Holdet 3x HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Skanderborg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anders Dam Elvang
Hold 2023 HI/x (1x HI, 2x HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Danmarks tilblivelse. Vikingetiden
Titel 2 Romerriget med fokus på republikkens tid
Titel 3 Besættelsestiden. Samarbejde og modstand
Titel 4 Den kolde krig med fokus på Cubakrisen
Titel 5 Holocaust og andre folkedrab
Titel 6 Opdagelser og kulturmøde

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Danmarks tilblivelse. Vikingetiden

I forløbet Vikingetiden og Danmarks tilblivelse har vi bl.a. beskæftiget os med rigsdannelsen, vikingetidens samfund, vikingetogter, togternes formål og religionsskiftet mm.  
Vi har endvidere set de første to afsnit af serien "Vikings" og efterfølgende arbejdet med skildringen af vikingerne og vikingetidens samfund heri og med historiebrug.

Fremstillingsmateriale:
- Artikel: "Vikingerne kommer", Information, 7. marts 2013, https://www.information.dk/kultur/2013/03/vikingerne-kommer
- "VIKINGETIDEN, CA. 800-1050", danmarkshistorien.dk, http://danmarkshistorien.dk/historiske-perioder/vikingetiden-ca-800-1050/: Afsnittene: Vikingetiden, ca. 800-1050. Danmarks udstrækning i vikingetiden. Rigsdannelsen: "Danmark" og "danerne. Geografisk beliggenhed, Norden og sydgrænsen. Vikingetidens begyndelse. De første konger, Ansgar og mission sydfra.
- Schou & Ørnstrøm. "Danmark i verden": Vikingetiden ca. 800-1050, s.17-32       
- Laura Luise Løkke Berg og Lykke Jensen: Historiebrug af vikingetiden.
Sidst redigeret 15. august 2019. Danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet.
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/historiebrug-af-vikingetiden


Dokumentar:
- "En bid af historien: Vikingetiden", TV2 - sendt 15. november 2016
- "Historien om Danmark" - vikingetiden (DR, 2017)

Film:
- "Vikings" afsnit 1 og 2 (2013)

Kildemateriale:
- "ÅRBØGERNE FRA ST. BERTIN" (FRANKERRIGET) 841-866, http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/aarboegerne-fra-st-bertin-frankerriget-841-866/, Sidst redigeret 25. august 2011
- "IBN FADLAN OM VIKINGERNES (AR-RUS') SKIKKE CA. 922",
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/ibn-fadlan-om-vikingernes-ar-rus-skikke-ca-922/?no_cache=1&cHash=27f66820f0c8b41f2d996c8d58f9e182
Fra https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/historiebrug-af-vikingetiden: - Plakater omhandlende vikingetiden: Plakat fra DNSAPs Landsstævne 1938 og Hvervemærkat fra 1930'erne: "For Danmark mod Bolchevismen" + Varemærke for Stryhn’s, ca. 1960 og varemærke for GØL, 1961 + Billede: Hovedpersonerne i ‘Vikings’
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Romerriget med fokus på republikkens tid

I klassens forløb om "Antikkens samfund: Romerriget" har vi rettet fokus på den romerske republik og på romerrigets udvikling og ekspansion i republikkens tid. Vi har fokuseret på republikkens krise i form af interne magtkampe og borgerkrig i det sidste århundrede frem til overgangen til kejsertid, herunder Cæsars vej til magten i den romerske republik og drabet på Cæsar i år 44 fvt.

Materiale:
Fremstillingstekster:
- Grubb, Overblik, 2005, side 33-42
- Steg, Kristian Jepsen: "På sporet af romerriget" (2015), Kapitel 1-5, side 6-22, side 28-33 og side 38-47.
- Hansen, Rasmus Falbe: Historie i levende billeder, uddrag fra kapitlet om Gladiator
- Sølve, Bjørner (2023): "Romerriget", https://faktalink.dk/emner/romerriget - uddrag herfra

Kildemateriale:
- Steg, Kristian Jepsen: "På sporet af romerriget": Kap. III, Kilder, s. 23-27 (om de puniske krige) & Kap. V: Kilder, s.44-47 (af/om Cæsar)

Dokumentar:
- Det gamle Rom (6): Cæsar, DRKultur 2011 (TV Dato: 16-02-2011).

Film:
- Gladiator

Omfang: ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Besættelsestiden. Samarbejde og modstand

Historie i DHO:
I historiefaget belyses forløbet op til besættelsen, samarbejdspolitikken og modstandskampen. Af aspekter ved modstandskampen belyses især modstandsfolkene og deres motiver, samt modstandskampens dilemmaer og betydning. Videre belyses også eftertidens tolkning af besættelsen og modstandskampen.
... i forlængelse af vores 1.g-DHO-forløb om besættelsestiden har vi i 2.g rettet fokus mod først Skanderborg under besættelsen blandt andet med et besøg i Skanderborg Bunkermuseum og derefter mod samarbejdspolitikken og ikke mindst personen Erik Scavenius og dennes rolle under besættelsestiden og betydningen heraf.

Materiale i historiedelen af DHO og i historie:
Fremstilling:
- Fredriksen, Peter (2012): Vores Danmarkshistorie. Columbus, s. 198-226
- Hassing, Anders og Christian Vollmond (2014): Fra fortid til historie. Columbus, side 36-41 i kompendium
- Sørensen, Jakob (2019): Modstandsbevægelsen. Systime, side 26-35 i kompendium
- Jensen, Linda Corfitz: "Historiske film skævvrider vores syn på den virkelige historie", artikel i Kristeligt Dagblad 20. januar 2019
- Skanderborg Leksikon om Skanderborg under besættelsestiden: besættelsesthttp://www.skanderborgleksikon.dk/index.php/Besættelsen._9.april_1940 + Vidensdeling om Skanderborg Dyrehave under besættelsen, Sanitetsbunkeren og Sølundbunkeren, Besættelsen. Modstand, Sigfred Kjærsgaard Nielsen, Befrielsen 5.maj 1945.  
- Olesen, Niels Wium: Aktivistisk samarbejdspolitik under besættelsen, 1940-1943, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/aktivistisk-samarbejdspolitik-under-besaettelsen. Sidst redigeret
24. februar 2012.
- Olesen, Niels Wium: Eftermælet: Erik Scavenius i dansk historiekultur, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/eftermaelet-erik-scavenius-i-dansk-historiekultur . Sidst redigeret
22. august 2012.
- Grubb, Ulrik m.fl.”Overblik – verdenshistorien i korte træk”, s.148-156, De to verdenskrige (2005)

Kilder:
- Oprop. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/oprop-fra-den-tyske-besaettelsesmagt-9-april-1940
- Erik Scavenius' tiltrædelseserklæring, Vilhelm Buhls antisabotagetale og Christmas Møllers sabotagetale, Fredriksen, Peter (2012): Vores Danmarkshistorie. Columbus
- Diverse kilder fra besøg i Skanderborg Bunkermuseum: Fx "Tysk soldaterinstruks om danskernes mentalitet"
Kildesæt til øvelse:
Kilde 1: Politisk kort over Europa 1940-1944.
http://befrielsen1945.dk/temaer/internationalt/krigensgang/index.html
Kilde 2: Erik Scavenius’ tiltrædelseserklæring den 8. Juli 1940.
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/erik-scavenius-ved-tiltraedelsen-som-udenrigsminister-8-juli-1940
Kilde 3: Anders Fogh Rasmussen tale på Søværnets Officersskole den 29. august 2003.
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/anders-fogh-rasmussen-v-om-samarbejdspolitikken-29-august-2003
Kilde 4: Kronik i Information af Hans Kirchhoff, 2003.
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kronik-i-information-fogh-daemoniserer-historien-2003

Dilemmaspillet: https://9april1940.dk

Dokumentarer
Refsbo, Ole (2013): Modstandskampens sidste vidner. DRKultur
DR2: "Store danskere - Erik Scavenius" (2004)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Den kolde krig med fokus på Cubakrisen

Den kolde krig med fokus på Cubakrisen

Vi indledte forløbet med et besøg i koldkrigsbunkeren i Vestergade i Skanderborg, hvor vi lavede et rollespil om atomtruslen udviklet af museet.
Derefter arbejdede vi med udviklingen i den kolde overordnet, hvor vi har læst teksten "Grubb: Overblik (2005), s.59-67, "Den kolde krig"", hvorefter klassen i grupper dykkede ned i følgende begivenheder/perioder fra den kolde krig og lavede informationssøgning og efterfølgende videreformidlede emnerne til hinanden ved gruppeoplæg på klassen:
1. Trumandoktrinen og Marshallplanen
2. Berlinblokaden 1948-49 og Berlinmurens opførelse 1961
3. Atlantpagten (NATO) og Warszawapagten
4. Koreakrigen
5. Rumkapløbet og Våben- og Atomkapløbet
6. Cubakrisen
7. Vietnamkrigen
8. Berlinmurens fald og Sovjetunionens sammenbrud
Derefter rettede vi fokus mod Cubakrisen - baggrund, forløb, resultat. Vi arbejdede også med situationen i Danmark under den kolde krig og Cubakrisen og var i den forbindelse på ekskursion til koldkrigsbunkeren i Vestergade i Skanderborg, hvor vi lavede et rollespil udviklet af museet.
Afslutningsvis arbejdede vi med "Hvem vandt den kolde krig", ligesom vi har diskuteret "Hvem havde ansvaret for den kolde krig?"

Materiale:
- Grubb: Overblik (2005), s.59-67, "Den kolde krig"
- Barner: Den kolde krig (2011), Kapitlerne om "Cubakrisen" (s.77-85) og "Hvem vandt den kolde krig" (s.168-170).
- Bryld: Verden efter 1914 (2014, 3. udg): "Hvem havde ansvaret"
- A Time-Lapse Map of Every Nuclear Explosion Since 1945 - by Isao Hashimoto: https://www.youtube.com/watch?v=LLCF7vPanrY
+ selvfundet materiale af eleverne gennem informationssøgning forud for gruppeoplæg om udvalgte emner fra den kolde krig

Kildesæt:
- Kildetekster fra Cubakrisen i Barner: Den kolde krig (2011), s.87-90: Tekst 23: Udenrigsminister Gromykos instrukser til den sovjetiske ambassadør i Cuba. Tekst 24: Udskrift af lydbånd fra mode mellem Kennedy og hans rådgivere 27/10 1962. Tekst 25: Khrustsjovs erklæring af 28/10 1962
- "Ole Karup Pedersens opfattelse af Cubakrisen" i Bender, Johan og Gade, Hans- Kurt: ”Stormagtspolitikken 1945-1982” (1983, 8. oplag 1996), s.118-119

Film:
Thirteen days (Roger Donaldson, 2000)
Ekskursion:
Besøg og rollespil i koldkrigsbunker, Vestergade, 8660 Skanderborg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Holocaust og andre folkedrab

Holocaust og andre folkedrab

I forløbet "Holocaust og andre folkedrab" har vi arbejdet med udviklingen i Tyskland i 1930'erne og under anden verdenskrig med fokus på synet på og behandlingen af jøder i Tyskland. Klassen har desuden ved brug af blandt andet hjemmesiden folkedrab.dk beskæftiget sig med andre folkedrab, som de har videreformidlet viden om til hinanden gennem gruppeoplæg.

Fremstillingstekster:
Bak, Sofie Lene: Historieportalen. Forløb: Nazisme og Holocaust, Kapitlerne "Nazisme, racisme og antisemitisme", "Jødelovene: Diskrimination og tvangsudvandring", "I ly af krigen: Masseudryddelse", "Gerningsmænd og tilskuere. Ofre og overlevende". https://historieportalen.systime.dk/?id=1522

Kildemateriale:
- "En tysk skolepiges syn på jøderne, januar 1935", Gengivet efter Bender og Gade: Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig. Munksgaard 1993.
https://historieportalen.systime.dk/?id=1566#c4553
- "Gersteinrapporten - om et besøg til Belzec", http://www.holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/belzec.asp#100
- Uddrag fra Primo Levi: "Hvis dette er et menneske", 1947, https://historieportalen.systime.dk/?id=1566
- "Werner Best til Udenrigsministeriet i Berlin, 8. september 1943", https://historieportalen.systime.dk/?id=1566
- "Befolkningens reaktioner på Nürnberg-lovene, 1935", https://historieportalen.systime.dk/?id=1566&L=0
- "Wannseekonferencen januar 1942, Eichmanns protokol", https://folkedrab.dk/kilder/kilde-wannseekonferencen-januar-1942-eichmanns-protokol
- "Tilskuer i Ukraine, ingeniør Friedrich Hermann Gräbe", https://folkedrab.dk/kilder/kilde-tilskuer-ukraine-ingenioer-friedrich-hermann-grabe
- "Kopi af transportliste fra Sobibór fra 20. april 1943", https://folkedrab.dk/kilder/kilde-transportliste

Supplerende materiale:
- Dokumentar: Det nye Tyskland (Vist på DR2 16/6-2008)
- Film: "Livet er smukt" (La vita è bella, Roberto Benigni 1997)
- Rasmus F. Hansen. Livet er smukt - som afslutning på forløb (2014).pdf
- https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab

+ vidensdeling om andre folkedrab i form af gruppeoplæg:
a. Armenien 1915-1918, https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/armenien
b. ”Stalinismens forbrydelser” 1928-1956, https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/stalinismens-forbrydelser
c. Cambodja 1975-1979, https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/cambodja
d. Irak 1988, https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/irak
e. Bosnien 1992-1995, https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/bosnien
f. Rwanda 1994, https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda
g. Darfur 2003-, https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/darfur

Omfang: ca. 75 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Opdagelser og kulturmøde

Opdagelser og kulturmøde

Vi har i dette forløb arbejdet med opdagelser, kolonisering og kulturmøde fra slutningen af 1400-tallet til ca. 1700. Vi har beskæftiget os med de tre store indianerkulturer i Mellem- og Sydamerika (mayaerne, aztekerne og inkaerne) før europæernes ankomst. Dette har vi blandt andet gjort ved at se dokumentarerne "Amerika før Columbus" 1-2 og gennem informationssøgning og gruppeoplæg. Vi har også set spillefilmen "Apocalypto" af Mel Gibson og har i forbindelse hermed arbejdet med filmens historiebrug.
Vi har i forløbet også fokuseret på Europa (især Spanien og også Portugal) og baggrunden for den europæiske ekspansion, selve ekspansionen, kulturmødet mellem europæerne og de indfødte, samt opdagelsernes betydning for Europa og for de koloniserede lande.

Fremstillingsmateriale:
- Grubb, Ulrik m.fl: Overblik (2005), s. 80-89

Dokumentar:
- "Amerika før Columbus" 1-2 (DRKultur, 2010)

Kilder:
Materialesæt: Opdagelser og kulturmøde
1) Tegninger lavet af Felipe Guaman Poma de Ayala, omkring år 1600
2) Kobberstik af Theodore de Bry, omkring år 1600
3) Uddrag fra Indianermassakren af Bartolomeo de Las Casas, 1532
4) Uddrag fra Democrates Alter sive de justis belli causis apud Indos af
Juan Gines de Sepulveda, 1544-1547
fra "Opdagelserne. Kulturmøder eller kultursammenstød" (Kiilsgaard Madsen, 1995)

+ Informationssøgning og diverse selvfundet materiale til gruppeoplæg om indianerkulturerne i Amerika, før og efter europæernes ankomst.
Film: Apocalypto (Mel Gibson, 2006)

Om historiebrug:
Kronik i Information, 17. januar 2007: Jesper Nielsen og Tore Leifer: Mel Gibson og mayaerne


3.g: Mangler: Opsamling på filmen "Apocalypto" og historiebrugen heri. Kildearbejde. Evt. ekstra tekst. Opsamling på forløb og relevante problemstillinger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer