Holdet 3w HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Skanderborg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Morten Hilligsø Munk
Hold 2023 HI/w (1w HI, 2w HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Det gode liv
Titel 2 Den kolde krig
Titel 3 DHO - Hvidstensgruppen
Titel 4 Demokratiers fald?
Titel 5 Romerriget
Titel 6 Kampen om Indiens historie
Titel 7 Vestens verdensorden. Storhed og fald

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Det gode liv

Forløbs titel og beskrivelse
”Det gode liv”. Forløbet søger et svar på, hvad der kendetegner det gode liv. Overordnet har forløbet tre forskellige formål. For det første at undersøge hvilke dele af fortidens forestillinger om det gode liv, som vi har taget med i vores nutidige opfattelse. Eleverne skal forstå, at vores nutid er præget af en lang historisk udvikling.  For det andet at tydeliggøre, at vi i dag såvel som tidligere er historieskabte, hvilket kommer til udtryk i meget forskellige forestillinger om det gode liv i forskellige perioder. Endelig et metodisk fokus på funktionel kildebegreb, det mangfoldige kildebegreb samt hvordan historie er baseret på tolkninger af kilder fra fortiden.
Forløbet kommer omkring: Det gode liv i 2023, ligestilling, ungdom, skole og indoktrinering, fornuft, individualisme og Stoicismen

Kernebegreber
• Funktionelle kildebegreb og det mangfoldige kildebegreb
• Mennesket som historieskabt
• Forskellige opfattelser af det gode liv gennem tiden

Litteratur
Kompendiet ”Det gode liv” som er en blanding af fremstillingstekst og kilder. Dog kun læst en af tre nutidige artikler (”Drejebogen for den unge lykke”, ”Jeg vil hellere være en del af 'generation præstation' end 'generation uambitiøs'” eller ”Gymnasieelev: Der står 'konkurrencestat' på mit skoleskema”)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Den kolde krig

Forløbs titel og beskrivelse
Forløbet begyndte med at forstå følelsen af, at krigen kunne bryde ud, hvornår det skulle være. Dernæst gennemgik vi de helt store linjer i Den Kolde krig fra start til slut, og hvordan begge sider opfattede modparten. Vi undersøgte også om den aktuelle konflikt med Rusland er en genopblusning af Den Kolde krig. Cubakrisen blev behandlet som et af de klareste eksempler på konflikten mellem supermagterne. I den forbindelse så og behandlede vi spillefilmen ”13 dage” som en kilde. Vi besøgte også den lokale beredskabsbunker, hvor eleverne gennem et rollespil blev bevidst om datiden nærværende trusselsbillede. Som afslutning behandlede vi den nye verdensorden med vægt på Fukuyama og Huntingtons forskellige opfattelser.
Metodisk var fokus på centrale aspekter af kildeanalyse med vægt på tendens, ophavssituation og kilderes formål/intention. Spillefilm som kilde er også behandlet.


Kernebegreber
• Supermagterne og deres syn på hinanden
• Ruslands aktuelle verdenssyn
• Cubakrisen (især starten og afslutningen) og forskellige syn på denne
• Ny verdensorden: Fukuyama og Huntington

Fremstillingsmateriale
Ark 2. Fremstillingstekst. Den Kolde krig. (Kompendium fra forskellige bøger)

Kilder
Ark 3. Kilder. Den Kolde Krig:
• Pravda. ”To verdener, to veje”. (1949)
• Truman- Erklæring i amerikanske kongres (Truman doktrinen). (1947)
• Khrusjtjovs. Erklæring om Cubakrisen (Okt. 1962)
• Khrusjtjovs. ”Tale til øverste Sovjet” (Dec. 1962)
Spillefilmen ”13 dage”. (2000)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO - Hvidstensgruppen

Forløbsbeskrivelse
En god historie?
I DHO-forløbet arbejdes overordnet set med en besvarelse af spørgsmålet: Hvilke dilemmaer kan opstå, når man filmatiserer historiske begivenheder?
For at besvare dette spørgsmål tages udgangspunkt i modstandskampen og bevægelsen i Danmark under 2. verdenskrig samt spillefilmen ”Hvidstengruppen” fra 2012, hvor der er fokus på, hvorledes filmen fremstiller de danske modstandsfolk.

Eleverne besvarer individuelt opgaveformuleringen:

Giv en redegørelse for besættelsen af Danmark 1940-1945 med særlig vægt på samarbejdspolitikken og modstandskampen. Definer kort begrebet historiebrug.
Giv en danskfaglig analyse af spillefilmen Hvidstengruppen (2012) med særlig fokus på fremstillingen af de danske modstandsfolk. Analysen af filmens fremstilling sammenlignes med en historiefaglig analyse af den danske modstandskamp under besættelsen.
Vurder med afsæt i redegørelsen og analysen, hvad filmen bruger historien om Hvidstengruppen til. Diskuter i forlængelse heraf de problemstillinger, der er forbundet med filmatiseringen af historiske begivenheder.

Historie:
I historiefaget belyses forløbet op til besættelsen, samarbejdspolitikken og modstandskampen. Af aspekter ved modstandskampen belyses især modstandsfolkene og deres motiver, samt modstandskampens dilemmaer og betydning. Videre belyses også eftertidens tolkning af besættelsen og modstandskampen.

Kernebegreber
• besættelsestid
• samarbejdspolitik og samlingsregering
• aktiv og passiv modstandskamp
• motiver og dilemmaer
• historiebrug

Materiale i historie:

Litteratur
• Fredriksen, Peter (2012): Vores Danmarkshistorie. Columbus
• Hassing, Anders og Christian Vollmond (2014): Fra fortid til historie. Columbus
• Sørensen, Jakob (2019): Modstandsbevægelsen. Systime
  
Dokumentarer
• Refsbo, Ole (2013): Modstandskampens sidste vidner. DRKultur

Kilder
• ”Modstandskampens sidste vidner” (Dokumentaren)
• Tyske besættelsesmagt. ”Oprop” (1940)
• Scavenius. ”Tiltrædelsestale” (1940)
• Buhl. ”Sabotagetale” (1942)
• Christmas Møller. Sabotagetale” (1942)
• Olsen, Villy. ”Sabotage mod uniformsskrædderi”. (1942)
• Poulsen, Tage. ”Nedkastning af våben i måneskin”. (1944)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Demokratiers fald?

Forløbs titel og beskrivelse
Forløbets overordnede tanke er at undersøge og sammenligne præsidentvalgkampen i USA med demokratiets fald i den tyske mellemkrigstid.  Forløbet har sit udspring i stormen på kongressen i 2021, og de udfordringer det amerikanske demokrati står overfor. Bl.a. hvordan misinformation er blevet en god forretning. Herefter tager vi et stort spring tilbage i tid, og undersøger kort demokratiets oprindelse i det antikke Grækenland og to forskellige syn på demokratiet.  Det overordnede fokus er på Tyskland i Mellemkrigstiden. Der er fokus på truslerne mod demokratiet fra både venstre – og højrefløjen. Men mest omkring nazisternes vej til magten. Her er inddraget de samfundsøkonomiske udfordringer, Hitlers mislykkede kup, antidemokratiske partiers massive opbakning, førerprincippet, indførelsen af det nazistiske diktatur og den efterfølgende indoktrinering af nazistisk ideologi. Nazisternes raceideologi og Holocaust er også behandlet. Nutidsrelatering til USA’s præsidentvalg blev inddraget løbende og som en opsamling.
Forløbet blev afsluttet med et eksamenslignende arbejde af et kildesæt.

Kernebegreber
• Anti-demokratiske tendenser i nutidens USA
• Indoktrinering og misinformation
• Skrøbeligt demokrati i den tyske mellemkrigstid
• Nazisternes metoder til at erobrer magten
• Nazistisk ideologi og førerprincippet

Fremstillingsmateriale
Kompendium. Demokratiers fald.
Dokumentar: ”Capitol-angrebet indefra - Fire timer der ændrede USA”. DR2 2021. 89 min.
Dokumentar: ”Hitlers vej til magten” 2. 2014 (min.: 19.30 -31)
Dokumentar: "Kz-lejrenes befrielse - Hitchcocks glemte film” (første 30 min.)

Kilder
Perikles. Gravtale. 430 f.v.t.
Den gamle oligark. Athens statsforfatning 425 f.v.t
Rosa Luxemburg. Tale om kommunismens grundlag. 1918
Nazisterne. NSDAP 25 punkts program. 1920
Hitler. Førerprincippet. 1925
Leni Riefenstahl. Viljens triumf (små uddrag fra propagandafilmen). 1935
Tysk skolepige. Brev til Der Stürmer”. 1935
Nazistpartiet. ”Historiebog om nazisternes magtovertagelse i 1933”. 1941

Kildesæt:
Otto Kumm. Kommunist eller nazist.”  Starten af 1990’erne
Donald Trump. ”Go home” 6. jan. 2021
Rigsdagens. ”Bemyndigelsesloven”. Marts 1933
Nazistisk valgplakat. ”Vi arbejdere er vågnet”.  1932
Fritz Erler, ”Adolf Hitler in SA-uniform”, 1939
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Romerriget

Forløbs titel og beskrivelse
Forløbet har givet eleverne viden om centrale begivenheder i Romerrigets historie. De centrale begivenheder har været: Erobringen af Italien, de Puniske krige, republikken og dens krise og fald, Cæsar og Augustus, moral og religion samt arven fra Rom. Perioden omkring republikkens fald har fået særligt fokus.

Forløbet har haft vægt på at tydeliggøre forskellen på de forskellige taksonomiske niveauer og træning af træne faget mere analytiske og diskuterende elementer. Primært årsagsforklaringer men også kildeanalyse. I kildeanalysen har vi bl.a. arbejdet med det funktionelle kildebegreb og pointen om, at kilder ofte er bedre til at udtale sig om deres samtid end om Romerriget. Historiebrug og spillefilm som kilde er også kort behandlet.

Af mere almene emner har forløbet berørt leders behov for selviscenesættelse, patron-klient forhold, moral samt vold som underholdning. Målet har været at øge elevernes evne til at stille spørgsmål til fortiden for at opnå forståelse af den komplekse verden, de lever i. Samtidig med at man bedre kan forstå vores egen kulturkreds.

Kernebegreber
• Udviklingen fra bystat til storrige
• Romerske republik og patron-klientsystemet
• Forskellige syn på Cæsar og Augustus
• Kejsernes selviscenesættelse
• Slaver, moral og hverdagsliv

Fremstillingstekst
Steg, Kristian. "På sporet af Romerriget"; sider: 6-22, 28-33, 38-43, 45, 48-54, 70-74, 80-88, 96-103, 105-106, 110-113
Ark 7. Knud Helles. Romerske republik.
Dokumentar. ”Historiens største helte (3) Cæsar. (2010)

Kilder
• Schiewe, D. (Ark 6): ”Det romerske Riges historie/DDR kilde” om slaveriet i Rom” (1971)
• Julius Cæsar: ”Borgerkrigen” (50’erne f.v.t.)
• Augustus: ”Mine bedrifter” (Res Gestæ). (Omk. 10 e.v.t.)
• Lukas: ”Juleevangeliet” (Omk. år 70)
• Plinius den Yngre: ”Anbefaling af en ung mand” (Omk. 100 e.v.t.)
• Varro: ”Om landbrugets slaver” (Omk. 37 f.v.t.) eller Seneca: ”Om slaveri” (Omk. 50 e.v.t.) (Forskelligt om eleven har læst den ene eller den anden)
• Spillefilmen ”Gladiator 2” (2024)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kampen om Indiens historie

Forløbs titel og beskrivelse
Forløbets overordnede formål er at give et overblik over Indiens historie fra antikken til i dag - og med et særligt fokus på kampen om denne historie. Historiebrug har derfor også været et gemmen gående element, og vi har primært beskæftige os med fire forskellige skoler/tolkninger af fortiden: Den kolonialistiske, den nationalistiske, den hindunationale og de glemte stemmer. Tolkninger er løbende blevet brugt på alle de forskellige perioder af historien.

Forløbet tager udgangspunkt i Indien i dag og hindunationalismen. Dernæst har vi diskuteret den klassiske tredeling af Indiens historie i hinduistisk tid, muslimsk tid og moderne tider. Resten af forløbet er gået kronologisk frem fra de tidligste tider til selvstændigheden i 1947. Afslutningsvis er vi vendt tilbage til nutiden og vha. funktionel kildeanalyse undersøgt, hvordan yoga kan tjene et politisk formål.

De tidligste tider har omhandlet ariernes ankomst Antikkens storhed har haft et fokus på Ashoka den store og tolkningen af ham. I den muslimske periode har fokus været på Ghaznavidernes rige, Chola-imperiet, Delhisultanatet og ikke mindst Mogulerne. I den forbindelse har vi lavet en parallel til Danmarks nationsdannelse i samme periode.
I morderne tid var fokus på East India Company, og hvordan det private foretagende bestyrende hele Indien, og hvordan den engelske stat blev medejer efter Sepoy-oprøret i 1857. Tiden som britisk koloni er behandlet meget kortfattet, og den kronologiske historie gennemgang sluttede med kongresbevægelsens kamp for selvstændighed.

Kernebegreber
• Hindunationalisme kontra sekulær nationalisme
• Historiebrug og tolkninger af fortiden (Den kolonialistiske, den nationalistiske, den hindunationale og de glemte stemmer)
• Klassiske opdeling af Indiens historie i tre perioder
• Ariernes ankomst
• Betydningsfulde herskere som Ashoka den store, Mahmud af Ghanzi og Mahmud af Ghanzi
• Stormogulernes enorme rigdom og militære styrke
• East India Company
• Kampen for uafhængighed

Fremstillingsmateriale
Johansen, Peter. ”Kampen om Indiens historie”. Systime 2025. Kapitel 1, 2, 4, 5, 6, 7 og 8. (Kapitel 7 er læst som ark 10. Kapitel 8 er læst i en tidligere klade version end det, som nu er i bogen. Læst som ark 12.  CASEN  - Yoga soft power  - er Ark 14.)
Ark 8. Stats- og nationsdannelse i Danmark
Dokumentar: Women in Charge: Is India Changing?

Kilder
Periyar. “Leder i det tamilske tidsskrift Viduthalai (Om ariernes ankomst)”. (1941
Jawaharlal Nehru. ”Discovery of India” (om Ashoka den Store). (1946)
Savarkar: “Six Glorious Epochs of Indian History” (om Ashoka den Store). (1963)
Indisk skolebog eller pakistansk skolebog om både Akbar og Aurangzeb. (2002 og 2019)
(Eleverne har læst forskellige kilder bland disse 4: 6C: Pakistansk historiebog om Akbar (2019), 6D: Indisk historiebog om Akbar (2002), 6E: Pakistansk historiebog om Aurangzeb (2019) eller
6F: Indisk historiebog om Aurangzeb (2002))
Múte Egede. Nytårstale (2025) (Ark 9)
Thomas Macauley. ”Værdien af indisk litteratur” (Midten af 1800-tallet)
Gandhi. ”Forsvarstale i retssag mod det britiske kolonistyre. (1922)
Eleverne har læst forskellige kilder om nutidens politiske brug af yoga
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Vestens verdensorden. Storhed og fald

Forløbsbeskrivelse

Det primære formål er, at elever får en forståelse for, hvorfor Vesten dominerer kloden i dag. Med blik for historien skal de opnå en indsigt i den verden, som de lever i.

Forløbet har sit udgangspunkt i Europa begrænsede globale betydning i middelalderen og et historisk rids over den stigende dominans begyndende fra først i 1500-tallet. Pointen er at Vesten dominans kun har eksisteret i omkring 200 år. Efterfølgende undersøgte vi de tre dimensioner af Vestens dominerende værdisystem. Økonomisk, politisk og kulturelt. Hvorfor dominansen opstår, kom med tre forskellige forklaringer. Dette leder over i den imperialistiske periode og koloniseringen af Afrika. Perioden skal tjene som et håndgribeligt eksempel på, hvordan Vestlige værdier og levevis blev udbredt. Vi har arbejdet med tre forskellige eksempler fra den imperialistiske periode. Congo, Grønland og Nordamerika.

Som afslutning på forløbet problematiseres Vestens dominans – særligt set ift. Kinas øgede internationale styrke. Er Vesten stadig dominerende, på vej ned eller helt kørt ud på et sidespor? Forløbet har også anvendt historiebrugsbegrebet set ift. imperialismen.

Kernebegreber
• Vestens historiske ekspansion
• Vestens værdisystem: Økonomisk, politisk og kulturel
• Tre forklaringer på Vestens dominans. (Biologisk, særlige egenskaber og manglende kinesisk lyst)
• Imperialistiske periode- motiver og eksempler
• Vestens aktuelle position?
• Historiebrug

Litteratur
Munk og Ørnstrøm. ”Vestens dominans og imperialisme”. Systime 2022. s 8-24, 30-35, 38-57, 68-75, 78-83, 85-86, 146-154, 158
Stem på mig! Weijun Chen, 2007. DR2
Dokumentar: ”Den hvide Kong” (Kong Leopold) Set førte 30 min.

Kilder
Marco Polo. ”Rejsebog” (1298)
Britisk selvforståelse. Transport af gods – før og efter briternes ankomst. (1926)
Hergé. (Ark 17) ”Tintin i Congo. Høvding” (1931)
Thorkild Kjærgaard. ”Forholdet mellem Danmark og Grønland” (2014)
Læst enten Pompeo, Mike. ”The west is winning” (2020) eller Mahbubani. “Jeres tid er forbi!” (2010)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer