Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2021/22 - 2024/25
|
|
Institution
|
Skanderborg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Skriftlige opgaver -
|
|
Lærer(e)
|
Anders Dam Elvang, Bendt Hansen, Christian Bader Jørgensen, Jens Fredslund, Jens Jacob Thomsen, Mads Møldrup Madsen, Oscar Andersen Fog, Peter Østergaard
|
|
Hold
|
2022 FF/a (1a FF-1_DHO, 2a FF-2, 2a FF-3_SRO, 2a VS, 3a FF-4, 3a HO, 3a SRP)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
DHO. En god historie (Hvidstengruppen)
En god historie?
I DHO-forløbet arbejdes overordnet set med en besvarelse af spørgsmålet: Hvilke dilemmaer kan opstå, når man filmatiserer historiske begivenheder?
For at besvare dette spørgsmål tages udgangspunkt i modstandskampen og bevægelsen i Danmark under 2. verdenskrig samt spillefilmen ”Hvidstengruppen” fra 2012, hvor der er fokus på, hvorledes filmen fremstiller de danske modstandsfolk.
Eleverne besvarer individuelt opgaveformuleringen:
Giv en redegørelse for besættelsen af Danmark 1940-1945 med særlig vægt på samarbejdspolitikken og modstandskampen. Definer kort begrebet historiebrug.
Giv en danskfaglig analyse af udvalgte scener i spillefilmen Hvidstengruppen (2012) med særlig fokus på fremstillingen af de danske modstandsfolk. Analysen af filmens fremstilling sammenlignes med en historiefaglig analyse af den danske modstandskamp under besættelsen.
Vurder med afsæt i redegørelsen og analysen, hvad filmen bruger historien om Hvidstengruppen til. Diskuter i forlængelse heraf de problemstillinger, der er forbundet med filmatiseringen af historiske begivenheder.
Dansk:
I danskdelen af forløbet fokuseres på personkarakteristik af udvalgte personer samt filmisk næranalyse af dele af filmen. Derudover præsenteres eleverne for forskellige holdninger til fordele og ulemper ved at lave historiske film. Til dette læser eleverne udvalgte artikler.
Materiale i dansk:
Poul Henningsen og Kjeld Abell, 1940: Man binder os på mund og hånd
Morten Nielsen, 1944: Høstdigt
Peter Schepelern, 2007, ”Filmenes Vingesus” i Filmmagasinet EKKO, 6. november 2007
Linda Corfitz Jensen, 2019, ”Historiske film skævvrider vores syn på den virkelige historie,” i Kristeligt Dagblad, 10. januar 2019
Claus Rosenkrantz Hansen, 2011, ”Glansbilleder fra besættelsestiden,” i Videnskab.dk 29. januar 2011
Marte Dæhlen, 2021, ”Netflix og fiktion vinder over historiebøgerne: Vi husker det, vi ser, bedre end det, vi læser,” i Videnskab.dk den 2. januar 2021
Historie:
I historiefaget belyses forløbet op til besættelsen, samarbejdspolitikken og modstandskampen. Af aspekter ved modstandskampen belyses især modstandsfolkene og deres motiver, samt modstandskampens dilemmaer og betydning. Videre belyses også eftertidens tolkning af besættelsen og modstandskampen.
Kernebegreber
besættelsestid
samarbejdspolitik og samlingsregering
aktiv og passiv modstandskamp
motiver og dilemmaer
historiebevidsthed
historiebrug
Materiale i historie:
Litteratur
Fredriksen, Peter (2012): Vores Danmarkshistorie. Columbus
Hassing, Anders og Christian Vollmond (2014): Fra fortid til historie. Columbus
Sørensen, Jakob (2019): Modstandsbevægelsen. Systime
Dokumentarer
Refsbo, Ole (2013): Modstandskampens sidste vidner. DRKultur
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
SRO - om Hip hop i USA fra ca 1978 til 2000
SRO Undervisningsbeskrivelse: Hiphopmusik i USA fra 1970’erne til 2000
Formål:
Formålet med undervisningen er at give eleverne en grundlæggende forståelse af hiphopmusikkens udvikling og betydning i USA fra dens oprindelse i 1970'erne til år 2000. Eleverne skal kunne relatere hiphopmusikken til de sociale, politiske og kulturelle kontekster, den opstod i og udviklede sig igennem.
Mål:
Efter undervisningen skal eleverne kunne:
Forklare hiphopmusikkens oprindelse og udvikling.
Diskutere de sociale og kulturelle faktorer, der påvirkede hiphopmusikkens fremvækst.
Analysere vigtige artister og deres indflydelse på hiphopkulturen.
Forstå hiphopmusik som et redskab til politisk og socialt udtryk.
Reflektere over hiphopmusikkens rolle i samfundet og dens globale indflydelse.
I musik har vi anvendt følgende materiale:
Rockmusik i tid og rum
Bog af Anders Aare, Johannes Grønager, og Poul Rønnenfelt
(særlig kapitlerne om Sound og Groove)
Rap - historie og analyse
Tomas Meesenburg og Søren lund Ols forholdet mellem tekst og musik
Særlig fokus på Groove, flow og foholdet mellem tekst og musik
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
27 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
FF4 | musik og engelsk
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/249/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d53717031041",
"T": "/lectio/249/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d53717031041",
"H": "/lectio/249/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d53717031041"
}