Holdet 2022 HI/w - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Skanderborg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Christian Bader Jørgensen, Louise Gjedsted
Hold 2022 HI/w (1w HI, 2w HI, 3w HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 #1 Antikken og os
Titel 2 #2 Vikingetiden
Titel 3 Skrivefaget modul 4
Titel 4 Den Spanske Borgerkrig
Titel 5 Israel - Palæstina
Titel 6 Rom
Titel 7 Kold Krig
Titel 8 USA og slaveriet
Titel 9 Holocaust
Titel 10 1. verdenskrig
Titel 11 Franske revolution
Titel 12 Lange linjer og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 #1 Antikken og os

I dette forløb har klassen arbejdet med antikkens Grækenland og den kulturelle arv herfra. Eleverne har arbejdet med den græske kolonitid, perserkrige, demokratiets udvikling, forskellige styreformer og sportens betydning og udvikling fra antikkens til de moderne Olympiske Lege. Fokus har særligt været på at forstå udviklingen i antikkens Grækenland, hvorfor demokratiet opstod netop her og hvordan sport og politik hænger sammen. Løbende gennem forløbet har vi draget paralleller til nyere tid – særligt i forbindelse med undervisningen om demokrati, styreformer og sportens betydning.


Nøglebegreber:
- Bystat
- Pengeøkonomi
- Hoplitter, triere
- Perserkrigene
- Direkte demokrati vs. Repræsentativt demokrati
- De Olympiske Lege
- Politisering og modpolitisering

Fagbegreber:
- Kildekritik
- Historiske problemstillinger
- Ophavssituation
- Tendens
- Første- og andenhåndskilde
- Troværdighed

Kernestof:
Eleverne har i forløbet arbejdet med følgende dele af fagets kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv politiske
- historiefaglige teorier og metoder.

Litteratur:
- Bonde, Hans. 2020. Med kroppen ind i kulturen. S. 214-218
- Brinkmann, Svend. 2021. ”Vi skal huske, at antikken ikke er en antikvitet.” Kristeligt Dagblad, 6. september 2021. https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/svend-brinkmann-om-golden-days-festival-vi-skal-huske-antikken-ikke-er-en-antikvitet
- Frederiksen, Peter. 2019. ”Antikkens Grækenland: Demokratiets vugge”, i Vores Verdenshistorie I. København: Columbus.
- Petersen, Irene. 2013. ”Hvorfor har vi ikke bare direkte demokrati som i oldtidens Athen?”, Videnskab.dk. https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvorfor-har-vi-ikke-direkte-demokrati-som-i-oldtidens-athen


Videoer, dokumentar og podcast:
- Video: ”Beretningen om skibet på Skanderborg Sø – en film og kildekritikkens grundbegreber.” Kilderne.dk. https://kilderne.dk/kildekritik/
- Uddrag fra Hughes, Bettany og Timothy Copestake: "Sandheden om Athens Demokrati del 1.", 22.30-33.30 https://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?idnr=TV0000019746&cfuid=14
- Coagmento. 2018. ”Direkte og repræsentativt demokrati.” Youtube. https://www.youtube.com/watch?v=DoKIFGCinJQ
- Podcast: Ingvartsen, Andreas Juul. ”OL i Berlin 1936 – Forførelsens triumf”, https://www.mediano.nu/oversigt/2020/5/25/mediano-sport-perspektiv-ol-i-berlin-1936-forfrelsens-triumf
- Jesse Owens – 1936 Olympics. Youtube. https://www.youtube.com/watch?v=quQopJmQry4


Kilder:
- Maleri af Akropolis i Athenaf Leo von Klenze (1846), s. 22-23 i Frederiksen 2019.
- Herodot om oraklet i Delfi, s. 27 i Frederiksen 2019.
- Perikles’ gravtale, s. 39 i Frederiksen 2019
- Athenernes statsforfatning, s. 41 i Frederiksen 2019
- Xenofon om kvinden, s. 36 i Frederiksen 2019
- Aristoteles om slaver, s. 37 i Frederiksen 2019
- Platon om sport
- Graf: Guldmedaljeoversigt ved sommer-OL for DDR, Vesttyskland og det genforenede Tyskland, fra kildesæt ”OL og Den Kolde Krig”
- Uddrag af Hensel, Jana. (2002). Børn af zonen. Aschehoug. s.133-146.
- Uddrag af ministeren for kulturelle anliggender Lise Østersgaards (S) redegørelse vedrørende de olympiske sommerlege i Moskva 1980, 20/5/1980.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 #2 Vikingetiden

I forløbet har vi arbejdet med Vikingetiden i Danmark. Vi har arbejdet med kongemagtens udvikling i Danmark, omvendelsen fra Nordisk mytologi til kristendommen, vikingernes togter og omverdenens syn på vikingerne. Derudover har vi talt om historiebrug og fremstillingen af Vikingetiden i eftertiden. Undervejs har vi også været på ekskursion til Skanderborg museum for at høre om Vikingetiden i Skanderborg og omegn.


Historiefaglige begreber:
- Levn
- Beretning
- Tendens
- Troværdighed
- Første- og andenhåndskilde
- Historiebrug

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder.


Litteratur:
- Gunbak, Lone Gad, Brian Dupont Larsen og Christian Lund. 2021. ”Kapitel 1 Vikingetiden til diskussion” i Historieportalen. Systime. https://historieportalen.systime.dk/?id=242
- Gunbak, Lone Gad, Brian Dupont Larsen og Christian Lund. 2021. ”Kapitel 4 Gamle og nye guder” i Historieportalen. Systime https://historieportalen.systime.dk/?id=271
- Gunbak, Lone Gad, Brian Dupont Larsen og Christian Lund. 2021. ”Kildekritik” i Historieportalen Systime. https://historieportalen.systime.dk/?id=55
- Gunbak, Lone Gad, Brian Dupont Larsen og Christian Lund. 2021. ”Kapitel 2 Samfundet i vikingetiden” i Historieportalen. Systime. https://historieportalen.systime.dk/?id=259
- Monggard, Christian. 2013. ”Vikingerne kommer!” Information, 7. marts 2013. https://www.information.dk/kultur/2013/03/vikingerne-kommer
- Petersen, Irene. 2015. ”Hvordan så vikingerne egentlig ud?” Videnskab.dk, 22. november 2015. https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvordan-saa-vikingerne-egentlig-ud
- Uddrag fra: Jensen, Poul Steiner m.fl. 2022. ”Historisk billedanalyse” i Grundbogen til Danmarkshistorien, Systime. https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=240
- Varberg, Jeanette. 2011. ”Vølven – Vikingetidens troldkvinde” fra Aros og Vikingernes verden, s. 75-80

Andre medier:
- Dokumentar: Historien om Danmark – Vikingetiden
- Tv-serien: ”Rites of Passage” i Vikings (sæson 1, afsnit 1)

Ekskursion: Besøg på Skanderborg Museum (Perron 1), hvor vi hørte oplæg om Vikingetiden i Skanderborg og omegn og efterfølgende selv gik rundt og kiggede på udstillingen.

Historiske kilder:
- ”Uddrag af Widukinds Sakserkrønike – Harald Blåtand og Poppo”, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/uddrag-af-widukinds-sakserkroenike-harald-blaatand-og-poppo
- Uddrag: ”Adam af Bremen om Haralds omvending til kristendommen”
- J.J.A. Worsaae's De Danskes kultur i vikingetiden fra 1873. (Fra: Systime. https://historieportalen.systime.dk/?id=249#c772)
- ”Ibn Fadlan om vikingernes (ar-rus’) skikke, ca. 922”, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/ibn-fadlan-om-vikingernes-ar-rus-skikke-ca-922
- Ibn Rustah
- Theitmar af Merseburgs beskrivelser af offerfester i Lejre
- Forskellige billeder med historiebrug af Vikingetiden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Skrivefaget modul 4

Skrivefagets modul 4 har været gennemført i historielektionerne og har handlet om den faglige opgave. Eleverne er blevet introduceret til den redegørende, analyserende og diskuterende skrivemåde, og har løbende lavet øvelserne der har øvet dem i at skrive de forskellige dele af en faglig opgave. Forløbet lå lige før DHO-forløbet og har dermed også fungeret som et slags oplæg til den forestående DHO-opgave.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Den Spanske Borgerkrig

Forløbet dækker ganske kort de sociale og politiske splittelser i Spanien før 1900. Fokus er på krigen og de ideologiske og regionale splittelser, der førte til krigens udbrud. Fokus er også på, hvordan det internationale og den generelt tilspidsede situation i Europa gør, at man kan se borgerkrigen som en forløber til 2. verdenskrig. Der er også fokus på forvaltningen af mindet om borgerkrigen i Spanien i dag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Israel - Palæstina

Forløbet starter med et hurtigt blik over regionens historie fra oldtid til nutid. Dernæst undersøges zionismen som ideologi og hvordan 1. verdenskrig og 2. verdenskrig påvirkede oprettelsen af det moderne Israel. Dernæst har der været fokus på de forskellige forsøg på at finde en løsning på udfordringen mellem de to nationer, der kæmper om området.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Rom

Forløbet tager udgangspunkt i det første afsnit af tv-serien Rome. Den styrende problemformulering for forløbet er, hvordan det lykkes den romerske  republik at gå fra bystat ved Tiberen til stormagt - og hvad baggrunden var for den Romerske republiks sammenbrud. Der perspektiveres til Stormen på kongeressen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Kold Krig

Forløbet tager udgangspunkt i tiden lige efter 2. verdenskrig og forsøger at svare på, hvad det egentlig var for nogle dynamikker, der drev den kolde krig frem - og hvorfor hverken Korea, Danmark eller Cambodia kunne undgå at blive en del af Den Kolde Krig.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Holocaust

Forløbet tager udgangspunkt i en undren over, hvad baggrunden er for Holocaust og for folkemord generelt.
Med udgangspunkt kilder dokumenteres den gamle anti-semitisme, og nazismen og dens vej til magten dokumenteres, herunder inddrages Stantons stadier, samt en introduktion til debatten om intentionalisme og og andre forklaringsmodeller. Til sidst bruger vi kilderne der dokumenterer implementeringen af Holocaust til at teste om anklagerne ved Nürnberg holder vand - slut en diskussion af Nürnbergprocessens betydning for fremtiden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 1. verdenskrig

Forløbet dækker d. lange 19. århundrede og lægger vægt på de strukturelle forklaringer på, hvordan et tilfældigt mord kunne udløse en verdenskrig. Anden del af forløbet fokuserer specielt på soldaternes oplevelse i skyttegravene under krigen. Der er desuden en perspektivering til historiebrug af 1. verdenskrig - og mindekulturen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Franske revolution

Forløbet dækker tiden lige før den franske revolution med fokus på tiden 1789-1795 med perspektivering til arven efter den franske revolutions betydning i dag. Se filen 000. Forløb for detaljeret plan for timerne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer