Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
|
Institution
|
Skanderborg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Bioteknologi A
|
|
Lærer(e)
|
Sarah Brok Søndervang Jensen
|
|
Hold
|
2023 BT/y (1y BT, 1y BT øv1, 1y BT øv2, 2y BT, 2y BT øv1, 2y BT øv2)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
I gang med bioteknologi
Kort introduktionsforløb hvor vi ser på bioteknologi op gennem tiden og snakker om, hvad vi skal lave de næste 3 år. Vi snakker også om sikkerhed i laboratoriet.
Vi hører et foredrag om celler og kræftudvikling.
Vi laver forsøget: Hydrogenperoxid
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Celler til produktion af bioethanol
I dette forløb ser vi på opbygning af celler og deres bestanddele, herunder kommer vi ind på ioner og ionforbindelser samt molekyler og polaritet.
Vi ser hvordan celler deler sig ved mitose og meiose, og ser på vækstkurven for mikroorganismer. Vi ser også hvordan celler bruges til produktion af fx bioethanol. Herunder laver vi mængdeberegninger, hvor masse, molarmasse og stofmængde introduceres.
Vi laver forsøgene: Gærceller - antal i en pk gær og mikroskopiering, Ionforbindelsers opløselighed, produktion af bioethanol
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Kombucha
Hvordan laves kombucha?
I dette forløb introduceres syrer og baser og pH. Vi ser på deres betydning i fordøjelsen og betydning for enzymers aktivitet. Vi ser også på mikroorganismers vækstkurve og regner på stofmængdekoncentration.
Vi slutter af med at brygge kombucha, hvor vi løbende udtager prøver, som titreres for at finde syre-indholdet.
Vi laver forsøgene: Laktosefri mælk, Fordøjelse af stivelse, protein og fedt, syre-base titrering, kombucha brygning og fermentering.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
18,00 moduler
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Plastproduktion
Forløbet handler om opbygningen, navngivning, dannelse og brugen af organiske forbindelse med primært fokus på alkaner. Vi ser på fremstilling og den kemiske opbygning af plast.
Vi laver forsøget: Reaktionstyper med carbonhydrider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Fødevareproduktion
I dette forløb ser vi på økosystemer, energistrømme og produktion. Vi går i dybden med fotosyntesens delprocesser og afstemmer redoxreaktioner. Vi bruger TLC til at adskille plantepigmenter og ser på forskellige farvers spektre.
Vi tager også en tur til søen hvor vi laver forsøg.
Vi afslutter med at se på fødevareproduktion og forskelle på traditionel kødproduktion og insekter.
Vi laver forsøgene: TLC af plantepigmenter, Fødekædeeffektivitet med melbillelarver.
Ved søen laves følgende forsøg: Tagrør, BI-5, Phosphatfrigivelse fra søbunden, undersøgelse af abiotiske faktorer, makroindeks, mikroskopiering af alger.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Bioteknologi A, bind 2; sider: 9-20, 33-35, 40-50, 158-165, 250-252, 295-310, 338-346
Forfattere: Egebo, L.A. m.f.
-
Læs i formelsamlingen, Bioteknologi A - et overblik
-
Læs begge dokumenter
-
Bioteknologi A, bind 3; sider: 213-222
Forfattere: Egebo, L.A. m.f.
-
Læs vejledningen om melbillelarvers fødekædeeffektivitet i notesbogen
-
Læs vejledningen om Melbillelarvers fødekædeeffektivitet
-
Læs i bog 2, kap. 6 side 149-158
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
25,00 moduler
Dækker over:
26 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Hvad er smerte og hvordan kan det lindres?
I dette forløb ser vi på hvad smerte er og hvordan vi syntetiserer lægemidler, som kan lindre smerte (acetylsalicylsyre). Vi starter med gennemgang af forskellige funktionelle grupper i organisk kemi og reaktionstyper. Vi gennemgår nervesystemet og nerveimpulsen. Hjernens opbygningen inddrages også. Herefter ser vi på hvordan smerte kan behandles med acetylsalicylsyre og hvordan det fremstilles og optages.
Vi slutter af med gruppearbejde om selvvalgte sygdomme i nervesystemet
Vi laver forsøgene: Reaktioner med carbonhydrider. Frugtduftende estre, Reaktioner med ketoner og aldehyder. Små nerveforsøg. Påvirkning af dafnier. Syntese og omkrystallisation af acetylsalicylsyre samt renhedstest, smeltepunktbestemmelse, opløselighed og syrestyrke.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
25,00 moduler
Dækker over:
38 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Ligevægt og pH i biologiske systemer
I dette forløb introduceres ligevægte som kobles til syrer og baser.
Vi opskriver reaktionsbrøken og regner på ligevægtskonstanter.
Vi bruger Le Charteliers princip til forudsige hvordan en ligevægt forskydes ved forskellige typer af indgreb.
Vi snakker om hvorfor ligevægte er vigtige i biologiske systemer og regner på pH for stærke og ikke-stærke syrer og baser. Vi regner på påvirkning af puffersystemer og snakker om deres vigtighed for biologiske systemer. Vi tegner Bjerrumdiagrammer for fosforsyre og aminosyrer og repeterer beregninger på titreringer.
Vi slutter af med at gentage fordelingsligevægte, som blev introduceret af forrige forløb.
Vi laver forsøget: Indgreb i en ligevægt, Ethansyre-puffer, Identifikation af aminosyre (Bjerrumdiagram)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
18,00 moduler
Dækker over:
23 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
DNA og Genteknologi
I dette forløb starter vi med at se på DNAs opbygning, replikation og proteinsyntese. Vi ser også på forskellige teknikker herunder isolering af DNA, PCR, skæring med restiktionsenzymer, gel-elektroforese, transformation, genterapi, kloning og genmodificering med CRISPR.
Vi ser også på nedarvning og genetik, laver krydsningsskemaer for 1.gen og 2.gens-nedarvning og analyserer stamtræer.
Forløbet ligger som optakt til SRO-forløb som omhandler stråling og kræft. Så her kobles mutationer til udvikling af kræftcelle.
Vi besøger Erhvervsakademiet i Århus, hvor vi laver forsøg: Isolering af DNA fra bakterier og qPCR. På gymnasiet laver vi transformation, biosensor case 1 og 2.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
25,00 moduler
Dækker over:
43 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Hvordan bekæmper kroppen et angreb?
I dette forløb ser vi på hvordan vores immunforsvar reagerer under angreb fra virus og bakterier. Vi ser både på det specifikke og uspecifikke forsvar. Vi afslutter med at lave gruppearbejde om en selvvalgt infektionssygdom.
Vi laver forsøg: ELISA
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/249/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56891878064",
"T": "/lectio/249/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56891878064",
"H": "/lectio/249/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56891878064"
}