Holdet 2022 SA/f - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Skanderborg Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Morten Hilligsø Munk
Hold 2022 SA/f (1f SA, 2f SA, 3f SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ulighed i Danmark - Grundforløbet
Titel 2 Folketingsvalget, demokrati og ideologi
Titel 3 Hvordan kan vi bekæmpe inflationen?
Titel 4 Klimakrisen og Danmark
Titel 5 Korankrisen og dansk udenrigspolitik
Titel 6 Køn i det senmoderne samfund
Titel 7 Dansk økonomi 2023
Titel 8 Medier og meningsdannelse
Titel 9 Parti - og vælgeradfærd
Titel 10 EP-24
Titel 11 Kina - en ny supermagt?
Titel 12 Præsidentvalget i USA
Titel 13 Hvordan sikre vi bedst Danmarks velstand?
Titel 14 Senmodernitetens velsignelser og forbandelser
Titel 15 USA's nye ståsted. En ny verdensorden?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ulighed i Danmark - Grundforløbet

Tematisk samfundsfagligt forløb i grundforløbet. Fokus har været på ulighed i Danmark. Dette er blevet belyst ud fra forskellige samfundsfaglige discipliner: sociologi, politik og økonomi. Der er lavet punktvise metodiske nedslag i form af tabel og figurlæsning samt udførelse af beregninger og konstruktion af diagrammer i regneark. Forløbet er afsluttet med gruppefremlæggelser af eksamens-lignende opgaver/bilagssæt.

Kernestof:
Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale (og kulturelle) forskelle

Politik:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- Rettigheder i forbindelse med velfærdsstaten - socialt medborgerskab

Økonomi:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- økonomiske mål (kort intro - mest fokus på målet om lighed)

Kvantitativ og kvalitativ metode

Faglige mål:
̶anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler

INDHOLD:
POINTER, TEORIER OG BEGREBER
SOCIOLOGI:
- Social differentiering
- Social arv – værdier, normer og adfærd
- Social mobilitet og social reproduktion
- Pierre Bourdieus begreber: habitus + de tre kapiteler: kulturel kapital, social kapital, økonomisk kapital
- Mønsterbrud og Push- og pull-faktorer
- Giddens: øget refleksivitet, aftraditionalisering, valgfrihed
- Ziehe: kulturel frisættelse og formbarhed?
POLITIK
- Hvad er Politik (Easton og Rasmussen)
- De tre hovedideologier: Liberalisme, Konservatisme, Socialisme
- Partiernes holdning til ulighed
- Fordelingspolitik/gammel politik og Venstreorienteret og højreorienteret på fordelingspolitikken
ØKONOMI
- Hvad er økonomi og hvad er velfærd?
- Velfærdstrekanten og de tre velfærdsstatstyper: Den Universelle, Den Residuale, Den Korporative
- Den danske velfærdsstat sammenlignet med andre typer velfærdsstat
- Hvordan forsøger man med velfærdsstaten at gøre noget ved ulighed?
- Økonomiske mål: primært social omfordeling og vækst
- Økonomiske prioriteringsproblemer: Free rider problemet, Samspilsproblemer, Incitamentsfælder, Social sammenhængskraft
- Mål for ulighed: Gini-koefficient, Chanceulighed, Uddannelsesmobilitet, Social mobilitet
- kort introduktion til arbejdsmarkedspolitik som en løsning på velfærdsstatens udfordringer

Materialet har været grundforløbs kompendiet samt det tilhørende opgave kompendium. Desuden har vi set dokumentaren "Fattige danske børn - den usynlige arv". Der har desuden været nedslag i forskellige partiers aktuelle udmeldinger omkring ulighed.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Folketingsvalget, demokrati og ideologi

Forløbet har haft fokus på Folketingsvalget 2022, demokrati og ideologi. Der er blevet arbejdet med regeringsdannelse (negativ parlamentarisme), støttepartier og opposition. Her under også Regeringsgrundlaget og betydningen af at være en flertalsregering.
Direkte og indirekte demokrati. Demokrati idealer (magtens tredeling, Dahls demokratikriterier og konkurrence versus deltagelsesdemokrati).
Vælgeradfærd, hvor der er arbejdet med indsamling af kvalitativt data og anvendelse af kvantitative data. Vælgeradfærd har haft fokus på kernevælger og marginalvælger, issuevoting med retnings- og nærhedsprincip samt Michiganmodellen.
Afsluttende har vi arbejdet med de klassiske ideologier – liberalisme, socialisme og konservatisme.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Hvordan kan vi bekæmpe inflationen?

Forløbet har taget udgangspunkt i det aktuelle dominerende økonomiske emne – den meget høje inflation. Forløbet har forsøgt at svare på følgende problemstilling: Hvordan kan vi bekæmpe inflationen?

Forløbet har taget udgangspunkt i det aktuelle dominerende økonomiske emne – den meget høje inflation. Forløbet har forsøgt at svare på følgende problemstilling: Hvordan kan vi bekæmpe inflationen?

Forløbet er startet med selve begrebet inflation, omfanget og årsagerne (efterspørgselsinflation og omkostningsinflation) til inflation. Realløn og igangværende overenskomstforhandlinger. Økonomiske kredsløb og økonomiske konjunkturer. Økonomiske mål og målkonflikter. Herunder hvordan inflation påvirker uligheden. Økonomiske systemer (markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi). Økonomisk politik – finanspolitik og pengepolitik.
Som afslutning har eleverne skulle udforme et notat til Finansministeren omkring strategier til inflationsbekæmpelse.
Aktuelle tiltag, data og politiske kommentarer er løbende inddraget.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Klimakrisen og Danmark

Forløbet er tematisk og har løbende haft de faglige mål i spil.
Kernestoffet har været socialisering og identitesdannelse, politiske partier i Danmark, politiske beslutningsprocesser i en global sammenhæng, politiske deltagelsesmuligheder og rettigheder og pligter i et demokrati, velfærdsprincipper, det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter samt kvantitativ metode.

Følgende fagbegreber har været i fokus:
Klimaaftryk
o Udviklingen over tid i Danmark og Kina
o Vesten klart størst klimaaftryk pr indbygger

Klimafælleskaber
o Maffesoli og hans begreb om neostammer
o Ontologisering

Kendetegn ved senmodernitetten
o Ulrich Beck: Riskosamfund og radikaliseret individualitet
o Rosa: Accelerationssamfundet (3 kendetegn og deres effekter + Resonans som løsning)

Medborgerskab – tre dimensioner
o Rettigheder og pligter
o Deltagelse – aktiv medborger, passiv medborger og modborger
o Identitet og tilhørsforhold

Politisk deltagelse
o Klassiske indflydelseskanaler fx klimavalget 2019
o Moderne indflydelseskanaler

Danske partiers klimapolitik og position

Værdipolitik
o Én af to centrale skillelinjer i dansk politik

Parlamentarisme og Parlamentarisk styringskæde

Løsninger på klimakrisen – med markedskræfterne samt vanskelighederne ved en global klimaafgift.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Korankrisen og dansk udenrigspolitik

Beskrivelse af forløbet:
Hvorfor fører Danmark den udenrigspolitik de gør omkring Koranafbrændingen, og hvilke dilemmaer står Regeringen i?
Det er denne problemstilling, som forløbet søger et svar på. Forløbet omhandler altså dansk udenrigspolitik, hvor den aktuel case er debatten om lovgivning mod Koran afbrændinger.

Forløbet fremhæver de forskellige syn på Korankrisen samt aktørernes bagvedliggende motiver. Det er primært regeringen og den borgerlige opposition. Regeringens udenrigspolitik og deres udenrigspolitiske strategi er behandlet. Følgende faglige begreber har været i spil: Globaliseringens dimensionerne, udenrigspolitiske mål (Sikkerhed, velstand og værdier), Danmark som småstat – herunder aktivisme eller tilpasning, interne og eksterne forholdsbetydning for udenrigspolitikken/determinanter, lovgivningsprocessen, Molins model (partiadfærd) og det alsidige sikkerhedsbegreb.
Forløbet har også trænet statistisk usikkerhed og konfidensintervaller.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Køn i det senmoderne samfund

Beskrivelse af forløbet

Forløbet er tematisk. Hovedvægten er på sociologi, men der er også politik og ganske kort et internationalt perspektiv.

Forløbet har forsøgt at undersøge køns betydning i et senmoderne samfund. Det er altså kønsproblematikker, der har været omdrejningspunktet og udgangspunktet. Faglige begreber er anvendt til at forklare og forstå disse.

Begyndelse af forløbet var det makro-sociologiske perspektiv med de tre samfundstyper (Traditionelle, moderne og senmoderne). Senmodernitets frisatte køn set ud fra Giddens og Ziehe. Derefter mikro-sociologi med kønssocialisering (primær, sekundær, dobbelt og multi), indlæring af normer og værdier samt (køns)identitetsdannelse. Fx boying og girling.
Teorier om køn: Biologisk determinisme vs. Social konstruktion (Butler og Simone de Beauvoir)

Den politisk del har omhandlet magt og ideologi. Formel og reel ligestilling er behandlet.
Magttyperne direkte, indirekte og bevidsthedskontrollerende er blevet anvendt. Af empiri har vi set på MeToo (primært på TV2), diverse kvantitative data samt kvalitativt omkring Tabermænd.. Raewyn Connell teori om flere maskuliniteter og hegemonisk maskulinitet er anvendt. De tre klassiske ideologier er også blevet repeteret og anvendt ift. debatten om ligestilling.

Forløbet har også givet anledning til at præsenterer aktør-struktur diskussionen samt FN’s ligestillingsmål.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Dansk økonomi 2023

Forløbet er klassisk økonomi eksemplificeret med udgangspunkt i Danmarks aktuelle økonomiske situation (omk. årsskiftet 2024).
Følgende centrale begreber har været i fokus:

Økonomiske mål
- Klassiske: Vækst, Lav arbejdsløshed, Overskud på statsbudgettet/offentlige saldo, Lav inflation, Overskud på betalingsbalancen, Bæredygtighed og Lighed.
- Nyere mål: Raworth's doughnut-model.
- Sammenhænge mellem visse mål, målkonflikter

Økonomiske teori/skoler
- Keynesianere
- Klassiske liberal økonomi (og monetarister)

Økonomisk politik
- Ekspansiv (lempelig) eller kontraktiv (stram).
-Makroøkonomiske: Finanspolitik og pengepolitik
- Økonomisk politik og EU: Begrænsninger af finanspolitikken pga. Finanspagten, Stabilitetspagten og Sixpack. ECB: Styrer vores pengepolitik, da vi har fastkurspolitik overfor Euroen
- Multiplikatoreffekten
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Medier og meningsdannelse

Centrale fagbegreber:

•Hvem styrer hvem? Politikkerne kontrollerer medierne eller er det omvendt? (Dilemmaet fra ”Kongekabale”)

•Mediernes rolle i et demokrati?
o Debatforum
o Mobiliserende agent
o Vagthund/4. statsmagt

•Forskellige syn på mediernes rolle
o Deltagelsesdemokratisk synsvinkel
o Konkurrencedemokratisk synsvinkel
o Markedsdemokrati vinkel

•Postfaktuelle demokrati
•Styreformer påvirker det ønskede mediesystem

•Normativ medieteori
o Autoritær
o Liberalistisk
o Social-ansvarlighed og Public Service

•Politisk meningsdannelse
o To poler: Folk lader sig let påvirker af medier – folk lader sig ikke påvirke af medier
o Teorier om mediepåvirkning: Kanyle, to-trins, reference og nyere modtager centreret teori
o Spin: Spin, framing, priming og spindoktor
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Parti - og vælgeradfærd

Formål, fokus og beskrivelse af forløbet:

Forløbet har haft fokus på parti – og vælgeradfærd samt metode og konfidensintervaller. Forløbet endte med SRO i samarbejde med matematik.

Udgangspunktet for forløbet var konklusionerne fra den seneste valgundersøgelse om Folketingsvalget i 2022. Bl.a. at 53% af vælgerne er marginalvælgere og 66% var i tvivl ved valgkampens start.
Forløbet har arbejdet meget med empirisk data fra Survey-banken. De forskellige vælgeradfærdsteoriers forklaringskraft er afprøvet på data. Det gav naturlig anledning til at beskæftige sig med metodiske overvejelser om kvantitativ – men også kvalitativ – data.

Vælgeradfærden har haft fokus på teorierne om Rationel Choie, issue voting og socialpsykologiske teori. Michigan-modellen har fungeret som en opsamlende model, der inddrage de fleste aspekter ved vælgeradfærd.

Partiadfærd har især haft fokus på Molins model, men også Downs omkring stemmemaksimering. Desuden er forskellige partityper blevet beskrevet (Klasseparti, Catch-all, Markedsparti, Personparti samt pragmatisk eller principfast parti)



Eleverne udvalgte selv empiri og hvilke parti/partier de ville undersøge nærmere i deres SRO. SRO blevet lavet som en variant af nedenstående skabelon:
Hvordan kan partiet/regeringen/blokken fastholde eller øge vælgeropbakningen?
1. Redegør for binomialfordelingen og konfidensinterval for andel.
2. Hvordan er det gået partiet/regeringen/blokken siden Folketingsvalget 2022 (og evt. også siden valget i 2019) – Inddrag viden om statistisk usikkerhed
3. Forklar partiets/regeringens/blokkens udvikling i vælgeropbakning. Anvende kvantitativ og kvalitativ data samt viden om statistisk sikkerhed?
4. Diskuter partiets/regeringens/blokkens muligheder og begrænsninger for at fastholde/øge vælgeropbakning. Anvende faglig viden om parti – og vælgeradfærd.

Link i matematik:
Introduction to Statistics at DTU af P.B. Brockhoff m.fl:
https://02403.compute.dtu.dk/enotes/book-IntroStatistics.pdf
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 EP-24

Forløbet skal først og fremmest gøre eleverne klar til at stemme til EP-valget i juni 2024. De skal vide "hvad" de stemmer til, og klædes på til at træffe deres eget stemmevalg. Eleverne skal opnå en faglig indsigt i EP’s rolle og funktion i EU samt de forskellige partigrupperinger. Det kræver en viden om de øvrige institutioner og EU’s lovgivningsproces. Forløbet vil desuden inddrage forskellige integrationsteorier (Føderalisme, neo-funktionalisme og intergovermentalisme) for dels at forstå den historiske og fremtidige udvikling af EU som politisk system.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Kina - en ny supermagt?

Forløbet indeholder to hoved dele. Én del med vægt på indenrigspolitiske forhold og en del om Kina som en international stormagt med vægt på de klassiske dele af området international politik. I forhold til indenrigspolitiske områder har vi behandlet Kinas politiske system (demokratiske kendetegn over for autokratiske), Kinas økonomiske system (Statskapitalisme som en blanding af planøkonomi og markedsøkonomi), økonomiske udvikling og politisk styring af markedsmekanismer.
Anden halvdel startede med en hurtig repetition af udenrigspolitiske mål.  Følgende begreber og teorier fra international blev gennemgået med en konkret anvendelse på Kinas adfærd i det internationale system: Verdensorden, polaritet (uni-, bi- og multipolaritet), magtformer (hård og blød), realisme og idealisme.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Præsidentvalget i USA

Forløbet har omhandlet det amerikanske præsidentvalg. Forløbet har samtidig vægtet fagets empiriske dimension højt. Aflæsning, tolkning og forklaring af de faktsike forhold i USA har altså vejet tungt.
Forløbet begyndte med de amerikanske værdiforestillinger og en forståelse af USA som et uhomogent land. Elever har også lært om USA som et føderalt politisk system og om de føderale institutioner (Præsidentembedet, Kongressen og Højesteret) og deres interne checks and balance. Valgsystemet og forskellene mellem det demokratiske og republikanske parti. I forlængelse af dette har vi undersøgt kendetegn og baggrundsvariabler for de to partiers vælgere. Her er teori om vælgeradfærd og partiadfærd også inddraget. Dette er også koblet til emner og holdninger i valgkampen. Forløbet har også beskæftiget sig med polarisering i amerikansk politik. Herunder mediernes rolle og politisk kommunikation. Som afslutning lavede vi projektarbejde for at kunne forudsige valgresultatet i svingstaterne.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Hvordan sikre vi bedst Danmarks velstand?

Forløbet har omhandlet et svar på problemstillingen: Hvordan sikre vi bedst velstanden i Danmark?
Hovedvægtet i forløbet har omhandlet Danmarks konkurrenceevne. Udgangspunktet var den globale handel og forskellige handelsteorier (Merkantilisme, Krugman og New Trade Theory)
Vi har konstateret Danmarks topplacering på divers indekser for konkurrenceevne og undersøgt begrebet konkurrenceevne nærmere. Priskonkurrenceevne med vægt på løn udvikling, produktivitet og kronekurs er behandlet. Dette er sammenholdt med strukturel konkurrenceevne – herunder også institutionel konkurrenceevne. Som en naturlig forlængelse af sidstnævnte har vi genopfrisket de tre velfærdsmodeller samt begrebet strukturpolitik.
Klassen har også været på ekskursion til København. Af relevans for dette forløb var vores besøg hos Dansk Industri.
Som afslutning på forløbet har eleverne lavet et projekt, hvor de skulle lave en dybere undersøgelse af, hvordan vi fremadrettet kan sikre den danske velstand. Eleverne har selv skulle indsamle empiri om et selvvalgt emne. Det spredte sig bl.a. over emner fra EPX-uddannelse, iværksætteri, AI i sundhedsvæsnet til SU-reform. Projektet tjente samtidig som en tydeliggørelse af processen og kravene til SRP’en.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Senmodernitetens velsignelser og forbandelser

Forløbet samler forskellige sociologiske teorier og begreber for at give en større forståelse af vores egen nutid. Forløbet sluttede med træning i udarbejdelse og fremlæggelse af en synopsis på baggrund af et bilagssæt.

Vi har været omkring følgende sociologiske fagbegreber: Socialisering, individualisering (herunder også Ulrik Becks radikaliserede individualisering samt all-risk individualisering og atomiseringsfare), samfundstyper (makro sociologi), betydning af SoMe, præstationssamfundet og statusangst. Giddens og Bourdieu er også blevet anvendt i forbindelse med en diskussion af aktør-struktur forklaringer.

Af andre fagbegreber har vi også været omkring stat, marked og civilsamfund samt kvantitativt og kvalitativt data.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 USA's nye ståsted. En ny verdensorden?

Forløbet har et empirisk udgangspunkt i USA’s ståsted efter indsættelsen af præsident Trump. Fokus er især på, hvordan USA er i gang med at skabe en ny verdensorden. Samtidig er forløbet også en form for repetition. I den forbindelse har vi genbesøgt følgende demokratiske begreber, økonomiske begreber samt begreber og teorier indenfor IP. Mere præcist har vi genbesøgt følgende fagbegreber:

• Magtens tredeling, check and balance og de føderale institutioner i USA.
• Demokratiidealer: Konkurrence demokrati, deltagelses demokrati, herredømmefri samtale samt kendetegn ved henholdsvis et demokratisk og et autokratisk politisk system
• Den gamle verdensorden/regelbaseret international liberal orden
• Polaritetsbegrebet
• Hård og blød magt
• Udenrigspolitiske mål (Værdier, sikkerhed og velstand) – også koblet med J.D. Vance besøg på Grønland og statsministerens reaktion
• Politisk styring af markedsmekanismen: Told, økonomisk kredsløb, økonomiske mål samt handelsteori
• Ny verdensorden: 3 bud på ny verdens orden - især Realismens
• Ny verdensorden: Liberalisme som delvis forklaring på EU’s adfærd
• Militære kapabiliteter: Rusland, EU og USA
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer