Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Skanderborg Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Matematik A
|
Lærer(e)
|
Christian Ravnshøj
|
Hold
|
2022 MA/w (1w MA, 2w MA, 3w MA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Lineære sammenhænge
Efter forløbet kan eleven:
• kende forskriften f(x)=ax+b og betydningen af a og b.
• tegne en graf givet ved funktionsforskrift
• bestemme en funktionsforskrift for en lineær funktion givet ved linje i koordinatsystem.
• afgøre om et punkt ligger på en linje ud fra grafen for linjen.
• afgøre om et punkt ligger på en linje ud fra forskriften for linjen.
• bestemme y ved aflæsning på graf når x er givet.
• bestemme y ved beregning når x er givet.
• bestemme x ved aflæsning på graf når y er givet.
• bestemme x ved beregning når y er givet.
• bestemme ligningen for en lineær sammenhæng ud fra to punkter.
• bevise for formlen til bestemmelse af hældningskoefficienten ud fra to punkter.
• bevise for formlen til bestemmelse af konstantleddet ud fra to punkter.
• bevise et-punktsformlen (hældning og et punkt givet)
• bestemme en funktionsforskrift for en lineær sammenhæng ud fra et datasæt vha. lineær regression.
• importere data fra Excel-fil til Maple
• tegne et punktplot og et residualplot
• tolke forklaringsgrad og residualspredning.
• opstille en stykkevis lineær funktion ud fra givne oplysninger.
• tegne grafen for en stykkevis lineær funktion
• opstille en lineær model ud fra en præsentation af sammenhængen i naturligt sprog
• oversætte en nyhed/artikel til en matematisk model, beregne på modellen og forholde resultatet til virkeligheden.
• tolke konstanterne i en lineær sammenhæng i konkrete eksempler og omsætte til beskrivelse af virkelige problemstillinger.
• omsætte simple tekstbeskrivelser af lineære sammenhænge
• afgøre, hvornår en lineær sammenhæng kan have begrænsninger, når den bruges til at beskrive virkeligheden.
• kende til de 4 repræsentationsformer for en lineær sammenhæng
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Deskriptiv statistik
Forløbet omhandler grundlæggende statistiske metoder til håndtering af diskret og grupperet datamateriale, grafisk præsentation af statistisk materiale, stikprøve og empiriske statistiske deskriptorer.
Dvs. simple statistiske metoder til håndtering af diskret og grupperet datamateriale samt præsentation af statistisk materiale, til dette benyttes Maple til at lave de relevante statistiske tabeller og diagrammer.
Følgende behandles:
• Diskutere stikprøves repræsentativitet og fortolke de enkelte deskriptorer.
• Håndtere diskret- og grupperet materiale, simple statistiske deskriptorer og grafiske repræsentationer
• Hyppighed, frekvens, kumuleret frekvens, middelværdi, kvartilsæt, fraktiler, median, maksimum, minimum samt simpelt spredningsbegreb (kvartilbredde, variationsbredde, spredning).
• Anvende værktøjsprogram til behandling af stikprøve
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Tal og regneregler
Regning med tal. Kvadratsætninger og potensregneregler. To ligninger med to ubekendte ("lige store koefficienter" og "isoler og sæt ind"). Andengradsligninger.
Lærebog i matematik A1, afsnittene
1.4 Kvadratsætningerne
1.5 Regning med potenser
1.8 Ligninger
1.9 Andengradsligningen
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Procent og rentesregning
I forløbet har klassen arbejdet med følgende emner:
- Regning med procenter.
- Kapitalfremskrivningsformlen.
- Gennemsnitlig rente.
- Fra lang til kort rente.
- Opsparingsannuitet.
- Gældsannuitet.
- Restgæld og amortiseringsplan.
- Indekstal.
Lærebog i matematik A1, afsnittene
2.1 Regning med procenter
2.2 Kapitalfremskrivningsformlen
2.3 Gennemsnitlig rente
2.4 Fra lang til kort rente
2.5 Opsparingsannuitet
2.6 Gældsannuitet
2.7 Restgæld
2.8 Amortiseringsplan
2.9 Indekstal
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Geometri og trigonometri
- Vinkler: topvinkler, ensliggende vinkler, komplement- og supplementvinkler.
- Trekanter: vinkelsum, højde, vinkelhalveringslinie, median, ligedannethed og areal.
- Pythagoras' læresætning.
- Trigonometriske funktioner via enhedscirkel og retningspunkt.
- Arealformler, sinus- og cosinus-relationer i retvinklede og vilkårlige trekanter.
Der er i forløbet fokus på formidling af matematik og hvad et matematisk bevis er.
Lærebog i matematik A1, afsnittene
3.1 Vinkler
3.2 Trekanter
3.3 Pythagoras
3.4 Cosinus, sinus og tangens
3.5 Den retvinklede trekant
3.6 Sinusrelationerne
3.7 Cosinusrelationerne
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Analytisk geometri
- Koordinatsystem, afstandsformlen og midtpunktsformlen.
- Cirklens ligning(er).
- Den rette linie. 2-punktsformlen, bevis for forskrift vha. ligedannede trekanter (ekstra), ligning fra hældning og punkt, vækstegenskab, vinkel med vandret.
- Skæring mellem linier og mellem linier og cirkler.
- Afstand mellem punkt og linie. Beviset udskydes til vektorregningsforløbet.
- Ortogonale linier; midtnormal. Beviset og ortogonalitetskriterie udskydes til vektorregningsforløbet.
Lærebog i matematik A1, afsnittene
4.1 Koordinatsystemer og punktmængder
4.2 Afstandsformlen og midtpunktsformlen
4.3 Cirklen
4.4 Den rette linje
4.5 Skæringer
4.6 Afstand mellem punkt og linje
4.7 Ortogonale linjer og en spejling
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Funktioner
Forløbet omhandler definitionen og egenskaberne ved en funktion. Hertil hører definitionsmængden, værdimængde og monotoniforhold. Omvendte funktioner og asymptoter berøres kort.
Lærebog i matematik A1, afsnittene
5.1 Indføring af funktioner
5.2 Graf og forskrift
5.3 Egenskaber ved grafer
5.4 Grafiske løsninger
5.5 Omvendt funktion
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Funktionsklasser
I forløbet behandles følgende emner:
- Lineære funktioner, polynomier, eksponentialfunktioner, potensielle funktioner og logaritmefunktioner.
- Parallelforskydning af graf.
- Løsningsformel for andengradsligning, symmetri af parablen, toppunktsformlen for andengradspolynomiet. Faktorisering af andengradspolynomier.
- For lineære funktioner, eksponentielle funktioner og potensielle funktioner arbejdes med
-- to-punktsformler og
-- koefficienters betydning for udseende af graf.
- Fordoblings- og halverings-konstant for eksponentielle funktioner.
- Logaritmeregneregler.
Lærebog i matematik A1, afsnittene
6.1 Lineære funktioner
6.2 Stykkevis lineære funktioner
6.3 Polynomier
6.4 Andengradspolynomier
6.5 Tredje- og fjerdegradspolynomier
6.6 Eksponentialfunktioner
6.7 Logaritmefunktioner
6.8 Eksponentielle funktioner
6.9 Potensielle funktioner
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Modeller
Lineære, eksponentielle og potensielle modeller. Vækstegenskaber, regression.
Lærebog i matematik A1, afsnittene
7.1 Lineære modeller
7.2 Eksponentielle modeller
7.3 Potensielle modeller
7.4 Polynomielle modeller
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Trigonometriske funktioner
I forløbet behandles de trigonometriske funktioner sinus, cosinus og tangens. Der arbejdes med følgende:
- Retningspunkt, radianer, definition af trigonometriske funktioner vha. enhedscirkel, overgangsformler.
- Grafer for og ligninger med trigonometriske funktioner.
- Harmoniske svingninger.
Lærebog i matematik A2, afsnittene
6.1 Retningspunkter og radiantal
6.2 Definition af cos(x) og sin(x)
6.3 Sinusfunktionen sin(x)
6.4 Cosinusfunktionen cos(x)
6.5 Tangensfunktionen tan(x)
6.6 Harmoniske svingninger
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Differentialregning
Definition af differentiabilitet. Bevis for differentialkvotient for diverse funktioner: x^n, kvrod(x), 1/x, exp(x), ln(x), sin(x) og cos(x). Tangentligning. Regneregler for differentialkvotient (sum, differens, produkt, kvotient og kædereglen). Optimering.
Lærebog i matematik A2, afsnittene
2.1 Grænseværdi
2.2 Kontinuitet
3.1 Differentiabilitet
3.2 De simple funktioners differentialkvotienter
3.3 Differentiation af kf, summen f+g og differensen f-g
3.4 Differentiation af produkt f·g og kvotient f/g
3.5 Differentiation af f(g(x)) og omvendt funktion f^-1
3.6 Differentiation af ln, e^x, e^kx, a^x og x^a
3.7 Oversigt over differentialkvotienter og regneregler
4.1 Monotoniforhold og lokale ekstrema
4.3 Maksimum og minimum
5.1 Optimering
5.2 Hastighed
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
25 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Vektorer
I forløbet behandles følgende:
- Vektorer som grafiske objekter
- Addition, subtraktion, modsat vektor, multiplikation med tal, parallelle vektorer
- Koordinater for vektor, stedvektor, regning med koordinater
- Længde af vektor
- Enhedsvektor, retningsvinkel, vinklen mellem vektorer
- Skalarprodukt, dets uafhængighed af koordinater (basis nævnes ikke eksplicit) og regneregler for d.o.
- Ortogonale vektorer, tværvektor, parallelle vektorer i forbindelse med skalarprodukt og determinant
- Determinant og areal udspændt af vektorer
- Projektion af vektor
- Parameterfremstilling og ligning for linje
- Afstand fra punkt til linje
- Projektion af punkt på linje
- Vinklen mellem linjer
- Cirklens ligning
Lærebog i matematik A2, afsnittene
9.1 Grundlæggende begreber
9.2 Sum af vektorer
9.3 Differens af vektorer
9.4 Multiplikation af vektor med tal
9.5 Vektorers koordinater og stedvektor
9.6 Koordinatregning og vektorlængde
9.7 Skalarproduktet og vinkler
9.8 Tværvektor og determinant
9.9 Projektion af vektor på vektor
9.10 Linjens parameterfremstilling
9.11 Linjens ligning
9.12 Afstand fra punkt til linje
9.13 Linjers skæring med cirkler
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
13
|
Vektorfunktioner
I forløbet behandles følgende emner:
- Koordinatfunktioner
- Banekurve og afbildning af banekurve
- Skæringspunkter med koordinatakser
- Dobbeltpunkter på banekurve
- Parameterfremstilling for cirkel
- Tangenter til banekurve, specielt at den afledede vektorfunktion er tangentvektor til banekurven
- Vandret og lodret tangent til banekurve
- Fart, hastighed og acceleration
- Sammensatte bevægelser, herunder specielt cykloiden og cardioiden.
- Animation af banekurve i geogebra
Lærebog i matematik A2, afsnittene
10.1 Vektorfunktion
10.2 Differentiation af vektorfunktion
10.3 Kurveundersøgelse
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
14
|
Integralregning
I forløbet behandles følgende:
- Stamfunktionsbegrebet.
- Bestemte og ubestemte integraler.
- Regneregler for (u)bestemte integraler.
- Stamfunktion til potensfunktioner, logaritmefunktioner, eksponentialfunktioner og polynomier.
- Integration ved substitution for (u)bestemte integraler.
- Arealer mellem grafer.
- Volumen af omdrejningslegemer.
- Kurvelængder.
- Stamfunktion gennem punkt.
- Tangent til graf for stamfunktion.
- Definition af ln(x) og exp(x).
Lærebog i matematik A3, afsnittene
1.1 Stamfunktioner
1.2 Det ubestemte integral
1.3 Regneregler for det ubestemte integral
1.4 Integration ved substitution
1.5 Det bestemte integral
1.6 Areal og stamfunktion
1.7 Mere om arealer
1.8 Volumen
1.9 Kurvelængder
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
15
|
Sandsynlighedsregning
Multiplikations- og additionsprincippet. Antal muligheder med/ uden rækkefølge. Udfaldsrum. Komplementærhændelse. Binomialfordelingen. Simuleringer af binomialeksperiment i maple. Normalfordelingsapproksimation.
Konfidensintervaller for andel p (både Clopper-Pearson og normalfordelingsapproksimation) behandles i forbindelse med SRO.
Lærebog i matematik A2, afsnittene
7.2 Permutationer
7.3 Kombinationer
8.1 Udfaldsrum og punktsandsynligheder
8.2 Hændelser
8.3 Stokastisk variabel
8.4 Binomialfordelingen
8.5 Normalfordelingen
8.6 Approksimation af binomialfordeling med normalfordeling
8.7 Binomialtest
8.8 Konfidensinterval for andel p
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
16
|
Simulering i maple
Selvstændigt arbejde med små programmeringsopgaver i maple.
- Saldo på opsparingskonto med rente, faste indskud osv.
- Rødder og toppunkt for andengradspolynomium f som program med f som input.
- Simulering af skråt kast ved ved at regne frem i små tidsskridt (differensligning).
- Simulering af vandstand i spand med hul i bunden.
Gennem forløbet skal eleverne opnå større fortrolighed med maple og træne computationel tænkning. Desuden fungerer forløbet som optakt til et forløb i differentialligninger.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
17
|
Repetition 2g
Arbejde med spørgsmålene til den mundtlige årsprøve 2g. Spørgsmålene uddelegeres til grupper, som fremlægger spørgsmålene mundtligt for resten af klassen.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
18
|
Differentialligninger
I forløbet behandles følgende:
- Linjeelementer.
- Løsning af y'=g(x).
- Lineære 1. ordens differentialligninger y'+a(x)y=b(x) (panserformlen) med bevis.
- Seperation af de variable (y=g(x)h(y)); teknikken præsenteres og trænes, bevis overspringes.
- Løsning af y'=b-ay med bevis vha. panserformlen.
- Logistisk vækst med bevis ved seperation af de variable.
- Opstilling af differentialligninger.
- Numerisk løsning af differentialligninger.
Lærebog i matematik A3, afsnittene
2.1 Grundlæggende begreber
2.2 Retningsfelter
2.3 Løsning ved kvadratur
2.4 Lineær 1. ordens differentialligning
2.5 Ligningerne y'=ky og y'=b-ay
2.6 Separation af de variable
2.7 Den logistiske ligning y'=(b-ay)y
2.8 Uhæmmet og hæmmet vækst
2.9 Opstilling af differentialligninger
2.10 Numeriske metoder
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
19
|
Rumgeometri
Der læses følgende afsnit i Lærebog i matematik Bind 3 (eBog).
4.1 Grundlæggende om linjer og planer
4.2 Vektorer i rummet
4.3 Addition og subtraktion af vektorer
4.4 Skalarproduktet og ortogonale vektorer
4.5 Koordinatsystemer i rummet
4.6 Koordinater i rummet
4.7 Afstandsformlen og kuglens ligning
4.8 Vektorers koordinater
4.9 Skalarproduktet
4.10 Krydsproduktet
4.15 Planens ligning
4.16 Afstand fra punkt til plan
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
20
|
Funktioner i 2 variable
Der arbejdes overvejende med instrumentiel problembehandling. Følgende emner behandles i forløbet:
- Snitfunktioner og snitkurver ved lodrette snit parallelt med x- eller y-aksen.
- Niveaukurver (vandrette snit)
- Partiel differentiation
- Gradientvektoren og herunder at gradient udpeger retning med størst vækst; der arbejdes med beviset for dette
- Tangentplan til graf for funktion af 2 variable med bevis
- Stationære punkter for funktioner af 2 variable
- Saddelpunkter
- Bestemmelse af arten af stationære punkter, herunder de dobbelt-afledede og blandede afledede
Lærebog i matematik A3, afsnittene
3.1 Indføring
3.2 Graf, snitfunktioner og konturplot
3.3 Partielle afledede
3.4 Tangentplan
3.5 Gradient
3.6 Ekstrema
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
21
|
Normalfordeling
I forløbet behandles følgende:
- Tæthedsfunktioner og fordelingsfunktioner.
- Normalfordelingen og standardnormalfordelingen.
- Fraktilfunktionen og fraktilplot.
- Vurdering af, om data er normalfordelt.
Lærebog i matematik A3, afsnittene
4.1 Tæthedsfunktioner og fordelingsfunktioner
4.2 Normalfordelingen
4.3 Standardnormalfordelingen
4.4 Fraktilfunktion og fraktilplot
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
22
|
Regression
I forløbet behandles følgende:
- Formler for koefficienter i lineær regression. Bevis behandles på eksempeldata og/eller begrænset datasæt (n=3) efter elevers eget valg.
- Egenskaber for regressionslinie (af middelværdi-punkt ligger på regressionslinie, at sum og vægtet sum af residualer giver 0 og at sum af måle- og model-y-værdier er ens) inklusiv generelt bevis
- Residualspredning
- Konfidensinterval for hældning i lineær regression.
- Lineær og polynomiel regression.
Lærebog i matematik A3, afsnittene
5.1 Lineær regression
5.2 Determinationskoefficient
5.3 Residualspredning
5.4 Residualplot
5.5 Konfidensinterval for hældning
5.6 Polynomiel regression
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
23
|
Sandsynlighedsregning (forberedelsesmateriale)
Lærerstøttet gruppe-projektarbejde med forberedelsesmaterialet om sandsynlighedsregning. Eleverne løser øvelser og opgaver i materialet.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
24
|
Keglesnit
Lærerstøttet gruppe-projektarbejde med forberedelsesmaterialet om keglesnit. Eleverne løser øvelser og opgaver i materialet. Specielt arbejdes med bevis for ligningen for en ellipse på normalform ud fra definitionen af en ellipse som punkterne med samlet konstant afstand til brændpunkterne.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
25
|
Repetition
Eksamensspørgsmålenes emner fremlægges af elever. Der afsættes 3 lektioner til forberedelse af fremlæggelserne, og hver fremlæggelse er på en halv lektion til hvert emne (eksamensspørgsmål).
Skriftlig eksamenssæt fra sidste år gennemregnes.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/249/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51044076213",
"T": "/lectio/249/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51044076213",
"H": "/lectio/249/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51044076213"
}