Holdet 3a DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Skanderborg Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Anne Blum
Hold 2023 DA/a (1a DA, 2a DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb - Litteraturens rolle
Titel 2 Danmark og danskhed del 1
Titel 3 Skrivefaget - modul 1
Titel 4 Danmark og danskhed del 2 (inkl. værk 1)
Titel 5 Fortællinger om syndefald
Titel 6 Argumenter for forandring
Titel 7 Syndefald og Den kroniske uskyld (værk 2)
Titel 8 DHO - En god historie?
Titel 9 Medieforløb 1 -  "Kandis for livet" (værk 3)
Titel 10 Stemmer fra provinsen (inkl. værk 4)
Titel 11 Ungdomskultur i de nordiske lande
Titel 12 Medieforløb 2 - Nyhedsjournalistik
Titel 13 Guidet fælleslæsning
Titel 14 Romantisme og kvindeskildringer
Titel 15 Problemer under debat: Det moderne gennembrud (5)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb - Litteraturens rolle

Studieplan Grundforløbet
Prosaanalyse og litteraturens rolle

Anvendt litteratur:
1) Liselotte Henriksen: ”Introduktion til eksistentialisme” i ”Eksistentialisme i dansk,” Systime
2) Ole Schultz Larsen: ”Om personkarakteristik” i ”Håndbog til dansk,” Systime
3) H.C. Andersen (1844): ”Hyrdinden og skorstensfejeren”
4) Marie Aubert (2016): ”Hjemme”
5) Ida Jessen (1997): ”Ude på vandet
6) Svend Brinkmann: ”Hvorfor læser vi egentlig litteratur?” Åbningstale til bogmessen Bogforum 2017
7) Adda Djørup: Hvis du vil have mere held i dating, skal du fremhæve dig selv som læser på din profil,” 28.4. Information
8) Youtubeklip: ”Hvad litteraturen kan” (https://www.youtube.com/watch?v=a7a5863Z5jI)

Faglige mål og indhold:
Grundforløbet koncentrerer sig om prosaanalyse af tre tekster og en generel diskussion af litteraturen rolle. Der bruges en eksistentialistisk læsemåde til at give et særligt blik på teksterne, samtidig med at eleverne øves i basal tekstforståelse og værktøjskasse.


Indhold
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Danmark og danskhed del 1


Tematisk forløb, der undersøger hvordan danskhed udtrykkes i lyriske tekster, dels fra 1800-tallet (romantikken) og dels i nutidige tekster. Dvs. at der læses på tværs af litterære perioder, herunder med det primære foks på indføring i romantikken.
Genremæssigt er der fokus på lyriske tekster (inkl. sangtekster).
Desuden producerer eleverne egne digte.  Forløbet afsluttes med værklæsning i lyrik: "Find Holger Danske" af Maja Lee Langvad (del 2 af forløbet)

Fagligt fokus:
- At analysere og fortolke lyrik
- At have helt styr på ”værktøjskassen” til lyriklæsning
- At skrive egne tekster
- At bygge videre på allerede tilegnet viden om den litterære periode romantikken fra grundskolen

Primære tekster i første del af forløbet:

NFS Grundtvig: ”Danmarks trøst” (1820)
H.C. Andersen: ”I Danmark er jeg født” (1850)
Adam Oehlenschläger: ”Guldhornene” (1802)
Staffeldt: ”Indvielsen” (1804)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Skrivefaget - modul 1

Fokus på skriveproces og struktur

Faglige mål - du skal:
- have kendskab til skriveprocessens forskellige faser
- have en bevidsthed om, hvordan man skaber sproglig sammenhæng i tekst og anvender sammenhængsskabende elementer i egen tekst
- kunne producere tekst med meningsfuld afsnitsinddeling og med brug af emnesætning og støttesætninger
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Danmark og danskhed del 2 (inkl. værk 1)

Del 2 af forløbet starter efter en pause med skrivefag. I denne del er der fokus på nutidige tekster, der tematisk handler om Danmark og danskhed og trækker tråde tilbage til romantikken - men som også nyfortolker forståelsen af, hvad det vil sige at være dansk.

Primære tekster i denne del af forløbet:

Annika Aakjær: ”Plads Nok” (2015)
Suspekt: ”Danmark” (2016)
Marie Key: ”Landet” (2012)
Ulige numre: ”Frit Land” (2015)
Natasja: ”I Danmark er jeg født”  (2007)

Maja Lee Langvad: ”Find Holger Danske” (2006, værklæsning)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Fortællinger om syndefald

Forløbet omhandler fortællinger om syndefald, hvor mennesker oplever overgange i deres liv.
I forløbet præsenteres eleverne for en fortolkning af Syndefaldsmyten, som handler om tab af uskyld på tre planer: 1) Mødet med seksualiteten 2) Mødet med ondskaben 3) Mødet med døden. Disse møder (eller tab) forfølges i de udvalgte noveller.
Her vil arbejdet med novellerne på den ene side være en undersøgelse af de intertekstuelle referencer til Syndefaldsmyten og på den anden side en introduktion til begreber i analyse og fortolkning af prosa.  
Begreberne vil være: fortæller, synsvinkel, person- og miljøkarakteristik, intertekstualitet  samt fortolkning (tema)

Materiale
• Biblen. Det Gamle Testamente: Første Mosebog, kap. 3: Syndefaldet
• Charlotte Weitze: Villy (1999)
• Anders Bodelsen: Drivhuset (1965)
• Martin A. Hansen: Paradisæblerne - uddrag (1953)
• Helle Helle: Sit eget system (2000)
• Lindormen (ukendt)

Baggrundsstof: Håndbog til dansk (Larsen, Ole Schultz, Systime)

Kernestof
Litterære perspektiver
• Kanon: Folkevise, Martin A. Hansen
• tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
• tekster fra 2000-tallet
• litteraturanalyse og -fortolkning
• anvendelse af relevante litterære metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Argumenter for forandring

Forløbet træner eleverne i at analysere argumenterende tekster (primært taler) og anvende analyseredskaber indenfor kommunikationsanalyse, retorik og. Det tematiske omdrejningspunkt for forløbet er klimaudfordringerne.
Centrale analyseværktøjer:
- kommunikationasanalyse
- Toulmins argumentationsmodel (påstand/pointe, belæg/begrundelse og hjemmel/grundantagelse)
- appelformerne (etos, logos, patos)
- forskellige argumentationsgreb
- framing, ordvalg, konnotationer
- hæderlighed og tyngde i argumentation

Eleverne skriver desuden selv klimataler. I sidste del af forløbet skiftes genrefokus, og eleverne arbejder dels med lyrik og fiktion samt dokumentar - stadig med samme tematiske fokus. Dette giver mulighed for at diskutere og forholde sig til, hvordan de forskellige tekster/genrer argumenterer på forskellig vis og har forskellig grad af succes med at overbevise modtageren.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Syndefald og Den kroniske uskyld (værk 2)

Romanen læses som en selvstændig fortsættelse af forløbet om syndefald i litteraturen. Der fokuseres på fordybelse og skønlitterær læsning.
Indholdsmæssigt trækkes tråde til syndefaldsmyten og tematikken om overgang fra barn til voksen/uskyld til erfaring.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 DHO - En god historie?

En god historie?
I DHO-forløbet arbejdes overordnet set med en besvarelse af spørgsmålet: Hvilke dilemmaer kan opstå, når man filmatiserer historiske begivenheder?
For at besvare dette spørgsmål tages udgangspunkt i modstandskampen og bevægelsen i Danmark under 2. verdenskrig samt spillefilmen ”Hvidstengruppen” fra 2012, hvor der er fokus på, hvorledes filmen fremstiller de danske modstandsfolk.

Eleverne besvarer individuelt opgaveformuleringen:

Giv en redegørelse for besættelsen af Danmark 1940-1945 med særlig vægt på samarbejdspolitikken og modstandskampen. Definer kort begrebet historiebrug.

Giv en danskfaglig analyse af udvalgte scener i spillefilmen Hvidstengruppen (2012) med særlig fokus på fremstillingen af de danske modstandsfolk. Analysen af filmens fremstilling sammenlignes med en historiefaglig analyse af den danske modstandskamp under besættelsen.
Vurder med afsæt i redegørelsen og analysen, hvad filmen bruger historien om Hvidstengruppen til. Diskuter i forlængelse heraf de problemstillinger, der er forbundet med filmatiseringen af historiske begivenheder.

Dansk:
I danskdelen af forløbet fokuseres på personkarakteristik af udvalgte personer samt filmisk næranalyse af dele af filmen. Derudover præsenteres eleverne for forskellige holdninger til fordele og ulemper ved at lave historiske film. Til dette læser eleverne udvalgte artikler.

Materiale i dansk:
Poul Henningsen og Kjeld Abell, 1940: Man binder os på mund og hånd
Morten Nielsen, 1944: Høstdigt
Peter Schepelern, 2007, ”Filmenes Vingesus” i Filmmagasinet EKKO, 6. november 2007
Linda Corfitz Jensen, 2019, ”Historiske film skævvrider vores syn på den virkelige historie,” i Kristeligt Dagblad, 10. januar 2019
Claus Rosenkrantz Hansen, 2011, ”Glansbilleder fra besættelsestiden,” i Videnskab.dk 29. januar 2011
Marte Dæhlen, 2021, ”Netflix og fiktion vinder over historiebøgerne: Vi husker det, vi ser, bedre end det, vi læser,” i Videnskab.dk den 2. januar 2021

Historie:
I historiefaget belyses forløbet op til besættelsen, samarbejdspolitikken og modstandskampen. Af aspekter ved modstandskampen belyses især modstandsfolkene og deres motiver, samt modstandskampens dilemmaer og betydning. Videre belyses også eftertidens tolkning af besættelsen og modstandskampen.

Kernebegreber
• besættelsestid
• samarbejdspolitik og samlingsregering
• aktiv og passiv modstandskamp
• motiver og dilemmaer
• historiebevidsthed
• historiebrug

Materiale i historie:

Litteratur
• Fredriksen, Peter (2012): Vores Danmarkshistorie. Columbus
• Hassing, Anders og Christian Vollmond (2014): Fra fortid til historie. Columbus
• Sørensen, Jakob (2019): Modstandsbevægelsen. Systime

Dokumentarer
• Refsbo, Ole (2013): Modstandskampens sidste vidner. DRKultur
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Medieforløb 1 - "Kandis for livet" (værk 3)

Forløbet introducerer til mediebilledet i dag, medieanalyse og dokumentartyper.
På det analyserende niveau har vi arbejdet med filmiske virkemidler, herunder fakta- og fiktionskoder og autenticitetsmarkører i dokumentaren "Kandis for livet". På det diskuterende niveau har vi forholdt os til mediernes rolle i et demokratisk samfund.  

Forløbet lægger tematisk op til det efterfølgende forløb med litterært fokus, "Stemmer fra provinsen".

Medieværk: "Kandis for livet" Jesper Dahgaard (2021)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Stemmer fra provinsen (inkl. værk 4)

I forløbet analyserer og fortolker eleverne litterære tekster, der beskriver livet i den danske provins, med fokus på temaer som identitet, samfundsstrukturer, isolation, social mobilitet og miljø.
Eleverne sammenligner forskellige forfatteres fremstillinger af den danske provins og diskuterer ligheder og forskelle i deres perspektiver og fremstillinger.
Der diskuteres, hvordan provinslivet fremstilles i litteraturen, og hvilke værdier og normer der kommer til udtryk i teksterne.
Sidst i forløbet produceres små skriftlige fremstillinger af provinslivet inspireret af de læste tekster + refleksion over egne oplevelser af provins vs. byliv.
Som en del af forløbet læses værket "Borgerligt tusmørke" af Simon Fruelund (2006).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Ungdomskultur i de nordiske lande

Mini-projekt med tre andre skoler fra Norden: "Ungdomskultur i de nordiske lande". Vi læser tekster fra Norge, Sverige og Finland, som de andre elever har udvalgt. På samme måde udvælger de danske elever 4-6 tekster, der handler om ungdomskultur i DK samt laver præsentationsvideoer om dem selv.

Teksttyper: litteratur, tv-serier, sangtekster. Eleverne udvælger selv tekster, men lærerne kan komme med forslag og hjælpe med tekstvalg
Tidsperiode: december 2024
Antal elever: fire klasser, cirka 100 elever i alt (én klasse fra hver skole)
Produkt: Analyse af tekster og præsentationer om de andre landes tekster

Deltagende skoler/lande:
De la Gardiegymnasiet (Sverige)
Røros videregående skole (Norge)
Esbovike gymnasium (Finland)
Skanderborg Gymnasium (Danmark)


Svenske tekster:
1. Veronica Maggio och Håkan Hellström: "Hela huset"
2. Hov1: "Hon dansar vidare i livet"
3. Karin Boye: "Jag vill möta… "
4. Gustaf Fröding: "Strövtåg i hembygden"

Norske tekster:
1. Linn Skåber (2019), “Sekser i livet”, fra Til ungdommen av. (dikt)
2. Oliver Lovrenski (2023), tre korte tekster, fra "Da vi var yngre" (utdrag fra roman)
3. Elias Esteban Omberg, “Fordi du fortjener det”, (dikt)
4. Soppgirobygget (2024), Viva la vida (sangtekst)
5. Lilly Lundberg (2021), “La rånekulturen leve” (avisartikkel)

Danske tekster:
1. Andreas Odbjerg:” Hvad skal verden med sådan en som mig?” (2022, sangtekst)
2. David Cano Rosenvold  “Blåbogstur”  (2021, kortfilm)
3. Peter Sommer
”Når studenterhuerne letter” (2022, sangtekst)
4. Michael Strunge
“Livets hastighed” (1978, digt)
5. Tove Ditlevsen: ”Barndommens gade” (1943, digt)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Medieforløb 2 - Nyhedsjournalistik

Forløbet lægger sig tematisk i forlængelse af Medieforløb #1 med  hovedfokus på provins vs. storby og provinsens stemmer.  
Der arbejdes med tre forskellige avisgenrer: informerende journalistik, opinionsjournalistik og fortællende journalistik.
Fokus:
Nyhedskriterier, neutral vs. meningsdannende journalistik, argumentation og debat samt fiktionsvirkemidler i den fortællende journalistik.
Sidst i forløbet arbejdes der med nyhedsbilledet i dag - de klassiske nyheder vs. nyheder på sociale medier (herunder fake news, clickbait artikler, shitstorme og manipulerende nyhedsartikler).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Guidet fælleslæsning

Løbende gennem året har eleverne deltaget i guidet fælleslæsning for at fremme læseglæden og motivationen til at snakke om en tekst.
Læste tekster:

Kasper Colling Nielsen: "Hvis jeg havde en førerløs bil"
Peder Frederik Jensen: "Det Danmark du kender" (uddrag)
HC Andersen: "Grantræet"
Indhold
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Romantisme og kvindeskildringer

Forløbet lægger sig i forlængelse af det tidligere forløb, "Danmark og danskhed", som b.la. fokuserede på romantikken. I dette forløb læses tekster fra romantismen som en strømning, der udvikler litteraturen videre fra den klassiske romantik.  
Eleverne får kendskab til centrale begreber som det æstetiske, det interessante og eksotiske, brud med normer, kønsroller, Biedermeier, og kvindens muligheder. Der er særligt blik på kvindefremstillingerne i de litterære tekster.
Der perspektiveres med malerier fra perioden, og uddrag af Mathilde Fibigers roman "Clara Raphael" læses som en overgang til næste litterære forløb om det moderne gennembrud.
Der er desuden vægt på klassisk novelleteori i forløbet.


Læste tekster:
Christian Winther: "Skriftestolen"
St St Blicher: "Marie: En erindring fra Vesterhavet"
Emil Aarestrup: "Angst", "I en landsbykirke", "Vi sad i vinternatten"
Mathilde Fibiger: "Clara Raphael" (uddrag)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Problemer under debat: Det moderne gennembrud (5)

Forløbet tager udgangspunkt i Brandes' krav om, at litteraturen skal sætte problemer under debat, hvilket er den underliggende perspektivering og diskussion i arbejdet med teksterne.

Centrale begreber: impressionisme, realisme, naturalisme samt de tre K'er: køn, kirke og klasse. Desuden har klassen set på malerkunst fra perioden samt sammenlignet med romantikkens litterære og kunstneriske udtryk.

Forløbet inkluderer læsning af norske og svenske tekster.
Sidste del af forløbet koncentrerer sig om at bruge samtaleanalyse i forbindelse med læsning af "Et dukkehjem" (uddrag). August Strindbergs "Den starkare" (1889) læses som værk.
Forløbet afsluttes med læsning af samtidige tekster, der sætter problemer under debat samt en diskussion af kunstens rolle i samfundet.  

Læste tekster:
J.P. Jacobsen: Mogens  (1871) - uddrag
Herman Bang: Pernille (1880)
Herman Bang: Foran Alteret (1880)
Henrik Pontoppidan: Naadsensbrød (1887)
August Strindberg: Den starkare (1889)
Henrik Ibsen: Et Dukkehjem (1879) (uddrag)
"Du som er i himlen" (spillefilm, Tea Lindeburg, 2021)

Sekundærlitteratur:
Johannes Fibiger og Gerd Lütken: “Det moderne gennembrud” i Litteraturens veje (ibog), Systime
Johannes Fibiger og Gerd Lütken: “Naturalisme, impressionisme og realisme” (1996)
Sine Dalsgaard Kristensen, Johannes Fibiger og Gerd von Buchwald Lütken: “Impressionisme” i Litteraturens Huse (ibog), Systime
Jørgen Ingemann Knudsen: “Litterær impressionisme” (2015)
Sidsel Sander Mittet: “Henrik Pontoppidan” på www.Litteratursiden.dk
Maja Bødtcher-Hansen og Susan Mose: “Det naturalistiske drama” i Det moderne gennembrud (ibog), Gyldendal
Dramatisering af Den Starkarste: https://www.youtube.com/watch?v=iNxBzw6vvYM
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer