Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
Institution
|
Skanderborg Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Kemi B
|
Lærer(e)
|
Sarah Brok Søndervang Jensen
|
Hold
|
2023 Ke/3c (2c Ke, 3c Ke)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
I gang med kemien
I gang med kemien.
I dette forløb arbejder vi med det periodiske system og afstemning af reaktionsskemaer.
Vi laver forsøgene:
Flammefarver (demo), Afbrænding af magnesium (demo), Spaltning af hydrogenperoxid.
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Carbon og klima
I dette forløb skal vi se på carbon. Hvordan det kan danne diamanter, men også kuldioxid og methan som er drivhusgasser. Herunder navngivning af molekyler og elektronegativitet.
Vi navngiver alkaner og andre organiske molekyler og ser på reaktionstyperne: substitution og forbrænding.
Vi laver beregninger på kemiske reaktioner, hvor stofmængde og molarmasse benyttes.
Vi perspektiverer til carbonkredsløbet og fossile brændstoffer og ser dokumentaren: Klimakrisen - de hårde facts.
Vi laver forsøgene: Iod i køkkensalt, Reaktionstyper, Alkaner i lightergas og Natron
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
17 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Ionforbindelser og koncentration
I dette forløb ser vi hvordan ioner og ionforbindelser dannes samt navngiver dem.
Vi ser på formel og aktuel koncentration og regner på det med stofmængdekoncentrationsformlen.
Vi laver forsøgene: Salt i smør, Omkrystallisation (urent kaliumnitrat), Ionforbindelsesopløselighed
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Fødens syrer og baser
I dette forløb ser vi på syre-base reaktioner. Vi måler og beregner pH i opløsninger af stærke syrer og baser. Vi ser også på forskellene mellem stærke og svag syrer og betydningen af koncentration.
Vi laver forsøgene: Ukendt syre og base. Eddikesyretitrering - kolorimetrisk titrering, Syre i en appelsin - potentiometrisk titrering.
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Rust og syreregn
Forløbet handler om redoxreaktioner.
Vi ser på hvordan stoffer oxideres og reduceres og inddrager spændingsrækken til at forudsige om reaktioner forløber eller ej.
Vi afstemmer redoxreaktioner.
Perspektivering til syreregn og rust.
Forsøg: Redoxreaktioner med mangan, spændingsrækken
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Hastighed
Vi ser på reaktioners hastighed og faktorer som påvirker dette. Vi kobler forsøget til biologi og enzymer.
Vi laver forsøg: Landolt
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Molekyler med farve og duft
Forløbet ser på hvordan organiske molekyler kan få farve og duft. Vi ser på molekyler med konjugerede dobbeltbindinger og deres farve og fremstiller frugtduftende estre. Lambert Beer lov benyttes til bestemme koncentrationen af et ukendt stof uf fra en standardkurve.
Vi ser på stofklasserne alkohol, carboxylsyre og ester, samt reaktionstyperne kondensation og hydrolyse. Vi slutter af med at se på sæbens kemiske opbygning og fremstiller sæbe ved basisk hydrolyse.
Vi benytter TLC til at afskille farvestoffer i blade og blomster og repeterer polaritet og opløselighed.
Forsøg: Chocenille i rød sodavand
Plantepigmenter og TLC
Frugtduftende estre
Fremstilling af sæbe
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Videre med kemi; sider: 9-14, 24-26, 28-38, 41-43, 146-150, 194-200, 219-232, 242-245, 250-251, 230231
Forfatter Egebo, L.A og Wollf, H. Nucleus, 2021
-
Cochenilleindhold i rød sodavand.pdf
-
Makker
-
Vi skal til at bruge marvin sketch igen, så tjek det virker eller prøv at hente det igen: https://chemaxon.com/marvin
-
https://quizlet.com/dk/175440920/alkanernes-navne-flash-cards/?funnelUUID=113819c9-b2b0-4716-ba66-ab249c845f03
-
Licens marvin
-
Medbring blade fra træer/buske, gerne i forskellige farver
-
Plantepigmenter-og-TLC_vs1.pdf
-
Artikel
-
Sørg for at dine billeder fra forsøget ligger på din computer
-
Skim
-
Bruges i lektionen
-
Esterdannelse.pdf
-
estere og deres duft.pdf
-
Ester_aroma_oversigt.doc
-
Vejledning
-
Afsnit
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Ligevægt
Vi ser på ligevægtssystemer og hvordan disse kan forskydes.
Vi laver forsøget: Indgreb i et ligevægtssystem
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Hvordan reguleres pH?
I dette forløb handler om syrer og baser i forskellig styrke. Vi starter med at repetere en del fra sidste år om syrer, baser og pH. Vi regner på pH i forskellige opløsninger i stærke og ikke-stærke syrer og baser. Herunder Ks og pKs.
Vi ser også hvordan puffersystemer virker og ser på vigtigheden i biologiske systemer. Vi tegner bjerrumdiagrammer med fokus på aminosyrers egenskaber.
Vi laver forsøgene: En svags syres hydronolysegrad, Titrering af polyhydronsyre (cola), ethansyrepuffer, Bjerrumdiagram (titrering af aminosyre)
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Vi afslutter forløbet om ligevægte med en lille test uden hjælpemidler, så læs dine noter godt igennem og husk blyant
-
Formelsamling
-
Videre med kemi; sider: 79-100, 102-123, 285-291, 294-303
Forfatter Egebo, L.A og Wollf, H. Nucleus, 2021
-
Praxis fagpakke
-
Vejledning
-
Kemidatabase
-
Opsamling på forsøg fra fredag
-
Makker
-
Titrering af polyhydronsyre, fra Basis kemi.docx
-
Hej 3c Ke
-
Vi bruger lidt mere tid på efterbehandling af forsøget: Cola
-
Mød gerne 5min før timen, så jeg kan sætte jer igang, før jeg lige er væk 30min (valgfagsorientering)
-
I får mere tid til efterbehandling af colaforsøg og tid til rapport
-
Bruges måske i lektionen
-
Læs s.117-118 i Videre med kemi, for at se eksempler på de beregninger vi skal lave i dag
-
Hej 3c
-
Bjerrumdiagram.doc
-
Vi laver forarbejdet i dag og gemmer selve øvelsen til næste uge
-
Kopi i af bog om hjernen og stress (og depression)
-
Vi laver efterbehandling på mandagens forsøg
-
Grupper til repetition af forsøg og teori fra forløbet
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
23 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Hvordan laver man smertestillende medicin?
I dette forløb fremstiller vi acetylsalicylsyre og renhedstester det, samt finder pKs og opløseligheden af stoffet. Vi ser også på, hvordan stoffet virker smertestillende.
Vi starter med at repetere organiske stoftyper og reaktionstyper samt isomerityper
Vil laver forsøgene:
Primær, sekundær og tertiær alkohol
Keton og aldehyd
Z/E omlejring
Fremstilling af ASA, smeltepunktsbestemmelse, renhedstest, syrestyrke og opløselighed.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Videre med kemi; sider: 127-150, 152-155, 157-166, 170-172, 233, 236-240
Forfatter Egebo, L.A og Wollf, H. Nucleus, 2021
-
Bruges i lektionen
-
lk_48f2acc0df514b5ca79a45abba1053d2
-
image.png
-
link
-
Vejledning
-
Husk kuverten med sedler fra mandag
-
Link
-
Husk jeres kuvert med org. stoftyper og reaktionstyper
-
Vi laver første del af dette forsøg
-
Makker
-
Vi forsætter på forsøget fra i går
-
Hvis du var fraværende mandag, er det vigtigt, at du læser lektien fra mandag grundigt. Vi snakker R/S isomeri igen.
-
Vejledninger til næste uge
-
Læs vejledningen til fremstillingen, ligger på fredagens lektion
-
Arb.spg til Aspirin - en bitter pille.docx
-
Klar til forsøg 3
-
I får tid til at lave efterbehandling og hjælp til rapporten
-
I næste uge skal vi i gang med sidste forløb i år. Men hvad skal det handle om???
-
Omkrystallisation.docx
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
21 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Vingummi
I dette forløb ser vi på kulhydraters opbygning med fokus på pektin. Vi ser på hvordan pH påvirker hvilke bindinger pektin kan lave.
I forløbet arbejdes med et vingummiprojekt, hvor vi af et par omgang fremstiller vingummier og justerer på opskriften.
Vi laver forsøgene: Pectin fra citroner, pektins geleringsevne, fremstilling af vingummi
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/249/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56779545335",
"T": "/lectio/249/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56779545335",
"H": "/lectio/249/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56779545335"
}