Holdet 3e HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Skanderborg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Asbjørn Midtgaard Hvelplund
Hold 2023 HI/e (1e HI, 2e HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Danmark bliver til
Titel 2 Solgudens riger
Titel 3 En god historie?
Titel 4 Enevælden
Titel 5 Ideologiernes tid
Titel 6 Bruddet med verden af i går
Titel 7 Forholdet Grønland og Danmark
Titel 8 Folkedrab i det 20. århundrede

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Danmark bliver til

Hvornår blev Danmark til? Dette er forløbets overordnede spørgsmål. Med afsæt i (brugen af) vikingetiden som periode belyser forløbet forskellige aspekter af vikingetiden: vikingerne og synet på dem; vikingetogterne og de forudsætninger og motiver, der lå bag; vikingesamfundet med fokus på samfundsgrupper og statsdannelse; og endelig kristendommens indførelse.

Nøgleord:
Runer & vikingerne set udefra
Vikingetogter: handel & erobring
Handel & erobring
Motiver & forudsætninger
Danelagen
Samfundshierarki
Slavegjorte
Byudvikling & kongemagt
Kristendommens indførelse

Kernebegreber:
Historiebrug
Periodisering
Erindringsfællesskab
Statsdannelse
Tendens & det funktionelle kildebegreb

Tekstkilder:
Hedningernes hærgen på Lindisfarne (kilde 1)
Ibn Fadlan om vikingerne (kilde 2)
Danelagen-traktaten (kilde 4)
Svend Tveskægs erobring af England (kilde 6)
Ofringer med slavegjorte (kilde 7)
Poppos jernbyrd (kilde 9)
Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen (kilde 10)

Billedkilder:
Plakat fra folkeafstemningen i 1920
Plakat fra Dansk Folkepartis Ungdom 2020
Dansk roligan i Parken 2019
Logo fra Stryhn’s

Fremstillinger:
Peter Frederiksen: Vores Danmarkshistorie s. 8-47

Dokumentar:
Historien om Danmark (DR) afsnit 1 & 2

Podcast
”Vølvens spådom: Thorbjørg ser ind i vikingekrigernes fremtid” (S4E1) https://natmus.dk/vorestid/podcast-obscuritas/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Solgudens riger

Forløbet er en undersøgelse af tre latinamerikanske indianerkulturer før spanierne (frem til ca. 1500), det vil sige mayaerne, aztekerne og inkaerne. Forløbet belyser de tre kulturers tilblivelseshistorier, samfund og kultur, herunder religion og krigsførelse, og ender i et miniprojekt der sammenligner de tre kulturer. Et særligt fokus er på spørgsmålet om, hvad der former en kultur – helt konkret en belysning af samspillet mellem menneske og natur. I forløbet arbejdes også med, hvad historien om indianerkulturerne bruges til.

Skriftlige kilder:
Kilde 38: Popol Vuh om menneskets skabelse
Kilde 41: Cortés om Tenochtitlan
Kilde 42: Aguilar om menneskeofringer
Kilde 43: Garsilaso de la Vega om rigets organisering
Kilde 44: Garsilaso de la Vega om dyrkning af jorden

Billedkilder:
Paladsscene, s 188
Krigsscene, s. 192-193
Tenochtitlans grundlæggelse, s. 196
Det mexicanske flag, s. 197
Afgiftsoversigt, s. 200
Æresbevisninger, s. 201

Historiske fremstillinger:
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie I s. 184-213

Spillefilm:
Apocalypto (2006), instrueret af Mel Gibson
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 En god historie?

I DHO-forløbet arbejdes overordnet set med en besvarelse af spørgsmålet: Hvilke dilemmaer kan opstå, når man filmatiserer historiske begivenheder?

For at besvare dette spørgsmål tages udgangspunkt i modstandskampen og bevægelsen i Danmark under 2. verdenskrig samt spillefilmen ”Hvidstengruppen” fra 2012, hvor der er fokus på, hvorledes filmen fremstiller de danske modstandsfolk.

Bilag til diskussionen:
Peter Schepelern, 2007, ”Filmenes Vingesus” i Filmmagasinet EKKO, 6. november 2007
Linda Corfitz Jensen, 2019, ”Historiske film skævvrider vores syn på den virkelige historie,” i Kristeligt Dagblad, 10. januar 2019
Claus Rosenkrantz Hansen, 2011, ”Glansbilleder fra besættelsestiden,” i Videnskab.dk 29. januar 2011
Marte Dæhlen, 2021, ”Netflix og fiktion vinder over historiebøgerne: Vi husker det, vi ser, bedre end det, vi læser,” i Videnskab.dk den 2. januar 2021

Dansk:
I danskdelen af forløbet fokuseres på personkarakteristik af udvalgte personer samt filmisk næranalyse af dele af filmen. Derudover præsenteres eleverne for forskellige holdninger til fordele og ulemper ved at lave historiske film. Til dette læser eleverne udvalgte artikler.

Materiale i dansk:

Poul Henningsen og Kjeld Abell, 1940: Man binder os på mund og hånd
Morten Nielsen, 1944: Høstdigt

Historie

I historiefaget belyses forløbet op til besættelsen, samarbejdspolitikken og modstandskampen. Af aspekter ved modstandskampen belyses især modstandsfolkene, deres motiver og metoder samt modstandskampens dilemmaer og betydning. Videre belyses også eftertidens tolkning af besættelsen og modstandskampen.

Kernebegreber:
besættelsestid
samarbejdspolitik og samlingsregering
aktiv og passiv modstandskamp
motiver og dilemmaer
historiebevidsthed
historiebrug

Historiske fremstillinger:
Fredriksen, Peter (2012): Vores Danmarkshistorie. Columbus
Hassing, Anders og Christian Vollmond (2014): Fra fortid til historie. Columbus
Sørensen, Jakob (2019): Modstandsbevægelsen. Systime

Dokumentarer:
Refsbo, Ole (2013): Modstandskampens sidste vidner. DRKultur
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Enevælden

Forløbet er en undersøgelse af dansk historie fra 1660 til 1849. Perioden afgrænses af kongens magt – i 1660 fik kongen enevældig magt, og i 1848 gik Danmark fra enevælde til demokrati. Forløbet har et overordnet fokus på forholdet mellem stat og individ og på statsmagtens udvikling. Metodisk har forløbet fokus på historieformidling og historiske fremstillinger, og centrale metodebegreber er historiebevidsthed, kollektiv erindring, historiesyn, historiebrug, årsager og forklaringer.

I forløbet fylder temaet 'slavehandel' og i den forbindelse indgår et arbejde med filmen Viften (2023). Også overgangen til demokrati er et væsentligt element i forløbet.

Vigtige ord & begreber:
Historieformidling
Historiebevidsthed
Kollektiv erindring
Den enevældige stat
Kongeloven 1665
Merkantilisme
Handel og kolonier
Trekantshandlen
Guldkysten og Dansk Vestindien
Landboreformer
Nationalisme og nationalliberalisme
Revolution og demokrati

Historiske fremstillinger:
Peter Frederiksen: Vores danmarkshistorie s. 106-145

Dokumentar:
Danmarks tabte paradis (CFU)
Jagten på historien – landboreformerne i 1700-tallet (CFU)

Film:
Viften (2023)

Skriftkilder:
Kongeloven (kilde 30)
Slavehandlens nødvendighed (kilde 31)
Behandling af de slavegjorte (kilde 32)
Slaveriet i Dansk Vestindien (kilde 33)
Forordningen om Neger-handelen (kilde 34)
Fæstebrev (kilde 36)
Jordfællesskabets ophævelse (kilde 37)
Forholdet mellem godsejer og bonde (kilde 38)
Den fri forfatning (kilde 41)

Billedkilder:
Amalienborg Slot s. 106
Statuen ”I am Queen Mary” s. 110
Frederik 3. knælende før slaget ved Nyborg 1659 (1670’erne) s. 111
Trekantshandlen s. 118
Kort over Helstaten Danmark s. 141
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Ideologiernes tid

Forløbet er en undersøgelse af sammenhængen mellem samfundsudvikling og de klassiske ideologiers opståen. Forløbet har haft særligt fokus på det idealistiske og det materialistiske historiesyns forskellige forklaringsmåder. Et andet fokus var øvelsen at lave og formidle en analyse i historie. Et tredje fokus har været at beherske vigtige ord og begreber i en historisk undersøgelse.

Kernebegreber:
Ideologi
Liberalisme
Socialisme
Reformsocialisme
Socialliberalisme
Konservatisme
Statens rolle
Økonomisk og politisk liberalisme
Adam Smith
Karl Marx & Friedrich Engels
Produktivkræfter & produktionsforhold
Kapitalisme
John Stuart Mill
Edmund Burke

Historiske fremstillinger
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie II, s. 108-127

Skriftlige kilder:
Adam Smith om markedsøkonomi (kilde 35)
Adam Smith om statens opgaver (kilde 36)
Uddrag af Det kommunistiske manifest (kilde 37)
Anthon Mundberg om reformsocialismens vej (kilde 38)
John Stuart Mill om statsmagtens ansvar (kilde 39)
Om at reformere for at bevare (kilde 40)

Billedkilder
Plakat fra 1911, s. 115
Jernvalseværk (maleri af Adolph Menzel 1872-2875), s. 108-109

Tabeller/illustrationer:
De klassiske ideologier i hovedtræk s. 125
Ideologi og samfund – en sammenfatning s. 126
Karl Marx’ samfundsmodel s. 118
Produktivkræfternes udvikling s. 119
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Bruddet med verden af i går

Forløbet er en undersøgelse af optakten til og forløbet af Første Verdenskrig. Forløbet har særligt fokus på sammenhængen mellem teknologi og samfundsforandring, på nationalismen og på krigens fronter, herunder hjemmefronten.

Et særligt fokus er på den gode historiske problemstilling, og i forløbets belysning af årsagerne til Første Verdenskrigs udbrud skelnes mellem aktørforklaringer og strukturforklaringer.

En historiebrugsanalyse af filmen "Intet nyt fra vestfronten" indgår i undersøgelsen, og forløbet er afsluttet med en rollespil om Versaillesfreden.

Kernebegreber
La belle époque
Verden af i går
teknologi & samfundsforandring
"troen på fremskridt"
borgerskabet, arbejderne, kvinderne
nationalstat & nationalidentitet
stormagter & imperier
synet på krig og maskulinitet
krigens fronter og kulturmøder
østfronten og vestfronten
stillingskrig og maskingeværer
fredens betingelser

Historiske fremstillinger:
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie III s. 12-57

Skriftlige kilder:
Serbiske nationalister (kilde 1)
Krigen er mandens eventyr (kilde 2)
No Man’s Land (kilde 3)
Soldaterbrev fra vestfronten (kilde 4)
Synet på lokalbefolkningen (kilde 5)
Wilsons fredsmål (kilde 6)
Regnskabet gøres op (kilde 7)

Billedkilder:
Vestfronten 1914-1918 s. 41
Østfronten 1914-1918 s. 41
Tysk ammunitionsfabrik s. 48
Plakat fra de danske sundhedsmyndigheder s. 51

Tabeller:
Kul- og råjernproduktion s. 19

Film/dokumentar:
Intet nyt fra Vestfronten (2022) af instruktør Edward Berger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forholdet Grønland og Danmark

Forløbet er en undersøgelse af den historiske udvikling i forholdet mellem Grønland og Danmark.

Med afsæt i en belysning af Thule-kulturen, af Danmarks første forbindelse til Grønland (nordboerne) og 1700-tallets mere faste forbindelse undersøges 1800-tallets aura om Grønland som ”den sårbare koloni” samt de nye udviklinger i forholdet i efterkrigstiden.

Med afsæt i en belysning af hjemmestyret diskuteres Grønlands rolle og selvbevidsthed i dag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Folkedrab i det 20. århundrede

Forløbet er en undersøgelse af folkemord i det 20. århundrede. Det fælles udgangspunkt er en undersøgelse af definitionen på folkedrab og de problematikker, der er forbundet hermed, samt de mulige forklaringer på, at det 20. århundrede blev folkedrabets århundrede.

Forløbet er primært struktureret som et projektarbejde i grupper med udvalgte cases, heriblandt Holocaust. Et centralt benspænd er, at projektet skal have en vinkel: før folkedrabet, under folkedrabet, folkedrabets efterspil eller bestemte aktører. Et andet centralt benspænd er, at projektet skal inddrage teori om folkedrab.

Projektet afsluttes med en gruppefremlæggelse samt lærerfeedback på den faglige såvel som den formidlingsmæssige præstation. Et særligt metodisk fokus er forholdet mellem problemstilling og taksonomi.

Vigtige ord & begreber:
Dilemmaer og værdier
Før/under/efter
Aktører
Folkedrab
FN’s folkedrabskonvention

Historiske fremstillinger og kilder:
Folkedrab.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer