Holdet 3f DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Skanderborg Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Ditte Agathe Kisbye Jensen, Irene Hessellund
Hold 2023 DA/f (1f DA, 2f DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Prosaanalyse og litteraturens rolle
Titel 2 Syndefaldsmyten
Titel 3 Skrivefaget 1
Titel 4 Danmark, danskhed og danskere
Titel 5 Krimi
Titel 6 Klimalitteratur
Titel 7 Journalistik - mord, medier og medansvar
Titel 8 Galskab i litteraturen
Titel 9 Et spørgsmål om klasse
Titel 10 Skriv, skriv for f......
Titel 11 Romantik - de higer og søger

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Prosaanalyse og litteraturens rolle

Grundforløbet koncentrerer sig om prosaanalyse af tre tekster og en generel diskussion af litteraturen rolle. Der bruges en eksistentialistisk læsemåde til at give et særligt blik på teksterne, samtidig med at eleverne øves i basal tekstforståelse og værktøjskasse.  

Anvendt litteratur:
Liselotte Henriksen: ”Introduktion til eksistentialisme” i ”Eksistentialisme i dansk,” Systime

Ole Schultz Larsen: ”Om personkarakteristik” i ”Håndbog til dansk,” Systime

H.C. Andersen (1844): ”Hyrdinden og skorstensfejeren”

Marie Aubert (2016): ”Hjemme”

Ida Jessen (1997): ”Ude på vandet

Svend Brinkmann: ”Hvorfor læser vi egentlig litteratur?” Åbningstale til bogmessen Bogforum 2017

Adda Djørup: Hvis du vil have mere held i dating, skal du fremhæve dig selv som læser på din profil,” 28.4. Information

Youtubeklip: ”Hvad litteraturen kan” (https://www.youtube.com/watch?v=a7a5863Z5jI)
Indhold
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Syndefaldsmyten

Et litterært forløb, læst ud fra et litterært og et mediemæssigt perspektiv.
Faglige mål
Analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster (herunder film).
Arbejde med kreative skriveprocesser. (skriv en nyhedsartikel)
Arbejde med filmiske virkemidler (kamerabevægelser, lys og skygge og lyd).

Læste tekster:
Første Mosebog, kap 2 og 3
Håndbog til dansk om novellegenren
https://hbdansk.systime.dk/?id=172&L=0#c1171

Avisjournalistik - om nyhedsartiklen, nyhedstrekanten. Skriftlig opgave i timen: Breaking News: skriv en nyhedsartikel om syndefaldet.

to noveller analyseret med syndefaldet som motiv:
Naja Marie Aidt: Den blomstrende have
Charlotte Weitze: Villy

Billedanalyse:
Fra "Billedanalyse" v. Kristensen og Christensen, Dansklærerforeningens forlag, 1998.
Analyse vha det gyldne snit, denotativ og konnotativ tilgang.
Analyseret billederne:
Rafael: Syndefaldet (o. 1510)
Richard Avedon: Nastasia Kinski og slangen, 1981
Ponteficia Opera Propagazione della fede. Regina delle missioni, prega per noi. ( fra italiensk missionsselskab, o. 1983)


film: Adams æbler. (Værk 1)
Analyseret ud fra personkarakteristik mhp Adams og Ivans udvikling, og brug af filmiske virkemidler (kamerabevægelse, lys og skygge og endelig lyd.
https://hbdansk.systime.dk/?id=222
Derudover fokus på syndefaldsmotivet og motivet fra Jobs bog.
Skriftlig aflevering skrevet som en analyse af filmen mhp hvorvidt den er en syndefaldsmyte.
I arbejdet har indgået en virtuel lektion.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Dansk aflevering 03-12-2023
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 Skrivefaget 1

Skriftlighedsforløb med fokus på skriveprocessen:
Ideudvikling og fokus
skrive et udkast vha 5-afsnitsmetoden
Korrekturlæsning og redigering

Opgave:
Skriv en tekst i 5 afsnit om emnet "Børn og unges brug af skærm".
Inddrag de to artikler:
”Kære forældre, tag ansvar for jeres børns trivsel: Tag skærmen fra dem” (Information, d. 18. november 2023)
”Forsker opfordrer forældre til at sænke skuldrene og droppe bekymringer om skærmtid” (dr.dk, d. 28. november 2023)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave i skrivefaget 18-12-2023
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 4 Danmark, danskhed og danskere

I forløbet analyseres og fortolkes forskellige typer tekster, som handler om nationalfølelse og national identitet. Herunder analyseres forskellige tiders bud på en definition af det at være dansk. Eleverne stifter bekendtskab med romantikken med særligt fokus på nationalromantikken. Der arbejdes i forløbet med at etablering værktøjskasse til analyse af lyrik (digte og sange), herunder med fokus på opbygning, rim, rytme, billedsprog og sproglige figurer.
Endvidere er der fokus på elevernes mundtlige præsentationer, hvor de analyserer og fortolker moderne fædrelandssange og fremlægger dem for hinanden i grupper.

Materiale
TEORI: PowerPoint om Romantikken, herunder Universalromantikken og Nationalromantikken.
'Værktøjskasse' til analyse af lyrik
Håndbog til dansk (Systime): Litterær analyse af digte


TEKSTER

Digt: Grundtvig (1820): "Danmarks trøst"
Digt: H.C. Andersen (1850): "I Danmark er jeg født"
Digt: Adam Oehlenschläger (1819): ”Der er et yndigt land”
Digt: Richard Dybeck (1844): "Du gamla, Du fria"
Hassan Preisler (2013, uddrag): Brun mands byrde
Musikvideo: Isam B (2007): "I Danmark er jeg født"
Sang: Natasja (2007): "Giv mig Danmark tilbage"
Sang: Gnags (1986): "Danmark"
Sang: Per Vers (2014): "Find mig her"
Sang: Marie Key: (2012) "Landet"
Sang: Ulige numre: (2015) Frit land"
Maleri: Peter Carlsen (2009) Friheden fører folket på barrikaderne
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Krimi

Forløbsbeskrivelse krimi

Formål: At eleverne får kendskab til genren krimi i både litteratur og fjernsyn. Fokus vil være på mediedelen, hvor filmatiseringen af Jussi Adler Olsens ’Journal 64’ analyseres. Der vil blive inddraget filmiske virkemidler (lys, lyd, perspektiv, kamerabevægelse og beskæring) samt berettermodellen. Derudover er fokus på litterære eksempler på krimier, herunder noveller, hvor eleverne har arbejdet med analysebegreberne komposition, miljøkarakteristik og personkarakteristik. Eleverne har blandt andet arbejdet i grupper og har øvet fremlæggelser og har fremlagt for hinanden i grupper.

Teori:
Stefan Brockhoff: Kriminalromanens ti bud
Film X: Håndbog i filmiske virkemidler
Levende billeder: Tv-serier
Ark med berettermodellen
TVTVTV om krimi


Tekster:
Pia Juul: En flinker fyr (2005)
J. P. Jacobsen: Et Skud i Taagen (1875)
Svend Åge Madsen: Døden i InterCity-toget (2007)
Pernille Fjalland: Hvorfor læser vi krimier? (2018)
Dokumentar: En fremmed flytter ind (2017)  Nicole N. Horanyi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Klimalitteratur

Klimaet er på alles læber. Vi hører om varmerekorder og oversvømmelser, vi snakker om mit, dit og vores CO2-aftryk, og vi diskuterer, hvad vi hver især og i fællesskab bør gøre. Når alle taler om klimaet, gør litteraturen det også. Den taler dog på en anden måde end journalister, politikere og forskere.

Forløbet ’Klimalitteraturen’ præsenterer den danske klimalitteratur og indkredser dens centrale fire kendetegn: Et nyt forhold mellem menneske og natur, mennesket mellem magt og afmagt, det globale krydser det lokale samt Forsøg på at finde et nyt sprog. Eleverne stifter bekendtskab med nogle af de nyeste danske forfatterskaber samt giver indblik i, hvordan litteraturen bidrager med centrale indsigter i de menneskeskabte klimaforandringer. Eleverne får kendskab til begreber som det antropocæne, antropocentrisme, biocentrisme. Der er i forløbet anvendt forskellige arbejdsprocesser, så eleverne er kommet omkring gruppearbejde, fremlæggelse, remedieringer samt debat.


Litteratur:
- Klimalitteratur, Thor Gustafsson og Systime A/S. Første udgivelsesår (2020).
- Endelig lykkes det, Eske K. Mathiesen: af Samlede digte 2004-2014, (2005)
- Bourdieu i køkkenhaven, Morten Søndergaard: af Hallo – jeg er vejret (2008):
- 1,7 tipping point Silja, E. K. Henderson: af (2018)
- Dette er det oversvømmede digt, Jens Blendstrup: af Hallo – jeg er vejret (2008):
- Saltstraumen’ Rasmus Nikolajsen, 7. december 2013" fra Tilbage til unaturen (2016)
- ’Harpens Kraft’ – Folkevise
- KNÆL FOR MONSUNEN, Yahya Hassan: af YAHYA HASSAN 2 (2019):
- Solar (uddrag), Theis Ørntoft: (2018)
- Vi taler hele tiden om at redde planeten. Men hvorfor er det vigtigt, at vi overlever, når vi ikke kan finde ud af at leve?, Christina Hagen I: Nyt nyhedsbrev #1 (september 2018)
- Fienden er følelsen av maktesløshet, Karl Ove Knausgård: (2.9.2017) – tale
- Om bestillingslyrik. Poesi på bestilling, Jens Blendstrup,(2010) – tale

Klip:
- Nature is speaking – Julia Roberts is Mother Nature, Conservation International: (2014) – kampagnefilm
- Godzilla: King of the Monsters, Michael Dougherty: (2019) – trailer
- The Turning Point, (Steve Cutts, (2020) – animationsfilm
-
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Journalistik - mord, medier og medansvar


Nyhedsgenrer, journalistisk sprog, fakta- og fiktionskoder, nyhedskriterier, nyhedstrekanten, kilder, vinkling, stofområder, grammatik og stilistik, avisens genrer, layout, typer og målgrupper. Faglige mål: -udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt -demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund -demonstrere viden om fagets identitet og metoder -analysere og vurdere primært ikke-fiktive tekster i alle medier -demonstrere kendskab til og forholde sig til det moderne mediebillede, herunder kunne analysere og vurdere teksters kommunikative betydning samt mediets rolle i kommunikationen Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde

Formål med forløbet
• At lære at analysere journalistiske tekster (både meningsjournalistik, reportager og andre typer af artikler) ud fra begreber som nyhedskriterier, kildetyper, journalistiske genrer osv.
• At kunne karakterisere forskelle og ligheder mellem forskellige tekster om samme historie
• At anvende værktøjer til sproglig analyse af fremstillingen
• At anvende begreber om multimodalitet og kohærens til at analysere nye mediegenrer fx webfeature
• At kunne diskutere journalistikkens rolle i formidling af krig og konflikt
• At blive mere kritisk medieforbruger selv

Baggrundsmateriale
Håndbog til dansk om journalistik
Podcast om nyhedskriterierne (lærerproduceret)
Screencast om multimodalitet og kohærens (lærerproduceret)

Kobling til skriftlighed
Reflekterende artikel om nyhedsmediernes rolle i samfundet (fokus på konstruktiv journalistik)

Analysemateriale


Herman Bang: 'Branden', Nationaltidende 4. oktober 1884
Nikolai Linares og Ida Marie Odgaard: 'Portræt: Her er hovedpersonerne i ubådssagen', Jyllands-Posten, 25 april 2018
Morten Frich: 'Peter Madsen søgte vores blik og fik det', Information, 23. april 2028.
Linette K. Jespersen, 'Mentalundersøgelse: Madsen fremstår svært seksuelt afvigende', Ekstra Bladet, 8. marts 2018.
Høi, Poul: Og hele månen blev som blod, Berlingske Tidende 12.9.2001.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Galskab i litteraturen

I dette forløb ser vi nærmere på sammenhængen mellem galskab og litteratur. Hvordan kommer galskaben til udtryk i litteraturen? Og kan litteraturen give os en indsigt i de psykiske lidelser. Hvad vil det sige at være ’gal’? Og hvorfor bruges et så kontroversielt ord i moderne sammenhæng. Er det mon mening i galskaben? Ja. Med ordet ’galskab’ flytter interessen sig væk fra psykiatrien og har i højrere grad litterære og ikke mindst historiske grunde til at bruge det. Galskab, afsindighed, vanvid og andre ord, der i dag anses for at være politisk ukorrekte, anvendes af forfatterne selv. For eksempel åbner J.P. Jacobsen sit digt "Monomanie" med følgende linjer: "Jeg er gal. / Men jeg kender mit Vanvid"; i 2009 udgav Simon Grotrian en salmesamling med titlen Vanvidssalmer, hvor et af digtene begynder med følgende to vers: "Kloden er mental / enhver, der rummer den, blir gal".

Formål: Eleverne opnår kendskab og færdigheder i grundlæggende værktøjer til analyse og fortolkning af fiktive tekster i forskellige fortællinger om galskab. Her arbejdes der med et udvidet galskabsbegreb: Som den gale/forkerte, den gale/syge, den gale/uhyggelige. Der arbejdes med begreberne: motiv, tema, fortæller, synsvinkel, person- og miljøkarakteristik samt fortolkning. Derudover intertekstualitet og perspektivering til både litterære tekster, billedkunst og film/filmklip.  
Indhold: Galskab
Metode:
Forløbet afdækker forskellige litterære tidsperioder og eleverne beskæftiger sig med forskellige litterære metoder, eksempelvis psykoanalytisk og nykritisk metode. Derudover består modulerne også af diverse elevoplæg, en afsluttende refleksionsskrivning samt en kreativ pastiche i form af et skuespil.

Materiale:

-Kirsten Hamman: Jeg civiliserer mig om morgenen (1992)
- Ludvig Holberg: Uddrag af ’Den Stundesløse’, første akt scene 5 og 6 (1723)
- Michael P. Josephsen – her til morgen står jeg (2016)
- Uddrag fra ’Galskab i litteraturen’ af Lasse Gammelgaard og Thomas Søgaard Boström. Indledning og kapitel 5 ’det uhyggelige eller det uhjemlige) Systime A/S (2019)
- Emil Aarestrup: Den Kloge og den Gale (1863)
-  Tom Kristensen: Angst’, fra romanen Hærværk (1930)
- Johannes V. Jensen, Vinternat (1908)
- Edgar Allan Poe: ’The tell-tale heart’ (1843)
-Edgar Allan Poe: ‘Hjertet, der sladrede’, I: Edgar Allan Poe: Hjertet, der sladrede og andre historier. Oversat af Jakob Hansen. Lademann, 1976. s. 225-230)d
- Sigmund Freud ’Das Unheimliche’ (1919)
- Caspar Eric: uddrag af ’Nike’ – s. 5-12 + 98-101 (2015)
-
- Søren Kierkegaard: uddrag af ’Diapsalmata’ - I: Søren Kierkegaard: Enten-eller. 4. udgave. Gyldendal, 1988. s. 23, 24, 29, 32-33, 38.

Film:
- ’Thelma’ af Joachim Trier, (2017) norsk
Medieklip fra:
■ The Shining (1980) https://www.youtube.com/watch?v=WDpipB4yehk
■ Riget (1994)https://www.dr.dk/bonanza/serie/486/drama/52737/1990erne-riget-1
■ El orfanato (2007) https://www.youtube.com/watch?v=vhBuy3bKphQ
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Et spørgsmål om klasse

Samfundsklasser? Hvad er det? Noget fra gamle dage, da verden var sort og hvid? Engang tilhørte man enten arbejderklassen, middelklassen eller overklassen, men i en årrække har klassebegrebet haft ry for at være gammeldags og noget, der hørte historien til. Den tyske sociolog Ulrich Beck har ligefrem kaldt det for en ‛zombie-kategori’, som samfundsudviklingen for længst har overflødiggjort, og som alligevel vakler rundt iblandt os. Men, men, men også i dag er der faktisk stor forskel på provins og by – på fiskeren og forretningsmanden, på brolæggeren og børsmægleren – så stor, at daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen i 2018 lancerede en ‛ghettoplan’, der skulle give bunden af Danmark en ‛make over’. I dette forløb skal vi arbejde med nyere litteratur, sprog og medier, der taler oppefra og nedefra, og som diskuterer, problematiserer og provokerer et klasse-Danmark, uanset om vi tør at kalde det ‛klasse’ eller ej.


Faglige mål:

– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier

– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag

– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber


Kernestof:

Beck, Glenn (2022): 'Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet', Gyldendal (uddrag)
Hassan, Yahya (2013) 'Barndom', Gyldendal
Nielsen, Kaspar Colling (2010): ‟Opgangen” i Mount København, Gyldendal
Pape, Morten (2015): Planen, Politikens forlag (uddrag - s. 32-40)
Tessa (2020) 'Blæstegnen'.
Wilken, Thomas: ‟Polarisering handler ikke kun om ikkevestlige ghettoer” i Information 24.04.2019

Prinsesser fra blokken (2016) , DR3

Supplerende stof:
Albertsen, Anita Nell Bech & Mikkelsen, Dorthe Hedegaard & Timmermann, Ditte Eberth (2023): Oppe og nede. På social sightseeing i Velfærdsdanmark, Dansklærerforeningens Forlag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Skriv, skriv for f......

Formål: Eleverne opnår kendskab til hvad, der kendetegner et personligt sprog. Derudover arbejdes der produktivt og kreativt med forskellige skriveøvelser, hvor eleverne både skal imitere, opfinde og lege med sproget som et led i af udvikle en personlig stemme. Der vil blandt andet være fokus på variation af sætningslængde, sanseindtryk, billedsprog, semantiske skemaer og at skrive i scenarier.

Derudover arbejdes der også med mediebilledet i dag med fokus på meningsjournalistisk både i nyhedsmedier og på sociale medier, hvor der inddrages stilfigurer og igen den personlige stemme. I slutningen af forløbet arbejdes der hen mod den skriftlige genre debatterende artikel. Der biddrages også til digitale fællesskaber som en del af skriveøvelserne.


Teori:
Håndbog til dansk: Meningsjournalistik

Tekster:
Kim Leine: Uddrag af afgrunden (lær af forfatterne s. 83)
Karen Blixen: Uddrag af Den unge mand med Nelliken (Lær af forfatterne s. 111).
Johannes V. Jensen: Uddrag af Middelfart-Lemvig. Rundrejse i Danmark (Lær af forfatterne, s. 125)

Søren Ulrik Thomsen: Det værste og det bedste (uddrag)
Diverse meningsjournalistiske artikler

VÆRK: Havbrevene af Siri Ranva Hjelm Jacobsen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Romantik - de higer og søger

Dette forløb fokuserer på vigtige aspekter af den romantiske periode i dansk litteratur. Det beskæftiger sig med romantikkens særlige fokus på natur, idealisme, religion, længsel, drømme, Danmark og den danske historie.
Eleverne er blevet bevidstgjort om de forskellige strømninger i romantikken: universalromantik, nyplatonisme, nationalromantik og romantisme.



Læste tekster:

Adam Oehlenschläger: Guldhornene (1803)
Schack von Staffeldt: Indvielsen (1804)
Schack von Staffeldt: Platonisme (1802)
Hans Christian Andersen: 'Klokken' (1845)
Hans Christian Andersen: 'Skyggen' (1847)
Christian Winther: Skriftestolen (1843)
Mads Langer 'Ukendt Land' (2022)

Uddrag af Platons ’Hulelignelse’

Artikel:
Marjolijn van Heemstra: En bedre verden begynder på Månen, Zetland, 2019: https://www.zetland.dk/historie/sen2j4Rq-ae6E1l51-23198

Medie:
'360° VR Space Safari med Andreas Mogensen' (The overview effect, (2019) Ørsted Global Branding & Marketing
The https://www.youtube.com/watch?v=lGbfT_L_9hY

Tobias Rahim og Sebastian Birk: 'National Romantik 2021', 2020.
Sean Penn: 'Into the Wild', 2007.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer