historien om Danmark – Vikingetiden

Ekskursion: Besøg på Skanderborg Museum (Perron 1), hvor vi hørte oplæg om Vikingetiden i Skanderborg og omegn og efterfølgende selv gik rundt og kiggede på udstillingen.

Historiske kilder:
- ”Uddrag af Widukinds Sakserkrønike – Harald Blåtand og Poppo”, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/uddrag-af-widukinds-sakserkroenike-harald-blaatand-og-poppo
- Uddrag: ”Adam af Bremen om Haralds omvending til kristendommen”
- J.J.A. Worsaae's De Danskes kultur i vikingetiden fra 1873. (Fra: Systime. https://historieportalen.systime.dk/?id=249#c772)
- ”Ibn Fadlan om vikingernes (ar-rus’) skikke, ca. 922”, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/ibn-fadlan-om-vikingernes-ar-rus-skikke-ca-922
- Ibn Rustah
- Theitmar af Merseburgs beskrivelser af offerfester i Lejre
- Forskellige billeder med historiebrug af Vikingetiden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Besættelsen


Besættelsen

Forløbet om Danmarks besættelse 1940-45 har fungeret som optakt til elevernes DHO-forløb. I forløbet er vi dykket ned i forskellige aspekter af besættelsesårene, og vi har især haft fokus på at forstå de vilkår, hvorunder samarbejdspolitikken fungerede, heriblandt de politiske indrømmelser, som regeringen måtte give og de dilemmaer, som de stod over for. Vi har undersøgt 9. april 1940, opstarten af samarbejdspolitikken, Scavenius’ 8- juli-erklæring og hans rolle i besættelsestiden, kommunistinterneringerne og Kommunistloven, Frikorps Danmark, 29. august 1943 samt forløbet omkring evakueringen af de danske jøder i oktober 1943. Forløbet sluttede før tid pga. sygdom.

Kernebegreber:
- Eksistensforsvar eller neutralitetsforsvar
- Samarbejdspolitikken
- Fredsbesættelse
- Rationering
- Modstandsbevægelsen
- Kollaboratører
- Retsopgøret
- Historiebrug

Fremstillingstekster:
- Bryld, Carl-Johan: Danmark-fra oldtid til nutid, s. 212-227
- ”Dilemmaspillet 9. april 1940”
- Olesen, Niels Wium (2012): ”Aktivistisk samarbejdspolitik under besættelsen”, danmarkshistorien.dk
- Bøgh, Louise Skovholm (2017): ”Kommunistinterneringerne under besættelsen, 1940-45”, danmarkshistorien.dk
- Johansen, Anders Hjorth (2012): De danske østfrontsfrivillige 1940-1945”, danmarkshistorien.dk
- Bøgh, Louise Skovholm (2017): ”Jødeaktionen og evakueringen af de danske jøder 1943” danmarkshistorien.dk

Dokumentarer:
- ”Store danskere: Erik Scavenius”, DR
- ”Historien om Danmark (9) – det svære demokrati”, DR.

Kilder:
- ”Bertel Dahlgaards beretning om Kanslergadeforliget 1933” (fortalt i 1950)
- ”Oprop!” (1940)
- Erik Scavenius’ erklæring ved tiltrædelsen som udenrigsminister 8. juli 1940
- Krigsministeriet om indtrædelse i Frikorps Danmark 8. juli 1941
- Statsminister Buhls antisabotagetale, 2. september 1942.
- Christmas Møllers sabotagetale, 6. september 1942.
- Tage Poulsen – ”Nedkastning af våben i måneskin 1944)
- Tabel over arbejdsløshed i Danmark 1928-1939.
- Tabel over den illegale presse i Danmark 1940-1945
- Tabel over industri- og jernbanesabotage 1940-1945.
- Tabel over nedkastede faldskærmsagenter i Danmark 1941-1945.
- Tabel over nedkastede containere til danske modtagergrupper 1941-1945

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Ungdomsoprøret

Forløb om de store brud, der kom til at definere det moderne Danmark. Vi har arbejdet med Danmarks placering i Verden under Den Kolde Krig. Men overskriften er ungdomsoprøret, da vi især har beskæftiget os med bruddet mellem generationerne. Herunder har vi haft særligt fokus på kvindekampen med følgende overskrifter:

- Seksualmoral - prævention eller manglen på sammes betydning.
- Kvinder på arbejdsmarkedet.
- Uddannelsesforhold.

Kernebegreber:
- Velfærdsstaten.
- Kvindebevægelse
- Teenager
- Studenteroprør
- Rindalisme

Litteratur:
Schroeder, Peter: "Det 20. århundredes danmarkshistorie" - side 140-154.

Dokumentar:
"Husker du? - Ungdomsoprøret"
"Historien om Danmark" afsnit 10.
”Christianias børn – skyggesiden af eventyret”.

Kilder:
- "Beretning om tilværelsen som enlig mor" (1947)
- Statistik - "Levendefødte børn fordelt efter nummer i søskendeflokken".
- "Huset på Christianshavn - afsnit 54 - Kvindens plads".
- Niels Skousen – ”68” (2002)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 1864

Forløbet har fokuseret på den stigende nationale vækkelse i Danmark op gennem 1800tallet. Der har ligget særlig vægt på den glidende udvikling fra nationalromantiske strømninger i kunsten og frem til, at de samme tanker tog form som politik i især den nationalliberale bevægelse. Som kulmination på udviklingen har klassen arbejdet med første og anden slesvigske krig som direkte konsekvens af blandt andet den nationalistiske tankegang. Som en del af arbejdet har klassen især beskæftiget sig med historiebrug og dyrkelsen af Danmarks fortid i 1800tallet – herunder ”opfindelsen” af vikingetiden som begreb.

Kernebegreber:
- National identitet
- Nationalisme som selvforsvar
- Nationalromantik
- Nationalliberalisme
- Historiebrug
- Helstat vs. nationalstat
- Enevælde
- Dansk demokrati

Litteratur:
"Danmark ved 1800tallets begyndelse" - fra danmarkshistorien.dk.
"Krigen i 1864" - fra danmarkshistorien.dk.
Nationalisme, krig og demokrati – Danmarkshistorien 1814-1864”, forlaget Gyldendal, 1999, s. 28-45.
Lotte Schou og Susanne Ørnstrøm: Danmark i verden – fortid nutid fremtid. Forlaget Columbus. 2014 s.78-79 og s.115-120.
Olaf Søndberg: Danmark i krig – fra nationale konflikter til international aktivisme. Systime 2012. s. 42-52

Dokumentar:
”Historien om Danmark - Grundloven, Folket og magten.”, DR
”DG Monrad – gal eller genial?”
”Krigen mod Danmark – slaget ved Dybbøl”.


Kilder:
- ”Kong Kristjan”, Johannes Ewald, 1779.
- ”Kær est du fødeland”, St. St. Blicher, 1814.
- "Der er et Yndigt Land" af Adam Oehlenschläger, 1819
- "Frederik 6.s svar på de liberale debattørers adresse - "Vi alene vide"" (1835)
- Orla Lehmann - Falstertalen (1841)
- Orla Lehmann - "Danmark til Ejderen" (1842)
- Maleri - Johan Thomas Lundbyes Efterårslandskab - Nationen som motiv (1847)
- Orla Lehmanns brev til hustruen Maria (brugt som eksempel på Ånden fra 48) (1848)
- Maleri - Elisabeth Jerichau – ”Mor Danmark” (1850)
- ”I Danmark er jeg født”, HC Andersen, 1850.
- Illustration: Lorenz Frölich: "Rigets modige forsvarer" (1855)
- "Statsrådets forhandlinger den 16. og 18. november 1863."
- "Engelsk depeche til Prøjsen" (17. december 1863)
- "Rømningen af Danevirke - artikler fra Fædrelandet" (1864)
- Maleri: Christen Dalgaard: "Thyra Danebod" (1869)
- Monrads beretning om 1864 (1880).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Danmark som slavenation


Danmark som slavenation

Forløb om Danmark som slavehandlende stat i perioden fra midten af 1600tallet og frem til salget af De Dansk-Vestindiske Øer i 1917. Fokus har ligget på tidens økonomiske og politiske tænkning, der lå til grund for opkøb af øer i Caribien og den omfattende handel med slaver. Samtidig så har der været arbejdet med fortællingen om Danmark som det første land, der forbød slavehandelen. Var det udtryk for humanisme, eller kan det forklares på anden vis? Til sidst har vi diskuteret, hvordan det vi som moderne danskere skal forholde os til vores forfædres synder.

Kernebegreber:
- Merkantilisme
- Trekantshandel
- "Det hvide guld" (sukker)
- Oplysningstiden
- Enevælde
- Menneskesyn
- Taksonomi

Fremstillingsteks:
Rikke Alberg Peters m. fl.: "Da Danmark var en slavenation - om slaveriet og De Vestindiske Øer fra 1600-tallet til nu" (2017). s. 1-60.

Podcast:
"Kraniebrud - Sig det med neger - racismens historie i Danmark".

Dokumentarer:
"Slavenation Danmark" 1, 2 og 3.
"Danmarks sorte samvittighed - undskyld eller..."
- Historien om Danmark - enevælde og oplysningstid (7)

Film:
"Viften" (2023)

Kilder:
- Om merkantilismen af Johann Heinrich Gottlob von Justi (ca. 1750)
- Oversigt over varer fra Skt. Thomas til København i perioden 1673-1676.
- Guvernør Jørgen Iversen om besværlige slaver (slutningen af 1600tallet)
- Gardelins reglement (1733)
- Johan Lorenz Carstens om plantageslaver (ca. 1740)
- Richard Haagensen - "Derfor skal de sorte være slaver" (1758)
- Billede - tværsnit af det engelske slaveskib "Brookes"
- Tabel fra danske slaveskibes last af slaver 1778-1782
- Skibsprotokol fra slaveskibet "Christiansborg" 1775.
- Andreas Riegelsen Bjørn om sine erfaringer med slavehandelen (1792)
- Forordning om negerhandelen, (16. marts 1792)
- Debatudsagn fra artikel i Jyllandsposten, 12. oktober 2016.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Fra 11. september til Irak

Forløbet har handlet om sammenhængene mellem terrorangrebet på World Trade Center i New York 11. september 2001 og Danmarks krigsdeltagelse i Irak og Afghanistan. Fokus har på den ene side især ligget på at forstå den nye sikkerhedspolitiske virkelighed efter murens fald og Den Kolde Krigs ophør. På den anden side har der været fokuseret på baggrunden og argumentationen for den danske krigsdeltagelse. Til sidst har klassen arbejdet med nogle af konsekvenserne af krigen for de deltagende soldater, og de konsekvenser krigen har haft for den nuværende indretning af det danske forsvar.

Kernebegreber:

- Historiens afslutning.
- Fredsdividenden.
- Territorialforsvar vs. indsatsstyrke.
- Radikalisering
- Masseødelæggelsesvåben.
- Regimeskifte.
- International terrorisme.
- Musketer-eden.

Fremstillingstekst:

- Søndberg, Olaf: "Danmark i krig: Fra nationale konflikter til international aktivisme", 2012, Systime, side 144-178.
- https://auinstallation47.cs.au.dk/open-online-course/lektioner/lektion-9-globale-tider-efter-1973/5-udenrigspolitik-fra-kold-krig-til-ny-europaeisk-og-global-uorden
- Meier, Jeppe Bæk og Østergaard, Rasmus Thestrup: "Krigens historie - fra krudrevolution til hybridkrig", 2017, Columbus, side 121-128-

Dokumentarer:
-  "Velkommen til Frontlinjen (afsnit 6 af 6)", DR. (2024)
-  "Dagen der ændrede Verden - 11. sep. 2001" (2011)
- "Krigskampagnen" (2013)
- "Hjemvendt" (2013)

Kilder:
- Al-Qaedas Fatwa fra 23. februar 1998
- Billede - "George Bush får nyheden om angrebet på World Trad Center", 2001.
- Blandede udsagn fra danske soldater i Afghanistan.
- "Anders Fogh Rasmussen - Hvad kan det nytte?" (26. marts 2003)
- "Anders Fogh Rasmussen - beslutningen om Irak - et år efter" (24. marts 2004)
- "Niels Thorsen og Kim Faber - Mod Danmarks deltagelse i krigen" 2004
- "Søren Mørch - Krigens meningsløshed" (2011).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Kina - Kejserrigets fald

Forløb om Kinas historie med fokus på den kinesiske kejsers fald. Der har været arbejdet med udviklingen, hvor Kina gik fra at være verdens klart førende nation målt på økonomi, innovation og kultur, til at man på relativt kort tid blev overhalet af de vestlige lande med England i spidsen. Her har vi arbejdet med Kinas isolationisme og det himmelske mandat som grundlag for den kinesiske kejsers magt.

Kernebegreber:
- Det himmelske mandat
- Det kinesiske embedsapparat
- Konfucianisme
- Gun boat diplomacy
- Industrialisering
- Imperialisme
- The scramble for China


Litteratur:
Nedergaard, Peter: "Kina - politik, økonomi og samfund", systime.
Kapitlet: "Kina som civilisation og stat".
Lex-artikel om det himmelske mandat.
Lex-artikel om Meiji-restaurationen.
Wiki-artikel om Nanjing-traktaten.

Dokumentarer:
"Bokseropstanden i Kina år 1900"
"Kina mellem triumf og kaos - kejsere"

Kilder:
Graf: ”historisk udvikling i BNP (1990 dollars) i udvalgte lande”
Graf: ”historisk udvikling i % af Verdens samlede BNP”
Graf: ”historisk udvikling i fordelingen af BNP mellem Verdens rigeste lande”
Statistik over og ruter for Englands eksport af opium til Kina 1700-1840
”Det himmelske mandat” (ca. 500 fvt.)
Kejser Qianlongs brev til kong George 3. af England 1793
”Kinesiske handelsrestriktioner” (ca. 1930)
Brev til Dronning Victoria fra kejserens kommisær Lin Zexu (1839)
”Uddrag af Nanjing-traktaten” (1842)
”Den kinesiske selvstyrkelsesbevægelse - Zeng Guofan og Li Hongzhang” (1871)
Maleri - "American progress" (manifest destiny) af John Gast (1872)
Bokserprotokollen 1901

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Dansk middelalder

Forløbet om dansk middelalder har haft fokus på overgangen fra vikingetid til middelalder i Danmark. Undervejs har vi arbejdet med alliancen mellem konge og kirken, og hvordan den bidrog til en begyndende statsbygning. I den forbindelse har vi undersøgt korstog som overordnet fænomen, samtidig med at vi konkret har arbejdet med Valdemar den Stores korstog mod Rügen (1169), der er blevet brugt til at undersøge hhv. kongens og kirkens motiver for at gå sammen i et korstog.  

Kernebegreber:
- Klansamfund
- Statsbygning
- Feudalsamfund
- Aflad
- Nøglemagt
- Korstog

Fremstillingstekst:
https://danmarkshistorien.lex.dk/Jyske_Lov_1241
Frederiksen, Peter, m. fl., ”Grundbog til Danmarkshistorien”, 2012, Systime, side 50-68.
https://faktalink.dk/emner/korstogene#forste-korstog
Danmarkshistorien.dk – kongerigets politiske udvikling.

Dokumentarer:
”Historien om Danmark – tidlig middelalder”
”1000 års tro – med tro skal land bygges”
”I krig for Danmark – korstog mod Øst”

Kilder:
- Pave Urbans korstogsprædiken (1095)
- Helmold – Rygens erobring (ca. 1170)
- ”Pave Alexander lykønsker Valdemar den Store med Rügens erobring” (ca. 1170)
- Saxo - Svantevits fald (starten af 1200tallet)
- Brev fra paven til ærkebiskop Sunesen i Lund (ca. 1206)
- Fortalen til Jyske Lov (1241)
- Maleri - Laurits Tuxen: "Arkonas indtagelse" (1894)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 De to Verdenskrige og nazismens fremvækst

Forløb om sammenhængene mellem Første og Anden Verdenskrig, hvor der har på den ene side har været fokus på baggrunden for krigsudbruddet i 1914:

- Verden af i går - La belle Epoque.
- Tysklands samling - hvad gjorde det ved magtbalancen i Europa.
- Stormagtsalliancer.
- Baggrunden for det romantiske krigssyn i årene op til krigsudbruddet.

På den anden side har der været fokus på krigens konsekvenser for Mellemkrigstiden i især Tyskland. Her har der været særligt fokus på:

- Versailles-freden.
- Hvem var skyld i krigen, og hvem måtte betale for krigen?
- 1930ernes økonomiske krise.
- Nazismens fremvækst.
- Remilitariseringen af Tyskland.

Kernebegreber:
- Industrialisering.
- Nationalisme som hhv. samlende og splittende kraft.
- Imperialisme
- Nationalsocialisme
- Kanslergadeforliget.
- Revanchisme.
- Autokrati

Litteratur:

”Overblik – Verdenshistorie i korte træk – De to verdenskrige”, side 157.
https://faktalink.dk/emner/1-verdenskrig#danmark
https://lex.dk/Versaillestraktaten
Frederiksen, Peter, ”Det tredje rige – fællesskab og forbrydelse”, side 24-33.
Olesen, Thorsten Borring og Nils Arne Sørensen, ”Verdenshistorie 2 fra 1750 til 1945”, side 226-232.

Dokumentar:
”Historien om Darnmark 9. – det svære demokrati”
”Den umulige fred (1918-1924)”
”Weimar – den første tyske republik”

Kilder:

- "George Clemenceaus tale" (1919)
- "Brockdorff-Rantzaus tale" (1919)
- ”Nazisternes 25-punktsprogram” (1920)
- Kort og tabeller over Tysklands udvikling 1933-39.
- Roman – ”Intet nyt fra Vestfronen”, Erich Maria Remarque (1929)
- Valgplakat – Hitler unsere letzte Hoffnung (1932)
- Plakat – ”Der Führer” (1930erne)
- Plakat – ”Bildnis der Führer” (1930erne)
- ”Nazismens fremvækst – uddrag af sociologisk undersøgelse af nazismens fremvækst” (1960erne)
- Kort – Nye grænser efter Versailles-freden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer