Holdet 2022 FF/f - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2023/24
Institution Skanderborg Gymnasium
Fag og niveau Skriftlige opgaver -
Lærer(e) Asbjørn Midtgaard Hvelplund, Jens Jacob Thomsen, Jesper Schou-Jørgensen, Jesper Strøm, Kasper Bjørnlund, Morten Hilligsø Munk
Hold 2022 FF/f (1f FF-1_DHO, 2f FF-3_SRO)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 En god historie - Hvidstengruppen
Titel 2 Parti - og vælgeradfærd

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 En god historie - Hvidstengruppen

En god historie?

I DHO-forløbet arbejdes overordnet set med en besvarelse af spørgsmålet: Hvilke dilemmaer kan opstå, når man filmatiserer historiske begivenheder?

For at besvare dette spørgsmål tages udgangspunkt i modstandskampen og bevægelsen i Danmark under 2. verdenskrig samt spillefilmen ”Hvidstengruppen” fra 2012, hvor der er fokus på, hvorledes filmen fremstiller de danske modstandsfolk.

Eleverne besvarer individuelt opgaveformuleringen:

Giv en redegørelse for besættelsen af Danmark 1940-1945 med særlig vægt på samarbejdspolitikken og modstandskampen. Definer kort begrebet historiebrug.

Giv en danskfaglig analyse af udvalgte scener i spillefilmen Hvidstengruppen (2012) med særlig fokus på fremstillingen af de danske modstandsfolk. Analysen af filmens fremstilling sammenlignes med en historiefaglig analyse af den danske modstandskamp under besættelsen.

Vurder med afsæt i redegørelsen og analysen, hvad filmen bruger historien om Hvidstengruppen til. Diskuter i forlængelse heraf de problemstillinger, der er forbundet med filmatiseringen af historiske begivenheder.

Dansk:
I danskdelen af forløbet fokuseres på personkarakteristik af udvalgte personer samt filmisk næranalyse af dele af filmen. Derudover præsenteres eleverne for forskellige holdninger til fordele og ulemper ved at lave historiske film. Til dette læser eleverne udvalgte artikler.

Materiale i dansk:
Poul Henningsen og Kjeld Abell, 1940: Man binder os på mund og hånd
Morten Nielsen, 1944: Høstdigt
Peter Schepelern, 2007, ”Filmenes Vingesus” i Filmmagasinet EKKO, 6. november 2007
Linda Corfitz Jensen, 2019, ”Historiske film skævvrider vores syn på den virkelige historie,” i Kristeligt Dagblad, 10. januar 2019
Claus Rosenkrantz Hansen, 2011, ”Glansbilleder fra besættelsestiden,” i Videnskab.dk 29. januar 2011
Marte Dæhlen, 2021, ”Netflix og fiktion vinder over historiebøgerne: Vi husker det, vi ser, bedre end det, vi læser,” i Videnskab.dk den 2. januar 2021

Historie:
I historiefaget belyses forløbet op til besættelsen, samarbejdspolitikken og modstandskampen. Af aspekter ved modstandskampen belyses især modstandsfolkene og deres motiver, samt modstandskampens dilemmaer og betydning. Videre belyses også eftertidens tolkning af besættelsen og modstandskampen.

Kernebegreber:
besættelsestid
samarbejdspolitik og samlingsregering
aktiv og passiv modstandskamp
motiver og dilemmaer
historiebevidsthed
historiebrug

Materiale i historie:
Litteratur
Fredriksen, Peter (2012): Vores Danmarkshistorie. Columbus
Hassing, Anders og Christian Vollmond (2014): Fra fortid til historie. Columbus
Sørensen, Jakob (2019): Modstandsbevægelsen. Systime
  
Dokumentarer
Refsbo, Ole (2013): Modstandskampens sidste vidner. DRKultur
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Parti - og vælgeradfærd

Formål, fokus og beskrivelse af forløbet:

Forløbet har haft fokus på parti – og vælgeradfærd samt metode og konfidensintervaller. Forløbet endte med SRO i samarbejde med matematik.

Udgangspunktet for forløbet var konklusionerne fra den seneste valgundersøgelse om Folketingsvalget i 2022. Bl.a. at 53% af vælgerne er marginalvælgere og 66% var i tvivl ved valgkampens start.
Forløbet har arbejdet meget med empirisk data fra Survey-banken. De forskellige vælgeradfærdsteoriers forklaringskraft er afprøvet på data. Det gav naturlig anledning til at beskæftige sig med metodiske overvejelser om kvantitativ – men også kvalitativ – data.

Vælgeradfærden har haft fokus på teorierne om Rationel Choie, issue voting og socialpsykologiske teori. Michigan-modellen har fungeret som en opsamlende model, der inddrage de fleste aspekter ved vælgeradfærd.

Partiadfærd har især haft fokus på Molins model, men også Downs omkring stemmemaksimering. Desuden er forskellige partityper blevet beskrevet (Klasseparti, Catch-all, Markedsparti, Personparti samt pragmatisk eller principfast parti)



Eleverne udvalgte selv empiri og hvilke parti/partier de ville undersøge nærmere i deres SRO. SRO blevet lavet som en variant af nedenstående skabelon:
Hvordan kan partiet/regeringen/blokken fastholde eller øge vælgeropbakningen?
1. Redegør for binomialfordelingen og konfidensinterval for andel.
2. Hvordan er det gået partiet/regeringen/blokken siden Folketingsvalget 2022 (og evt. også siden valget i 2019) – Inddrag viden om statistisk usikkerhed
3. Forklar partiets/regeringens/blokkens udvikling i vælgeropbakning. Anvende kvantitativ og kvalitativ data samt viden om statistisk sikkerhed?
4. Diskuter partiets/regeringens/blokkens muligheder og begrænsninger for at fastholde/øge vælgeropbakning. Anvende faglig viden om parti – og vælgeradfærd.

Link i matematik:
Introduction to Statistics at DTU af P.B. Brockhoff m.fl:
https://02403.compute.dtu.dk/enotes/book-IntroStatistics.pdf
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer