Holdet 2022 HI/x - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Skanderborg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Morten Hilligsø Munk
Hold 2022 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Det gode liv
Titel 2 Det moderne Danmark
Titel 3 Hvidstensgruppen - en god historie?
Titel 4 Imperialisme og Congo
Titel 5 Tro eller videnskab?
Titel 6 Fremgangsmåder og værktøjer
Titel 7 Romerriget
Titel 8 Kampen om Grønlands historie
Titel 9 Demokratiers fald
Titel 10 Kampen om Indiens historie
Titel 11 Livet i 1800-tallet
Titel 12 Kronologi og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Det gode liv

Forløbs titel og beskrivelse
”Det gode liv”. Forløbet søger et svar på, hvad der kendetegner det gode liv. Overordnet har forløbet tre forskellige formål. For det første at undersøge hvilke dele af fortidens forestillinger om det gode liv, som vi har taget med i vores nutidige opfattelse. Eleverne skal forstå, at vores nutid er præget af en lang historisk udvikling.  For det andet at tydeliggøre, at vi i dag såvel som tidligere er historieskabte, hvilket kommer til udtryk i meget forskellige forestillinger om det gode liv i forskellige perioder. Endelig et metodisk fokus på funktionel kildebegreb, det mangfoldige kildebegreb samt hvordan historie er baseret på tolkninger af kilder fra fortiden.
Forløbet kommer omkring: Det gode liv i 2022, ligestilling, ungdom, skole og indoktrinering, fornuft, individualisme og Stoicismen

Kernebegreber
• Funktionelle kildebegreb og det mangfoldige kildebegreb
• Mennesket som historieskabt
• Forskellige opfattelser af det gode liv gennem tiden

Litteratur
Kompendiet ”Det gode liv” som er en blanding af fremstillingstekst og kilder. Dog kun læst en af tre nutidige artikler (”Drejebogen for den unge lykke”, ”Jeg vil hellere være en del af 'generation præstation' end 'generation uambitiøs'” eller ”Gymnasieelev: Der står 'konkurrencestat' på mit skoleskema”)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Det moderne Danmark

Forløbs titel og beskrivelse
Forløbet handler om skabelsen af det moderne Danmark og fokuserer på udviklingen fra omk. 1945 -1973. Forløbets hovedidé er at koble den store historie med den lille. For at tydeliggøre udviklingen og forskellen på starten og slutningen af perioden starter forløbet med, at vi ser en spillefilm fra 1941 (”Som du vil ha´ mig”).

Forløbet undersøger herefter de store samfundsændringer i perioden. Det er primært indenfor fire dimensioner: Det internationalt, det politisk, det økonomisk og det socialt/kulturelt. Der skabes derved et overblik over centrale historiske begivenheder i perioden, så som: Medlemskabet af NATO og EU. Over gang fra landbrugssamfund til industrisamfund. Den markante økonomiske vækst. Udbygning af velfærdsstaten. Jordskredsvalget. Ungdomsoprøret og bevidsthedsmæssige ændringer.
Efter den store historie undersøger vi nærmere, hvilket betydning samfundsændringerne fik for den enkle dansker. Denne del bliver meget båret af kildenedslag inden for de forskellige områder. Historiefaglige begreber så som det funktionelle kildebegreb og mennesket som historieskabt er i fokus.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Hvidstensgruppen - en god historie?

En god historie?

I DHO-forløbet arbejdes overordnet set med en besvarelse af spørgsmålet: Hvilke dilemmaer kan opstå, når man filmatiserer historiske begivenheder?
For at besvare dette spørgsmål tages udgangspunkt i modstandskampen og bevægelsen i Danmark under 2. verdenskrig samt spillefilmen ”Hvidstengruppen” fra 2012, hvor der er fokus på, hvorledes filmen fremstiller de danske modstandsfolk.

Eleverne besvarer individuelt opgaveformuleringen:

Giv en redegørelse for besættelsen af Danmark 1940-1945 med særlig vægt på samarbejdspolitikken og modstandskampen. Definer kort begrebet historiebrug.

Giv en danskfaglig analyse af udvalgte scener i spillefilmen Hvidstengruppen (2012) med særlig fokus på fremstillingen af de danske modstandsfolk. Analysen af filmens fremstilling sammenlignes med en historiefaglig analyse af den danske modstandskamp under besættelsen.
Vurder med afsæt i redegørelsen og analysen, hvad filmen bruger historien om Hvidstengruppen til. Diskuter i forlængelse heraf de problemstillinger, der er forbundet med filmatiseringen af historiske begivenheder.


Historie:
I historiefaget belyses forløbet op til besættelsen, samarbejdspolitikken og modstandskampen. Af aspekter ved modstandskampen belyses især modstandsfolkene og deres motiver, samt modstandskampens dilemmaer og betydning. Videre belyses også eftertidens tolkning af besættelsen og modstandskampen.

Kernebegreber
• besættelsestid
• samarbejdspolitik og samlingsregering
• aktiv og passiv modstandskamp
• motiver og dilemmaer
• historiebevidsthed
• historiebrug

Materiale i historie:

Litteratur
• Fredriksen, Peter (2012): Vores Danmarkshistorie. Columbus
• Hassing, Anders og Christian Vollmond (2014): Fra fortid til historie. Columbus
• Sørensen, Jakob (2019): Modstandsbevægelsen. Systime
  
Dokumentarer
• Refsbo, Ole (2013): Modstandskampens sidste vidner. DRKultur

Kilder
• ”Modstandskampens sidste vidner” (Dokumentaren)
• Tyske besættelsesmagt. ”Oprop” (1940)
• Scavenius. ”Tiltrædelsestale” (1940)
• Buhl. ”Sabotagetale” (1942)
• Christmas Møller. Sabotagetale” (1942)
• Olsen, Villy. ”Sabotage mod uniformsskrædderi”. (1942)
• Poulsen, Tage. ”Nedkastning af våben i måneskin”. (1944)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Imperialisme og Congo

Forløbsbeskrivelse
Med afsæt i nutidens Afrika har klassen undersøgt, hvordan mødet mellem sorte og hvide er foregået op gennem historien. Den imperialistiske periode har fået størst opmærksomhed, og har især omhandlet Congo. I forbindelsen med Congo har Kong Leopold fyldt en del, og desuden er danskernes bidrag også inddraget.
Der er et kort nedslag i det første mere ligeværdige møde i middelalderen, og i perioden med afkolonisering og den tidlige selvstændighed.
Der er blevet arbejdet en del med kildeanalyse og begrebet historiebrug. Desuden har forløbet også tjent som optakt til en studietur til Bruxelles.


Kernebegreber
• Genkendeligt og ligeværdigt møde i 1500-tallet
• Motiver bag imperialismen
• Kong Leopold officielle og uofficielle mål
• Socialdarwinsme og synet på sorte
• Årsager til afkolonisering
• Nationalisme og nationsopbygning


Fremstillingsmateriale
Dokumentar: ”Den hvide konge” DR2 2005
Munk, Morten. ”Afrikas historie. Mødet mellem sorte og hvide” sider: 9-19, 23, 47-62, 66, 69-80, 82, 87-99, 102-103, 127-137
Afrika Museet i Bruxelles
Dokumentar: ”Erobrerne - Det danske Congo eventyr 2”. 2006 (Af Thygesen, Peter)


Kilder
”Brev til Portugals konge”. 1526. (s. 23 i Afrikas historie)
”Dansk opfattelse af de sortes karaktertræk”. Omk. 1905. (s. 66-67 i Afrikas historie)
”Rytterstatue af Kong Leopold d.2”. 1920. (Set i Bruxelles. Andre af Leopolds bygningsværker er også kort undersøgt)
”Tintin i Congo”. 1930 (Ark 6)
”Lumumbas tale ved Congos selvstændighedscermoni” 1960. (s. 102-103 i Afrikas historie)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Tro eller videnskab?

Forløbsbeskrivelse
Forløbet omhandler kampen mellem tro og videnskab. Omdrejningspunktet er religionens enorme betydning i middelalderen.
En central pointe i forløbet er at vise, hvordan videnskab havde vanskelige vilkår i et stærkt religiøst samfund, og hvordan dette er vendt på hovedet dag. I nutiden tror vi på videnskaben og ikke på vor herre.
Forløbet tager afsæt i nutidens kreationisme, som minder en del om det typiske menneske i middelalderen. Middelalderen er behandlet med et snævert fokus på kirken og kristendommens betydning, verdensbillede og tankemønstre. Kirkens opgør med Galilei er brugt som startskudet til videnskabens kamp mod troen. Det har ledt over til renæssancens humanisme og øgede fokus på det enkelte menneske evner. I forlængelse af dette har vi kort behandlet oplysningstiden og den øgede tro på fornuften. Oplysningstiden har samtidig tjent som et perspektiv til videnskabens oprør mod eksisterende magter. Her er det blot mod kongemagten i stedet for kirken.
Som led i forløbet har klassen besøgt Moesgaards middelalderudstilling.
Afslutningen var en dokumentar omkring klimakampen, og hvordan olieindustrien i dag kan sikre sin magtposition ved at sætte spørgsmålstegn ved videnskab - ligesom kirken engang kunne.

Kernebegreber
• Kreationisme og intelligent design
• Augustinske tankegang
• Kirkens verdensbillede og naturfilosofien
• Galilei opgør med kirken
• Renæssancen og humanisme
• Oplysningstiden og dens fornuft

Fremstillingsmateriale
https://www.britannica.com/topic/creationism
https://www.britannica.com/topic/intelligent-design
Dokumentar: Conspiracy road trip: Creationisme. DR 2014.
Artikler om kreationismen i dag
Ark 7. Kompendium. ”Tro eller videnskab”. Fremstillingstekst
Dokumentar: ”1000 års tro (2) -Med tro skal land bygges”.DRKultur 2016.
Jørgensen og Sørensen. "Den naturvidenskabelige revolution 1500-1750"; sider: 0, 92-97, 103-108, 112-113
Dokumentar: ”Kampagnen mod klimaet” – DR 2021

Kilder
Billede af Helvede. Billede fra abbedisse Her¬ rad von Landsbergs lærebog for nonner. Sidst i 1100-tallet
Kalkmalerier fra Danske kirker inden reformation 1536
Det filosofiske fakultet i Paris om tro og forskning. 1272
Dommen mod Galilei. 1633("Den naturvidenskabelige revolution 1500-1750" s. 107)
Mirandola. ”Om menneskets værdighed”. 1486

(Undtagen dommen mod Galilei er kilderne samlet i ”Ark 8.  Tro eller videnskab. Kildesæt”)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Fremgangsmåder og værktøjer

Tre lektionen med fokus på historisk redegørelse, billedanalyse og diskursanalyse
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Romerriget

Forløbs titel og beskrivelse
Forløbet har givet eleverne viden om centrale begivenheder i Romerrigets historie. De centrale begivenheder har været: Erobringen af Italien, de Puniske krige, republikken og dens krise og fald, Cæsar og Augustus, moral og religion, rigets undergang samt arven fra Rom. Perioden omkring republikkens fald har fået særlig fokus.

Forløbet har haft vægt på at tydeliggøre forskellen på de forskellige taksonomiske niveauer og træning af træne faget mere analytiske og diskuterende elementer. Primært årsagsforklaringer men også kildeanalyse. I kildeanalysen har vi bl.a. arbejdet med det funktionelle kildebegreb og pointen om, at kilder ofte er bedre til at udtale sig om deres samtid end om Romerriget. Historiebrug og spillefilm som kilde er også kort behandlet.

Af mere almene emner har forløbet berørt leders behov for selviscenesættelse, patron-klient forhold, moral samt vold som underholdning. Målet har været at øge elevernes evne til at stille spørgsmål til fortiden for at opnå forståelse af den komplekse verden, de lever i. Samtidig med at man bedre kan forstå vores egen kulturkreds.

Kernebegreber
• Udviklingen fra bystat til storrige
• Romerske republik og patron-klientsystemet
• Forskellige syn på Cæsar og Augustus
• Kejsernes selviscenesættelse
• Slaver, moral og hverdagsliv

Fremstillingstekst
Steg, Kristian. "På sporte af Romerriget"; sider: 6-25, 28-33, 38-43, 45-46, 48-56, 70-88, 96-103, 105-106, 110-113
Ark 10: Romerske republik
Dokumentar. ”Historiens største helte (3) Cæsar. (2010)

Kilder
• Lukas: ”Juleevangeliet” (Omk. år 70)
• Schiewe, D. (Ark 9): ”Det romerske Riges historie”/”DDR kilde om slaveriet i Rom” (1971)
• Polyb: ” ”Årsagerne til den anden puniske krig” (Omk. 150 f.v.t)
• Julius Cæsar: ”Borgerkrigen” (50’erne f.v.t.)
• Sveton: ”Vurdering af Cæsar” (76-77 e.v.t.)
• Augustus: ”Mine bedrifter” (Res Gestæ). (Omk. 10 e.v.t.)
• Plinius den Yngre: ”Anbefaling af en ung mand” (Omk. 100 e.v.t.)
• Varro: ”Om landbrugets slaver” (Omk. 37 f.v.t.) eller Seneca: ”Om slaveri” (Omk. 50 e.v.t.) (Forskelligt om eleven har læst den ene eller den anden)
• Spillefilmen ”Gladiator”
• Gibbon, Rostovtzeff og Bjøl: 3 mere nutidige kilder om Romerrigets fald (Det er forskelligt hvilken af de tre kilder eleverne har læst)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Kampen om Grønlands historie


Forløbs titel og beskrivelse
Udgangspunkter for forløbet er den aktuelle debat om Danmark og Grønlands fælles fortid. Bl.a. omkring forsoningskommissionen, spiralsagen og dele af dokumentaren ”Kampen om Grønland”. Efter dette blev den fælles fortid fra ca. år 1000 – 2024 gennemgået. Eleverne lavede også et mindre projektarbejde omkring det spektrum, som eksisterer indenfor tolkningen af denne fælles fortid. Her læste eleverne om begreber og teorier indenfor erindringer eller fortællinger. Disse begreberne samt faglige viden om fortiden anvendte eleverne på forskellige cases om Grønlandske børn, Thulesagen, billeder, skønlitteratur eller TV/film.
Metodisk har fokus været på historiebrug, kildeanalyse og forskellige videnskabsopfattelser indenfor historiefaget (Faghistorikers fortolkning af fortiden)

Kernebegreber
• Forsoningskommissionen
• Nordboerne og Thulekulturen
• Hans Egede
• G50, G60 og grundlovsændring (Fordanskning og ligestillet del af Dk)
• Selvstyre og selvstændighed
• Historiebrug og fortolkninger af fortiden

Fremstillingsmateriale
Dokumentar: ”Kampen om Grønland.” 2020. DR1.
Dokumentar: ”Rigsfællesskabets historie 1”. 2020. DR 1
Færk, Winnie. ”Undskyld? Kampen om Danmark og Grønlands fælles fortid” sider: 16-46, 48-65, 98-109, 148-149, 157-158, 160-161, 168-169. (Desuden læst forskellige sider afhængigt af projektvalg)

Kilder
Samlet i ark 11. Kildesamling om Grønlands fortid
Lynge. ”Det må I virkelig undskylde.” 2013
Egede, Hans: ”Om Grønlænderns Ægteskab og Børne-optugtelse.” Omk. 1730)
Rosing. ”kritik af G-60”. 1970
Bobé, Louis. ”Landet bag hav.” 1918
Petersen, Sophie. Grønland i hverdag og fest.” 1928
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Demokratiers fald

Forløbs titel og beskrivelse
Forløbets overordnede tanke er at undersøge og sammenligne præsidentvalgkampen i USA med demokratiets fald i den tyske mellemkrigstid.  Forløbet har sit udspring i stormen på kongressen i 2021, og de udfordringer det amerikanske demokrati står overfor. Bl.a. hvordan misinformation er blevet en god forretning. Herefter tager vi et stort spring tilbage i tid, og undersøger kort demokratiets oprindelse i det antikke Grækenland og to forskellige syn på demokratiet.  Det overordnede fokus er på Tyskland i Mellemkrigstiden. Der er fokus på truslerne mod demokratiet fra både venstre – og højrefløjen. Men mest omkring nazisternes vej til magten. Her er inddraget de samfundsøkonomiske udfordringer, Hitlers mislykkede kup, antidemokratiske partiers massive opbakning, førerprincippet, indførelsen af det nazistiske diktatur og den efterfølgende indoktrinering af nazistisk ideologi. Nazisternes raceideologi og Holocaust er også behandlet. Nutidsrelatering til USA’s præsidentvalg blev inddraget løbende og som en opsamling.
Forløbet blev afsluttet med et eksamenslignende arbejde af et kildesæt.

Kernebegreber
• Anti-demokratiske tendenser i nutidens USA
• Indoktrinering og misinformation
• Skrøbeligt demokrati i den tyske mellemkrigstid
• Nazisternes metoder til at erobrer magten
• Nazistisk ideologi og førerprincippet

Fremstillingsmateriale
Kompendium. Demokratiers fald.
Dokumentar: ”Capitol-angrebet indefra - Fire timer der ændrede USA”. DR2 2021. 89 min.
Dokumentar: ”Hitlers vej til magten” 2. 2014 (min.: 19.30 -31)
Dokumentar: "Kz-lejrenes befrielse - Hitchcocks glemte film” (første 30 min.)

Kilder
Perikles. Gravtale. 430 f.v.t.
Den gamle oligark. Athens statsforfatning 425 f.v.t
Rosa Luxemburg. Tale om kommunismens grundlag. 1918
Nazisterne. NSDAP 25 punkts program. 1920
Hitler. Førerprincippet. 1925
Leni Riefenstahl. Viljens triumf (små uddrag fra propagandafilmen). 1935
Tysk skolepige. Brev til Der Stürmer”. 1935
Nazistpartiet. ”Historiebog om nazisternes magtovertagelse i 1933”. 1941

Kildesæt:
Otto Kumm. Kommunist eller nazist.”  Starten af 1990’erne
Donald Trump. ”Go home” 6. jan. 2021
Rigsdagens. ”Bemyndigelsesloven”. Marts 1933
Nazistisk valgplakat. ”Vi arbejdere er vågnet”.  1932
Fritz Erler, ”Adolf Hitler in SA-uniform”, 1939
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Kampen om Indiens historie

Forløbs titel og beskrivelse
Forløbets overordnede formål er at give et overblik over Indiens historie fra antikken til i dag - og med et særligt fokus på kampen om denne historie. Historiebrug har derfor også været et gemmen gående element, og vi har primært beskæftige os med fire forskellige skoler/tolkninger af fortiden: Den kolonialistiske, den nationalistiske, den hindunationale og de glemte stemmer. Tolkninger er løbende blevet brugt på alle de forskellige perioder af historien.
Forløbet tager udgangspunkt i Indien i dag og hindunationalismen. Her er det også blevet undersøgt, hvordan yoga kan tjene et politisk formål. Dernæst har vi diskuteret den klassiske tredeling af Indiens historie i hinduistisk guldalder, muslimsk middelalder og moderne tider. Resten af forløbet er gået kronologisk frem fra de tidligste tider til selvstændigheden i 1947.
De første folkevandringer har fokus på ariernes ankomst og kort om induskulturen samt den vediske periode. Antikken har også haft et fokus på Ashoka den store og tolkningen af ham. I den muslimske periode har fokus været på Ghaznavidernes rige, Chola-imperiet,
Delhisultanatet og ikke mindst Mogulerne. I den forbindelse har vi lavet en parallel til Danmarks nationsdannelse i samme periode.
I morderne tid var fokus på East India Company, og hvordan det private foretagende bestyrende hele Indien, og hvordan den engelske stat blev medejer efter Sepoy-oprøret i 1857. Tiden som britisk koloni er behandlet meget kortfattet, og forløbet sluttede med kongresbevægelsens kamp for selvstændighed.


Kernebegreber
• Hindunationalisme kontra sekulær nationalisme
• Historiebrug og tolkninger af fortiden (Den kolonialistiske, den nationalistiske, den hindunationale og de glemte stemmer)
• Klassiske opdeling af Indiens historie i tre perioder
• Ariernes ankomst
• Betydningsfulde herskere som Ashoka den store, Mahmud af Ghanzi og Mahmud af Ghanzi
• Stormogulernes enorme rigdom og militære styrke
• East India Company
• Kampen for uafhængighed

Fremstillingsmateriale
Johansen, Peter. ”Kampen om Indiens historie”. Systime 2025. Kapitel 1 – 8. (Kapitel 8 dog i en tidligere version end det, som endte i bogen. Læst som ark 19)
Ark 17. Stats- og nationsdannelse i Danmark. Fra danmarkshistorien.dk
Dokumentar: Women in Charge: Is India Changing?

Kilder
Eleverne har læst forskellige kilder om nutidens politiske brug af yoga
Subramaniam Swamy. “Hindus Under Siege: The Way Out” (2006)
Periyar. “Leder i det tamilske tidsskrift Viduthalai”. (1941)
Jawaharlal Nehru. ”Discovery of India” (om Ashoka den Store). (1946)
Savarkar: “Six Glorious Epochs of Indian History” (om Ashoka den Store). (1963)
Læst enten indisk skolebog eller pakistansk skolebog om både Akbar og Aurangzeb. (2002 og 2019)
Thomas Macauley. ”Værdien af indisk litteratur” (Midten af 1800-tallet)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Livet i 1800-tallet

Forløbs titel og beskrivelse
Forløbet omhandler de store samfundsomvæltninger i 1800-tallet og hvordan disse påvirkede den danske befolknings levevilkår. De første lektioner omhandler den store udviklingen inden for tre centrale sektorer: Landbruget, industrien og byerhvervene. Efterfølgende undersøges befolkningens levevilkår i de forskellige sektorer. Forskellen mellem de forskellige befolkningsgrupper er tydeliggjort.
Betydningen af industrialiseringen er blevet belyst gennem en byvandring i Horsens samt et besøg på byens industrimuseum.
Forløbet har haft et særligt fokus på kvindernes levevilkår og muligheder. Eleverne har arbejdet projektorienteret om kvinderne i én af samfundsgrupperne. De har bl.a. skulle inddrage en selvvalgt kilde og fremlægge deres samlede konklusioner for hinanden. Eleverne har altså fået stor viden om kvindernes vilkår i én samfundsgruppe og hørt om forholdene i de to andre samfundsgrupper. Forløbet afslutter med at undersøge den demokratiske udvikling i perioden. Her er fokus på grundlovens indførelse, forfatningskampen og kvinders stemmeret.


Kernebegreber
• Udviklingen indenfor landbruget, industrien og byerhverv
• Levevilkår i landbruget, industrien og byerhverv – stor forskellighed mellem befolkningsgrupperne
• Kvinders levevilkår i forskellige samfundssektorer
• Kampen for demokratiet – bl.a. kravet om parlamentarisme og kvinders stemmeret

Fremstillingsmateriale
Busk, Katrine Charlotte. Danmark i 1800-tallet. Systime 2023. 37-44, 48-58, 61, 63-71, 75-77, 80-83, 87-97, 99-104, 106-107, 113-124, 127-136
Dokumentar: DRTV - Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten. 8. Fra 0-33. minut.
Dokumentar: Jagten på den danske arbejder (1). DRkultur 2015 29 min. evt.



Kilder
I.C. Magnus. ”Nogle Billeder af Kjøbenhavn under Choleraepidemien” (1853)
Dr. J.R. Hübertz. ”Tabeller over syge og døde under koleraepidemien i 1853” (1855)
Ernst Schmiegelow. ”Erindringer om gymnasietiden 1870’erne”. (1947)
P.S. Krøyer: Det Hirschsprungske familiebillede. (1881)
Mikkel Christensens erindringer, (Kilde 7b) (1890'erne)
Fiktiv AI-genereret kilde. Uddrag fra ”Dagbog af en Arbejder 1892”. (2024)
Mie Mørkeberg. Maleriet ”Samtalen 1918-2024” (2024)
Carl Ploug. ”Kommunal valgret til kvinder”. (1888)
Matzen, Monrad, og Berg ”Folketingsdebat om Højre provisoriske finanslove” (1885)
Horsens by
Kildesæt om demokratiseringen:  1. Constantin Hansen. Den Grundlovgivende Rigsforsamling. 1864. 2.Orla Lehmann. Falstertalen. 1841. 3. Orla Lehmann: "De begavede, de dannede og de formuende". 1860. 4. Folketingets skriftlige henvendelse til kongen. 1873.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer