Holdet 2022 HI/f - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Skanderborg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Kasper Bjørnlund, Louise Bøgh Larsen
Hold 2022 HI/f (1f HI, 2f HI, 3f HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Tidsrejsen
Titel 2 Besættelsen
Titel 3 11. september og DKs krig i Irak og Afghanistan
Titel 4 Dansk Middelalder
Titel 5 Antikken - Den romerske republik
Titel 6 De to Verdenskrige og Nazismens fremvækst
Titel 7 Kina - kejserrigets fald
Titel 8 Danmark som slavenation
Titel 9 Ungdomsoprøret

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Tidsrejsen

Forløbet fungerer som en introduktion til historiefaget og tager afsæt i elevernes eget liv og den samtid, som de lever i. Med udgangspunkt i spørgsmålet: ”hvad er det gode liv?”, har vi undersøgt, hvilke idealer og normer om det gode liv, der har eksisteret på forskellige udvalgte nedslag i Danmarks- og verdenshistorien. Vi begyndte vores undersøgelse med at finde ud af, hvordan det gode (ungdoms)liv aktuelt ser ud, og hvilke faktorer, der skaber vores idealer og sætter dem under pres. Derefter har vi kigget på idealet om det gode liv i Danmark i henholdsvis 1970’erne og 1950’erne. Efterfølgende bredte vores undersøgelse sig ud fra Danmarks grænser, og vi undersøgte idealer om det gode liv i 1930’erne og 1940’ernes Tyskland, i Oplysningstiden, i Middelalderen og slutteligt i Oldtidens Grækenland. Forløbet har derfor også fungeret som en art lange-linje-forløb, hvor nogle af de større verdenshistoriske perioder har været sat under lup. Eleverne har øvet sig i at læse kilder og i at formidle deres historiske viden både mundtligt og skriftligt.

Kilder:
- Hansen, Nils Gunder (2020): ”Drejebogen for den unge lykke”, Kristeligt Dagblad 30.5
- Pedersen, Mikkel Ballegaard (2015): ”Jeg vil hellere være en del af ’generation præstation’ end ’generation uambitiøs”, Politiken 9.1
- Elsborg, Melissa (2014): ”Gymnasieelev: Der står ’konkurrencestat’ på mit skoleskema”, Politiken 15.3
- Røde Mor (1976): ”Ta’ på landet”, sang
- Gallup (1979): ”Er en lussing ’på rette sted’ god latin?”
- Se og Hør (1979): ”Slår I jeres børn?”
- Golbæk, Olga (1952): ”Teen-age: Vejledning i skønhedspleje, intim hygiejne, personlighed m.m.”, uddrag
- Filmplakat: ”Farlig ungdom” (1953)
- Gallup (1960): ”Har ungdommen for løse tøjler?”
- NSDAP (1920) 25-punkts programmet, uddrag
- Hitler, Adolf (1925): ”Mein Kampf”, uddrag
- ”Der weg des gleichgeschalteten staatsbürgers” (1942)
- Tysk plakat (ca. 1938)
- Immanuel Kant (1784): ”Besvarelse af spørgsmålet: Hvad er oplysning?”
- Montesquieu (1748): ”Om lovens ånd”
- Perikles’ gravtale


Fremstillingstekster/baggrundsviden:
- Jørgensen, Anders Lagoni (2012): ”Teenagere i efterkrigstiden: Musik, film og idoler”, danmarkshistorien.dk
- Christensen, Nanna (2012): ”Teenagere i efterkrigstiden: Mode og identitet”, danmarkshistorien.dk
- Nationalmuseet (u.å): ”Oplysningstiden”
- Danielsen, Kim Beck og Sanne Stemann Knudsen (2011): ”Middelalderen – historie, religion, litteratur og kunst, Systime, udvalgte sider


Dokumentarer:
- ”Guldkorn: Danmark i 1970’erne”, DR
- ”Hitlers børn: Uddannelse”, DR
- ”Hitlers børn: Hengivelse”, DR, uddrag
- ”Historien om Danmark: Oplysningstiden”, DR, uddrag
- ”Antikkens storbyer: Athen”, DR, uddrag


Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Besættelsen

Forløbet om Danmarks besættelse 1940-45 har fungeret som optakt til elevernes DHO-forløb. I forløbet er vi dykket ned i forskellige aspekter af besættelsesårene, og vi har især haft fokus på at forstå de vilkår, hvorunder samarbejdspolitikken fungerede, heriblandt de politiske indrømmelser, som regeringen måtte give og de dilemmaer, som de stod over for. Vi har undersøgt 9. april 1940, opstarten af samarbejdspolitikken, Scavenius’ 8- juli-erklæring og hans rolle i besættelsestiden, kommunistinterneringerne og Kommunistloven, Frikorps Danmark, 29. august 1943 samt forløbet omkring evakueringen af de danske jøder i oktober 1943. Forløbet sluttede før tid pga. sygdom.

Kernebegreber:
- Eksistensforsvar eller neutralitetsforsvar
- Samarbejdspolitikken
- Fredsbesættelse
- Rationering
- Modstandsbevægelsen
- Kollaboratører
- Retsopgøret
- Historiebrug

Fremstillingstekster:
- Bryld, Carl-Johan: Danmark-fra oldtid til nutid, s. 212-227
- ”Dilemmaspillet 9. april 1940”
- Olesen, Niels Wium (2012): ”Aktivistisk samarbejdspolitik under besættelsen”, danmarkshistorien.dk
- Bøgh, Louise Skovholm (2017): ”Kommunistinterneringerne under besættelsen, 1940-45”, danmarkshistorien.dk
- Johansen, Anders Hjorth (2012): De danske østfrontsfrivillige 1940-1945”, danmarkshistorien.dk
- Bøgh, Louise Skovholm (2017): ”Jødeaktionen og evakueringen af de danske jøder 1943” danmarkshistorien.dk

Dokumentarer:
- ”Store danskere: Erik Scavenius”, DR
- ”Historien om Danmark (9) – det svære demokrati”, DR.

Kilder:
- ”Bertel Dahlgaards beretning om Kanslergadeforliget 1933” (fortalt i 1950)
- ”Oprop!” (1940)
- Erik Scavenius’ erklæring ved tiltrædelsen som udenrigsminister 8. juli 1940
- Krigsministeriet om indtrædelse i Frikorps Danmark 8. juli 1941
- Statsminister Buhls antisabotagetale, 2. september 1942.
- Christmas Møllers sabotagetale, 6. september 1942.
- Tage Poulsen – ”Nedkastning af våben i måneskin 1944)
- Tabel over arbejdsløshed i Danmark 1928-1939.
- Tabel over den illegale presse i Danmark 1940-1945
- Tabel over industri- og jernbanesabotage 1940-1945.
- Tabel over nedkastede faldskærmsagenter i Danmark 1941-1945.
- Tabel over nedkastede containere til danske modtagergrupper 1941-1945

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 11. september og DKs krig i Irak og Afghanistan

Forløbet har handlet om sammenhængene mellem terrorangrebet på World Trade Center i New York 11. september 2001 og Danmarks krigsdeltagelse i Irak og Afghanistan. Fokus har på den ene side især ligget på at forstå den nye sikkerhedspolitiske virkelighed efter murens fald og Den Kolde Krigs ophør. På den anden side har der været fokuseret på baggrunden og argumentationen for den danske krigsdeltagelse. Til sidst har klassen arbejdet med nogle af konsekvenserne af krigen for de deltagende soldater, og de konsekvenser krigen har haft for den nuværende indretning af det danske forsvar.

Kernebegreber:

- Historiens afslutning.
- Fredsdividenden.
- Territorialforsvar vs. indsatsstyrke.
- Radikalisering
- Masseødelæggelsesvåben.
- Regimeskifte.
- International terrorisme.
- Musketer-eden.

Fremstillingstekst:

- Søndberg, Olaf: "Danmark i krig: Fra nationale konflikter til international aktivisme", 2012, Systime, side 144-178.
- https://auinstallation47.cs.au.dk/open-online-course/lektioner/lektion-9-globale-tider-efter-1973/5-udenrigspolitik-fra-kold-krig-til-ny-europaeisk-og-global-uorden
- Meier, Jeppe Bæk og Østergaard, Rasmus Thestrup: "Krigens historie - fra krudrevolution til hybridkrig", 2017, Columbus, side 121-128-

Dokumentarer:
-  "Velkommen til Frontlinjen (afsnit 6 af 6)", DR. (2024)
-  "Dagen der ændrede Verden - 11. sep. 2001" (2011)
- "Krigskampagnen" (2013)
- "Hjemvendt" (2013)

Kilder:
- Al-Qaedas Fatwa fra 23. februar 1998
- Billede - "George Bush får nyheden om angrebet på World Trad Center", 2001.
- Blandede udsagn fra danske soldater i Afghanistan.
- "Anders Fogh Rasmussen - Hvad kan det nytte?" (26. marts 2003)
- "Anders Fogh Rasmussen - beslutningen om Irak - et år efter" (24. marts 2004)
- "Niels Thorsen og Kim Faber - Mod Danmarks deltagelse i krigen" 2004
- "Søren Mørch - Krigens meningsløshed" (2011).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Dansk Middelalder

Forløbet om dansk middelalder har haft fokus på overgangen fra vikingetid til middelalder i Danmark. Undervejs har vi arbejdet med alliancen mellem konge og kirken, og hvordan den bidrog til en begyndende statsbygning. I den forbindelse har vi undersøgt korstog som overordnet fænomen, samtidig med at vi konkret har arbejdet med Valdemar den Stores korstog mod Rügen (1169), der er blevet brugt til at undersøge hhv. kongens og kirkens motiver for at gå sammen i et korstog.  

Kernebegreber:
- Klansamfund
- Statsbygning
- Feudalsamfund
- Aflad
- Nøglemagt
- Korstog
- Historiebrug

Dokumentarer:
”Historien om Danmark – tidlig middelalder”
”1000 års tro – med tro skal land bygges”
”I krig for Danmark – korstog mod Øst”

Kilder:
- Pave Urbans korstogsprædiken (1095)
- Helmold – Rygens erobring (ca. 1170)
- ”Pave Alexander lyønsker Valdemar den Store med Rügens erobring” (ca. 1170)
- Saxo - Svantevits fald (starten af 1200tallet)
- Brev fra paven til ærkebiskop Sunesen i Lund (ca. 1206)
- Fortalen til Jyske Lov (1241)
- Maleri - Laurits Tuxen: "Arkonas indtagelse" (1894)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Antikken - Den romerske republik

Forløb om den romerske republik, hvor vi især har haft fokus på at finde årsagsforklaringer på overgangen fra republik til kejserstyre. Her har vi blandt andet set på de puniske krige og det store antal tilførte slavers betydning for udviklingen i det romerske samfund. Derudover har vi arbejdet med de løbende politiske reformer og den militære udvikling, der i republikkens sidste tid gjorde det muligt for enkeltpersoner at hæve sig over republikken. Her har vi brugt Julius Cæsar som eksempel til at diskutere betydningen af historiske individer overfor historiske strømninger (synkron og diakron analyse).

Kernebegreber:
- Retfærdig krig
- Imperialisme
- Patron-klient
- Slaver vs. frie bønder
- Den romerske republik
- Kejserstyre

Litteratur:

Steg, Kristian Jepsen, ”På sporet af romerriget”, Lindhart og Ringhof, 2017:
s. 12-23, s. 28-34, 38-44, s. 48-55.

Knud Helles – et magtsystems opståen, udvikling og sammenbrud. Columbus, 1993.
Catos Rom - Den gamle republik, side 23-28

”Alt om historie – ”Spartacus”.

Dokumentar:

”Historiens største helte – Hannibal” (2010)
”Det gamle Rom – Cæsarl” (2011)

Kilder:
Cato om slaver i landbruget (ca. 160 f. v. t.)
Polyb: ”Årsagerne til anden puniske krig” (ca 130 f. v. t.)
Q. Tullius Cicero: brev til broderen Marcus (64. f. v. t.)
Julius Cæsar: ”Gallerkrigen” (50erne f. v. t)
Julius Cæsar: ”Borgerkrigen” (ca. 45. f. v. t)
Cato den ældre (biografi af Plutarch skrevet ca. 90-120 e.v.t.)
Cato som landmand og slaveholder (biografi af Plutarch skrevet ca. 90-120 e.v.t.)
Sueton: ”Vurdering af Cæsar” (ca. 110-120 e. v. t.)
Sueton: ”Drabet på Cæsar” (ca. 110-120 e. v. t.)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 De to Verdenskrige og Nazismens fremvækst

Forløb om sammenhængene mellem Første og Anden Verdenskrig, hvor der har på den ene side har været fokus på baggrunden for krigsudbruddet i 1914:

- Verden af i går - La belle Epoque.
- Tysklands samling - hvad gjorde det ved magtbalancen i Europa.
- Stormagtsalliancer.
- Baggrunden for det romantiske krigssyn i årene op til krigsudbruddet.

På den anden side har der været fokus på krigens konsekvenser for Mellemkrigstiden i især Tyskland. Her har der været særligt fokus på:

- Versailles-freden.
- Hvem var skyld i krigen, og hvem måtte betale for krigen?
- 1930ernes økonomiske krise.
- Nazismens fremvækst.
- Remilitariseringen af Tyskland.

Kernebegreber:
- Industrialisering.
- Nationalisme som hhv. samlende og splittende kraft.
- Imperialisme
- Nationalsocialisme
- Kanslergadeforliget.
- Revanchisme.
- Autokrati

Litteratur:

”Overblik – Verdenshistorie i korte træk – De to verdenskrige”, side 157.
https://faktalink.dk/emner/1-verdenskrig#danmark
https://lex.dk/Versaillestraktaten
Frederiksen, Peter, ”Det tredje rige – fællesskab og forbrydelse”, side 24-33.
Olesen, Thorsten Borring og Nils Arne Sørensen, ”Verdenshistorie 2 fra 1750 til 1945”, side 226-232.

Dokumentar:
”Historien om Darnmark 9. – det svære demokrati”
”Den umulige fred (1918-1924)”
”Weimar – den første tyske republik”

Kilder:

- "George Clemenceaus tale" (1919)
- "Brockdorff-Rantzaus tale" (1919)
- ”Nazisternes 25-punktsprogram” (1920)
- Kort og tabeller over Tysklands udvikling 1933-39.
- Roman – ”Intet nyt fra Vestfronen”, Erich Maria Remarque (1929)
- Valgplakat – Hitler unsere letzte Hoffnung (1932)
- Plakat – ”Der Führer” (1930erne)
- Plakat – ”Bildnis der Führer” (1930erne)
- ”Nazismens fremvækst – uddrag af sociologisk undersøgelse af nazismens fremvækst” (1960erne)
- Kort – Nye grænser efter Versailles-freden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Kina - kejserrigets fald

Forløb om Kinas historie med fokus på den kinesiske kejsers fald. Der har været arbejdet med udviklingen, hvor Kina gik fra at være verdens klart førende nation målt på økonomi, innovation og kultur, til at man på relativt kort tid blev overhalet af de vestlige lande med England i spidsen. Her har vi arbejdet med Kinas isolationisme og det himmelske mandat som grundlag for den kinesiske kejsers magt.

Kernebegreber:
- Det himmelske mandat
- Det kinesiske embedsapparat
- Konfucianisme
- Gun boat diplomacy
- Industrialisering
- Imperialisme
- The scramble for China


Litteratur:
Nedergaard, Peter: "Kina - politik, økonomi og samfund", systime.
Kapitlet: "Kina som civilisation og stat".
Lex-artikel om det himmelske mandat.
Lex-artikel om Meiji-restaurationen.
Wiki-artikel om Nanjing-traktaten.

Dokumentarer:
"Bokseropstanden i Kina år 1900"
"Kina mellem triumf og kaos - kejsere"

Kilder:
Statistik over Kinas historiske udvikling i BNP
Statistik over Englands eksport af opium til Kina 1700-1840
Kejser Qianlongs brev til kong George 3. af England 1793
Brev til Dronning Victoria 1839
Nanjing-traktaten 1842
Zeng Guofan og Li Hongzhang (1871)
Maleri - "American progress" (manifest destiny) af John Gast (1872)
Bokserprotokollen 1901
Pu Yis abdikation 1912
"Den sidste Kejser" uddrag fra Pu Yis selvbiografi 1960
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Danmark som slavenation

Forløb om Danmark som slavehandlende stat i perioden fra midten af 1600tallet og frem til salget af De Dansk-Vestindiske Øer i 1917. Fokus har ligget på tidens økonomiske og politiske tænkning, der lå til grund for opkøb af øer i Caribien og den omfattende handel med slaver. Samtidig så har der været arbejdet med fortællingen om Danmark som det første land, der forbød slavehandelen. Var det udtryk for humanisme, eller kan det forklares på anden vis? Til sidst har vi diskuteret, hvordan det vi som moderne danskere skal forholde os til vores forfædres synder.

Kernebegreber:
- Merkantilisme
- Trekantshandel
- "Det hvide guld" (sukker)
- Oplysningstiden
- Enevælde
- Menneskesyn
- Taksonomi

Litteratur:
Rikke Alberg Peters m. fl.: "Da Danmark var en slavenation - om slaveriet og De Vestindiske Øer fra 1600-tallet til nu" (2017). s. 1-60.

Podcast:
"Kraniebrud - Sig det med neger - racismens historie i Danmark".

Dokumentarer:
"Slavenation Danmark" 1, 2 og 3.
"Danmarks sorte samvittighed - undskyld eller..."

Film:
"Viften" (2023)

Kilder:
- Om merkantilismen af Johann Heinrich Gottlob von Justi (ca. 1750)
- Oversigt over varer fra Skt. Thomas til København i perioden 1673-1676.
- Guvernør Jørgen Iversen om besværlige slaver (slutningen af 1600tallet)
- Gardelins reglement (1733)
- Johan Lorenz Carstens om plantageslaver (ca. 1740)
- Richard Haagensen - "Derfor skal de sorte være slaver" (1758)
- Billede - tværsnit af det engelske slaveskib "Brookes"
- Tabel fra danske slaveskibes last af slaver 1778-1782
- Skibsprotokol fra slaveskibet "Christiansborg" 1775.
- Andreas Riegelsen Bjørn om sine erfaringer med slavehandelen (1792)
- Forordning om negerhandelen, (16. marts 1792)
- Debatudsagn fra artikel i Jyllandsposten, 12. oktober 2016.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Ungdomsoprøret

Forløb om de store brud, der kom til at definere det moderne Danmark. Vi har arbejdet med Danmarks placering i Verden under Den Kolde Krig. Men overskriften er ungdomsoprøret, da vi især har beskæftiget os med bruddet mellem generationerne. Herunder har vi haft særligt fokus på kvindekampen med følgende overskrifter:

- Seksualmoral - prævention eller manglen på sammes betydning.
- Kvinder på arbejdsmarkedet.
- Uddannelsesforhold.

Kernebegreber:
- Velfærdsstaten.
- Kvindebevægelse
- Teenager
- Studenteroprør
- Kernefamilie
- Normbrud

Litteratur:
Schroeder, Peter: "Det 20. århundredes danmarkshistorie" - side 140-154.
https://danmarkshistorien.lex.dk/Folketal,_kernefamilie_og_kollektiver
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/vaerdipolitik-1972-1993
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/skilsmissens-aarhundrede
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/servicesamfundets-fremvaekst-ca-1960-1980
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/vaerdipolitik-1972-1993
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/fri-abort
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/p-pillens-historie-siden-1960
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kvinde-kend-din-krop-1975-nu



Dokumentar:
"Husker du? - Ungdomsoprøret"
"Historien om Danmark" afsnit 10.
”Christianias børn – skyggesiden af eventyret”.

Podcast:


Kilder:
- Statistisk - "Danmarks befolknings udvikling".
- "Beretning om tilværelsen som enlig mor" (1947)
- Statistik - "Levendefødte børn fordelt efter nummer i søskendeflokken".
- Valgplakater - "gør gode tider bedre" (1960)
- Kilde - 10 gamle reklamer der nok var lavet anderledes i dag _ Carmen Curlers _ DR
- Forskellige sange: ("Giftes med farmand" (1954), "Soldaterkammerater" (1958), "Heksedansen" (1960), "Mandalay" (1962), "Itsi Bitsi" (1967), "Lille Johnnys Mund" (1970), "Øjet" (1970), "Vi går med røde sokker" (1974)).
- "Huset på Christianshavn - afsnit 54 - Kvindens plads".
- "Danmark under ombygning - Kvinfo" - blandet statistik om køn, familie- og arbejdsforhold i efterkrigstiden.
- Niels Skousen – ”68” (2002)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer