Holdet 2022 FF/w - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2023/24
Institution Skanderborg Gymnasium
Fag og niveau Skriftlige opgaver -
Lærer(e) Berit Solgaard, Christian Bader Jørgensen, Christian Ravnshøj, Gitte Finnerup Andresen, Rasmus Ladegaard Madsen, Søren Rasmussen
Hold 2022 FF/w (1w FF-1_DHO, 2w FF-2, 2w FF-3_SRO, 2w VS)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 FF-1 DHO:  En god historie?
Titel 2 Identitetsdannelse i en tysk storby
Titel 3 VS: Markedsføring GreenSurvey
Titel 4 FF3 (SRO): vælgeradfærd

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 FF-1 DHO: En god historie?

Fag: Dansk og Historie

I DHO-forløbet arbejdes overordnet set med en besvarelse af spørgsmålet: Hvilke dilemmaer kan opstå, når man filmatiserer historiske begivenheder?

For at besvare dette spørgsmål tages udgangspunkt i modstandskampen og bevægelsen i Danmark under 2. verdenskrig samt spillefilmen ”Hvidstengruppen” fra 2012, hvor der er fokus på, hvorledes filmen fremstiller de danske modstandsfolk.

Eleverne besvarer individuelt opgaveformuleringen:

Giv en redegørelse for besættelsen af Danmark 1940-1945 med særlig vægt på samarbejdspolitikken og modstandskampen. Definer kort begrebet historiebrug.

Giv en danskfaglig analyse af udvalgte scener i spillefilmen Hvidstengruppen (2012) med særlig fokus på fremstillingen af de danske modstandsfolk. Analysen af filmens fremstilling sammenlignes med en historiefaglig analyse af den danske modstandskamp under besættelsen.

Vurder med afsæt i redegørelsen og analysen, hvad filmen bruger historien om Hvidstengruppen til. Diskuter i forlængelse heraf de problemstillinger, der er forbundet med filmatiseringen af historiske begivenheder.

Dansk:
I danskdelen af forløbet fokuseres på personkarakteristik af udvalgte personer samt filmisk næranalyse af dele af filmen. Derudover præsenteres eleverne for forskellige holdninger til fordele og ulemper ved at lave historiske film. Til dette læser eleverne udvalgte artikler.

Materiale i dansk:

Poul Henningsen og Kjeld Abell, 1940: Man binder os på mund og hånd
Morten Nielsen, 1944: Høstdigt
Peter Schepelern, 2007, ”Filmenes Vingesus” i Filmmagasinet EKKO, 6. november 2007
Linda Corfitz Jensen, 2019, ”Historiske film skævvrider vores syn på den virkelige historie,” i Kristeligt Dagblad, 10. januar 2019
Claus Rosenkrantz Hansen, 2011, ”Glansbilleder fra besættelsestiden,” i Videnskab.dk 29. januar 2011
Marte Dæhlen, 2021, ”Netflix og fiktion vinder over historiebøgerne: Vi husker det, vi ser, bedre end det, vi læser,” i Videnskab.dk den 2. januar 2021

Historie:

I historiefaget belyses forløbet op til besættelsen, samarbejdspolitikken og modstandskampen. Af aspekter ved modstandskampen belyses især modstandsfolkene og deres motiver, samt modstandskampens dilemmaer og betydning. Videre belyses også eftertidens tolkning af besættelsen og modstandskampen.

Kernebegreber:
- besættelsestid
- samarbejdspolitik og samlingsregering
- aktiv og passiv modstandskamp
- motiver og dilemmaer
- historiebevidsthed
- historiebrug

Materiale i historie:

Litteratur:
Fredriksen, Peter (2012): Vores Danmarkshistorie. Columbus
Hassing, Anders og Christian Vollmond (2014): Fra fortid til historie. Columbus
Sørensen, Jakob (2019): Modstandsbevægelsen. Systime

Dokumentarer
Refsbo, Ole (2013): Modstandskampens sidste vidner. DRKultur
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Identitetsdannelse i en tysk storby

Vi harl brugt fagene tysk og samfundsfag til at lave en begrundet problemformulering under overskriften ”Identitetsdannelse i en tysk storby”

Vi har arbejdet med flg. emner:
• Gentrificering – fattige arbejderkvarterer omdannes til velhavende bohemekvarterer, kvarterer med alternativ livsstil Prenzlauer Berg og Friedrichshain mm.
• Identitet, storbykunstner – men anonym og navn ukendt, ingen familie eller venner ved hvad hun laver
• Anonymitet – giver både muligheder og kan betyde ensomhed

Tekster
Moritz Lehmann SIE KAM, SIE SAH, SIE KLEBTE: Auf Uns, Gyldendal, 2016, 4 Urbanes Leben (s. 195-196)
https://bysociologi.systime.dk/ (kapitel 4 om identitet og livsstil i storbyen samt kapitel 7 om gentrificering)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 VS: Markedsføring GreenSurvey

Samarbejde med virksomheden GreenSurvey (GS) om marketing. Klassen har gruppevis udarbejdet ideer til GS.

Forløbet blev afviklet i følgende faser:
1. Oplæg fra GS om virksomhedens produkt.
2. Afdækning af, hvad en klimaberegning består af. Herunder konkret klimaberegning på fiktivt firma (vinduesproducent) på www.klimakompasset.dk.
3. Idegenerering.
4. Oplæg om målgrupper og marketing B2B.
5. Produktudvikling.
6. Oplæg om at pitche.
7. Udarbejdelse af pitch.
8. Afholdelse af pitch for GS.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 FF3 (SRO): vælgeradfærd

Klassen har i fagene SA og MA arbejdet med vælgeradfærd og konfidensintervaller (KI) for andel p.

I matematik har klassen arbejdet med det eksakte Clopper-Pearson KI for at opnå forståelse af, hvad et KI er. Dernæst er det tilnærmede KI baseret på normalfordelingen studeret. Til slut er sammenhængen mellem de 2 måder at udregne KI behandlet.

I samfundsfag har klassen arbejdet med teorier om vælgeradfærd, politiske skillelinjer og partiadfærd. Empirisk er der arbejdet med data fra valgundersøgelsen 2022.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer