Holdet 3w DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Skanderborg Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Irene Hessellund, Jane Hansen
Hold 2023 DA/w (1w DA, 2w DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Prosaanalyse og litteraturens rolle
Titel 2 Syndefaldsmyten
Titel 3 At skrive en sammenhængende tekst (skriftlighed)
Titel 4 Retorik og argumentation
Titel 5 Det moderne gennembrud og #metoo
Titel 6 En god historie? (DHO)
Titel 7 Dokumentaren
Titel 8 Sproghandlinger
Titel 9 Oplysningstiden og Romantikken
Titel 10 Folkeviser
Titel 11 Døden og livet
Titel 12 Normens uorden

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Prosaanalyse og litteraturens rolle

Anvendt materiale:
1) Liselotte Henriksen: ”Introduktion til eksistentialisme” i ”Eksistentialisme i dansk,” Systime
2) Ole Schultz Larsen: ”Om personkarakteristik” i ”Håndbog til dansk,” Systime
3) H.C. Andersen (1844): ”Hyrdinden og skorstensfejeren”
4) Marie Aubert (2016): ”Hjemme”
5) Ida Jessen (1997): ”Ude på vandet
6) Svend Brinkmann: ”Hvorfor læser vi egentlig litteratur?” Åbningstale til bogmessen Bogforum 2017
7) Adda Djørup: Hvis du vil have mere held i dating, skal du fremhæve dig selv som læser på din profil,” 28.4. Information
8) Youtubeklip: ”Hvad litteraturen kan” (https://www.youtube.com/watch?v=a7a5863Z5jI)

Faglige mål og indhold:

Grundforløbet koncentrerer sig om prosaanalyse af tre tekster og en generel diskussion af litteraturen rolle. Der bruges en eksistentialistisk læsemåde til at give et særligt blik på teksterne, samtidig med at eleverne øves i basal tekstforståelse og værktøjskasse.  

Samlet omfang: 15 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Syndefaldsmyten

Anvendt materiale:
1) Første Mosebog, kap 2 og 3
2) Om novellegenren i "Håndbog til dansk: "https://hbdansk.systime.dk/?id=172&L=0#c1171
3) Om Avisjournalistik - om nyhedsartiklen, nyhedstrekanten (Skriftlig opgave i timen: Breaking News: skriv en nyhedsartikel om syndefaldet)
4) Naja Marie Aidt: Den blomstrende have
5) Charlotte Weitze: Villy
6) Film: Adams æbler. (Værk 1)
7) Om filmiske virkemidler fra: "Håndbog til dansk:" https://hbdansk.systime.dk/?id=222

Faglige mål og indhold:
Et litterært forløb, læst ud fra et litterært og et mediemæssigt  og et sprogligt perspektiv. Der er fokus på at læse noveller og film med udgangspunkt i intertekstuelle referencer til Syndefaldsmyten.
Analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster , herunder film.
Arbejde med filmiske virkemidler.  
Arbejde med kreative skriveprocesser. (skriv en nyhedsartikel)

Samlet omfang: 35 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 At skrive en sammenhængende tekst (skriftlighed)

Anvendt materiale:
1) Artikel: "Kære forældre, tag ansvar for jeres børns trivsel: Tag skærmen fra dem”" (Information, d. 18. november 2023)
2) Artikel: ”Forsker opfordrer forældre til at sænke skuldrene og droppe bekymringer om skærmtid” (dr.dk, d. 28. november 2023)

Faglige mål og indhold:
I forløbet arbejder eleverne overordnet set med fokus på skriveprocessen og struktur, Ideudvikling og foku (herunder brug af emnesætninger, korrekturlæsning og redigering). De skal skrive srkive en opgave vha 5-afsnitsmetoden inden for emnet:  "Børn og unges brug af skærm." Undervejs i deres skrivning skal de inddrage de to artikler, som er brugt i forløbet.

Samlet omfang: 4 sider
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave i skrivefaget 21-12-2023
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 4 Retorik og argumentation

Anvendt materiale:
1) Om talegenrer, Ciceros pentagram, appelformer, Toulmins udvidede argumentationsmodel, forskellige argumenttyper, fejltyper, argumentkneb og ordvalgsargumenter i "Håndbog til dansk:" (kap. 4.9 og 4.10)
Læst i "Håndbog til dansk" v. Ole Schultz Larsen, Systime:
2) Niviaq Korneliussen: Takketale v. nordisk råds litteraturprisuddeling
3) Dronningens nytårstale 2023/24
4) Debat: Gymnasieelev svarer Sørine Gotfredsen: Vi drikker ikke alle, til vi segner (Kristeligt Dagblad, 23. nov. 2023)
5) Frank Rune Kristensen Nielsen: "Udfordringer i nyt folkeskoleudspil",  Ugebladet Skanderborg, 25.okt. 2023
6) Om kulturkampen i 1930'erne i "Litteraturens veje", Systime.
7) PH: "Nå-visen"
8) PH: Jazz,,hav og elskov"
9) Thit Jensen: "Frivilligt moderskab"
10) Fra Kulturkampen: Egon Mathiesen: "Etagerne" (tegneserie)
11) Set uddrag af DR's serie "Store danskere" om PH og om Thit Jensen.
12) Ole de Hemmer Egeberg: "Hvad vil den frie skole?"
13) Henningsen: "Nationalsocialismen og skolen"

Faglige mål og indhold:
Klassen arbejder med retorik og argumentation og analyserer forskellige taler.
Derefter arbejder vi med debatten i 1930'erne om skole og om kønsroller.
Forløbet afsluttes med, at eleverne skriver en tale, hvor de argumenterer for deres holdning til unges alkoholkultur.

Samlet omfang: 25 sider
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Det moderne gennembrud og #metoo

Anvendt materiale:
1) 1800-tallet på vrangen (supplerende stof)
2) Georg Brandes: af indledning til forelæsninger
3) Henrik Pontoppidan: Under Aaget
4) Henrik Pontoppidan: "Naadsens Brød"
5) Amalie Skram:af: "Constance Ring"
6) JP Jacobsen: 4 små tekster: "Om mit Kald", "Stemning", "Saa standsed og der den Blodets Strøm", "Lys over Landet"
7) Mick Øgendahl og de store forfattere: Herman Bang (DR) (supplerende stof)
8) Herman Bang: Irene Holm
9) Herman Bang: Branden
10) Herman Bang: Ved Vejen (indledningen)
11) Illa Christensen: "Kvinden" (en fabel) (fra "Gennembrudsnoveller", v. Pil Dahlerup, Gyldendal, 1984
12) Amalie Skram: Constance Ring.
13) Om sædelighedsfejden: fra "Frigørelsen fra fortiden. Tekster 1870 - 1890", v. Klaus P. Mortensen og Keld Zeruneith.
14) Tekst nr 45: Georg Brandes af: "Essayet om Arne Garborg
15) Tekst nr 46: Elisabeth Grundtvig: af: Nutidens sædelige lighedskrav
16) Tekst 47 Georg Brandes: "En sidste udluftning"
17) Om: "Bølger af feminisme helt tilbage fra Det moderne gennembrud" i bogen: "Det moderne gennembrud #metoo"af Susan Mose og Maja Bøtcher Hansen, Systime.
Besøg af en norsk lærer, hvor vi introducerede forskelle mellem det danske og norske sprog og talte lidt om den særlige norske sprogsituation.
18) Peter Dyreborg: "Hvorfor fortæller vi mænd hinanden, at livet som far er helvede på jord?" (information, d. 18. nov. 2021)
19) Sofie Lindes tale ved Zulu-awards 2020.
20) To artikler om skole, der forbyder Crop-top:
https://www.tvsyd.dk/vejle/skole-i-vejle-siger-nej-til-bart-maveskind-i-skoletiden
https://www.tvsyd.dk/vejle/forbudt-at-have-crop-top-paa-i-skole-det-er-stoedende-at-faa-at-vide-at-man-gaar-upassende-klaedt
21) Lasse Ellegaard og Pernille Skipper: Uddrag af Lasse Ellegaards artikel i information, d. 24.okt. 2022: "Mit liv som skabssocialdemokrat."
22) "Kvinder i EL: Vi finder os ikke i at blive afskrevet på grund af vores udseende, Lasse Ellegaard" samt Pernille Skippers svar på facebook
23) Artikel fra tv2.dk: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-10-24-jeg-laegger-mig-fladt-ned-og-siger-undskyld-lyder-det-fra-skribent-til-pernille-skipper

Faglige mål og indhold:
I forløbet arbejdes med de 4 bølger af feminisme tilbage fra det moderne gennembrud, dog med fokus på sædelighedsfejden og #metoo.
Der læses tekster fra perioden 1870 - 1890 og nutiden.
Ud fra et litterært perspektiv er der arbejdet med fokus på naturalismen og impressionismen.
Der er arbejdet med fortælleteknik, fremstillingsformer, personkarakteristik og genre.
Derudover er der set på periodekarateristiske træk.
Ud fra et sprogligt perspektiv er der arbejdet med argumentation i tekster fra sædelighedsfejden og metoo-debatten og der er arbejdet med impressionistiske stiltræk.

Samlet omfang: 45 sider
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 En god historie? (DHO)

Faglige mål og indhold:
I DHO-forløbet arbejdes overordnet set med en besvarelse af spørgsmålet: Hvilke dilemmaer kan opstå, når man filmatiserer historiske begivenheder?

For at besvare dette spørgsmål tages udgangspunkt i modstandskampen og bevægelsen i Danmark under 2. verdenskrig samt spillefilmen ”Hvidstengruppen” fra 2012, hvor der er fokus på, hvorledes filmen fremstiller de danske modstandsfolk.

Eleverne besvarer individuelt opgaveformuleringen:

Giv en redegørelse for besættelsen af Danmark 1940-1945 med særlig vægt på samarbejdspolitikken og modstandskampen. Definer kort begrebet historiebrug.

Giv en danskfaglig analyse af spillefilmen Hvidstengruppen (2012) med særlig fokus på fremstillingen af de danske modstandsfolk. Analysen af filmens fremstilling sammenlignes med en historiefaglig analyse af den danske modstandskamp under besættelsen.

Vurder med afsæt i redegørelsen og analysen, hvad filmen bruger historien om Hvidstengruppen til. Diskuter i forlængelse heraf de problemstillinger, der er forbundet med filmatiseringen af historiske begivenheder.

Dansk:
I danskdelen af forløbet fokuseres på personkarakteristik af udvalgte personer samt filmisk næranalyse af dele af filmen. Derudover præsenteres eleverne for forskellige holdninger til fordele og ulemper ved at lave historiske film. Til dette læser eleverne udvalgte artikler.

Materiale i dansk:
1) Poul Henningsen og Kjeld Abell, 1940: Man binder os på mund og hånd
2) Morten Nielsen, 1944: Høstdigt
3) Peter Schepelern, 2007, ”Filmenes Vingesus” i Filmmagasinet EKKO, 6. november 2007
4) Linda Corfitz Jensen, 2019, ”Historiske film skævvrider vores syn på den virkelige historie,” i Kristeligt Dagblad, 10. januar 2019
5) Claus Rosenkrantz Hansen, 2011, ”Glansbilleder fra besættelsestiden,” i Videnskab.dk 29. januar 2011
6) Marte Dæhlen, 2021, ”Netflix og fiktion vinder over historiebøgerne: Vi husker det, vi ser, bedre end det, vi læser,” i Videnskab.dk den 2. januar 2021
7) Film: Hvidstensgruppen" (Værk 2)

Samlet omfang: 35 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Dokumentaren

Anvendt materiale:
1) Om dokumentarer: Dorte Granild og Mette Wolfhagen "Dox" (2016) siderne 16-27.
2) Om "Teori om dokumentarer fra "Håndbog til dansk – litteratur, sprog og medier ": https://hbdansk.systime.dk
3) Anslag: "Flugt" (2021): 00:00-3:13 (DR)
4) Anslag: "A storm foretold" (2023): 00:00-3:40 (DR)
5) Anslag: "Apolonia, Apolonia" (2022): 00:00-05:30 (DR)
6) Anslag: "Gåden om Odin", afsnit 1 (2023): 00:00-02:40 (DR)
7) Anslag: "De invasive arter" (2023): 00:00-04:36 (DR)
8) Klip fra fiktionsserien SKAM (afsnit 1, sæson 2 – fra start til tidskode 4:39)
9) Klip fra dokumentarserien Prinsesser fra Blokken (afsnit 1 – fra start til tidskode 6:13).
10) Klip fra Ditte Kaehne Gades animerede dokumentar Et børnehjem (2013) (ekkofilm.dk) – varighed 4.10 min.
11) Artikel: Ekko ”Drama dumpede ind ad brevsprækken” (2012)
12) Artikel: Ekko ”Socialpornografi og mediealfonser” (2004)
13) Dokumentar: Christian Sønderby Jepsen: "Testamentet" (2011) (Værk 3)

Faglige mål og indhold:
I forløbet introduceres der til dokumentaren og dens undergenrer (autoritativ, observerende, deltagende, poetisk, refleksiv og performativ) med det formål at give en forståelse for de forskellige måder, virkeligheden bearbejdes på.

Derudover har eleverne arbejde med begreberne: Fakta- og fiktionkoder og autenticitetsmarkører med fokus på,  hvordan en fiktionsserie trækker på faktakoder og omvendt samt bølgemodellen som et eksempel på, hvordan en dokumentar kan opbygges.

Afsluttende så klassen dokumentaren "Testamentet" (2011) af Christian Sønderby Jepsen. Dette var med fokus på at anvende de begreber, der var tillært i forløbet. I tillæg til dette fokuseres opså her på begrebet "Socialpornografi" med inddragelse af de to artikler fra EKKO.

Samlet omfang: 55 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Sproghandlinger

Anvendt materiale:
1) Om transaktionsanalyse: Mose, Susan: ”Transaktionsanalyse”, Kompendium til mundtlighed
2) Om sproghandlinger: Scheuer, Jan: Sproghandlinger: brug af sprog i dansk, Dansklærerforeningens Forlag, 2009
3) Guldager, Katrine Marie: ”Vi har allerede aftale en pris”, fra Kilmanjaro, Gyldendal
2010
4) Helle, Helle: ”En stol for lidt”, 1996
3) Christensen, Casper og Frank Hvam: ”Løft ikke hunden”, fra Tv-serien Klovn,
5æson 1 afsnit 6 fra 2005
6) Rytteriet: ”Mor har været utro”, DR2 Satire, 2017
7) Go’ Morgen Danmark: Anne Grethe Bjarup Riis om prostitution, 2011

Faglige mål og indhold:
I arbejdet med sproghandlinger har eleverne beskæftige sig med:
- De tre typer af sproghandlinger: Regulerende, informerende og følelses- og
holdningsudtrykkende
- Indirekte og direkte sproghandlinger
- Selvfremstillende
- Undertekst
- Turtagning
- Høflighedsprincipper
- Samarbejdsprincipper
- Samtaleanalyse
- Transaktioner
- Facework

I gennemgangen af Erving Goffmanns begreb om facework og verden som en scene, har eleverne tilegnet sig viden og fået gennemgået høflighedsbegrebet ligesom vi har arbejdet med krænkelse af, trusler mod, beskyttelse af og opbygning af face og med stigmatisering.

Estimeret sideantal: 26 sider
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Debatterende artikel Etik 18-09-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Oplysningstiden og Romantikken

Anvendt materiale:
1) Ludvig Holberg: Kvinders rettigheder (fra Heltehistorier, 1739)
2) Staffeldt ”Indvielsen” (1804)
3) Adam Oehlenschläger ”Morgenvandring” (1805)
4) Nik og Jay ”Vi vandt i dag” (2012)
5) N.F.S. Grundtvig ”Danmarks trøst” (1820)
6) H.C. Andersen ”I Danmark er jeg født”
7) Tobias Rahim ”NATIONALROMANTIK 2021”
8) Isam B: ”I Danmark er jeg født”
9) Steen Steensen Blicher ”Sildig Opvaagnen” (Værk 4)
10) Emil Aarestrup "På Sneen" (1838)
11) Artikel: Lene Dybdahl Johansen: ”Lille spejl på væggen der, er jeg unik i landet her” (2006)
12) Film: Darren Aronofsky "Black Swan" (2010) (Værk 5)

Faglige mål og indhold:
I forløbet er der kort arbejdet med de tanker, der gør sig gældende i oplysningstiden, hvorefter vi har bevæget os videre til Romantikken, hvor hovedvægten af forløbet har været.

I den korte gennemgang af oplysningstiden har eleverne læst og arbejdet med Ludvig Holberg: Kvinders rettigheder (fra Heltehistorier, 1739). Dette er gjort for at tydeliggøre periodens fokus på fornuft og argumentation.

Efterfølgende har forløbet fokuseret på overgangen til Romantikken. I dette arbejde er der fokuseret på de forskellige undergenrer inden for romantikken og deres individuelle kendetegn. Afsluttende har klassen set filmen "Black Swan" med fokus på dobbeltgængermotivet, spejlet som symbol og narcissisme.

Undergenrer:
- Nyplatonisme
- Universalromantik
- Nationalromantik
- Biedermeier
- Poetisk realisme
- Romantisme

Begreber:
- Dualisme
- Monisme
- Panteisme
- Organismetanken
- Nationalfølelse
- Dobbeltgængermotivet


Estimeret omfang:
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyserende artikel sproghandlinger 11-11-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Folkeviser

Anvendt materiale:
1) Teori: Middelalderens samfund: et slægtssamfund 1000-150: https://bl.systime.dk/index.php?id=153 Fra iBogen: Brug litteraturhistorien
2) Folkevise: Hr. Ebbes døtre
3) Folkevise: Hr. Bøsmer i Elverhjem


Faglige mål og indhold:
Eleverne har i dette forløb arbejdet med Folkeviser med særligt fokus på: opståelse og udformning, genrekendetegn, faste vendinger samt forskellige typer af folkeviser; trylleviser, ridderviser, historiske viser og skæmteviser. Eleverne har i den forbindelse lavet en dybdegående analyse af de to folkeviser
Som afslutning på forløbet har eleverne lavet en stop-motion-film, hvor de har lavet en moderne version af "Hr. Bøsmer i Elverhjem", men med samme tema.

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Døden og livet

Anvendt materiale:
1) Johannes V. Jensen: Naaede de færgen? (1925)
2) Tom Kristensen (Politiken 1933): ”Det er Knud som er død”
3) Minds off 99: ”Det er Knud som er død”
4) Klaus Rifbjerg: Kanariefuglens begravelse” (1965)
5) Om Efterkrigstiden – Eftertanke og eksistentialisme
6) Artikel: Vi stopper aldrig med at sørge (https://videnskab.dk/krop-sundhed/vi-stopper-aldrig-helt-med-at-soerge/)
7) Kristelig Dagblad: Naja Marie Aidt skriver ubærligt og smukt om at miste en søn
8) Kortfilm: "Naaede de færgen" (Carl Theodor Dreyer, 1948)
9) Naja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage (2017) (Værk. 6)

Faglige mål og indhold:
Forløbet undersøger døden og livet som tema i værker af udvalgte kanonforfattere fra 1900-tallet samt en forfatter fra seneste tid. Gennem tekstanalyse anlægges forskellige vinkler med tråde til modernistiske ismer herunder vitalisme/fremskridtstanken, eksistentialisme og konfrontationsmodernisme. Yderligere inddrages udvalgte mediemæssige, kulturhistoriske og sproglige cases, der understøtter og varierer den litterære tilgang til temaet.

Det tematiske omdrejningspunkt har i dette forløb til formål at skærpe elevernes metodiske bevidsthed og fokusere tekstlæsningen. I den forbindelse er det også en pointe, at der med det tematiske udgangspunkt gives en rammesættende overskrift, når teksterne undervejs læses i forhold til deres litteratur- og kulturhistoriske samtid.

Følgende spørgsmål søger forløbet at besvare:
- Hvilken mening tillægges døden og livet i teksterne?
- Hvordan behandles temaet i samtiden og af de udvalgte forfattere?
- Hvorfor er døden et centralt tematisk omdrejningspunkt i litteraturen?

Gennem arbejdet med de udvalgte tekster under temaet Døden og livet er det målet, at eleverne opnår kendskab til både kanonforfattere, den litterære og samfundsmæssige kontekst, litterære metoder og virkemidler, samt undersøger hvorfor og hvordan de almengyldige grundvilkår behandles i forskellige genrer som lyrik, novelle, roman, film. Forløbet lægger også op til at eleverne i arbejdet med teksterne kan kaste nyt perspektiv på deres eget forhold til døden og livet; at de kan spejle sig i fremstillingerne og derigennem forholde sig til sig selv og deres egen eksistens.


Omfang:
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Normens uorden

Anvendt materiale:
1) Teori om dokumentar: Dox" Af Dorte Granild og Mette Wolfhagen, 2016, siderne 16-27.
2) Link: Filmiske virkemidler (Filmleksikon):
https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/filmiske-virkemidler
3) Teoritekst: "Tendenser i nyeste litteratur" fra Litteraturhistorien - på langs og på tværs.
4) Ewald og Taber: Lyrik- når sproget spiller (Sytime, 2016): "Lyd, rim og rytme"
5) ”De seneste 5 år litteratur” https://5aarslitt.systime.dk/index.php?id=250&L=0 "Autofiktion og performativ biografisme"
6) Kronik fra Information "Den handicappede krop er fremtiden" (2015) af Caspar Eric.
7) Lone Hørslev ”Giftige blomster og bær” (2009)
8) Anmeldelse af "Naturens Uorden" fra Ekko: https://www.ekkofilm.dk/anmeldelser/naturens-uorden/
9) Dokumentar: Christian Sønderby Jepsen "Naturens uorden" (2013) (Værk 7)
10) Digtsamling: Caspar Eric "Nike" (2015) (Værk 8)
11) Dokumentar: "Identitetstyvere" (2012) af Max Kestner.  

Faglige mål og indhol:
Forløbets omdrejningspunkt har været normalitet og spørgsmålet om, hvornår man er normal. Arbejdet har taget udgangspunkt i dokumentaren "Naturens uorden" (2015) af Christian Sønderby Jepsen og digtsamlingen "Nike" (2015) af Caspar Eric med et sprogligt fokus. Samtidig arbejdes der også sideløbende med en perspektivering til "Tendenser i nyeste litteratur". Eleverne har også selv produceret et langdigt, som de har læst højt for hinanden. Som afslutning på forløbet er der dykket lidt mere ned i autofiktion og performativ biografisme.

Centrale begreber:
- Fakta- og fiktionskoder
- Autenticitetsmarkører
- Filmiske virkemidler
- Dokumentarens undergenrer
- Etik ift. produktionen af en dokumentar.
- Nomalitet
- Autofiktion
- Performativ biografisme
- Paratekst (epitekst og peritekst)
- Tendenser i nyeste litteratur
- Lyd, rim og rytme (frie vers)
- Identitet
- Øre-, øje- og indrim
- Alliteration, assonans og klange
- Semantiske skemaer
- Verbernes semantik og tid


Omfang:
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer