Holdet 2022 HI/y - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Skanderborg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Louise Bøgh Larsen
Hold 2022 HI/y (1y HI, 2y HI, 3y HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Tidsrejsen
Titel 2 Besættelsen
Titel 3 Opdaget?
Titel 4 Europæisk middelalder
Titel 5 Afrikas historie
Titel 6 Revolutioner
Titel 7 Romerriget - fra republik til kejserrige
Titel 8 Kina - fra kejserdynasti til republik
Titel 9 Den kolde krig
Titel 10 Danmarks hekse
Titel 11 Europæisk middelalder

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Tidsrejsen

Forløbet fungerer som en introduktion til historiefaget og tager afsæt i elevernes eget liv og den samtid, som de lever i. Med udgangspunkt i spørgsmålet: ”hvad er det gode liv?”, har vi undersøgt, hvilke idealer og normer om det gode liv, der har eksisteret på forskellige udvalgte nedslag i Danmarks- og verdenshistorien. Vi begyndte vores undersøgelse med at finde ud af, hvordan det gode (ungdoms)liv aktuelt ser ud, og hvilke faktorer, der skaber vores idealer og sætter dem under pres. Derefter har vi kigget på idealet om det gode liv i Danmark i henholdsvis 1970’erne og 1950’erne. Efterfølgende bredte vores undersøgelse sig ud fra Danmarks grænser, og vi undersøgte idealer om det gode liv i 1930’erne og 1940’ernes Tyskland, i Oplysningstiden, i Middelalderen og slutteligt i Oldtidens Grækenland. Forløbet har derfor også fungeret som en art lange-linje-forløb, hvor nogle af de større verdenshistoriske perioder har været sat under lup. Eleverne har øvet sig i at læse kilder og i at formidle deres historiske viden både mundtligt og skriftligt.

Kilder:
- Hansen, Nils Gunder (2020): ”Drejebogen for den unge lykke”, Kristeligt Dagblad 30.5
- Pedersen, Mikkel Ballegaard (2015): ”Jeg vil hellere være en del af ’generation præstation’ end ’generation uambitiøs”, Politiken 9.1
- Elsborg, Melissa (2014): ”Gymnasieelev: Der står ’konkurrencestat’ på mit skoleskema”, Politiken 15.3
- Røde Mor (1976): ”Ta’ på landet”, sang
- Gallup (1979): ”Er en lussing ’på rette sted’ god latin?”
- Se og Hør (1979): ”Slår I jeres børn?”
- Golbæk, Olga (1952): ”Teen-age: Vejledning i skønhedspleje, intim hygiejne, personlighed m.m.”, uddrag
- Filmplakat: ”Farlig ungdom” (1953)
- Gallup (1960): ”Har ungdommen for løse tøjler?”
- NSDAP (1920) 25-punkts programmet, uddrag
- Hitler, Adolf (1925): ”Mein Kampf”, uddrag
- ”Der weg des gleichgeschalteten staatsbürgers” (1942)
- Tysk plakat (ca. 1938)
- Immanuel Kant (1784): ”Besvarelse af spørgsmålet: Hvad er oplysning?”
- Montesquieu (1748): ”Om lovens ånd”
- Perikles’ gravtale


Fremstillingstekster/baggrundsviden:
- Jørgensen, Anders Lagoni (2012): ”Teenagere i efterkrigstiden: Musik, film og idoler”, danmarkshistorien.dk
- Christensen, Nanna (2012): ”Teenagere i efterkrigstiden: Mode og identitet”, danmarkshistorien.dk
- Nationalmuseet (u.å): ”Oplysningstiden”
- Danielsen, Kim Beck og Sanne Stemann Knudsen (2011): ”Middelalderen – historie, religion, litteratur og kunst, Systime, udvalgte sider


Dokumentarer:
- ”Guldkorn: Danmark i 1970’erne”, DR
- ”Hitlers børn: Uddannelse”, DR
- ”Hitlers børn: Hengivelse”, DR, uddrag
- ”Historien om Danmark: Oplysningstiden”, DR, uddrag
- ”Antikkens storbyer: Athen”, DR, uddrag


Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Besættelsen

Forløbet om Danmarks besættelse 1940-45 har fungeret som optakt til elevernes DHO-forløb. I forløbet er vi dykket ned i forskellige aspekter af besættelsesårene, og vi har især haft fokus på at forstå de vilkår, hvorunder samarbejdspolitikken fungerede, heriblandt de politiske indrømmelser, som regeringen måtte give og de dilemmaer, som de stod over for. Vi har undersøgt 9. april 1940, opstarten af samarbejdspolitikken, Scavenius’ 8- juli-erklæring og hans rolle i besættelsestiden, kommunistinterneringerne og Kommunistloven, Frikorps Danmark, 29. august 1943 samt forløbet omkring evakueringen af de danske jøder i oktober 1943. Forløbet sluttede før tid pga. sygdom.

Kilder:
- ”Oprop!” (1940)
- Erik Scavenius’ erklæring ved tiltrædelsen som udenrigsminister 8. juli 1940
- Tysk ’aide memoire’ til den danske regering 22. juni 1941
- Krigsministeriet om indtrædelse i Frikorps Danmark 8. juli 1941
- Scavenius’ tilbageblik (1948)
- Kilde 35: Mischa S, pt i Malmø til Mr. A.S., New York 11. oktober 1943
- Kilde 38: Wilmar E til Willy H 16. november 1943
- ”Flygtninge ankommet til Höganäs med danske fiskerbåde” (1943)
- ”Flugten til Sverige september/oktober 1943”, kort

Fremstillingstekster/baggrundsviden:
- Bryld, Carl-Johan: Danmark-fra oldtid til nutid, s. 212-227
- ”Dilemmaspillet 9. april 1940”
- Olesen, Niels Wium (2012): ”Aktivistisk samarbejdspolitik under besættelsen”, danmarkshistorien.dk
- Bøgh, Louise Skovholm (2017): ”Kommunistinterneringerne under besættelsen, 1940-45”, danmarkshistorien.dk
- Johansen, Anders Hjorth (2012): De danske østfrontsfrivillige 1940-1945”, danmarkshistorien.dk
- Bøgh, Louise Skovholm (2017): ”Jødeaktionen og evakueringen af de danske jøder 1943” danmarkshistorien.dk

Dokumentarer:
- ”Store danskere: Erik Scavenius”, DR

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige teorier og metoder.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Opdaget?

Forløbet har undersøgt den mesoamerikanske historie fra dens begyndelse omkring 1200 fvt. til den spanske invasion og kolonisering i 1500-tallet. Vi har haft fokus på at forstå de kulturer og de befolkningsgrupper, der eksisterede før den spanske invasion samt spaniernes forudsætninger og motiver for at kolonisere området. Vi har undersøgt koloniseringens forløb og konsekvenser, herunder hvordan erobringen af Den Nye Verden kan ses som et led i en tidlig globalisering.
Vi har endvidere set filmen "Apocalypto" af Mel Gibson (2006) og diskuteret, hvordan filmen fremstiller forskellige befolkningsgrupper, ligesom vi har perspektiveret forløbet til nutidens diskurs omkring mexicanere i USA.

Nøglebegreber:
- Etnocentrisme
- Kulturrelativisme
- Kolonisering
- Globalisering


Fremstillingstekster:
- Uddrag fra Jesper Nielsen (2020): Opdaget?, Forlaget Columbus
- Uddrag fra Peter Frederiksen (2020): Vores Verdenshistorie, Forlaget Columbus

Kilder:
- Mel Gibson (2006): Apocalypto (film)
- Kritik af filmen, Dagbladet Information: https://www.information.dk/debat/2007/07/mel-gibson-mayaerne
- Udvalgte udsagn om mexicanere
- Udvalgte tributdokumenter: https://www.loc.gov/resource/gdcwdl.wdl_03248/?st=gallery
- Bernal Diaz del Castillo om spaniernes møde med Tenochtitlan
- Sahagun om mødet med spanierne

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Globalisering
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Europæisk middelalder

I forløbet har vi undersøgt den europæiske middelalder fra ca. 500-1500. Vi har haft fokus på at forstå periodiseringen af middelalderen, samfundsopdelingen (herunder den gejstlige og verdslige magtstruktur), feudalismen, sociale forhold, kirkens betydning, klostervæsenet og korstog. Vi har endvidere været på ekskursion til Skanderup Kirke for bl.a. at studere kalkmalerier. I slutningen af 3.g har vi genbesøgt forløbet, hvor vi har haft fokus på den tidlige middelalder i Danmark. Vi har især beskæftiget os med vendertogterne og med Danmarks statsdannelse i relation til fx. Jyske Lov 1241. Forløbet har endvidere budt på en ekskursion til Moesgaard Museum.

Nøglebegreber:
- Periodisering
- Gejstligheden
- Verdsligheden
- Feudalismen
- Fæstebønder
- Lensherre
- Vasal
- Nøglemagten
- Skærsilden
- Aflad og afladshandel
- Korstog
- Vendertogter
- Statsdannelse

Fremstillingstekster/dokumentarer:

- Uddrag fra Peter Frederiksen (2020): Vores Verdenshistorie, Forlaget Columbus
- Uddrag fra Sanne Steman Knudsen og Kim Beck Danielsen (2011): Middelalderen - historie, religion, litteratur og kunst, Systime
- Uddrag fra Mette Marie Hartman, Historieportalen
- "Middelalderens forestillingsverden", Podcast fra Vores Danmarkshistorie
- Uddrag fra Grundbog til Danmarkshistorien, "Middelalderen 1050-1500"
- Uddrag fra Carl-Johan Bryld, Verden før 1914 - i dansk perspektiv, Systime
- Historien om Danmark 4: Tidlig middelalder
- Historien om Danmark 5: Sen middelalder
- Kasper Holdgaard Andersen: Saxo Grammaticus og Gesta Danorum: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/saxo-grammaticus-og-gesta-danorum
- "Helmold af Bosau" på Wikipedia

Kilder:

- Digteren Novalis om middelalderen, Knudsen og Danielsen 2011, s. 157
- Jacob Burckhardt om middelalderens mennesketype, Knudsen og Danielsen 2011, s. 157
- Michael Nordbergs dynamiske middelalder, Knudsen og Danielsen 2011, s. 158
- Ærbarhed og at pleje sin mand, Frederiksen 2019, s. 138
- Et schweizisk klosters rettigheder overfor bønderne, Knudsen og Danielsen 2011, s. 48
- Boccacio om pesten i Firenze, Knudsen og Danielsen 2011, s. 79
- Benedikts regel
- Cistercienserregler 1110-1120
- Om Øm Klosters grundlæggelse 1172
- Udvalgte billeder af klosterliv
- Pave Urbans korstogsprædiken 1096
- Saxo: Svantevits fald
- Helmold: Rygens erobring
- Jyske Lovs fortale 1241

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Afrikas historie

Eleverne har i dette forløbet arbejdet med Afrikas historie i grove træk fra middelalderen til afkoloniseringen omkring 1960. Vi har særligt dykket ned i Vestafrika i middelalderen, slavehandlen med afrikanske slaver, europæernes erobring af det afrikanske kontinent, Kong Leopolds Congo og afkoloniseringen. Afsluttende har vi desuden draget et perspektiv til de internationale interesser i det afrikanske kontinent i dag. Løbende har eleverne også arbejdet med forholdet mellem afrikanerne og europæerne, og herunder det syn som europæerne har haft på det afrikanske folk, hvilket kommer til udtryk i forskellige historiske kilder. Udover den kildekritiske analyse har eleverne desuden arbejdet historiefagligt med billedanalyse, diskuteret den afrikanske slavehandel som brud eller kontinuitet, svaret på problemstillinger og arbejdet med motiverne bag og forskellige årsagsforklaringer på både koloniseringen og afkoloniseringen af Afrika.  



Nøglebegreber:  

Imperialisme

Kolonisering og afkolonisering

Slavehandel og trekantshandlen  

Det sorte guld

Handelsstationer  

Motiver for koloniseringen: Kultur, kommercielle handelsinteresser, kolonialisme

Årsagsforklaringer til afkoloniseringen: Moderlandscentrerede, nationalistiske og anti-kolonialistiske samt internationale årsagsforklaringer.  



Kernestof fra læreplanen:  

Hovedlinjer i verdens (Afrikas) historie

Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

Kulturer og kulturmøder i verdens historie

Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

Folkedrab (Kong Leopold i Congo)

Historiefaglige teorier og metoder



Materiale:  

Fremstillingsstof/medier:  

Jensen, Poul Steiner m.fl. (2023): “Historisk billedanalyse” i Grundbog til Danmarkshistorien, Systime

Munk, Morten Hilligsø (2016): Afrikas historie – mødet mellem sorte og hvide, Systime.  

Brügger, Mads. 2012. Ambassadøren.  

Kampen om Historien (2021): “Belgiens sorte fortid i Congo” (40.15-44), DRlyd, https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2021/belgiens-sorte-fortid-i-dr-congo-11032115382  



Kilder:  

Kilde 1.6.1: “Breve til Portugals konge” (Munk, s. 23)

Kilde 2.6.1: “Wulff Joseph Wulffs breve om de sorte” (Munk, s. 41)

Kilde 2.6.2: “Paul Iserts brev om slavernes vilkår” (Munk, s. 43)

Kilde 3.6.1: “Karen Blixens syn på afrikanerne” (Munk, s. 64-65)

Maleri: Barker, Thomas: “The Secret of England's Greatness” (1863)

Tegning: Dalzel, Archibald: Slave Trader and Historian of Dahomey (1793)  (Fundet på: https://historielab.dk/wp-content/uploads/2016/12/Lærertriggere_pdf.pdf)

Tegneserie: Uddrag af Tintin i Congo
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Revolutioner

Forløbet behandler udvalgte revolutioner med særligt henblik på at identificere årsager og konsekvenser ved disse. Forløbet har taget udgangspunkt i en teoretisk gennemgang af forskellige revolutionsteorier, herunder de marxistiske forklaringer, de idealistiske forklaringer, faseteori og j-kurveteori. Herefter har vi kigget på forskellige historiske årsagsforklaringer, herunder politiske, sociale og økonomiske forklaringer samt struktur- og aktørbaserede forklaringer. Vi har dykket ned i først den amerikanske revolutions årsager og virkninger, dernæst den russiske revolutions årsager og virkninger for til sidst at ende i den iranske revolutions årsager og virkninger. For alle revolutioners vedkommende gælder det, at vi har diskuteret, hvilke revolutionsteorier, der bedst kan forklare revolutionen og hvorfor. I forlængelse af vores undersøgelse af den iranske revolution,  har vi diskuteret, om der er tale om en ny revolution i Iran i øjeblikket.

Nøglebegreber:
- Revolution
- Brud
- Kontinuitet
- Materialistiske forklaringer
- Idealistiske forklaringer
- Årsagsforklaringer: økonomiske, politiske, sociale
- Strukturbaserede forklaringer
- Aktørbaserede forklaringer

Fremstillingstekster:
- Søren Sejer Lohse-Hansen og Dennis Lunding Nielsen: Hvorfor opstår revolutioner?, Historieportalen
- Uddrag fra Peter Frederiksen m.fl. (2010): Grundbog til historie, Systime
- Uddrag fra Bryld, Carl Johan (2022): Verden før 1914 - i et dansk perspektiv, Systime
- Uddrag fra Meier, Jeppe Bæk og Rasmus Thestrup Østergaard (2022): USA’s tilblivelse, Columbus
- Uddrag fra Jensen, Poul Steiner og Karsten Jakob Møller (2023): Rusland – Nye og gamle fortællinger, Systime
- "Oktoberrevolutionen - set fra Rusland" (2020), dokumentar
- "The Russian Revolution", part 1, Oversimplified, YouTube
- Bakspejl, ”En iransk revolution: Kongens biograf” 2022, DR (Podcast)
- ”Min verdenshistorie: Lean og revolutionen i Iran” (2013), Dokumentar
- "Kan Irans kvinder vælte præstestyret?", Explainer DR
- Uddrag fra Kaj Pinholt Jespersen (2024): Iran – historie, samfund, religion, Systime
- "Det iranske oprør indefra", 2023, dokumentar
- Oliver Fruergaard (2019): 40 år efter Irans revolution: "Alle havde regnet med, at det ville føre til demokrati", DR Udland

Kilder:
- The Founding Fathers, billede
- "Arbejde handler om ære", fra Peter Frederiksen (2023): Vores verdenshistorie 3, Forlaget Columbus


Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Romerriget - fra republik til kejserrige

I dette forløb har vi undersøgt Romerrigets historie med fokus på at forstå, hvordan det lykkedes Romerriget at blive et kolossalt imperium, hvordan republikken rent politisk var skruet sammen, hvorfor republikken faldt sammen og blev erstattet med et kejserrige samt hvorfor Romerriget til sidst kollapsede. Vi har både kigget på strukturelle forklaringer (økonomi, politisk system, slaveri mv.), men også på aktørbaserede forklaringer, hvor vi bl.a. har undersøgt Julius Cæsar og kejser Augustus. Vi har desuden diskuteret propaganda og historiebrug (herunder hvordan dette kan relateres til en nutidig kontekst) samt forholdet mellem sandhed og fiktion i historiske film.

Kernebegreber:
- Republik
- Kejserrige
- De puniske krige
- Senator
- Magistrater
- Materialistisk historiesyn
- Idealistisk historiesyn

Fremstillingsstof:
- Steg, Kristian Jepsen, ”På sporet af romerriget”, Lindhart og Ringhof, 2017
- Knud Helles – et magtsystems opståen, udvikling og sammenbrud. Columbus, 1993.
Catos Rom - Den gamle republik, side 23-28
- Caligula and Corruption in Imperial Rome (dokumentar)

Kilder:
- Polyb: Årsagerne til den anden puniske krig
- Livius: Årsagerne til den anden puniske krig
- Polyb: Om romernes statsforfatning
- Cæsar: Gallerkrigen
- Cæsar: Borgerkrigen
- Sveton: Vurdering af Cæsar
- Sveton: Drabet på Cæsar
- Augustus: Mine bedrifter
- Edward Gibbon: Det romerske riges forfald og undergang
- Michael Rostovtzeff: Roms historie
- Leo Hjortsø og Erling Bjøl: Politikens Verdenshistorie bind 5: Romerrigets historie



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Kina - fra kejserdynasti til republik

Forløb om Kinas historie med fokus på overgangen fra det kinesiske kejserdynasti og Kina som lukket for omverdenen, til hvordan Kina i 1800-tallet gennemgår forskellige kriser, tvinges åben for omverdenen og til sidst ender som republik. Der har været arbejdet med udviklingen, hvor Kina gik fra at være verdens klart førende nation målt på økonomi, innovation og kultur, til at man på relativt kort tid blev overhalet af de vestlige lande med England i spidsen. Her har vi arbejdet med Kina som lukket for omverdenen og det himmelske mandat som grundlag for den kinesiske kejsers magt. Derudover har vi snakket om Vesten som udfordrere af den kinesiske selvforståelse særligt i løbet af 1800-tallet, og hvorfor Kina stadig den dag i dag, giver Vesten skylden for nogle af de ’ydmygelser’, som Kina led i 1800-tallet.  
I forlængelse af forløbet har eleverne skrevet HO-opgave om Kina med udgangspunkt i et kildekompendium, som vi også har arbejdet med i forløbet.

Kernebegreber:
- Det himmelske mandat
- Det kinesiske embedsapparat
- Konfucianisme
- Opiumskrigene
- Taipingoprøret
- Bokseropstanden
- Overgang fra kejserdynasti til republik.

Kernestof:
Eleverne har i forløbet arbejdet med følgende dele af fagets kernestof:
- hovedlinjer i verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Kulturer og kulturmøder i verdens historie
- Politiske og sociale revolutioner
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Globalisering
- historiefaglige teorier og metoder.



Litteratur:
Klos, Michael (red.) (2023) Kina – temaer i moderne kinesisk historie. Systime. https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=130
Nedergaard, Peter: ”Politik og økonomi i kejsertiden" i Kina - politik, økonomi og samfund, Systime. https://kina.systime.dk/?id=1&L=0


Dokumentarer:
"Kina mellem triumf og kaos - kejsere", mitCFU, https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=13&pageSize=6&search=kejsere&orderby=title&SearchID=e3db02fc-3407-4c43-b2d0-44ce0e714f8d&index=5
”Afhængig af Opium”, mitCFU, https://mitcfu.dk/Login/?path=L21hdGVyaWFsZWluZm8uYXNweD9tb2RlPTImcGFnZT0xJnBhZ2VTaXplPTYmc2VhcmNoPXRpdGVsOiUyMEFmaCVDMyVBNm5naWclMjBhZiUyMG9waXVtJm9yZGVyYnk9dGl0bGUmU2VhcmNoSUQ9OTU3OWEzMjQtMDAzYy00NTYxLTliM2YtNzMwYTFjOTZmYmE5JmluZGV4PTE=


Kilder:
- Det himmelske mandat
- Citater af Konfutze
- Kejser Qianlongs brev til Kong George d. III 1793
- Brev til Dronning Victoria 1839
- Statistik over og ruter for britisk opiumeksport til Kina 1700-1840
- Zeng Guofan og Li Hongzhang (1871)
- Bokserprotokollerne
- Den sidste kejser
- Statistikker over udviklingen i verdens BNP
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Den kolde krig

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Danmarks hekse

Forløbsbeskrivelse: I dette forløb har vi haft fokus på de danske hekseprocesser i 1500- og 1600-tallet. Vi har undersøgt, hvordan nutidige opfattelser af ”heksen” er formet, og hvilke stereotype forestillinger, vi har om hekseprocesserne i Danmark og Europa. Herudover har vi kigget på, hvad der kendetegnede perioden, og hvordan dette spiller sammen med trolddomsprocesserne. Gennem samtidige fremstillinger af hekse (bl.a. gennem forskellige billeder af heksesabbatter og skriftlige kilder om trolddom), har vi undersøgt, hvorfor hekse og troldfolk blev fremstillet på denne måde. Herudover har vi arbejdet med lov og ret i perioden, ligesom vi har kigget på to konkrete cases (Maren Spliid og Anne Palles). Vi har arbejdet med reformationens betydning for hekseprocesserne, herunder regentens rolle som vogter over nationens moral. Slutteligt har vi kigget på årsager til hekseprocessernes opståen og forsvinden, og gennem arbejde med historiebrug, har vi undersøgt, hvordan nutiden bruger hekseprocesserne – fx i relation til kvindebevægelsen. Forløbet afsluttedes med et nutidigt hekseritual.

Centrale begreber:
- Reformationen
- Heksesabbat
- Det magisk-religiøse verdensbillede
- Protestantisme og katolicisme
- Almuen
- Verdsligheden og gejstligheden
- Tinge (by- og herredsting, landsting, det kongelige retterting)
- Hvid magi (signen og manen mm.)
- Sort magi (skadevoldende magi)
- De kalundborgske og københavnske recesser
- Pinligt forhør (tortur)
- Historiebrug: politisk, eksistentiel, kommerciel, videnskabelig, ikke-brug og misbrug
- Sociologiske forklaringer: teorierne om syndebukke og moralsk panik
- Forsvinden: nyt verdensbillede, bodskristendom, reformer af retssystemet

Kilder:
- Peder Palladius om troldkvinder ca. 1543: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/uddrag-af-peder-palladius-en-visitatsbog-om-troldkvinder-en-formaning-og-undervisning
- Trolddomsforordningen af 1617: https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=119
- Udvalgte billeder af heksesabbatter
- Udvalgte kildeuddrag i relation til sagen om Maren Spliid
- Udvalgte kildeuddrag i relation til sagen om Anne Palles
- Leksikonopslag ”Heks” fra leksikon.org
- Trailer til filmen ”The Witch”
- Uddrag af Canon Episcopi
- Nanna Goul – Heksen er tilbage og genfortryller verden, litteratursiden.dk
- Facebook-video

Fremstillingstekster og dokumentarer
- Udvalgte tekster fra Historieportalen
- Udvalgte tekster fra På sporet af Danmarks hekse
- Historien om Danmark: Reformation og renæssance, DR 2017
- Opslag på Wikipedia om The Witch
- Liv i Renæssancen: Maren Spliids
- ”Reformationen” fra Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie, bind 1
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Europæisk middelalder

Forløbet er en fortsættelse af forløbet fra 2.g, men med fokus på Danmarks tidlige middelalder. Vi har især beskæftiget os med vendertogterne og med Danmarks statsdannelse i relation til fx. Jyske Lov 1241. Forløbet har endvidere budt på en ekskursion til Moesgaard Museum.

Fremstillingstekster/dokumentarer:

- Grundbog til Danmarkshistorien, "Middelalderen 1050-1500"
- Historien om Danmark 4: Tidlig middelalder
- Historien om Danmark 5: Sen middelalder
- Kasper Holdgaard Andersen: Saxo Grammaticus og Gesta Danorum: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/saxo-grammaticus-og-gesta-danorum
- "Helmold af Bosau" på Wikipedia

Kilder:

- Saxo: Svantevits fald
- Helmold: Rygens erobring
- Jyske Lovs fortale 1241

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer