Holdet 2022 SA/c - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Skanderborg Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Louise Bøgh Larsen
Hold 2022 SA/c (1c SA, 2c SA, 3c SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Demokrati og medborgerskab
Titel 2 Er der ligestilling mellem kønnene?
Titel 3 Har vi råd til velfærd?
Titel 4 Klimakrisen
Titel 5 Indvandring, integration og politik
Titel 6 Danmarks økonomi
Titel 7 Identitetsdannelse i konkurrencestaten
Titel 8 EP 2024
Titel 9 IP 1: Danmarks udenrigspolitik
Titel 10 IP 2: USA's rolle i international politik
Titel 11 Det amerikanske præsidentvalg 2024
Titel 12 Danmarks økonomi i global kontekst
Titel 13 Sociologi og trivsel

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Demokrati og medborgerskab

I forløbet har vi kigget på forskellige styreformer (demokrati, autokrati og teokrati), Eastons definition af politik, Dahls fem kriterier for demokrati (medbestemmelse, lighed i valg, opnåelse af begrundet indsigt, kontrol med dagsordenen, ingen udelukkelse af myndige voksne), to forskellige demokratiopfattelser (deltagelsesdemokrati vs. konkurrencedemokrati), rettigheder og pligter i et demokrati, vejen til at opnå statsborgerskab, Eastons model over det politiske system, magtens tredeling (den udøvende, dømmende og lovgivende) samt forskellige magttyper (magt som ressource, magt som et forhold mellem mennesker og grupper, definitionsmagt, magt som samfundsstrukturer, hvem der har magten i Danmark og den danske magtelite), lovgivningsprocessen (1., 2. og 3. behandling samt udvalgsbehandling, underskrivelse og implementering) med Epidemiloven som case, forskellige politiske deltagelsesmuligheder, herunder en undersøgelse af danskernes politiske deltagelse. Forløbet er afsluttet med en elevproducerede forklaringer af, hvad det danske demokrati er og hvad fordele og ulemperne ved det er.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Er der ligestilling mellem kønnene?

I dette tværdisciplinære forløb har vi undersøgt, hvorvidt der er ligestilling mellem kønnene i Danmark. Vi har lagt ud med at anskue spørgsmålet fra en sociologisk vinkel, hvorunder vi har kigget på to teorier om køn, køn i det senmoderne samfund samt statistik vedrørende køn og uddannelse og erhverv. Herefter har vi kigget på ligestilling med økonomiske briller på og undersøgt det løngab, der eksisterer mellem mænd og kvinder. Vi har undersøgt, hvad årsagerne er til løngabet, hvilke privat- og samfundsøkonomiske konsekvenser uligelønnen har, og hvordan man kan løse udfordringen med løngabet. Herefter har vi undersøgt spørgsmålet om ligestilling fra en politologisk synsvinkel. Vi har undersøgt de danske partiers holdning til ligestilling og centrale ligestillingsemner.

Kernebegreber og teoretikere:
- Biologisk determinisme
- Køn som social konstruktion
- Judith Butler
- Boying/girling
- Anthony Giddens
- Aftraditionalisering
- Individualisering
- Øget refleksivitet
- Adskillelse af tid og rum
- Socialisering (herunder primær, sekundær og dobbeltsocialisering)
- Formbarhed
- Kulturel frisættelse
- Thomas Ziehe
- Subjektivisering
- Ontologisering
- Potensering
- Bourdieu
- Habitus
- Social reproduktion
- Symbolsk vold
- Løngab
- Det kønsopdelte arbejdsmarked (horisontal og vertikal kønsopdeling)
- Produktivt arbejde
- Reproduktivt arbejde
- Øremærket barsel
- Kønskvotering
- Mandatmodellen
- Deskriptiv repræsentation
- Kritisk masse

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
Omfang: ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Har vi råd til velfærd?

Med udgangspunkt i velfærdsmodellerne, har vi undersøgt de udfordringer, som den danske velfærdsmodel står over for og de mulige løsninger, som der er. Vi har endvidere kigget på grundlæggende økonomi.

Kernebegreber:
- Velfærdsstat
- Velfærdstrekanten (stat, marked, civilsamfund)
- Velfærdsmodeller
- Den skandinaviske/universelle/socialdemokratisk model
- Den angelsaksiske/residuale/liberale model
- Den centraleuropæiske/korporative/konservative model
- Det progressive skattesystem
- Konkurrencestat
- Velfærdsstatens udfordringer (interne og eksterne udfordringer/klemmer)
- Det økonomiske kredsløb
- De økonomiske mål
- Målkonflikter
- Økonomisk politik
- Finanspolitik (lempelig og stram/ekspansiv og kontraktiv finanspolitik)
- Konjunktursvingerne (opgangskonjunktur, højkonjunktur, nedgangskonjunktur, lavkojunktur)
- Løsninger på velfærdsstatens udfordringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Klimakrisen

I dette forløb har vi undersøgt klimakrisen fra både en politologisk, en sociologisk og en økonomisk vinkel. Vi lagde ud med at kigge på, hvad klimaforandringer er, og hvorfor de unge er blevet mere optagede af klimakrisen. Herefter har vi været omkring forskellige sociologiske teorier, der kan hjælpe os til at forstå, hvordan klimakrisen påvirker individet. Derefter har vi kigget på forbrugersamfundet, og hvad borgerne gør, ligesom vi også har været omkring, hvad politikerne gør, herunder hvordan FN forsøger at håndtere klimakrisen. Slutteligt har vi kigget på det økonomiske aspekt, herunder hvordan der skal balanceres mellem fortsat økonomisk vækst og bæredygtighed.

Centrale begreber og teoretikere:
- Klimaangst
- Ulrich Becks teori om risikosamfundet (risikosamfund, ikke-menneskeskabte farer, menneskeskabte risici, generaliseret usikkerhed, globalisering, radikaliseret individualisering)
- Neostammer (Maffesoli)
- Bourdieus begreber om habitus, kapitaler (kulturel, social og økonomisk) og felt
- Livsstilsgrupperne "de ligeglade", "de hverdagsbekvemme" og "de klimabevidste"
- Minervamodellen
- Hartmut Rosas teori om accelerationssamfundet (accelerationssamfund, den sociale acceleration, den teknologiske acceleration, desynkronisering, acceleration af social forandring, social kappestrid, acceleration af livstempoet, fremmedgørelse, resonans)
- Forbrugersamfundet og politisk forbruger, Maslows behovspyramide, det negative og positive frihedsbegreb
- Politiske skillelinjer
- Kaare Strøms model
- Molins model
- Partityper (catch-all parti, nicheparti mv.)
- Vælgertyper (kernevælger, class-voter, marginalvælger, issue-voter)
- Vælgeradfærd (Colombiaskolen, Michigan-modellen, Pocketbook-voting, Issue-voting og nærheds- og retningsmodellen)
- Klimaloven og hockeystavsmodellen
- De økonomiske mål og målkonflikter
- Markedsøkonomi, planøkonomi, blandringsøkonomi
- Markedsfejl og eksternaliteter (positive og negative eksternaliteter)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Indvandring, integration og politik

I dette tværdisciplinære forløb har vi undersøgt indvandring og integration i Danmark, herunder kulturelle forskelle, identitetsdannelse, anerkendelse, medborgerskab, partiernes holdning, vælgernes holdning, populisme samt mediernes rolle i indvandrings- og integrationsdebatten. Følgende kernebegreber har været centrale i forløbet:

- Majoritet og minoritet
- Dansker, indvandrer, efterkommer
- Push- og pull-faktorer
- Migration, asyl, flygtning, familiesammenføring
- Vestlige og ikke-vestlige lande
- Pluralistisk integration, assimilation og segregation
- De syv kriterier for god integration
- Hofstedes kulturdimensioner
- Honneths anerkendelsessfære: anderkendelse i den private, retslige og solidariske sfære, det usynlige menneske
- Medborgerskab, modborgerskab (Aydin Soei), etablerede grupper og outsidergrupper (Norbert Elias)
- Fællesskabssøgende strategier (uddannelsesstrategi, religiøs strategi, traditionel strategi, kriminiel strategi)
- Partiernes holdning til integration og indvandring, herunder om paradigmeskiftet i dansk udlændingepolitik
- Vælgernes syn på indvandring og integration, herunder hvilke faktorer, der afgør synet herpå (uddannelse, indkomst, bopæl mv.)
- Populisme (definition af populisme samt forskellige teorier om populisme)
- Mediernes indflydelse på debatten (medierne som den fjerde statsmagt/vagthund, diskurs, den politiske dagsorden mv.)
- Arbejdsmarkedspolitik (passiv og aktiv arbejdsmarkedspolitik, sociale ydelser (overførselsindkomst, integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse), opkvalificerings- og stramningsstrategierne, flexicurity=
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Danmarks økonomi

I forløbet har vi fokuseret på det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål (økonomisk vækst, lav arbejdsløshed, stabile priser - lav inflation, overskud på betalingsbalancen, balance på det offentlige budget, lige fordeling og bæredygtighed) og økonomiske målkonflikter (fx mellem økonomisk vækst og bæredygtighed), prisdannelse (herunder ligevægt, udbud og efterspørgsel), markedsmekanismen og udbuds- og efterspørgselskurverne, afgifter, økonomiske systemer (markedsøkonomi, planøkonomi, blandingsøkonomi), økonomisk politik, særligt finans- og pengepolitik, men også arbejdsmarkedspolitik, konjunktursvingninger, de økonomiske skoler (Smith, Keynes, monetarismen). Vi har endvidere arbejdet med Finanskrisen.

Kernebegreber:
- Inflation
- Det økonomiske kredsløb
- De økonomiske mål
- Målkonflikter
- Prisdannelse
- Udbudskurve
- Efterspørgselskurve
- Markedsmekanismen
- Afgifter
- Økonomiske systemer (planøkonomi, markedsøkonomi, blandingsøkonomi)
- Finanspolitik (lempelig og stram/ekspansiv og kontraktiv)
- Pengepolitik (lempelig og stram/ekspansiv og kontraktiv)
- Konjunktursvingninger (opgangskonjunktur, højkonjunktur, nedgangskonjunktur, lavkonjunktur)
- Udefrakommende stød
- De økonomiske skoler (Smith, Keynes, monetarister)
- Molins model
- Arbejdsmarkedspolitik
- Strukturarbejdsløshed
- Flaskehalsproblemer
- Mismatch på arbejdsmarkedet
- Arbejdsmarkedspolitiske instrumenter (mobilitet, efterspørgsel, udbud, institutionelle faktorer)
- Flexicuritymodellen


Faglige mål og fagligt indhold:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Identitetsdannelse i konkurrencestaten

I dette sociologi-forløb har vi undersøgt, hvordan identitet dannes i det senmoderne samfund og konkurrencestaten. Vi har kigget på forskellige teorier om identitet, påbudssamfundet, de forskellige samfundstyper og sociale medier.

Centrale teorier og begreber:
- Goffman (identitet som rolle, frontstage, backstage, face/facework)
- Peter Berger (identitet i det postindustrielle samfund)
- Giddens (aftraditionalisering, individualisering, øget refleksivitet)
- Ziehe (kulturel frisættelse og formbarhed, subjektivisering, ontologisering, potensering)
- Præstationssamfundet
- Aktør
- Struktur
- Anerkendelseskultur

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 EP 2024

I forbindelse med valget til Europaparlamentet 2024 har klassen haft et forløb om EU, hvor vi lagde ud med at forstå EU's historie, hvordan EU som politisk system fungerer, og hvad EU's grundlæggende mål er. Dernæst har vi arbejdet med at forstå, hvad Europaparlamentets rolle mere specifikt er samt hvilke partigrupper, der er repræsenteret i parlamentet - herunder hvordan de danske EU-politikere er placeret. Vi har arbejdet med at få EU's centrale institutioner på plads, herunder hvordan de indbyrdes virker ind på hinanden, ligesom vi har undersøgt lovgivningsprocessen i EU. I relation til lovgivningsprocessen har vi kigget på Eu som både mellemstatslig og overstatslig institution og på, hvordan EU har indvirkning på de nationale lovgivninger (fx ift. direktiver og forordninger). I denne forbindelse har eleverne endvidere arbejdet med at udforme startegier for, hvordan CO2-afgifter på landbruget kunne indføres i EU. Slutteligt har vi undersøgt den europæiske integration, og hvordan denne har udviklet sig over årene både ift. integration i dybden og i bredden. Vi har arbejdet med teorierne om føderalismen, neofunktionalismen og liberal intergovernmentalisme. Forløbet afsluttedes med en formidlingsopgave om EU.

Centrale begreber og teorier:
- Eu's institutioner (Europaparlamentet, EU domstolen, Kommissionen, Ministerrådet og Det Europæiske Råd)
- Grundlæggende mål: Fri bevægelighed, fred og fælles værdier
- Overstatsligt og mellemstatsligt samarbejde
- National suverænitet
- Lovgivningsprocessen (idéfasen, forberedelsesfasen, beslutningsfasen og implementeringsfasen)
- Direktiv og forordning
- Integration i dybden og integration i bredden
- EU's forskellige traktater (Romtraktaten, Maastricht-traktaten osv.)
- Positiv og negativ integration
- Føderalismen (EU som føderation)
- Neofunktionalismen (spill-over-effekt/sneboldseffekt)
- Liberal intergovernmentalisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 IP 1: Danmarks udenrigspolitik

Et kortere forløb, hvor vi har fokuseret på at forstå dansk udenrigspolitik, herunder udenrigspolitikkens udvikling fra 1864 til i dag samt udenrigspolitikkens mål og midler.

Centrale begreber:
- Udenrigspolitik
- Småstat, mellemstat og stormagt
- Tilpasning vs. aktivistisk udenrigspolitik
- Determinanter og kapabiliteter
- Udenrigspolitiske mål: sikkerhedspolitiske mål, værdipolitiske mål og udenrigsøkonomiske mål
- Udenrigspolitiske midler: stokken, guleroden og prædiken
- Sikkerhed (sikkerhedsliggørelse, sikkerhedspolitik, det alsidige sikkerhedsbegreb
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 IP 2: USA's rolle i international politik

I dette IP-forløb har vi arbejdet med at prøve at forstå USA's rolle i international politik, herunder spørgsmålet om, hvor verdensordenen er på vej hen, og på at forstå Ukrainekrigen. Vi har kigget på, hvilke internationale aktører, der er i det internationale system, og vi har hørt et oplæg af Derek Beach, hvor han diskuterer USA's rolle. Dernæst har vi arbejdet med realismen - både den klassiske realisme og med neorealismen og herunder har vi forsøgt at forstå Ukrainekrigen med realismebriller. Herefter har vi arbejdet med at forstå liberalismen og hvordan denne teoritilgang adskiller sig fra realismen. I forbindelse hermed har vi også arbejdet med at forstå Ukrainekrigen fra liberalismens synspunkt. Slutteligt arbejdede vi mere casebaseret, hvor vi så på USA's forhold til hhv. NATO og til Israel-Palæstina-konflikten. I forbindelse hermed arbejdede vi også med forskellige sikkerhedsbegreber, FN's rolle og magtbegreber i international politik.

Centrale teorier og begreber:
- Verdensorden/polaritet (unipolær, bipolær og multipolær verdensorden)
- Aktører i international politik (stater, internationale institutioner, NGO'er, transnationale selskaber)
- Realisme (internationalt anarki, den suveræne stat, nulsumsspil, sikkerhedsdilemma, magtbalance og balancering, cyklisk historiesyn, bandwagoning, buck-passing)
- Liberalisme (den liberale trekant, interdependens, internationale organisationer, demokrati, den demokratiske fredstese, kompleks interdependens, liberal interventionisme, plussumsspil, liberalismens sikkerhedsstige)
- NATO
- Musketéred
- FN
- Det snævre sikkerhedsbegreb
- Det brede sikkerhedsbegreb
- Københavnerskolen og sikkerhedstrusler
- Magtbegreber (direkte magt, indirekte magt, ressourcemagt, hård magt, blød magt, institutionel magt, strukturel magt, "klog" magt)
-

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Det amerikanske præsidentvalg 2024

I dette forløb har vi arbejdet med USA i forbindelse med præsidentvalget i november. Vi har kigget på, hvad der kendetegner det amerikanske politiske system, hvilke skillelinjer, der eksisterer i amerikansk politik og hvilke værdiforestillinger, som amerikanerne er rundet af. Herudover har vi undersøgt det amerikanske vælgerkorps og forsøgt at forstå, hvem vælgerne er, og hvordan de fordeler sig på de to store partier. Herunder har vi også kigget på vælgeradfærd og partiadfærd. Slutteligt har vi undersøgt mediernes rolle i et demokrati, og hvordan medierne har dækket valgkampen, ligesom vi også har undersøgt sociale medier.

Centrale teorier og begreber:
- Politiske skillelinjer
- Amerikanske værdiforestillinger
- Republikanske kernevælgere
- Demokratiske kernevælgere
- Vælgeradfærd, særligt Michigan-modellen
- Negative campaigning og negative partisanship
- Præsidentielt og parlamentarisk system
- Svingstaterne
- Winner-take-all
- Partiadfærd, særligt Anthony Downs' medianvælgerteori
- Mediernes rolle i et demokrati
- Sociale mediers rolle og meningsdannelse på sociale medier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Danmarks økonomi i global kontekst

Forløbet er en efterfølgning til andre økonomiforløb, hvor vi har forsøgt at brede perspektivet ud over de danske grænser. Vi har undersøgt globaliseringen, herunder globaliseringens vindere og tabere og hvilken slags globalisering, vi er vidne til lige nu. Vi har også kigget på forskellige syn på globalisering. Herefter har vi kigget på konkurrenceevne på kort og langt sigt, og hvordan Danmarks konkurrenceevne er. Dernæst har vi kigget på handelspolitik, især i relation til toldtruslerne fra Trump. Vi har kigget på, hvorfor lande handler med hinanden og hvorfor de ikke gør, ligesom vi har undersøgt den nuværende handelsbalance mellem USA og Danmark. Slutteligt har vi koblet handelspolitik med sikkerhedspolitik og undersøgt, hvad det vil betyde for dansk økonomi,, hvis vi skal bruge 5% af BNP på forsvaret

Centrale begreber og teorier:
- Globalisering (herunder økonomisk og politisk)
- Syn på globalisering (pessimister, optimister og skeptikere)
- Globaliseringens fordele og ulemper
- Handelspolitik
- Protektionisme
- Told
- Sikkerhedspolitik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Sociologi og trivsel

I dette forløb har vi undersøgt unges trivsel i det senmoderne samfund, herunder hvordan kropsidealer og køn spiller ind herpå. I tillæg hertil har vi kigget på, hvordan køn og uddannelse hænger sammen. Vi har også arbejdet med teori omkring præstation og acceleration som faktorer, der påvirker trivslen. Vi har undersøgt forskelligt empiri, både kvantitativt og kvalitativt data. Vi har endvidere arbejdet en del med metodiske styrker og svagheder i forlængelse heraf.

Centrale teorier og begreber:
- Det senmoderne samfund
- Giddens (individualisering, aftraditionalisering, øget refleksivitet, identitet som refleksivt projekt, ontologisk (u)sikkerhed)
- Mike Featherstone (den medieeksponerede plastiske krop, forbrugskultur)
- Kropsidealer
- Præstationssamfundet (Anders Petersen)
- Statusangst (Alain de Botton)
- Hartmut Rosa (accelerationssamfundet (herunder teknologisk acceleration, acceleration af social forandring og acceleration af livstempoet), fremmedgørelse, resonans)
- Simone de Beauvoir (biologisk køn vs. socialt køn)
- Teorier om patriakatet
- Judith Butler (det diskursive køn, kønningsprocesser, kropsliggørelse)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer