Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Skanderborg Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Matematik A
|
Lærer(e)
|
Jens Jacob Thomsen
|
Hold
|
2022 MA/f (1f MA, 2f MA, 3f MA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Lineære sammenhænge
Materiale: Grundforløbshæfte - Lineær sammenhæng - SG
Efter forløbet kan eleven:
• kende forskriften f(x)=ax+b og betydningen af a og b.
• tegne en graf givet ved funktionsforskrift
• bestemme en funktionsforskrift for en lineær funktion givet ved linje i koordinatsystem.
• afgøre om et punkt ligger på en linje ud fra grafen for linjen.
• afgøre om et punkt ligger på en linje ud fra forskriften for linjen.
• bestemme y ved aflæsning på graf når x er givet.
• bestemme y ved beregning når x er givet.
• bestemme x ved aflæsning på graf når y er givet.
• bestemme x ved beregning når y er givet.
• bestemme ligningen for en lineær sammenhæng ud fra to punkter.
• bevise for formlen til bestemmelse af hældningskoefficienten ud fra to punkter.
• bevise for formlen til bestemmelse af konstantleddet ud fra to punkter.
• bevise et-punktsformlen (hældning og et punkt givet)
• bestemme en funktionsforskrift for en lineær sammenhæng ud fra et datasæt vha. lineær regression.
• importere data fra Excel-fil til Maple
• tegne et punktplot og et residualplot
• tolke forklaringsgrad og residualspredning.
• opstille en stykkevis lineær funktion ud fra givne oplysninger.
• tegne grafen for en stykkevis lineær funktion
• opstille en lineær model ud fra en præsentation af sammenhængen i naturligt sprog
• oversætte en nyhed/artikel til en matematisk model, beregne på modellen og forholde resultatet til virkeligheden.
• tolke konstanterne i en lineær sammenhæng i konkrete eksempler og omsætte til beskrivelse af virkelige problemstillinger.
• omsætte simple tekstbeskrivelser af lineære sammenhænge
• afgøre, hvornår en lineær sammenhæng kan have begrænsninger, når den bruges til at beskrive virkeligheden.
• kende til de 4 repræsentationsformer for en lineær sammenhæng
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Deskriptiv statistik
Materiale: Grundforløbshæfte - Lineær sammenhæng - SG
Forløbet omhandler grundlæggende statistiske metoder til håndtering af diskret og grupperet datamateriale, grafisk præsentation af statistisk materiale, stikprøve og empiriske statistiske deskriptorer.
Dvs. simple statistiske metoder til håndtering af diskret og grupperet datamateriale samt præsentation af statistisk materiale, til dette benyttes Maple til at lave de relevante statistiske tabeller og diagrammer.
Følgende behandles:
Diskutere stikprøves repræsentativitet og fortolke de enkelte deskriptorer.
Håndtere diskret- og grupperet materiale, simple statistiske deskriptorer og grafiske repræsentationer
Hyppighed, frekvens, kumuleret frekvens, middelværdi, kvartilsæt, fraktiler, median, maksimum, minimum samt simpelt spredningsbegreb (kvartilbredde, variationsbredde, spredning).
Anvende værktøjsprogram til behandling af stikprøve
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Tal og regneregler
Materiale:
Lærebog i matematik B1 af M.B. Brydensholt m.fl., s. 15-17, 23-28, 33-37
Forløbet omhandlede:
- regningsarternes hierarki
- parentesregneregler
- potenser og potensregneregler
- det udvidede potensbegreb (hvor eksponenten ikke nødvendigvis er et naturligt tal)
- eksponentiel notation
- sande og falske udsagn i ligninger
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Procent- og rentesregning
Materiale:
Lærebog i matematik B1 af M.B. Brydensholt m.fl., s. 46-53.
Lærebog i matematik B1 stx (iBog) af M.B. Brydensholt m.fl., afsnit 2.5 (PDF).
Forløbet omhandlede:
- basal procentregning
- relativ og absolut tilvækst
- kapitalfremskrivningsformlen
- gennemsnitlig rente
- omregning mellem lang og kort rente
- annuitetsopsparing
- gældsannuitet
- indekstal
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Funktionsbegrebet
Materiale:
Lærebog i matematik B1 af M.B. Brydensholt m.fl., s. 9-14, 131-136, 140-142, 161-163
Forløbet omhandlede:
- talmængder (reelle tal, naturlige tal, hele tal, rationale tal og irrationale tal)
- intervalnotation
- fællesmængde og foreningsmængde
- definition af en funktion (herunder lodret-kriteriet)
- definitionsmængde og værdimængde (ved aflæsning)
- monotoniforhold og ekstrema (ved aflæsning)
- asymptoter
- disse begrebers relevans for lineære funktioner
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Eksponentielle funktioner
Materiale:
Lærebog i matematik B1 af M.B. Brydensholt m.fl., s.137-139, 153-159, 163-177.
plus A1 stx af P. Dalby m.fl., afsnit 1.9 (PDF).
Forløbet omhandlede:
- Forskrift for eksponentiel funktion og omskrivning mellem forskrifter på forskellige former
- Grafisk betydning af fremskrivningsfaktoren a og begyndelsesværdien b
- Topunktsformlen
- Vækstegenskab
- Halveringskonstant og fordoblingskonstant
- Logaritmisk skala og enkeltlogaritmisk koordinatsystem
- Omvendte funktioner: graf og bestemmelse af forskrift for omvendt funktion
(I denne periode havde vi også opfølgning på skrivefaget med fokus på god og sammenhængende formidling af almindelig (korte) opgavebesvarelser.)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Potensfunktioner
Materiale:
Lærebog i matematik B1 af M.B. Brydensholt m.fl., s. 160, 178-185
Forløbet omhandlede:
- Definition af potensfunktion
- Betydning af a og b for grafen
- Topunktsformlerne for a og b
- Procent-procent-vækst
- Potensregression
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Polynomier
Materiale:
Lærebog i matematik B1 af M.B. Brydensholt m.fl., s. 21-22, 29-32, 43-45, 143-151.
Vejen til matematik A2 af K.E. Nielsen, 3. udgave, s. 47, 50-53.
plus A1 stx (iBog), marts 2023, afsnit 6.1 (PDF).
Forløbet omhandlede:
- Kvadratsætninger
- Brøker
- Nulreglen
- Andengradsgradsligninger
- Defintion af andengradspolynomium
- Betydningen af a, b, c og d for grafen
- Parablens symmetri og toppunkt
- Faktorisering af andengradspolynomiet
- Polynomiel regression
- Forskydning af grafer (i starten af 2.g)
Beviser:
- Løsningsformlen for andengradsligninger
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
18,00 moduler
Dækker over:
23 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Analytisk geometri
Materiale:
Lærebog i matematik B1 af M.B. Brydensholt m.fl., s. 99-100.
Lærebog i matematik A1 stx af M.B. Brydensholt m.fl., april 2023, afsnit 4.2-4.7 undtagen alt under øvelse 4.7.3 (Cirkler og linjer.pdf).
Forløbet omhandlede:
- Afstandsformlen og midtpunktsformlen (også udledt på tavlen)
- Cirklens ligning (også udledt på tavlen)
- Skæring mellem cirkel og linje
- Afstand mellem punkt til linje (dist-formlen)
- Ortogonale linjer (aₘ·aₙ = –1)
- Cirkeltangenter
- Hældningsvinkel (med og uden fortegn)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Årsafrunding 1g
Vi repeterede deskriptiv statistik fra grundforløbet, potensregneregler og arbejdede med fejlfinding i Maple samt forberedelse til skrivedag (skriftlig årsprøve med mulighed for at stille 3 spørgsmål).
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Differentialregning
Materiale:
Vejen til matematik A2 af K.E. Nielsen, 3. udgave, s. 76-78, 99, 102-106, 109-126, 128-129, 132-133, 136-151, 154-157.
Forløbet omhandlede:
- Enhedscirklen
- cos(x) og sin(x) som funktioner af et radiantal x
- Grænseværdi
- Grænseværdi fra højre og grænseværdi fra venstre
- Kontinuitet og differentiabilitet
- Sekant og tangent
- Differentialkvotient og afledet funktion
- Regneregler for differentialkvotient inkl. produktreglen og kædereglen
- Tangentens ligning (inkl. formel for denne)
- Monotoniforhold og ekstrema vha. differentialregning
- Optimering med f'(x)
- Optimering af omsætning og pris (marginalbetragtninger)
- Væksthastighed
Beviser:
- Differentialkvotienten af x²
- Differentialkvotienten af √x
- Produktreglen
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
26,00 moduler
Dækker over:
26 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Sandsynlighedsregning og binomialfordelingen
Materiale:
Vejen til matematik AB1+C, 1. udgave af K. E.Nielsen m.fl., s. 219-229 (PDF)
Vejen til matematik A2, s. 247-252, 254-268, 282-283, 306-307, 309-319
Forløbet omhandlede:
- Sandsynlighed og stokastisk vs. deterministisk proces
- Sandsynlighedsfelt, herunder udfald, udfaldsrum og sandsynlighedsfunktion
- Hændelse og dens sandsynlighed, herunder den sikre hændelse og den umulige hændelse
- Symmetrisk sandsynlighedsfelt og sandsynlighed som antal gunstige over antal mulige
- Kombinatorik, herunder additionsprincippet, multiplikationsprincippet, fakultet, permutationer, kombinationer og binomialkoefficient
- Stokastisk variabel samt dens middelværdi, varians og spredning
- Hypergeometrisk fordeling samt stikprøvudtagning med og uden tilbagelægning
- Uafhængige hændelser
- Binomialfordelingen, herunder sandsynlighedsparameter og antalsparameter
- Binomialsandsynligheder og kumulerede binomialsandsynligheder
- Middelværdi og spredning for binomialfordelt stokastisk variabel
- Stikprøver, herunder population, repræsentativ stikprøve, for lille stikprøve, skjult variabel, stratificering, bias, placeboeffekt og blindtest
- Konfidensinterval for andel og sikkersniveau samt konfidensintervallet afhængighed af stikprøvens størrelse og stikprøveandelen
- Binomialtest for andel, herunder nulhypoptese, kritisk mængde og acceptmængde, p-værdi, acceptere eller forkaste nulhypotese, venstresidet test, højresidet test og tosidet test
Ræsonnement:
- Udledning af K(8, 3)
- Udledning af P(X = 3) når n = 5 og p = 1/6
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
17,00 moduler
Dækker over:
18 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
13
|
Trekanter
Materiale:
Lærebog i matematik B1 af M.B. Brydensholt m.fl., s. 71-85.
Forløbet omhandlede:
- Vinkler, herunder spids, ret, stump og lige vinkel
- Topvinkler, ensliggende vinkler mellem rette linjer, parallelforskudte vinkler, (samt komplementvinkler og supplementvinkler)
- Vinkelsummen i en trekant
- Højde, vinkelhalveringslinje, median
- Ensvinklede trekanter, herunder forstørrelsesfaktor, ensliggende sider og ligedannede eller proportionale trekanter
- Areal af trekant (T = ½hg)
- Retvinklet trekant, herunder kateter og hypotenuse samt Pythagoras' sætning
- cos, sin og tan i en retvinklet trekant
- omvendte funktioner til cos, sin og tan
Beviser:
- Vinkelsummen i en trekant.
- Pythagoras' sætning
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
14
|
Vektorer i planen
Materiale:
Vejen til Matematik AB1+C, 1. udgave, 4. oplag, 2018, s. 231-235, 238-245, 254-270 (PDF)
Vejen til matematik A2, s. 15-17, 19-27, 29-36, 38-39
Forløbet omhandlede:
Fra Vejen til Matematik AB1+C:
- Vektorer som geometriske objekter
- Enhedsvektor, nulvektor, egentlig vektor
- Ensrettede, modsat rettede, parallelle og ortogonale vektorer
- Basisvektorer, koordinater for vektor, stedvektor, regning med koordinater, sum og differens, kræfternes parallelogram, multiplikation af vektor med tal
- Længde af vektor, vektor AB, afstand mellem to punkter
- Indskudsreglen og stedvektor
- Retningsvinkel, vinklen mellem vektorer
- Skalarprodukt, regneregler for det og sammenhængen med vinklen.
- Ortogonale vektorer, tværvektor, parallelle vektorer i forbindelse med skalarprodukt og determinant
- Determinant og areal udspændt af vektorer
- Projektion af vektorer og længde af projektionen
- Tværvektor
- Determinant sammenhængen med vinklen og areal af udspændt parallelogram
Fra Vejen til matematik A2:
- To ligninger med to ubekendte, herunder substitutionsmetoden og lige store koefficienters metode
- Linjens ligning opstillet vha. normalvektor
- Linjens parameterfremstilling (vha. retningsvektor)
- Omskrivning mellem linjers repræsentationer
- Ortogonale linjer og vinkler mellem linjer
- Hældningsvinkel
- Afstand mellem punkt og linje (dist-formlen)
- Cirklens ligning og tangent til en cirkel
- Skæring mellem linje og cirkel
Beviser:
- Indskudsreglen
- Formel for skalarprodukt vha. koordinater (sætning 6.5)
- Projektion af en vektor (sætning 6.13)
- Dist-formlen (afstand fra punkt til linje, sætning 2.22)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
21,00 moduler
Dækker over:
21 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
15
|
Parti - og vælgeradfærd
Formål, fokus og beskrivelse af forløbet:
Forløbet har haft fokus på parti – og vælgeradfærd samt metode og konfidensintervaller. Forløbet endte med SRO i samarbejde med matematik.
Udgangspunktet for forløbet var konklusionerne fra den seneste valgundersøgelse om Folketingsvalget i 2022. Bl.a. at 53% af vælgerne er marginalvælgere og 66% var i tvivl ved valgkampens start.
Forløbet har arbejdet meget med empirisk data fra Survey-banken. De forskellige vælgeradfærdsteoriers forklaringskraft er afprøvet på data. Det gav naturlig anledning til at beskæftige sig med metodiske overvejelser om kvantitativ – men også kvalitativ – data.
Vælgeradfærden har haft fokus på teorierne om Rationel Choie, issue voting og socialpsykologiske teori. Michigan-modellen har fungeret som en opsamlende model, der inddrage de fleste aspekter ved vælgeradfærd.
Partiadfærd har især haft fokus på Molins model, men også Downs omkring stemmemaksimering. Desuden er forskellige partityper blevet beskrevet (Klasseparti, Catch-all, Markedsparti, Personparti samt pragmatisk eller principfast parti)
Eleverne udvalgte selv empiri og hvilke parti/partier de ville undersøge nærmere i deres SRO. SRO blevet lavet som en variant af nedenstående skabelon:
Hvordan kan partiet/regeringen/blokken fastholde eller øge vælgeropbakningen?
1. Redegør for binomialfordelingen og konfidensinterval for andel.
2. Hvordan er det gået partiet/regeringen/blokken siden Folketingsvalget 2022 (og evt. også siden valget i 2019) – Inddrag viden om statistisk usikkerhed
3. Forklar partiets/regeringens/blokkens udvikling i vælgeropbakning. Anvende kvantitativ og kvalitativ data samt viden om statistisk sikkerhed?
4. Diskuter partiets/regeringens/blokkens muligheder og begrænsninger for at fastholde/øge vælgeropbakning. Anvende faglig viden om parti – og vælgeradfærd.
Link i matematik:
Introduction to Statistics at DTU af P.B. Brockhoff m.fl:
https://02403.compute.dtu.dk/enotes/book-IntroStatistics.pdf
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
16
|
Normalfordelingen
Materiale:
Vejen til Matematik A2, 3. udgave, 2018, s. 269-279, 284-289.
Hjælp til Gym-pakken (2023), A-niveau, af K. Nissen, afsnit 5.1-5.5.
plus A2 stx af P. Dalby m.fl., afsnit 4.6.3 (PDF).
plus A2 stx af P. Dalby m.fl., afsnit 4.7-4.7.1 (PDF).
Forløbet omhandlede:
- Middelværdi μ og spredning σ
- Tæthedsfunktion og fordelingsfunktion for normalfordelingen
- Diskret vs kontinuert fordeling
- Sandsynligheder som arealer under grafen for tæthedsfunktionen
- Standardnormalfordelingen
- Betydning af μ og σ for grafen for tæthedsfunktionen
- Normalfordelingspapir
- Fraktilplot (også kaldet QQ-plot) og bestemmelse af middelværdi og spredning vha. af dette
- Den centrale grænseværdisætning og standardfejlen (estimat for populationens spredning)
- Residualspredning og dens anvendelse i vurdering af lineær model
- Ifølge modellen bag lineær regression bør residualerne være normalfordelte
- Fraktilplot for residualerne
- Konfidensinterval for hældningskoefficienten for en lineær funktion
- Kan vi forkaste en nulhypotese, der siger, at hældningen er 0?
Beviser:
- Udledning af formel der begrunder lineær sammenhæng i fraktilplot
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
17
|
Klar til årsprøve
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
18
|
Integralregning
Materiale:
Vejen til Matematik A2, 3. udgave, 2018 - s. 7-8, 115, 169-191, 194, 200-205
Forløbet omhandlede:
- Punktmængder og koordinatsystemets kvadranter
- Stamfunktion, integrere og integrationsprøven
- Stamfunktioner er bestemt op til et vilkårligt konstant led
- Regneregler for integration inkl. integration ved substitution
- Ubestemte integraler
- Arealfunktionen er en stamfunktion og beregning af areal vha. stamfunktion
- Bestemte integraler og regneregler for bestemte integraler inkl. integration ved substitution med substitution af grænser
- Bestemte integraler og arealer under, over og mellem grafer
- Middelsum og bestemt integral som grænseværdi af middelsum
- Kurvelængde
- Omdrejningslegemer, herunder hule omdrejningslegemer
Beviser:
- Stamfunktioner er bestemt op til et vilkårligt konstant led (sætning 1.6 og 1.7)
- Integration ved substitution
- Arealfunktionen er en stamfunktion
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
19
|
Vektorfunktioner
Materiale:
Vektorfunktioner.pdf (notesæt), s. 1-23
Gennemgåede emner:
- Vektorfunktion, parameterkurve/banekurve og koordinatfunktioner
- Parameterkurvens retning, skæring med koordinatakserne og dobbeltpunkter
- Differentiabilitet, tangentvektor og tangent
- Lodrette og vandrette tangenter
- Hastighedsvektor, accelerationsvektor og farten
- Cirklens parameterfremstilling
- Eliminering af parameteren
Beviser:
Ingen
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
20
|
Trigonometriske funktioner
Materiale:
Vejen til Matematik A2, 3. udgave, 2018 - s. 76-82
Forløbet omhandlede:
- Radiantal
- Omregning mellem gradtal og radiantal
- Vinkler større end 2π eller 360°
- Graferne for cos og sin er 2π-periodiske
- Trigonometriske funktioner og dens grafiske betydning af konstanterne
- Trigonometriske ligninger (cos(x) = a og sin(x) = a hvor a er en konstant)
- Sinusregression og intervalsolve i Maple
Beviser:
Ingen
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
21
|
Differentialligninger
Materiale:
Vejen til Matematik A2, 3. udgave, 2018 - s. 216-225, 232-240.
plus A3 stx, afsnit 2.2-2.3, 2.6 af P. Dalby m.fl. (PDF).
Forløbet omhandlede:
- Differentialligning og løsningskurve
- Gøre prøve i differentialligning
- Partikulær løsning og fuldstændig løsning til differentialligning
- Tangent i punkt (uden at bestemme løsning)
- Linjeelement og hældningsfelt
- Lineær differentialligning af 1. orden,
herunder y' = h(x), y' = k·y, y' = b – a·y og y' + g(x)·y = h(x)
- Væksthastighed og relativ væksthastighed
- Separation af de variable
- Den logistiske differentialligning y' = a·y·(M - y) kun hvor 0 < y < M
- Projekt modellering vha. differentialligninger (den enkelte elev har enten arbejdet med "Salt i beholdere" eller "Differentialligninger i fysik") med mundtligt produkt
Beviser:
- Fuldstændig løsning til y' = k·y
- Fuldstændig løsning til y' = b – a·y
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Læs dette – ellers ingen lektie
-
Lineære differentialligninger og linjeelementer.pdf
-
Vejen til matematik A2; sider: 216-220, 223, 225, 232-239
-
Hældningsfelt i Maple.mw
-
Lineære differentialligninger og linjeelementer.pdf; sider: 2-3, 6-7, 9-10, 15-18, 21-23
-
Arbejdsark
-
Ingen lektie
-
Bevis for sætning om y' = k·y
-
SRP-muligheder i matematik A - 3f MA 2024.pptx
-
Overvej hvilke matematiske emner du synes er mest interessante af dem, du allerede kender. I lektionen taler vi om forskellige typer af SRP'er med matematik, og I kigger på konkrete muligheder.
-
Hav mad med til timen, så du kan nå at spise, når Georg Mohr er slut
-
Løsning af differentialligninger vha. Maple.mw
-
Installér opdatering til Maple 2024.2
-
Lektie
-
Vejledende enkeltopgaver stx A-niveau.pdf
-
Vejledende enkeltopgaver stx A-niveau 2017 reform - Marts 2020 - vas.pdf
-
Lektie: Medbring Vejen til matematik A2. Det var det hele – kom jer oven på turen 😊 I timen regner I opgaver med logistisk vækst.
-
Sproglig beskrivelse og differentialligning.mw
-
Sproglig beskrivelse og differentialligning - facitter.pdf
-
Gennemlæs det, som I i gruppen, har regnet. Skriv 2-3 punkter omkring, hvad I skal være opmærksomme på, når I forbereder/præsenterer jeres tildelte opgave.
|
Omfang
|
Estimeret:
17,00 moduler
Dækker over:
18 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
22
|
Forberedelsesmateriale - Sandsynlighedsregning
Forberedelsesmaterialet i år omhandlede sandsynlighedsregning.
Det startede med repetition af sandsynlighedsregningen fra 2.g samt mængdediagrammer (Venn-diagrammer). Resten af materialet omhandle:
betingede sandsynligheder,
loven om total sandsynlighed,
Bayers formel og
Bayers udvidede formel.
Eleverne arbejde selvstændigt med forberedelsesmaterialet under vejledning af læreren.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
23
|
Repetion og fordybelse
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Differentialregningsopgaver.mw
-
Organisér dine Maple-noter om differentialregning – inddel dem i afsnit efter emne, og indsæt eksempelopgaver med besvarelser under hvert emne
-
Vejen til matematik A2; sider: 31-32, 109-110, 115, 125-126, 169-172, 176-177, 179-182, 216-217, 258-262
-
Anvendelse af integraler 3f.mw
-
Organisér dine Maple-noter om integralregning – inddel dem i afsnit efter emne, og indsæt eksempelopgaver med besvarelser under hvert emne
-
Tænkt eksamensspørgsmål
-
Differentialligninger kun med formelsamling 3f.mw
-
Lineære differentialligninger og linjeelementer.pdf; sider: 2, 15
-
Anvendelse af differentialligninger 3f.mw
-
Genopfrisk løsning af differentialligninger samt tegning af hældningsfelter og løsningskurver i Maple vha. afsnit 4.1 og 4.7 under 🏠 → A-niveau→ 4. Differentialligninger
-
Overblik over normalfordelingen, binomialfordelingen og lineær regression.mw
-
Arbejdsløshed_Statsgaeld.xlsx
-
Blomsterdata.xlsx
-
vægt_af_kartofler.xlsx
-
Ingen lektie
-
Bevis for formel for binomialkoefficienter.pdf
-
Udkast til eksamensspørgmål
-
Fraktilplot_i_Excel.xlsx
-
Teorien bag fraktilplot (også kaldet QQplot) - 3f 2024-25.mw
-
Er fordelingen normal - Uddrag fra plus A2 stx af P. Dalby m.fl..pdf
-
A2020 25 maj MEN med betinget sandsynlighed.pdf
-
Arbejdsloeshed_Statsgaeld.xlsx
-
Lektie
-
Vektorer i planen.pdf
-
OBS: Studienet.dk OFFLINE (og online) er IKKE tilladt til eksamen
-
Funktioner af to variable mathematicus.pdf; sider: 21-22
-
Bilag 2f 2024.docx
-
Udkast til eksamensspørgsmål, 3f 2025, 9. maj.docx
-
Gennemgå undervisningsbeskrivelsen, og tjek, at du har alle de udleverede materialer. Tjek også, at du kan genkende alle begreber fra "Gennemgåede emner" (og skriv evt. ukendte begreber ned).
-
Når Maple fryser - gendan backup - Mac og PC.pdf
-
Øv dit oplæg fra sidste lektion igennem to gange. I timen trækker vi lod om to elever, der holder øve-eksamen.
-
A2023 22 maj.pdf
-
soelvmyrer.xlsx
-
Vejledende enkeltopgaver stx A-niveau.pdf
-
Eksamensspørgsmål 3a MA 2025 Skanderborg Gymnasium.pdf
-
Tips vedr. mundtlig eksamen i matematik A.docx
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
21 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/249/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51044076130",
"T": "/lectio/249/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51044076130",
"H": "/lectio/249/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51044076130"
}