Holdet 3c DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Skanderborg Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Gitte Finnerup Andresen, Jacob Bjørn Hansen
Hold 2023 DA/c (1c DA, 2c DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Fortællinger om syndefald
Titel 2 Skrivefag
Titel 3 Taleforløb
Titel 4 Den analyserende artikel
Titel 5 Hvidsten Gruppen - en god historie? (DHO)
Titel 6 Lyrik - når sproget spiller
Titel 7 Det moderne gennembrud
Titel 8 Den debatterende artikel
Titel 9 Indtryk
Titel 10 Dokumentarforløb - Apolonia, Apolonia
Titel 11 Nyhedsformidling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Fortællinger om syndefald

Formål og indhold:
I forløbet arbejder vi med den grundlæggende værktøjskasse til analyse og fortolkning af skønlitteratur med fokus på fortællinger om syndefaldsmyten. Der er især fokus på begreberne:
- Miljøkarakteristik
- Personkarakteristik
- Tema
- Intertekstualitet
- Perspektivering


Litteratur:
- Syndefaldsmyten, Første mosebog, kap. 3
- Novelle: Charlotte Witze (1999), "Villy"
- Novelle: Anders Bodelsen (1965), "Drivhuset"
- Uddrag: Martin A. Hansen (1953), "Paradisæblerne"

Anden litteratur:
”Hvad skal det egentlig nytte at læse bøger?” Niels Thorsen i Politiken 23.05.15.
”Syndefaldet” i podcasten Bibelen Leth fortalt. 27.01.22.

I forløbet har eleverne skrevet en analyserende artikel om ”Drivhuset” af Anders Bodelsen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 3 Taleforløb

I forløbet har eleverne skullet skrive deres egne taler under temaet ”drømme” som en del af en landsdækkende talefestival arrangeret af Danske Taler. Vi har undervejs analyseret eksempler på taler. Vi har arbejdet med en række grundlæggende retoriske begreber (se nedenfor).

Afslutningsvist har eleverne fremført talerne for hinanden i grupper og givet hinanden feedback.

Taler
- Lisa Storinggaard Nygaards tale om karaktersystemet, 2023.
- Anna Bjerre Johansens tale ved Roskilde Summerdays, 2021.
- Agnes Musses tale om hjernesystelse, 2023.
- Timbuktus tale – ord för ord
- Steve Jobs tale ved Stanford University, 2005.
- Rahima Abdullahs tale ved demonstration mod udvisningerne af syriske flygtninge i 2021
- Jens Kjeldsens (norsk retorikers) introduktion til den gode tale


Begreber:
- Argumentation
- Etos og troværdighedsdyder
- Topik
- Sproglige figurer
- Sproglige billeder
- Publikumsanalyse
- Fortællinger og evidentia
- Opbygning af taler (indledninger og afslutninger)
- Mundtlighed
- Actio (fremførelse)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Den analyserende artikel

Forløbet har handlet om den analyserende artikel. Med udgangspunkt i bogen ”Eksamensgenrerne i dansk” har forløbet omhandlet den analyserende artikels indhold og opbygning. Eleverne har i forløbet skrevet en analyserende artikel om romantikkens opfattelse af døden med udgangspunkt i H.C. Andersens ”Den lille pige med svovlstikkerne” og ”Det døende barn”. Vi har arbejdet med indledninger, analyse, fortolkninger, perspektivering, sprogets rytme/flow og personlig stemme.  

Tekster:
Kapitlet om den analyserende artikel i ”Eksamensgenrerne i dansk” af Rekve Eriksen, Bøegh & Andersen, 2024.
”Den lille pige med svovlstikkerne” af H.C. Andersen, 1845
”Romantikken” i Litteraturhistorien på langs og på tværs
”Perspektivering” i Dansk i tiden, 2024.
”Fortællertyper” i Håndbog til dansk
”Sprogets rytme og flow” i Skriv dig frem, 2017.
”Universitet” af Klaus Rifbjerg, 1956

Video:
Hvordan skriver man en god analyserende artikel?
1800-tallet på vrangen, DR, 2014.
Videointroduktion til romantikken i Litteraturhistorien på langs og på tværs
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hvidsten Gruppen - en god historie? (DHO)

En god historie?
I DHO-forløbet arbejdes overordnet set med en besvarelse af spørgsmålet: Hvilke dilemmaer kan opstå, når man filmatiserer historiske begivenheder?
For at besvare dette spørgsmål tages udgangspunkt i modstandskampen og bevægelsen i Danmark under 2. verdenskrig samt spillefilmen ”Hvidstengruppen” fra 2012, hvor der er fokus på, hvorledes filmen fremstiller de danske modstandsfolk.

Eleverne besvarer individuelt opgaveformuleringen:

Giv en redegørelse for besættelsen af Danmark 1940-1945 med særlig vægt på samarbejdspolitikken og modstandskampen. Definer kort begrebet historiebrug.

Giv en danskfaglig analyse af udvalgte scener i spillefilmen Hvidstengruppen (2012) med særlig fokus på fremstillingen af de danske modstandsfolk. Analysen af filmens fremstilling sammenlignes med en historiefaglig analyse af den danske modstandskamp under besættelsen.
Vurder med afsæt i redegørelsen og analysen, hvad filmen bruger historien om Hvidstengruppen til. Diskuter i forlængelse heraf de problemstillinger, der er forbundet med filmatiseringen af historiske begivenheder.

Dansk:
I danskdelen af forløbet fokuseres på personkarakteristik af udvalgte personer samt filmisk næranalyse af dele af filmen. Derudover præsenteres eleverne for forskellige holdninger til fordele og ulemper ved at lave historiske film. Til dette læser eleverne udvalgte artikler.

Materiale i dansk:
Poul Henningsen og Kjeld Abell, 1940: Man binder os på mund og hånd
Morten Nielsen, 1944: Høstdigt
Peter Schepelern, 2007, ”Filmenes Vingesus” i Filmmagasinet EKKO, 6. november 2007
Linda Corfitz Jensen, 2019, ”Historiske film skævvrider vores syn på den virkelige historie,” i Kristeligt Dagblad, 10. januar 2019
Claus Rosenkrantz Hansen, 2011, ”Glansbilleder fra besættelsestiden,” i Videnskab.dk 29. januar 2011
Marte Dæhlen, 2021, ”Netflix og fiktion vinder over historiebøgerne: Vi husker det, vi ser, bedre end det, vi læser,” i Videnskab.dk den 2. januar 2021

Historie:
I historiefaget belyses forløbet op til besættelsen, samarbejdspolitikken og modstandskampen. Af aspekter ved modstandskampen belyses især modstandsfolkene og deres motiver, samt modstandskampens dilemmaer og betydning. Videre belyses også eftertidens tolkning af besættelsen og modstandskampen.

Kernebegreber
• besættelsestid
• samarbejdspolitik og samlingsregering
• aktiv og passiv modstandskamp
• motiver og dilemmaer
• historiebevidsthed
• historiebrug

Materiale i historie:

Litteratur
• Fredriksen, Peter (2012): Vores Danmarkshistorie. Columbus
• Hassing, Anders og Christian Vollmond (2014): Fra fortid til historie. Columbus
• Sørensen, Jakob (2019): Modstandsbevægelsen. Systime

Dokumentarer
• Refsbo, Ole (2013): Modstandskampens sidste vidner. DRKultur
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Lyrik - når sproget spiller

Undervisningsbeskrivelse:
I forløbet har vi med udgangspunkt i bogen ”Lyrik – når sproget spiller” af Rikke Taber og Mette Ewald arbejdet med relevante begreber, når man skal analysere og fortolke lyrik. Eleverne har læst teori i bogen, hvorefter teorien er blevet brugt som metode til at analysere og evt. fortolke en række digte fra forskellige litterære perioder. I forløbet har der været et kreativt element, hvor eleverne har skrevet deres egne digte med udgangspunkt i begreberne.

I forløbet har der indgået værklæsning af Theis Ørntofts digtsamling ”Digte 2014”.

Forløbet er sluttet af med en forløbsprøve, hvor eleverne skulle analysere og fortolke et ukendt digt med udgangspunkt i deres viden fra forløbet.


Tekster:
• Vagn Steen – Sproganvendelse, 1964
• Søren Ulrich Thomsen – Jeg er levende, 1981
• Benny Andersen – På høje tid, 1964
• Emil Aarestrup – Angst, 1838
• Klaus Rifbjerg – Livet i Badeværelset (uddrag), 1960
• Per Vers og Oliver Ravn Andersen – Verdensborger.dk, 2007
• Naja Marie Aidt – Bryllup, 2008
• Mette Moestrup – En stor sten af en lille sten at være, 2006
• Otto Gelsted – Reklameskibet, 1923
• Theis Ørntoft – Digte 2014, 2014. Værklæsning.
• Dokumentar: Yahya Hassen – Den fødte digter


Begreber:
• Traditionelle og moderne digte
• Metrik
• Brugslyrik
• Centrallyrik
• Ydre komposition: typografi, tegnsætning, sats, strofisk/ustrofisk, enjambement
• Indre komposition: gentagelser, kontraster, tid, rum, jeget
• Udsigelsen (jeget, duet)
• Stemmen
• Rimmønstre (parrim, krydsrim, klamrerim)
• Skandering (jambe, trokæ, daktyl og anapæst)
• Versudgang
• Allitterationer, assonans og klange
• Ordklassernes virkning (verber, substantiver, adjektiver, pronominer, adverbier, præpositioner, interjektioner)
• Semantiske skemaer
• Motiv, tema og det samlede udsagn
• Faste vendinger, sammenligning, metafor, besjæling, personifikation


Baggrund og teori:
Følgende kapitler fra grundbogen: ”Lyrik – Når sproget spiller” af Rikke Taber og Mette Ewald.
• ”Intro til lyrik”
• ”Teori – det visuelle”
• ”Teori – komposition”
• ”Lyrikanalyse af ”Foraarets Horisont”
• ”Teori – udsigelsen og stemme”
• ”Teori – det lydlige”
• ”Lyrikanalyse af ”Verdensborger.dk””
• ”Teori – motiv, tema og det samlede udsagn”
• ”Teori – troper”

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Det moderne gennembrud

Et litteraturhistorisk forløb, der introducerer til væsentlige strømninger og begreber inden for det moderne gennembrud som periode. I forløbet arbejder vi med Henrik Ibsens drama "Et Dukkehjem" i form af værklæsning. Vi arbejder med dramaet som genre og inddrager paralleller til billedkunsten. Vi arbejder desuden kreativt med remediering af Ibsens drama.

Særlige fokuspunkter:
Drama som genre - inkl. det naturalistiske drama
De 3 K'er: køn, kirke og klasse
Begreber: Naturalisme, realisme, impressionisme
Georg Brandes: "At sætte problemer under debat"
Det moderne gennembrud som periode

Læste tekster:
Henrik Ibsen: "Et Dukkehjem", 1879. Værklæsning
Henrik Pontoppidan: "Naadsensbrød", 1887
Herman Bang: "Foran Alteret", 1880
Georg Brandes: "Af Indledning til Hovedstrømninger i det 19de Århundredes Litteratur", 1872

Barbara Kjær-Hansen & Tinne Serup Bertelsen: "Litteraturhistorien - på langs og på tværs", s. 91-110, 239-242 og 246-247

Søren Vrist Christensen: Impressionisme og Herman Bang: https://www.youtube.com/watch?v=G6Ulq2u4iIc

Supplerende stof:
Filmatiseringen af Ibsens "Et Dukkehjem", 1974

1800-tallet på vrangen: afsnit 7 "Revolutionsdrømme, realisme og dobbeltmoral, 1880-1890", DR2

Arbejde med den debatterende artikel
Opgavens fokus: Den litterære kanon
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Den debatterende artikel

I forløbet arbejder vi med den debatterende artikel med fokus på indhold, opbygning og det at diskutere et emne med inddragelse af synspunkter. Eleverne skriver en debatterende artikel om den litterære kanon med inddragelse af tekstmateriale, viden om emnet og synspunkter og vinkler, der ikke nødvendigvis indgår i tekstmaterialet. Vi arbejder med forskellen på at diskutere og debattere, at diskutere med inddragelse af tekster samt at argumentere for egne synspunkter - særligt i den debatterende artikels afslutning

Tekster:
Maja Bødtcher-Hansen og Susan Mose: "Den debatterende artikel" i "Skriftlig eksamen i dansk - stx og hf",  s. 35-42
Nicolai Rekve Eriksen m.fl.: "Stemmen i den debatterende artikel", "Eksamensgenrerne dansk stx", Systime 2024

Cathrine Rygaard Rasch: "Litterær kanon er ligesom FCK"
Morten Hesseldahl: "En litterær kanon vil styrke den fælles kultur og generelle dannelse"
Mogens Bjerring-Hansen: "Den litterære kanon virker overbevisende"
Kanonforfatterne nævnt i læreplanen for dansk på stx

Supplerende stof:
Gyldendal: "Hvorfor læser vi egentlig litteratur? Her er Svend Brinkmanns 7 bud på det"

Video:
"Eksamensgenrene i dansk" af Nicolai Rekve Eriksen: Hvordan skriver man en god debatterende artikel?
https://eksamensgenrernedanskstx.systime.dk/?id=232
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Indtryk

Et kort forløb, hvor vi arbejder med lighedstræk mellem impressionistisk  og minimalistisk skrivestil. Vi har fokus på den minimalistiske skrivestil og bygger oven på den viden, vi fik om impressionisme i det forudgående forløb. Vi arbejder med værklæsning af Helle Helles novellesamling.

Fokuspunkter:
Den minimalistiske novelle
Tomme pladser
Scenisk fremstilling
Impressionisme - "Show it don't tell it"
Minimalisme - "Less is more"


Tekster:
Helle Helle: "Rester". Værklæsning
Søren Vrist: Minimalisme: https://www.youtube.com/watch?v=P-zosnKjMUo

Supplerende:
Herman Bang: "Foran Alteret", 1880
Søren Vrist: Impressionisme: https://www.youtube.com/watch?v=G6Ulq2u4iIc

DR2: "Helle Helle", 2009 (mitcfu) (00:00-09:00)
Louisiana Channel: "Helle Helle: On Reading", 2020: https://channel.louisiana.dk/video/helle-helle-on-reading
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Dokumentarforløb - Apolonia, Apolonia

Forløbet har omhandlet dokumentarfilmen ”Apolonia, Apolonia” (2022), som vi har arbejdet med som værk. Vi har arbejdet med paratekst, dokumentartyper, fakta- og fiktionskoder samt filmiske virkemidler. Vi har desuden arbejdet med, hvordan man kan analysere og fortolke dokumentarfilm i den analyserende artikler. Eleverne har skrevet en analyserende artikel om et uddrag fra dokumentarfilmen ”Skjold og Isabel – det første break up” (2018).

Vi har desuden udforsket brugen af sprogmodeller i danskfaget.

Begreber:
Fakta- og fiktionskoder
Faktakontrakt og fiktionskontrakt
Paratekst
Dokumentartyper (dybdeborende, observerende, deltagende, refleksiv og poetisk)
Filmiske virkemidler
Personkarakteristik
Miljøkarakteristik

Tekster:
”Kontrakter, koder og genrer” i Håndbog til dansk
”Autenticitetsmarkører i dokumentarfilm” i Håndbog til dansk
”Dokumentarfilm og Mockumentary” i Håndbog til dansk

Dokumentarer:
”Apolonia, Apolonia” (2022)
”Skjold og Isabel” (2018) – vi har blot set et uddrag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Nyhedsformidling

Forløbet har introduceret eleverne til nyhedsformidling og journalistik. Vi har brugt kapitlet fra ”Dansk i tiden” om nyhedsformidling. Vi har analyseret en række nyhedsartikler og en reportage med relevante fagbegreber. I slutningen af forløbet har vi læst værket ”Den der råber lyver” af Lea Korsgaard (2017). Her har vi bl.a. undersøgt værkets retoriske og stilistiske virkemidler og efterfølgende remedieret værket.

Begreber:
Argumentation
Argumenttyper
Vinkling og tilstræbt objektivitet
Nyhedskompasset
Nyhedskriterier
Avisens genrer
Den klassiske nyhedsartikel
Reportagen
Rubrik, underrubrik, brødtekst

Tekster:
Kapitlerne ”Argumentation”, ”Avisens genrer og nyhedskriterier”, ”Tilstræbt objektivitet og vinkling”, ”Argumenttyper”, ”Dansk mediehistorie – og historien om objektiviteten” & ”Informationsgenrerne” i Dansk i tiden. Systime. 2024. Mimi Olsen, Jan Aasbjerg Petersen og Cecilie Ruby Taastrup.
”Er alle argumenter lige gode?” Grundbog i retorik. Bodil-Marie Gade. Systime. 2024.

Nyhedsartikler
"Høje indkomster i Nordsjælland gør flere boligområder til ghettoer" af Julie Dalgas, Berlingske Tidende den 13. oktober 2019.
”Rosenhøj ved Aarhus er gået fra ghettoliste til venteliste”, Jonas Vester:  2018. BT.
"Julie og Tobias mister tilskud til privat børnepasning på grund af ghetto-adresse", Amalie Tarp Borup: Beboerbladet, 4. september 2019.
”Nedrivning af ghettoer forhindrer ikke islamiseringen”, Den korte avis, 2019.
"Debat: Victim blaming – vi skal alle tage kampen mod digitale sexkrænkelser", Christian Have, Avisen Danmark, marts 2020.

Video:
”En fodboldbane kan hjælpe integrationen på vej”, tv-klip, Danmarks Radio, 2022. Tilgængelig på følgende link: https://www.dr.dk/dr-laer/mediebiblioteket/en-fodboldbane-kan-hjaelpe-integrationen-paa-vej
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer