Holdet 2022 SA/e - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Skanderborg Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Eva Rix
Hold 2022 SA/e (1e SA, 2e SA, 3e SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Ulighed
Titel 2 Politik 1: Demokrati
Titel 3 Økonomi 1: Velfærd
Titel 4 Sociologi 1: Det senmoderne samfund
Titel 5 Sociologi 2: Diskriminering
Titel 6 Sociologi 3: Køn
Titel 7 Økonomi 2: Økonomisk politik
Titel 8 Politik 2: Partiadfærd
Titel 9 Politik 3: Medborgerskab
Titel 10 Politik 4: Vælgeradfærd
Titel 11 IP 1: Skal vi forberede os på krig?
Titel 12 Politik 5: EU
Titel 13 IP2: USAs rolle i international politik
Titel 14 Politik 6:Valg i USA
Titel 15 Økonomi 3: Konkurrenceevne
Titel 16 IP3: Global Syd - svage stater
Titel 17 Sociologi 4: Mistrivsel
Titel 18 Repetitionsforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Ulighed

Tematisk samfundsfagligt forløb i grundforløbet. Fokus har været på ulighed i Danmark. Dette er blevet belyst ud fra forskellige samfundsfaglige discipliner: sociologi, politik og økonomi. Der er lavet punktvise metodiske nedslag i form af tabel og figurlæsning samt udførelse af beregninger og konstruktion af diagrammer i regneark. Forløbet er afsluttet med gruppefremlæggelser af eksamens-lignende opgaver/bilagssæt.

Undervisningsmaterialet er udleveret i kompendier.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Politik 1: Demokrati

Hvorfor har vi demokrati? Hvordan har vi demokrati? Hvilke fordele og ulemper har demokratiet?
Vi har arbejdet med forskellige demokratityper og hvilken effekt demokrati har på samfundet. Herunder også hvordan demokratiet er opbygget i forhold til magtens tredeling. Vi har arbejdet med de forskellige demokratiske regeringstyper (flertal, mindretal, et parti og flertal). Vi har kigget på den parlamentariske styringskæde og det politiske system i forhold til Eastons model. Vi har arbejdet mere uddybende med lovgivningsprocessen. Under forløbet har vi hovedsageligt arbejdet med gruppearbejde. Vi har anvendt Systime, og svaret skriftligt på arbejdspørgsmål, samt en aktivitet hvor vi illustrerede lovgivningsprocessen på klassen. Vi har opstillet et skema i forhold til de forskellige typer af demokrati, hvor vi har fundet fordele og ulemper ved dem.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Økonomi 1: Velfærd

Hvordan har vi indrette velfærdsstaten i Danmark? Hvilke udfordringer og trusler står vi overfor? Hvordan kan vi opretholde eller reformere velfærdsstaten?

I dette forløb har vi undersøgt velfærd, mere specifikt velfærd i Danmark. Det har vi gjort ved at inddrage relevante begreber og modeller til at danne et større overblik over velfærden i Danmark. I første del af forløbet blev der undersøgt velfærd helt generelt, hvor vi fandt ud af hvad en velfærdsstat var, vi undersøgte forskellige velfærdsmodeller, herunder Den skandinaviske velfærdsmodel (også kaldet den universelle), Den centraleuropæiske velfærdsmodel (også kaldet den kontinentale model eller forsikringsmodellen) og den liberale velfærdsmodel (også kaldet den residuale). Med disse velfærdsmodeller undersøgte vi Danmarks velfærdsmodel, og Danmarks i forhold til andre landes. Derudover brugte vi velfærdstrekanten til at undersøge sammenhængen mellem civilsamfundet, stat og marked. Vi undersøgte også det danske velfærds systems styrker og svagheder, hvor vi arbejdede med forsørgerbyrden og skattepresset. Vi har også undersøgt eksterne trusler til det danske velfærdssystem hvor vi bl.a. lærte om konkurrencestaten. Til sidst har vi lært om begreberne systemverden og livsverden, og systemverdens kolonisering af livsverden som en konsekvens af velfærdsstaten.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Sociologi 1: Det senmoderne samfund

Hvordan har samfundet udvirket sig fra det traditionelle samfund? Hvad kendetegner det senmoderne samfund? Hvilke konsekvenser har det for individet at leve i det senmoderne samfund?

Forløbet har haft som overordnet fokus at undersøge og forstå udviklingen fra det traditionelle samfund til det senmoderne samfund. Dette omfatter en analyse af de væsentlige samfundsforandringer, der har fundet sted over tid. Der er også blevet behandlet forskellige typer af socialisering, især primær og sekundær socialisering og begrebet dobbelt socialisering samt forskellige familietyper. I forløbet har vi også udforsket teorier fra sociologer som Anthony Giddens (fx øget refleksivitet, udlejring af sociale relationer og adskilles af tid og rum) og Pierre Bourdieu (fx habitus, kapital og felt), og vi har dykket ned i deres perspektiver på det senmoderne samfund. Vi har også arbejdet med flere forskellige sociologers perspektiver på det senmoderne samfund (Honneth, Sennett, Beck og Bauman), hvilket har givet os mulighed for at sammenligne de forskellige teoretiske tilgange som giver os en bredere forståelse. Som en afslutning på forløbet har vi arbejdet med en case om overvægt med fokus på aktør og struktur perspektivet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Sociologi 2: Diskriminering

Hvorfor diskriminere man? Hvorfor er integration svært? Hvilke sociale og kulturelle udfordringer giver mødet mellem forskellige kulturer?

Med udgangspunkt i en undring over, hvorfor det kan være svært for indvandrere at integrere sig i det danske samfund, sættes i dette forløb fokus på både diskriminering af mennesker af anden etnisk baggrund, samt disse menneskers individuelle og kollektive tilgang til at integrere sig.  For eksempel har eleverne fået kendskab til centrale begreber som stereotyper, dobbeltsocialisering, etnocentrisme, ‘Jeg-kultur’ vs. ‘Vi-kultur’ og former for identiteter (Den rene identitet, bindestregsidentitet og den kreolske) og anerkendelse, medborgerskabstanken samt teorier som Hofsteds kulturdimensioner, kontaktteorien og integrationsteorier (integration, segregation og assimilation). Disse teorier og begreber bruges til at forklare netop hvorfor især unge med anden etnisk baggrund kan føle sig splittet og udelukket fra samfundet. Undervisningen var præget af undersøgende arbejde og reflekterende klassedialoger. Og der har været et metodisk fokus på både kvantitativt og kvalitativt materiale.
Gennem denne undervisning har eleverne udviklet en kritisk bevidsthed omkring diskrimination, samt reflekteret over sociale og kulturelle udfordringer og mønstre.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Sociologi 3: Køn

Hvorfor får drenge lavere karakter end piger? Er der egentlig forskel på køn? Kan vi gøre noget for at fremme ligestilling?

Med udgangspunkt i en undring over, hvorfor drenge generelt får lavere karakter og klare sig dårligere uddannelsessystemet, arbejder vi med forskellige teorier om køn og identitet, som kan være med til at forklare dette. Fx se vi på forskellige teorier som biologisk determinisme eller det frisatte køn som social konstruktion. Vi se også på ligestilling på arbejdsmarkedet, fx løngab, kønskvoter, m.m. Vi ser også på repræsentation i det politiske system, fx mandatmodellen eller deskriptiv repræsentation. Afslutningvis se vi på ideologierne og partiernes holdninger til forskellige køns- og ligestillingsproblematikker.

Forløbet har et særlig metodisk fokus på kvantitativ metode, især anvendelse af Statistikbanken og Surveybanken.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Økonomi 2: Økonomisk politik

Hvad er årsagerne til stigende inflation? Hvilke konsekvenser har det for økonomien? På hvilke måder kan man politisk forsøge at påvirke økonomien?

Med udgangspunkt i en undren over hvad der forårsagede inflation og hvilke konsekvenser det har, har vi i forløbet arbejdede med den overordnet fastsættelse af priser, og hvordan ydre omstændigheder påvirker markedet. Vi har kigget på det økonomiske kredsløb, mål for en god økonomi, fx økonomisk vækst, betalingsbalancen, beskæftigelse, og udbud og efterspørgsel. Vi har arbejde med konkrete cases, og hvilke betydninger bestemte politiske tiltag har for det frie marked. Vi er gået bag kulissen og arbejde med finanspolitiske og pengepolitiske tiltag, der kan nedbringe eller frembringe bestemte økonomiske scenarier. I denne sammenhæng har vi også kigget på økonomiske mål for en sund økonomi, multiplikatoreffekten, m.m. Vi er blevet introduceret til de økonomiske skoler ifm. Bestemt økonomer og deres tilgange til et velfungerende økonomisk kredsløb.
I forløbet er vi gået grafisk til værks med modeller der beskriver centrale økonomiske begreber som for b.la. det økonomiske kredsløb og betalingsbalancen. I denne sammenhæng har vi også brugt vores kreativitet, hvor vi har tegnet modeller, plancher, m.m. Derudover har vi arbejde med forskellige scenarier som kunne fremtvinge eller neddæmpe økonomiske udsving, og her også set økonomien i en hverdagskontekst.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Politik 2: Partiadfærd

Hvilke ideologier og skillelinjer kommer til udtryk i det danske partisystem? Hvordan kan vi forklare partiernes adfærd?

Partiadfærdforløbet tager udgangspunkt i de forskellige partiers holdninger og skillelinjerne mellem dem. Det gør vi b.la. ved at kigge på de tre centrale ideologier; socialisme, liberalismen og konservatisme samt de forskellige partityper f.eks. klasseparti, marked parti, personpartier, principparti, magtparti og catch-all. Derudover har vi arbejdet med forskellige teorier (Molins, Strøms, Downs) og modeller, som kan hjælpe med forståelsen af og forklaringen på partiernes adfærd, deres placering fordeling- og værdipolitik, m.m. Vi ser også på brugen af diskurs, framing og priming i anvendelse af en diskurs analyse. Vi har også gjort brug af kodning og display til at udlede centrale pointer fra de forskellige partier, samt et fokus overvejelser om validitet, reliabilitet og generaliserbarhed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Politik 3: Medborgerskab

Hvad forstår vi ved medborgerskab? Hvorfor er medborgerskab vigtigt ifht politisk deltagelse?
Vi startede med at kigge på begrebet statsborgerskab, for derefter at vende blikket mod de tre dimensioner medborgerskab-begrebet indeholder (rettigheder og pligter, deltagelse og tilhørsforhold).
I forhold til statsborgerskabet kiggede vi på kravene til at blive statsborger i Danmark. Derudover har vi lavet vores egne krav til statsborgerskabet i Danmark. Herunder har vi undersøgt statsborgerskabet ved naturalisation.
Derefter har vi kigget på politisk deltagelse, både den klassiske og den moderne form. Vi har lavet vores egen handleplan for at få SU'en hævet, for selv at være politisk aktive.
Herefter har vi kigget på undervisningspligten i forhold til medborgerskabet og herunder formålsparagraffen (§1) for folkeskoleloven og gymnasieloven.
Vi har lavet en undersøgelse via Surveybankens Medborgerundersøgelse omhandlende danskernes holdning og deltagelse i demokratiet. Herefter om der er tale om moderne og klassisk politisk deltagelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Politik 4: Vælgeradfærd

Hvad er afgørende for, hvor man sætter sit kryds? Hvordan kan vi med teorier og modeller forklare vælgeradfærd og ændringer fra valg til valg?

Med udgangspunkt i refleksioner over, hvad der er der kan forklare, hvorfor man selv eller ens venner stemmer som man gør, overvejer vi først, hvordan man opstille modeller og indsamle empiri om vælgeradfærd. Herefter arbejder vi med vælgeradfærdsteorier som Michigan-modellen (partiidentifikation) og issue-voting (position, valens, sailens og nærheds- eller retningsmodellen), samt teorier om politiske skillelinjer. Vi laver en komparativ undersøgelse af Folketingsvalget i 2022 med Folketingsvalget i 1973, og diskutere hvad der skal til, for at kalde noget et Jordskredsvalg. Afslutningsvis kigger vi på mediernes funktion og deltager i en temadag om Medier og demokrati.
Forløbet har i særlig grad fokus på tabellæsning.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 IP 1: Skal vi forberede os på krig?

I dette forløb arbejder eleverne med international politik med særligt fokus på, hvordan vi ved hjælp af modeller og teorier kan forklare landes politiske adfærd. Undervisningen tager udgangspunkt i Ukraine-krigen og undersøger, hvilke økonomiske og militære konsekvenser krigen har haft – særligt for EU og NATO-landene. Eleverne skal opnå en faglig indsigt i NATO’s rolle og funktion, både i en europæisk kontekst og i det globale verdensbillede. Derudover fokuseres der på EU’s indflydelse og det historiske og politiske grundlag bag oprettelsen af NATO, samt hvorfor alliancen spiller en central rolle i international sikkerhedspolitik.

Gennem forløbet anvendes både teoretiske og empiriske tilgange. Eleverne arbejder med kernestof fra Systime og understøttende materiale i form af en explainer fra DRTV og en podcast fra Genstart (DR LYD), som bidrager til at sætte aktuelle begivenheder i perspektiv. Derudover inddrages Peter Viggos vurderinger af Ukraine-krigen for at styrke elevernes forståelse af internationale aktørers beslutningsprocesser og strategiske interesser.



Undervisningen er primært organiseret som gruppearbejde, hvor eleverne arbejder med arbejdsspørgsmål og udarbejder skriftlige besvarelser. Forløbet inkluderer desuden en skriftlig aflevering, hvor eleverne individuelt skal demonstrere deres forståelse af international politik. I par arbejder eleverne med en selvstændig opgave, der behandler samspillet mellem økonomi og international politik. Som led i den analytiske del har eleverne udarbejdet en SWOT-analyse med fokus på Danmarks kapabiliteter, determinanter og instrumenter. Derudover er Molins model blevet anvendt til at analysere partiernes standpunkter i relation til Ukraine-konflikten og dansk udenrigspolitik.



Vigtige pointer og centrale begreber er løbende blevet opsamlet i plenum for at sikre en fælles faglig forståelse. Forløbet afsluttes med en opsamling og evaluering af elevernes faglige udbytte, med særligt fokus på NATO’s betydning og de geopolitiske konsekvenser af Ukraine-krigen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Politik 5: EU

Hvad er EU? Hvor er EU på vej hen? Hvad skal jeg stemme til EP-valget?

Forløbet skal først og fremmest gøre eleverne klar til at stemme til EP-valget i juni 2024. Eleverne skal opnå en faglig indsigt i EP’s rolle og funktion i EU. Det kræver en viden om de øvrige institutioner og EU’s lovgivningsproces. Forløbet vil desuden inddrage forskellige integrationsteorier for dels at forstå den historiske og fremtidige udvikling af EU som politisk system.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 IP2: USAs rolle i international politik

Hvordan ser teorierne neorealisme, realismen, liberalismen og konstruktivismen på magt og i hvor stor grad påvirker strukturen af det internationale system staternes adfærd?
Hvorfor går demokratier ikke i krig med hinanden?
Hvorfor NATO-landene har været tøvende og forsigtige med hensyn til våbenleverancer til Ukraine.? Ukraine presser under krigen mod Rusland på for at blive optaget i NATO. Hvilke argumenter der kan være for og imod en sådan optagelse i NATO?
Hvorfor er det ikke ligegyldigt for Danmark, om der er konflikt i Mellemøsten?
Hvordan er mulighederne for fred ud fra en realisme-synsvinkel?

I forløbet om international politik 2, har vi haft stor fokus på de forskellige IP skoler (Realisme, Neorealisme, Liberalismen, Konstruktivismen), og deres tilgang til international politik  og forstå USA’s rolle i det internationale system med udgangspunkt i forskellige teoretiske perspektiver. Derudover har vi kigget på verdensordenen, herunder de forskellige magt systemer (multipolært, unipolært og bipolært). Der arbejdes med begreber som magt, polaritet, sikkerhed og hegemoni, samt hvordan USA’s udenrigspolitik og relationer til andre stormagter former den globale orden. Derudover har vi arbejde med NATO og hovedformålet med oprettelsen, med særligt fokus på sikkerhedspolitik og udenrigspolitik, og konflikten mellem Rusland og ukrainer. Vi har også set på det internationale anarki (defensiv- og offensiv magtpolitik).  

Vi har i dette forløb blandt andet arbejdet med diskursanalyse, hvor vi analyserede diskursen i en tale fra Mette Frederiksen, med fokus på de forskellige IP skoler.

Begreber og teorier:
- Verdensorden
- Polaritet
- Realismen
- Magt i det internationale system
- Sikkerhedsdilemmaer
- Dominerende magter
- Magtbalancer historisk
- Neorealismen
- Realisme vs. neorealisme
- Nationale interesser
- IP teoretiske skoler
- Liberalisme
- Liberalismen vs. realismen vs. konstruktivismen
- Magt i IP
- Konstruktivisme
- Københavnerskole
- Geoøkonomi
- Geopolitik
- Rusland i det 21. århundrede
- NATO
- USA udenrigspolitik
- Stormagterne og Mellemøsten
- Sikkerhed og trusler
- USA's udenrigspolitik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Politik 6:Valg i USA

Hvordan er den politiske kultur i USA? Hvorfor stemmer vælgerne som de gør?

I dette forløb undersøger vi centrale træk ved den amerikanske politiske kultur og demokratiets udvikling, i forbindelse med præsidentvalget i november 2024. Vi ser på, hvordan forskellige værdiforestillinger, herunder dem præget af immigration, religion, moral og idéen om the frontier, har formet det amerikanske samfund og dets politiske system. Derudover arbejder vi med forskellene mellem demokrater og republikanere, deres ideologiske ståsteder og historiske udvikling. Desuden analyserer vi partiadfærd og vælgeradfærd, herunder hvad der påvirker stemmeafgivelse og partisympati for de amerikanske borgere. Vi så på den stigende polarisering og fremvækst af populismen i USA, som udfordrer den politiske debat og demokratiets sammenhængskraft. Til sidst ser vi på mediernes rolle i det amerikanske demokrati – både som informationskilde og som aktør i den politiske debat.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Økonomi 3: Konkurrenceevne

Hvordan går det i dansk økonomi? Kan Danmark klare sig i en global konkurrence?

Vi starter forløbet med at se på de økonomiske mål og deres status lige nu, og med at repetere  de tre velfærdsmodeller, kigget på udfordringer ved den danske velfærdsmodel, samt økonomiske politikker: Penge- og finanspolitik (lempelig og stram) og de Økonomiske skoler:  Adam Smith - staten skal ikke blande sig (Monetarismen), Keynes - staten skal blande sig (Keynesianisme), Milton Freeman - lidt alla Adam Smith (Neoliberalsimen) og Nykeynesianisme. Og strukturpolitik som interventionistisk strukturpolitikog markedsorienteret strukturpolitik

Her efter under søger vi styrker og svagheder ved konkurrenceevne i Danmark med fokus på priskonkurrence , strukturellekonkurrence og social kapital  Vi arbejder Handelsteorier: Smith og faktorudrustningsteorien, Ricardos, Linder og Krugman  

Vi diskutere aktualiteten ved merkantilisme og protektionisme  i forbindelse med Trumps toldpolitik og diskutere globaliseringens forsider og bagsider.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 IP3: Global Syd - svage stater

Hvad er det Globale syd og hvordan går det i lande på forskellige udviklingstrin?

Forløbet har haft fokus på forskellige styrereformer, herunder demokratiets tilstand i verden. I forbindelse med dette er det politiske system i en selvvalgt stat i det globale syd blevet undersøgt. Med udgangspunkt i den selvvalgte stat har eleverne om projekt lavet en landerapport. Landerapporterne indeholder analyser af udviklingsøkonomierne og kulturerne i de respektive lande, hvorefter rapporten er blevet udbygget i forhold til landene som svage stater. Derudover er der foretaget en komparativ analyse hvor den svage stat er blevet sammenlignet med Danmark.  

Forløbet afsluttes med et notat til Lars Løkke Rasmusen om strategier til Danmarks tilgang til svage stater med anvendelse af udenrigspolitisk og international politisk teorier og begreber.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 Sociologi 4: Mistrivsel

Hvordan skaber kravene til socialisering i det senmoderne samfund en stigende mistrivsel blandt unge?
Hvordan ændrer sociale medier krops idealer for unge? (Den medieeksponeret plastiske krop)
Hvordan påvirker unges refleksive tilgang til deres identitet en øgede forbrugerkultur?


I forløbet er der blevet arbejdet med senmoderne tendenser for socialisering. Herunder acceleration, refleksivitet, individualisering, ontologi, statusangst og X-factor loven. Der er blevet sat fokus på unges mistrivsel som resultat af dobbeltsocialisering og den kulturelle frisættelse. Individet er ikke længere bundet af normer og er dermed fri til at skabe sig selv blandt andet gennem sociale medier og andre online medier. Derudover skaber man sig selv ved at vise, at man har mulighed for at have kontrol over sin egen krop f.eks. via træning. Unges mistrivsel er i høj grad forårsaget af sociale medier og internettets voksende rolle i den sekundære socialisering og specielt i forbindelse med dobbeltsocialiseringen, hvor sociale mediers rolle i et ungt individs liv er stærkt voksende. Desuden udformes samfundet som et meriokrati hvor det er status, succes, indsats og intelligens der belønnes. Netop dette kan skabe statusangst blandt unge idet det i høj grad bliver deres egen indsats der udmunder sig i deres succes i livet. Status og succes er alene op til dem selv.

Forløbet blev afsluttet med en synopsisøvelse, som træning til den mundtlige eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18 Repetitionsforløb

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer