Holdet 2022 HI/e - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Skanderborg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jacob Bjørn Hansen, Mathias Strand
Hold 2022 HI/e (1e HI, 2e HI, 3e HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Lever arven fra grækerne?
Titel 2 Storbritannien som imperium
Titel 3 DHO: En god historie? (Hvidstengruppen)
Titel 4 Ideologiernes oprindelse
Titel 5 Oplysningstiden
Titel 6 Slaveriet i USA
Titel 7 Det moderne Kina
Titel 8 Den kolde krig
Titel 9 Vikingetiden og middelalderen
Titel 10 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Lever arven fra grækerne?

Forløbet vil undersøge følgende problemstillinger:
1. Hvordan bliver arven fra demokratiet brugt og forvaltet i det moderne Vesten?
2. Hvordan udviklede demokratiet og OL sig i det gamle Grækenland?
3. Hvordan bliver arven fra OL brugt og forvaltet i den moderne verden?

Undervisningsbeskrivelse:
For at kvalificere emnets nuværende relevans starter forløbet med stormen på kongressen i USA i 2021. Her har vi undersøgt, hvad der skete, hvordan det kunne ske og hvorfor det skete. Efter vi har samlet viden om stormen på kongressen og demokratiet i USA anno 2022, har vi foretaget en Fish Bowl, som er en klassedialog. Dialogen om demokratiet i USA anno 2022 skulle eleverne efterfølgende individuelt skriftligt reflektere over og aflevere.

Den næste del af forløbet handler om det antikke Grækenland med fokus på idéerne om demokrati, retorik og de olympiske lege. Vi har undersøgt forudsætningerne for at demokratiet kunne opstå. Vi har arbejdet med kontekstviden og analyseret udvalgte kilder med fokus på demokratiet.

Den sidste del af forløbet handler om, hvordan arven fra grækerne har levet og lever i det moderne Vesten med fokus på OL. Vi har undersøgt hvorfor OL genopstod i 1896 med fokus på Pierre Coubertin og IOC. Efterfølgende har vi arbejdet med Hitlers OL i 1936, hvor det moderne OL bruges propagandistisk. Efterfølgende har vi foretaget en eksamenstræningsøvelse. Her har eleverne fået udleveret et kildesæt om OL under den kolde krig med tråde frem til Black Lives Matter i 2020. Eleverne har besvaret problemstillinger med historiefaglige begreber og argumentation.

Forløbet rundes af med en klassedialog, der sætter fokus på politiseringen af OL i den moderne verden.

Forløbets dannelsesmæssige formål:
• Forløbet skal give eleverne viden og myndighed til at kunne indgå i en akademisk samtale om demokratiets tilstand i verden anno 2023.   
• Forløbet skal give eleverne retorisk medborgerskab, så de kan ytre deres holdning til demokratiet og dets udvikling.
• Forløbet ruster eleverne til at være kritiske medborgere med personlig myndighed i en kompleks verden med et utal af informationer og interesser.

Faglige mål
• Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• Politiske ideologer, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• Globalisering
• Historiefaglige teorier og metoder

Kernebegreber
• Klassisk kildekritik: herunder ophavssituation, fortolkning, motiv, tendens, troværdighed, udsagnsværdi.
• Historisk argumentation
• Forestillede fællesskaber


Fremstillinger og materialer anvendt i forløbet:
• Grundbogen i forløbet er: ”Vores verdenshistorie 1” skrevet af Peter Frederiksen. Udgivet på Forlaget Columbus i 2019. Side 22-43.
• Podcasten Dagen: ”Will Trump be great again?”: https://nyheder.tv2.dk/2022-11-08-podcast-will-trump-be-great-again
• DR – Explainer: “Demokratiets fald?”: https://www.dr.dk/nyheder/udland/usa-er-i-krise-men-hvad-er-gaaet-galt-i-verdens-aeldste-moderne-demokrati
• Dokumentar: “Capitol angrebet indefra: 4 timer der ændrede USA”: https://www.dr.dk/drtv/program/capitol_angrebet-indefra_-4-timer-der-aendrede-usa_278490
• DR-artikel: Debatten om valgsvindel fylder i det amerikanske demokrati: https://www.dr.dk/nyheder/udland/debatten-om-valgsvindel-fylder-i-det-amerikanske-midtvejsvalg-en-reel-trussel-mod-det#!/
• Klip fra retssalen med Brad Raffensberger under retssagen om 6. januar 2021.: https://www.youtube.com/watch?v=AbFc9T7KXA0
• Dokumentar: Hvordan grækerne ændrede verden
• Dokumentar: Hitlers olympiade
• ”Voksende bekymring for demokratiets tilstand” af Ulla Poulsen. Teksten er fra Kristeligt Dagblad. 26.01.20.
• ”For Kina er OL meget mere end sport. Det er et symbol på den nationale genrejsning” af Tanya Maria Møller Knudsen.  Teksten fra Information. 5. februar 2022.
• ”Åbningsceremonien” (OL i Sotji. Rusland 2014) af Stanis Elsborg. Teksten fra idrætshistorie.dk. 2017.
• ”Se godt på dette billede – det er et verdenshistorisk øjeblik” af Jonas Parello-Plesner. Teksten er fra Berlingske Tidende 7. februar 2023.

Kilder:
• Herodot: ”Om oraklet i Delfi”
• Aristoteles: ”Om slaven”
• Xenofon: ”Om kvinden”
• Perikles’ gravtale.
• Athenernes Statsforfatning
• Danmarks riges Grundlov, 1953. Kommenteret udgave.
• Pierre Coubertin om OL
• Nedenstående fem kilder (kildesæt) med fokus på OL under den kolde krig:
• Guldmedaljeoversigt ved sommer-OL for DDR, Vesttyskland og det genforenede Tyskland
• Forfatter Jana Hansels opvækst i bogen ”Zonenkinder”, 2002
• Redegørelse fra kulturminister Lise Østergaard om OL i Moskva, 1980.
• Folketingsdebat vedr. OL i Moskva, 1980.
• Foto af danske fodboldlandsholdsspillere, 2020
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Storbritannien som imperium

Fokus:
Forløbet har undersøgt grundlæggelsen af det britiske imperium og dets udvikling. Der har været fokus på forudsætningerne for imperialismen herunder briternes egen selvforståelse. Desuden har forløbet undersøgt hvilken rolle økonomiske, sproglige og kulturelle bevæggrunde har spillet for imperialismen. Der har desuden været et fokus på udvikling af indisk nationalisme. Efter at have haft fokus på Indien skiftede vi fokus til kolonikapløbet om Afrika. Her undersøgte vi briternes modus operandi, når et nyt land skulle koloniseres. Desuden undersøgte vi kapløbet mellem de forskellige europæiske kolonimagter.
• Den britiske union
• Forudsætningerne for grundlæggelsen af det britiske imperium
• National identitet
• Trekantshandlen
• Magtbalanceprincippet
• Pax Britannica
• Konservative (tories) og liberale (whigs)
• Hvid mands byrde
• Darwin og arternes oprindelse
• Socialdarwinisme
• Det Ostindiske Kompagni
• Sepoyopstanden
• Indisk nationalisme
• Imperier og kolonier
• Scramble for Africa
• Imperialisme

Kilder:
• Rule Britannia (1740). S. 169 i Frederiksen.
• The secret of England’s greatness (1863). Maleri af Thomas Barker. S. 178 i Frederiksen.
• Den hvide mands byrde (1899). Digt af Rudyard Kipling. S. 179 i Frederiksen.
• Lad kineserne få Afrika (1879). Af Francis Galton. S. 182 i Frederiksen.
• Uddrag fra Salomons leksikon (1890). S. 182 i Frederiksen.
• Sprog og uddannelse i Indien (1835) Af Thomas Macaulay. S. 187 i Frederiksen.
• Fordele og ulemper ved det engelske styre (1871). Tekst af Dadabhai Naoroji. S. 192 i Frederiksen.
• Behøver Tyskland kolonier? (1879). Tekst af Friedrich Fabri. S. 196 i Frederiksen.
• Aftalen med Lobengula (1888). Skrevet af Charles Donald Ruff mfl. S. 200 i Frederiksen.
• Lobengulas klage til dronning Victoria (1889). Skrevet af Lobengula. S. 201 i Frederiksen.
• Dronning Victorias svar til Lobengula (1889). S. 201 i Frederiksen.

Kernebegreber:
• Det funktionelle kildebegreb
• Fokus på at opstille og besvare problemstillinger
• Tendens
• Forestillede fællesskaber
• Statsdannelse, stat, nation og nationalisme
• Historisk billedanalyse
• Historisk argumentation

Kernestof:
• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Stats- og nationsdannelser
• Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• Globalisering
• Historiefaglige teorier og metoder

Litteratur:
• Peter Frederiksen: Vores verdens historie (kapitlet Imperialismens tidsalder. S.164-208
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 DHO: En god historie? (Hvidstengruppen)

En god historie?
I DHO-forløbet arbejdes overordnet set med en besvarelse af spørgsmålet: Hvilke dilemmaer kan opstå, når man filmatiserer historiske begivenheder?
For at besvare dette spørgsmål tages udgangspunkt i modstandskampen og bevægelsen i Danmark under 2. verdenskrig samt spillefilmen ”Hvidstengruppen” fra 2012, hvor der er fokus på, hvorledes filmen fremstiller de danske modstandsfolk.

Eleverne besvarer individuelt opgaveformuleringen:

Giv en redegørelse for besættelsen af Danmark 1940-1945 med særlig vægt på samarbejdspolitikken og modstandskampen. Definer kort begrebet historiebrug.

Giv en danskfaglig analyse af udvalgte scener i spillefilmen Hvidstengruppen (2012) med særlig fokus på fremstillingen af de danske modstandsfolk. Analysen af filmens fremstilling sammenlignes med en historiefaglig analyse af den danske modstandskamp under besættelsen.
Vurder med afsæt i redegørelsen og analysen, hvad filmen bruger historien om Hvidstengruppen til. Diskuter i forlængelse heraf de problemstillinger, der er forbundet med filmatiseringen af historiske begivenheder.

Dansk:
I danskdelen af forløbet fokuseres på personkarakteristik af udvalgte personer samt filmisk næranalyse af dele af filmen. Derudover præsenteres eleverne for forskellige holdninger til fordele og ulemper ved at lave historiske film. Til dette læser eleverne udvalgte artikler.

Materiale i dansk:
Poul Henningsen og Kjeld Abell, 1940: Man binder os på mund og hånd
Morten Nielsen, 1944: Høstdigt
Peter Schepelern, 2007, ”Filmenes Vingesus” i Filmmagasinet EKKO, 6. november 2007
Linda Corfitz Jensen, 2019, ”Historiske film skævvrider vores syn på den virkelige historie,” i Kristeligt Dagblad, 10. januar 2019
Claus Rosenkrantz Hansen, 2011, ”Glansbilleder fra besættelsestiden,” i Videnskab.dk 29. januar 2011
Marte Dæhlen, 2021, ”Netflix og fiktion vinder over historiebøgerne: Vi husker det, vi ser, bedre end det, vi læser,” i Videnskab.dk den 2. januar 2021

Historie:
I historiefaget belyses forløbet op til besættelsen, samarbejdspolitikken og modstandskampen. Af aspekter ved modstandskampen belyses især modstandsfolkene og deres motiver, samt modstandskampens dilemmaer og betydning. Videre belyses også eftertidens tolkning af besættelsen og modstandskampen.

Kernebegreber
• besættelsestid
• samarbejdspolitik og samlingsregering
• aktiv og passiv modstandskamp
• motiver og dilemmaer
• historiebevidsthed
• historiebrug

Materiale i historie:

Litteratur
• Fredriksen, Peter (2012): Vores Danmarkshistorie. Columbus
• Hassing, Anders og Christian Vollmond (2014): Fra fortid til historie. Columbus
• Sørensen, Jakob (2019): Modstandsbevægelsen. Systime

Dokumentarer
• Refsbo, Ole (2013): Modstandskampens sidste vidner. DRKultur
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Ideologiernes oprindelse

Forløbet har undersøgt de store ideologiers oprindelse. Forløbet startede med udgangspunkt i spillefilmen ’Den unge Karl Marx’ fra 2017, hvor vi undersøgte og diskuterede forskellige anmelderes syn på filmen. Herefter undersøgte forløbet liberalismens, marxismens, konservatismens og nazismens ophavsmænd og arnesteder. I forløbet har der desuden været fokus på et materialistisk og idealistisk historiesyn. Forløbet sluttede af med en skriftlig prøve med pen og papir.

Fremstillingstekster:
Vores verdenshistorie 2. Peter Frederiksen. Siderne 108-127. Forlaget Columbus. 2020.
Ideologiernes kamp. Siden: ”Nazismens ideologi og organismetanken”. Peter Frederiksen. Systime. 2024. Tilgængelig på følgende link: https://ideologi.systime.dk/?id=180&L=0

Kilder:
Adam Smith om markedsøkonomi (s. 114)
Adam Smith om statens opgaver (s. 115)
Det kommunistiske manifest, uddrag (s. 120)
Anthon Mundberg om reformsocialismens vej (s. 122)
John Stuart Mill om statsmagtens ansvar (s. 123)
Edmund Burke ”Om at reformere for at bevare” (s. 125)

Andre materialer:
Den unge Karl Marx. Spillefilm fra 2017.
Anmeldelse: En marxist, en kapitalist og en filmkritiker anmelder Den unge Karl Marx. Dagbladet Information. 2017.

Begreber:
Marxisme
Socialisme
Liberalisme
Kapitalisme
Reformsocialisme
Socialliberalisme
Konservatisme
Nazisme
Proletariat
Bourgeoisi
Revolution
Privat ejendomsret
Det kommunistiske manifest
Den industrielle revolution
Idealistisk historiesyn
Materialistisk historiesyn
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Oplysningstiden

I forløbet ”Oplysningstiden – Revolutionernes kraft” har vi haft fokus på Frankrig, England og USA i perioden fra 1600-1800-tallet. Vi har arbejdet med både at forstå udviklingen i de enkelte lande, men også landenes parallelle udvikling. Centrale begivenheder i forløbet har været Den Franske Revolution, Uafhængighedserklæringen i USA og den amerikanske uafhængighedskrig samt den industrielle revolution og de centrale opfindelser herfra. Vi var på ekskursion og se den nye spillefilm om Napoleon. Herefter arbejdede vi med Napoleons regeringstid og den voksende nationalliberalisme i første halvdel af 1800-tallet. Her undersøgte vi både udviklingerne i Frankrig, Tyskland og Danmark.

Fremstillinger:
Frederiksen, Peter. 2019. ”Oplysningstiden: Revolutionernes kraft” i Vores Verdenshistorie 2, s.62-107. København: Columbus.
Bryld, Carl-Johan. 2023. ”Verden før 1914 – i dansk perspektiv”. Kapitlerne: ”Fra republik til kejserdømme 1792-1814”,  ”Reaktion og restauration 1814-1830”,  ”Revolution på ny – 1830 og 1848” og ”Nationalliberalismen”.

Kilder:
Gud skaber konger af den franske biskop Bénigne Bossuet (1627-1704) i Frederiksen 2019, s. 67
Uddrag om kongens brevspioner fra hertug Louis de Rouroys (1675-1755) erindringer fra 1740, i Frederiksen 2019, s. 69
Uddrag om kongens morgenkur fra hertug Louis de Rouroys (1675-1755) erindringer fra 1740 i Frederiksen 2019, s. 70
Fabriksregler fra Whittaker & Sons, Waterfoof Mills, 1851, i Frederiksen 2019, s. 79
"Børnearbejde" i Frederiksen 2019, s. 81
Brev fra Bostons borgerkomité (1774) i Frederiksen 2019, s. 87
Kongens bekendtgørelse om at undertrykke oprør (1775) i Frederiksen 2019, s. 86
"Uafhængighedserklæringen" i Frederiksen 2019, s. 88
"Uddrag af Menneskerettighedserklæringen" i Frederiksen 2019, s. 97
"Vi bønfalder deres Majestæt" i Frederiksen 2019, s. 99
"Erklæring om kvindens og borgerindens rettigheder" i Frederiksen 2019, s. 100
"Mary Wollstonecraft om kvinders rettigheder" i Frederiksen 2019, s. 101
”Til den Tyske Nation ”, Johann Gotlieb Fichte, 1806, i Bryld 2023.

Andre materialer:
”En kongedrøm”. Dokumentar om Ludvig 14. bygning af Versailles. 2014.
"Napoleon". Spillefilm fra 2023.
”Kampen om historien: Napoleon – mellem fiktion og virkelighed”. Podcast fra DR. 2023.

Teori og metode:
Diskursanalyse

Begreber:
Den industrielle revolution
Enevælde
Stat
Religionsfrihed
Den amerikanske revolution
Oplysningsfilosofi (Montesquieu, Locke, Rousseau, Voltaire, Franklin)
Den franske revolution
Kvindernes kamp i den franske revolution
Nationalforsamlingen
Rædselsherredømmet
Konservatisme
Napoleon
Wienerkongressen
Nationalliberalisme
Revolutioner i 1848
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Slaveriet i USA

Fokus:
Forløbet har haft fokus på slaveriet i USA fra perioden omkring uafhængighedserklæringen og frem til tiden umiddelbart efter borgerkrigens afslutning. Der har været fokus på de slavegjorte afroamerikaneres levevilkår samt samfundsopbygningerne i nord- og sydstaterne. I forløbet har vi været omkring nordstaterne og sydstaternes argumentation for slaveriet. Vi har undersøgt kristendommens rolle som argument blandt sydstaterne og abolitionisterne. Vi har undersøgt Black Codes efter borgerkrigens ophør. Slutteligt har vi undersøgt The Lost Cause og sydstatsstatuernes betydning.

I forløbet har vi lavet en eksamensøvelse hvor eleverne individuelt skulle udarbejde og besvare problemstillingerne til et kildesæt omhandlende de slavegjortes levevilkår i tiden op til borgerkrigen.


Indholdsbegreber:
• Uafhængighedserklæringen
• Den amerikanske forfatning
• Magtens tredeling (Montesquieu)
• Oplysningstanker
• Samfundssystemerne i syd- og nordstaterne
• De slavegjortes levevilkår
• Kristendom og slaveri
• Abraham Lincoln
• Den amerikanske borgerkrig
• Black Codes
• The Lost Cause
• Robert E. Lee

Metodebegreber:
• Kildekritik (Historielærerens øvelsesbog s. 56-59)

Fremstillingstekster:
• ’Fra europæiske kolonier til amerikansk føderation’. Hansen & Sindberg. 2024. https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=121
• ’Den amerikanske forfatning’ fra bogen Det moderne USA. Forbillede eller skræmmebillede? https://detmoderneusa.systime.dk/?id=170
• ’Kampen om slaveriet’. USA’s tilblivelse. Meier & Østergaard. 2024. Tilgængelig på dette link: https://usastilblivelse.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=160
• Kristendom, slaveri og abolitionisme. https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=276
• Kampen om USA’s tilblivelse. https://usastilblivelse.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=163
• Abraham Lincoln – Racist eller befrier? https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=338
• Borgerkrigen. USA – politik, økonomi, samfund. https://usasamfund.systime.dk/?id=132
• ‘Genopbygningspolitikken og slaveriet’. USA’s tilblivelse. Meier & Østergaard. 2024.  https://usastilblivelse.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=233
• The Lost Cause. USA’s tilblivelse. Meier & Østergaard. 2024.  https://usastilblivelse.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=169
•       En statue i Charlottesville. USA's tilblivelse. Meier & Østergaard. 2024. https://usastilblivelse.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=165

Kilder:
• Uafhængighedserklæringen, 1776. Allan Ahle, Den amerikanske borgerkrig, 2001, s. 17-19.
• Den amerikanske forfatning, 1787.
• Statistisk materiale om slaveriet 1800-1865.
• Cotton Mather: The Negro Christianized (1706). https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/index.php?id=276&L=0
• Bibelen om slaveri: Det Gamle Testamente, 3. mosebog, kapitel 25, vers 44-46. Bibelselskabets autoriserede oversættelse af Bibelen, 1992 & Det Nye Testamente, 1. Timotheusbrev, kapitel 6, vers 1-2. Bibelselskabets autoriserede oversættelse af Bibelen, 1992.
• Sir Charles Lyell om slaveriet (1849). Allan Ahle: Den amerikanske borgerkrig. 2001-2012. Systime. S. 34-36.
• George Fitzhugh argues that slavery is better than liberty and equality (1854). George Fitzhugh, Sociology for the South, or Failure of Free Society (Richmond: 1854). S. 226, 230-231, 244-246.
• Joseph Holt Ingraham: En Yankee i sydvest. 1835. Joseph Holt Ingraham: The South-West by a Yankee, 1835, s. 247-56. https://guga.gyldendal.dk/Gymnasium/slaveriet/USA_foer_borgerkrig/19.aspx
• Lov om forbud mod at lære slaver a læse og beskrive. Hemmersam og Kristoffersen: USA før borgerkrigen. 1977. Munksgaard.
• Narrative of the Life of Frederick Douglass (1845). Uddrag. 1997:. Dell.
• Abraham Lincoln i privat brev til sin ven Joshau Speed, 1855. Abraham Lincoln: Letter to Joshua Speed, August 24, 1855. Abraham Lincoln Online, Speaches and Writings, abrahamlincolnonline.org. Oversat af Andreas Sindberg.
• Abraham Lincoln i offentlig debat med Steven Douglass, 1858. Abraham Lincoln: First Debate: Ottawa, Illinois, August 21, 1858. National Park Service, nps.gov. 10. april 2015. Oversat af Andreas Sindberg. https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=338
• Black Codes, 1865. Black Codes for St. Landrys amt i Louisiana, 1865. Erik A. Hansen: Negeren I USA. Gyldendal, 1976.

Dokumentarfilm:
• Slaveriets tidsalder, 2017. https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=0&page=1&pageSize=6&search=Serietitel:De%20sorte%20amerikaneres%20historie&orderby=title&SearchID=d5def778-a425-40ee-8fc7-a3f65b0149e3&index=6
• USA’s historie - afsnit 4 (The Story of US), 2011. https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=50&search=usas%20historie&orderby=title&SearchID=af13631c-8921-4a99-baae-d1be53c28d9e&index=47

Spillefilm:
• 12 Years a Slave (2013)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Det moderne Kina

Forløbet undersøger følgende problemstillinger:
1. Hvordan har den kinesiske økonomi udviklet sig fra kommunisternes magtovertagelse i 1949 til i dag?
2. Hvordan har persondyrkelsen af statsoverhovedet udviklet sig fra Mao Zedong til Xi Jinping?
3. Hvordan og hvorfor bruger den kinesiske regering erindringspolitik til at styre den kollektive erindring i Kina?

Forløbet starter ved kommunistpartiets magtovertagelse i 1949. Her får eleverne kontekstviden om Mao Zedong og hans regeringstid med planøkonomi og politiske kampagner. I forløbet har eleverne skrevet ’Historieopgave’. Her har eleverne to hele skoledage til at fordybe sig i et historisk emne. I historieopgaven har eleverne selvstændigt opstillet og besvaret problemstillinger. Kilderne har omhandlet kommunistpartiet i Kinas lederskab ved at foretage en komparation mellem Mao Zedong og Xi Jinping. Derefter har forløbet undersøgt åbningen af den kinesiske økonomi, der starter med Deng Xiaoping og løber frem til Xi Jinping. Til slut har forløbet haft et fokus på erindringshistorie og styringen af den kollektive erindring i forbindelse med studenteroprøret i 1989. Som afslutning er forløbet blevet rundet af med et fokus på Xi Jinpings vision for Kina anno 2023.

Fremstillingstekster:
Grundbogen i forløbet er ”Kina – temaer i moderne kinesisk historie” skrevet af Lene Sønderby, Christian Nielsen og Signe Lang Holmgaard. Udgivet forlaget Systime i 2022. Tilgængelig på: https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk. Fra grundbogen er anvendt bogens del 5: Kinas moderne historie 1949 til i dag. Der er tale om følgende kapitler: Folkerepublikken Kina grundlægges, politiske kampagner, kulturrevolutionen 1966-1976, Anden generation: Deng Xiaoping, demokratibevægelser, femte generation: Xi Jinping. Desuden har vi brugt temasiden: ”Rollemodeller og personkult” og "Temaer i moderne kinesisk historie"

Teori:
Kapitel 1 ”Erindringshistorie – en teoretisk ramme” i i-bogen ’Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel’. Kristian Iversen og Ulla Nedergård Pedersen. Forlaget Columbus. 2020.

Kilder
Uddrag af Kinas forfatning, 2018
Facebookopslag: Xi Jinping på cykeltur med datteren
Xu Zhangran: Vores nuværende frygt og håb, 2018.
Appendiks til bogen The Governance of China, 2014
Fotografi af fejringen af 70-års jubilæet for Folkerepublikken Kina, 2019.
Deng Xiaopings tale den 9. juni 1989 om studenterdemonstrationen
Øjenvidneberetning fra studenteroprøret af journalist Mette Holm. Ukendt nedskrivningstidspunkt.
Billede af statuen "Skammes søjle".

Andre materialer:
"Opbygningen af Mao" (dokumentar på mitcfu).
"Beijing 1989" (dokumentar på mitcfu).
"Verden ifølge Xi Jinping" (dokumentar på mitcfu).

Kernebegreber:
Klassisk kildekritik, herunder ophavssituation, tolkning, motiv, tendens.
Historisk billedanalyse
Erindringshistorie: kollektiv erindring, autobiografisk erindring, erindringsfællesskaber, erindringssteder, opfundne traditioner, forestillede fællesskaber, erindringspolitik
Jernrisskålen
Kommunisme
Planøkonomi
Etbarnspolitik
Reformpolitik
Kulturrevolutionen
Studenteroprøret
International kritik af Kina
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Den kolde krig

I dette forløb har vi arbejdet med Den kolde krig primært i Europa, men også med korte perspektiveringer til Den kolde krige enkelte andre steder (herunder Cuba).
I forløbet har vi arbejdet med Den kolde krig fra dens udbrud til dens afslutning og også indgående med perioden efterfølgende. I forhold til Den kolde krigs afslutning har vi arbejdet med struktur-aktør-forklaringer I forhold til udviklingen efter Den kolde krig har vi arbejdet grundigt med forholdet mellem Rusland og Vesten i dag og Ukrainekrigen. Vi har i forløbet arbejdet med historiebrug og erindringsstedsanalyse. I forløbet har vi arbejdet med et afsnit fra tv-serien The Queen’s Gambit som udtryk for forholdet til Den kolde krig i dag i USA.

Begreber og vigtige punkter:
Den kolde krigs begyndelse
Planøkonomi
Markedsøkonomi
Folkedemokrati
Demokratisk flerpartisystem
Bresjnevdoktrinen
Ungarnopstanden
Foråret i Prag
Berlinmurens opførelse og fald
Kommunismens sammenbrud
Ukrainekrigen
Erindringsstedsanalyse
Historiebrug
Cubakrisen
Inddæmningspolitikken (Nato, Marshallhjælpen og Trumandoktrinen)
Warszawapagten
Afstalinisering

Alt materialet findes enten på Lectio eller i Praxisbogen ’På sporet af Den kolde krig’, Strand, 2024
Materiale:
På sporet af Den kolde krig, Strand, 2024, s. 7-13, 22-29, 34-41, 48-53, 60-66, 74-81, 86-93, 100-106, 112-119.
Fortolkninger af ansvaret for Den kolde krig, s. 85 i På sporet af Den kolde krig

Kilder (hvor ikke andet er angivet er kilderne fra På sporet af Den kolde krig)
Jerntæppetalen, Churchill, 1946,
Trumandoktrinen, Truman, 1947
Tale ved Kominforms grundlæggelse, Zdjanov, 1947
Tabel over flygtninge fra Øst til Vest
Breznjevdoktrinen, Brezjnev, 1968
Bruttonationalprodukt pr indbygger i USA og Sovjetunionen
Bruttonationalprodukt pr. indbygger i Østeuropa og Vesteuropa
Top 10% income share: Russia vs USA
Gini index
Det onde imperium, Reagan, 1983
Om forholdet til USA, Andropov, 1983
Tale til den franske nationalforsamling, Gorbatjov, 1985
Manden der lukkedes og slukkede for kommunismen og den kolde krig er død, Poulsen, 2023
Uddrag af Putins tale om Ukraine, 2022 (kort uddrag på s. 163)
Bidens tale om Ukraine, 2022, (kort uddrag på s. 163)
Jeg er nationalkonservativ, Krarup, 2023 (kort uddrag på s. 163)
(På Lectio) The Queen’s Gambit Is a Merciless Takedown of Hollywood Anti-Communism, Rahimi, 2021

Film:
A Queen’s Gambit, sæson 1, episode 7
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Vikingetiden og middelalderen

Vikingetiden og middelalderen
I dette forløb har vi primært arbejdet med vikingetiden i et dansk perspektiv, men også inddraget den bredere europæiske middelalder. Vi har arbejdet med det danske vikingesamfund, dets politiske og sociale struktur, befolkning og især religion. I den forbindelse har vi især kigget på skiftet fra nordisk religion til kristendommen. Vi har derudover arbejdet med vikingetogterne og vikingetiden i dansk og europæisk sammenhæng. I forløbet har vi også arbejdet med det funktionelle kildebegreb, erindringsstedsanalyse og historiebrug.
Begreber og vigtige punkter:
Historiebrug
Erindringsstedsanalyse
Det funktionelle kildebegreb
Religionsskiftet
Vikingetogter
Kongemagt
Sociale strukturer
Europæisk middelalder

Fremstillingsmateriale:
Fra Danmarkshistorien.dk
- Vikingetiden, introduktion
- Historiebrug af vikingetiden (eksempler), fra Danmarkshistorien.dk
- Vikingetidens afslutning, Danmarkshistorien.dk
Uddrag fra Nationalmuseets udstillingsmateriale ’Viking’
- Vikingetogter
- Vikingernes samfund
Uddrag af tekster fra Nationalmuseets hjemmeside om Vikingetiden
- Vikingernes gamle tro
- Kristendommen kom til Danmark
- Om vikingetiden
- Overgang til kristendommen
Jellingmysteriet, Weekendavisen, 2013
Kønsroller i vikingetiden, fra Lex – Danmarks Nationalleksikon
Vikingernes lange rejse fra banditter til nationalhelte og souvenirs, Mikkelsen, Kristeligt Dagblad, 2018

Kilder:
Årbøgerne fra St Bertin-Klostret, 841-866
Saksernes historie, Widukind om Haralds dåb, 967-1004
Jellingemonumenterne (som kilde til religionsskiftet)
Jellingestenen (som kilde til erindringsstedsanalyse)
Arkæolog: Måske var vikingekvinder slet ikke så frigjorte og selvstændige, som mange tror i dag, Lyng, Kristeligt Dagblad, 2023
Sværdslag på kranium beviser, at kvinder var krigere i vikingetiden, Jensen, Kristeligt Dagblad, 2019

Film/videoer:
Vikings, sæson 1, afsnit 2 (The Wrath of the Norsemen)
Video om vikingesamfundet: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/vikingerne-kort-fortalt#!/
Derfor ved vi meget mindre om nordisk mytologi, end du tror https://videnskab.dk/kultur-samfund/derfor-ved-vi-meget-mindre-om-nordisk-mytologi-end-du-tror/
Video om menneskeofringer https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/tro-og-magi-doed-og-ritual/menneskeofringer/
Gåden om Odin, DR.TV, afsnit 2 og 3
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Kronologiforløb

Kronologiforløbet har skabt et overblik over de gennemførte forløb. Eleverne har lavet præsentationer af de forskellige forløbs kontekst, centrale kilder og aktører. De har skullet undersøge brud og kontinuitet. Hver gruppe har været ansvarlig for ét forløb, hvorefter de har fremlagt for resten af klassen.

Eleverne har lavet et individuelt eksamensoplæg, hvor de har opstillet og besvaret en problemstilling, som er blevet afleveret i Microsoft Stream som en videoaflevering.

Fokus:
- Brud og kontinuitet
- Periodiseringsprincipper
- Historiebrug
- Problemstillinger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer