Holdet 2022 SA/d - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Skanderborg Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Hanne Ølsgaard Hassing, Tine Sommer Nagel
Hold 2022 SA/d (1d SA, 2d SA, 3d SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Ulighed i Danmark
Titel 2 Forløb#1 Demokrati, medborgerskab og politik
Titel 3 Forløb#2 Kriminalitet og straf
Titel 4 Forløb#3 Velfærdsstaten
Titel 5 Danmarks økonomi
Titel 6 Køn og ligestilling
Titel 7 Parti- og vælgeradfærd
Titel 8 Integration og kultur
Titel 9 USAs splittelse
Titel 10 EU og globalisering
Titel 11 International Politik
Titel 12 Præsidentvalg USA
Titel 13 Klima og konkurrenceevne
Titel 14 Ung i senmoderniteten

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Ulighed i Danmark

I grundforløbet har eleverne arbejdet tværdisciplinært med emnet: Ulighed i Danmark.

Sociologi:
Social differentiering og social arv, Bourdieu (habitus og kapitaler)
Mønsterbrud: Push og pull-faktorer, som en del af push-faktorer er der fokuseret på Giddens og Ziehs herunder aftraditionalisering, individualisering og refleksive valg, kulturel frisættelse og formbarhed

Politik:
Ideologier(liberalisme, socialisme, konservatisme) og den fordelingspolitiske akse ift ideologierne

Økonomi:
Velfærdstrekanten og de 3 velfærdsmodeller (universelle, residuale, korporative)
De samfundsøkonomiske mål og en diskussion om, hvorvidt lighed i samfundet bør være et mål.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf

Omfang: ca. 50 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb#1 Demokrati, medborgerskab og politik

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forløb#2 Kriminalitet og straf

I dette forløb skal vi beskæftige os med kriminalitet og straf - både fra en sociologisk og politologisk vinkel. Vi vil undersøge hvorfor man bliver kriminel, hvilken betydning forskellige variable som køn, alder, socioøkonomisk baggrund, miljø etc. kan have for kriminelle og hvad formålet er med straf, herunder den retfærdige og den nyttige straf.
Herunder vil vi se på flere forskellige positioner i forhold til straf herunder straf som resocialisering og straf som hævn.

Temaer i forløbet:
- Sociologiske teorier om kriminalitet, herunder hvorfor individer bliver kriminelle: Honneth, Bourdieu, Sutherland, Merton, Hirsci (kulturteorier, motivationsteori, kontrolteori og SNAP-modellen.)
- Ligestilling og køn i forhold til straf: Hvorfor er mænd mere kriminelle end kvinder?  
- Værdipolitik herunder retspolitik
- De danske partiers retspolitik herunder forskellige syn på straf.
- Den retfærdige og nyttige straf.
- Retssystemet opbygning og funktion
- Magtens tredeling
- De klassiske ideologier

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur samt social differentiering
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- komparativ metode og casestudier

Pensum:
- Bjørnstrup, Victor mfl., Fra drengestreger til bandekrig - perspektiver på kriminalitet, Columbus, 2017, i-bog.

Diverse:
- Kend din ret, Danmarks Domstole, https://gymnasie.kenddinret.dk/ (7 sider)

Film/tv:
- Adam og Eva, tv-dokumentar, sæson 2, afsnit 2, https://www.dr.dk/drtv/se/adam-and-eva_-hvorfor-straf_47795 ( ca. 4 sider)
- Født til fængsel?, tv-dokumentar, afsnit 1, 4. januar 2017. (ca. 6 sider)

Omfang: ca. 50 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb#3 Velfærdsstaten

I forløbet har vi undersøgt Danmarks aktuelle økonomi og velfærdsstatens udfordringer.

Vi har arbejdet med de økonomiske mål, konjunktursvinginer og det økonomiske kredsløb, herunder hvordan inflationen påvirker økonomien.

Vi har undersøgt hvilke interne og eksterne udfordringer for vores økonomi og velfærdsstat, og hvilke løsninger der kan være herpå (herunder arbejdsmarkedspolitik).


Kernestof:


Omfang: ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Danmarks økonomi

Med udgangspunkt i aktuelle økonomiske udfordringer arbejder vi med centrale økonomiske begreber og politikker for at undersøge og diskutere årsager, konsekvenser og løsninger på disse udfordringer.

Fokus:
- Stat, civilsamfund og marked
- Udbud og efterspørgsel
- Prisdannelse
- Substituerede og komplementære varer
- De samfundsøkonomiske mål og målkonflikter
- Det økonomiske kredsløb
- Konjunktursvingninger
- Økonomisk politik og styringsinstrumenter: Finanspolitik, pengepolitik

Kernestof:
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
- statistisk mål, herunder lineær regression

Faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Skriftlige genrer som trænes i forløbet:
- Hypotese
- Udledning - lineær regression
- Undersøg

Pensum:
Kureer, Henrik: ØkonomiNU. Systime, 2018.
Malling, Søren et al.: SamfNU B. Systime, 2018.

Omfang: ca. 50 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Køn og ligestilling

I dette forløb har vi undersøgt, hvorvidt der er ligestilling mellem kønnene i Danmark. Vi har lagt ud med at anskue spørgsmålet fra en sociologisk vinkel, hvor vi har kigget på to teorier om køn, køn i det senmoderne samfund samt statistik vedrørende køn og uddannelse og erhverv. Herefter har vi undersøgt det løngab, der eksisterer mellem mænd og kvinder. Vi har undersøgt, hvad årsagerne er til løngabet og hvordan man kan løse udfordringen med løngabet. Herefter har vi undersøgt spørgsmålet om ligestilling fra en politisk synsvinkel. Vi har undersøgt de danske partiers holdning til ligestilling og centrale ligestillingsemner.

Kernebegreber og teoretikere:
- Biologisk determinisme
- Køn som social konstruktion
- Judith Butler
- Boying/girling
- Anthony Giddens
- Aftraditionalisering
- Individualisering
- Øget refleksivitet
- Adskillelse af tid og rum
- Socialisering (herunder primær, sekundær og dobbeltsocialisering)
- Formbarhed
- Kulturel frisættelse
- Thomas Ziehe
- Subjektivisering
- Ontologisering
- Potensering
- Bourdieu
- Habitus
- Hegemonisk maskulinitet
- Symbolsk vold
- Løngab
- Det kønsopdelte arbejdsmarked (horisontal og vertikal kønsopdeling)
- Glasloftet
- Øremærket barsel
- Kønskvotering
- Mandatmodellen
- Deskriptiv repræsentation

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier

Omfang: ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Parti- og vælgeradfærd

Vi har i dette forløb arbejdet med dansk politik og i særlig grad partierne i Danmark. Vi har i starten af forløbet diskuteret demokrati som styreform, parlamentarisme og magt i Danmark. Vi har herefter arbejdet med vælger- og partiadfærd. Vi har undersøgt hvilke skillelinjer og emner, der gør sig gældende i dansk politik. Afslutningsvis har vi beskæftiget os med valgsystemer og regeringsdannelse.

Fokuspunkter:
- Meningsmålinger og statistisk usikkerhed
- Politiske skillelinjer: centrum-periferi, land-by, fordelings- og værdipolitik
- Valgsystemer: forholdstalsvalg og flertalsvalg i enkeltmandskredse
- Spærregrænsen
- Partiadfærd: Molin, Downs og Strøm
- Vælgertyper
- Vælgeradfærd: den klassiske sociologiske teori, Michigan-modellen, RC-teorier, personfaktoren
- Magtens tredeling og lovgivningsprocessen
- Parlamentarisme

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering.
- kvalitativ og kvantitativ metode
- statistiske mål, herunder statistisk usikkerhed.

Omfang. ca. 70 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Integration og kultur

I forløbet om integration og kultur har eleverne først beskæftiget sig med begrebet kultur, herunder Hofstedes forskellige kulturdimensioner. Herefter har de via statistiske materiale undersøgt hvem der kommer til Danmark og hvorfor (push/pull).
Eleverne har arbejdet med socialisering og identitetsdannelse med udgangspunkt i det traditionelle vs. senmoderne samfund og Hylland Eriksens 3 identitetstyper. Eleverne har i forlængelse heraf arbejdet med spørgsmålet om vellykket integration ved at inddrage de forskellige integrationstyper og anerkendelsens (Honneth) betydning. Eleverne har desuden undersøgt partiernes integrations- og flygtningepolitik, ligesom de også har analyseret forskellige partiers politiske beslutninger på udlændingeområdet med Molins model. Desuden har eleverne arbejdet med mediernes dækning af integration i Danmark (diskurser).

Indvandringen til Danmark er blevet koblet med velfærdsstaten. Både ift. udfordringer for velfærdsstaten og en mulig løsning på velfærdsstatens udfordringer

Kernestof:
-identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
- komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed

Forløbet er afsluttet med en synopsis

Omfang: ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 USAs splittelse

Del af SRO-forløb om religion og politik i USA i samarbejde med Engelsk A.

Vi har i forløbet arbejdet med følgende:

- Politiske skillelinjer i USA, herunder ideologier
- To-parti-system
- Præsidentialisme og parlamentarisme
- Check and balances og de amerikanske politiske institutioner
- Flertalsvalg i enkeltmandskredse
- Føderalisme og delstater
- Amerikanske vælgere og vælgeradfærd
- Partiadfærd og primærvalg.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 EU og globalisering

Med udgangspunkt i den økonomiske globalisering arbejder vi med, hvordan Danmarks økonomi påvirkes af verdensøkonomien. Vi arbejder med, afgifter, konkurrenceevne, EU, integration og økonomisk globalisering.

Fokus:
- De samfundsøkonomiske mål og målkonflikter
- Det økonomiske kredsløb
- Økonomisk globalisering
- Økonomiske systemer
- Afgifter
- Konkurrenceevne: priskonkurrenceevne og strukturelkonkurrenceevne
- EU og det indre marked
- Integration i EU

Kernestof:
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- statistiske mål, herunder lineær regression

Omfang: ca. 50 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 International Politik

I dette forløb arbejder vi med tre centrale teorier: realisme (herunder neorealismen), liberalismen og konstruktivismen for at kunne forstå, forklare og diskutere Ruslands invasion af Ukraine.

Fokus:
- Realismen: cyklisk historiesyn, sikkerhedsdilemmaet, kapabiliteter, anarki/det anarkiske system, nulsumsspil, polaritet, magtbalancering
- Liberalisme: den liberale trekant, internationale institutioner, den demokratiske fredstese og gensidig afhængighed/interdependens, kollektiv sikkerhed, sikkerhedsfælleskab, normer og regler.
- Konstruktivisme: på aktører, der skaber diskurser, social konstruktioner, sikkerhedsliggørelse, Københavnerskolen, regionalt sikkerhedskompleks.
- Verdensorden og polaritet (uni- bi- eller multi) i det internationale system,
- Centrale aktører i IP,: NATO, BRIKS, FN.
- Magt: ressourcemagt (hård og blød magt), institutionel magt og strukturel magt (symbolsk magt og materiel magt).

Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
- komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Materiale:
International PolitikNU, Clemens Stubbe Østergaard et al., 2011, Systime, kapitel 1, 2, 3, 5, 6, 8 (uddrag)
IP-bogen, Jesper Hjarsbæk Rasmussen og Jakob Sinding Skött, 2019, Columbus, kapitel 2.4, 3.6

Omfang:
ca. 75 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Præsidentvalg USA

Vi skal i dette forløb arbejde med den det amerikanske præsidentvalg. Vi vil løbende arbejde komparativt med det danske politiske system. Vi vil arbejde med det dansk valgsystem og sammenholder det med det amerikanske. Desuden skal vi arbejde med forskellige teorier og vælger- og partiadfærd i USA. Vi undersøger desuden hvilke skillelinjer og emner, der gør sig gældende i den amerikanske valgkamp.

Efter valget vender vi os mod udfordringer for demokratiet og mediernes rolle i USA.

Fokuspunkter:
- Meningsmålinger og statistisk usikkerhed
- Politiske skillelinjer i valgkampen: centrum-periferi, land-by, fordelings- og værdipolitik
- Ideologier
- Valgsystemer: forholdstalsvalg og flertalsvalg i enkeltmandskredse
- Partiadfærd: Molin, Downs og Strøm
- Vælgertyper
- Vælgeradfærd: den klassiske sociologiske teori, Michigan-modellen, RC-teorier, personfaktoren.
- Checks and Balances
- Parlamentarisme og præsidentialisme
- Føderalisme, delstater og svingstater.
- Demokratityper og opfattelser
- Mediernes rolle i et demokrati

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering.
- kvalitativ og kvantitativ metode
- komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder statistisk usikkerhed.

Omfang. ca. 70 sider

Grundbog: USA. Historie, samfund, religion, herunder kapitlerne:
-

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Klima og konkurrenceevne

Med udgangspunkt i den økonomiske globalisering arbejder vi med, hvordan Danmarks økonomi påvirkes af verdensøkonomien. Vi arbejder med centrale økonomiske begreber og politikker for at undersøge og diskutere årsager til økonomiske svigninger og udfordringer.

Fokus:
- Marked, stat og civilsamfund
- De samfundsøkonomiske mål og målkonflikter
- Det økonomiske kredsløb
- Konjunktursvingninger
- Økonomisk politik: Finanspolitik, pengepolitik, strukturpolitik
- Økonomisk globalisering
- Konkurrenceevne
- Eksternaliteter og afgifter
- Klimaadfærd
- FN og COP-møder


Kernestof:
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Materiale:
ØkonomiNU,

Omfang: ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Ung i senmoderniteten

I dette forløb arbejder vi med sociologi, hvor vi skal undersøge hvordan vores identitet bliver dannet og præget gennem socialisering via kulturelle og sociale parametre. I forløbet fokuserer vi på det at være ung i det senmoderne samfund.

Fokus:
- Socialisering,
- Socialisering på de sociale medier
- Identitetsdannelse: introduktion til Erik H. Erikson, Goffman, Berger, Giddens, Bourdieu og Foucault.
- Erving Goffman: face, setting, frontstage og backstage
- Joshua Meyrowitz: middle region
- Samfundstyper: det traditionelle, det moderne og senmoderne samfund
- Anthony Giddens: Individualisering og aftraditionalisering, adskillelse af tid og rum, øget refleksivitet og udlejring af sociale relationer.
- Thomas Ziehe: reaktionsmønstre
- Identitet og SoMe
- Chanceulighed
- Præstationssamfund
- Aktør- og strukturforklaringer
- Kvantitativ undersøgelse (spørgeskema)
- Kvalitativ undersøgelse (interviews)

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data

Eleverne har udarbejdet, gennemført og behandlet spørgeskema i forløbet under overskriften "Unges trivsel". Derudover har de udarbejdet interviewguide og interviewet hinanden omkring præstationssamfundet.

Materiale:
Sociologisk set, Evald Bundgård Iversen et al.,2010, Systime, kapitel 3, 4.5,
SociologiNU, Rasmus Antoft et al., Systime, 2015, kapitel 3
Identitet og socialisering, Klaus Holleufer og Line Bjerre Kristensen, 2021, Systime, kapitel 3.1
MetodeNU, Jens Christian Langkjær Nielsen et al., Systime, 2015, kapitel 2.2 og 2.3.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer