Holdet 2023 HI/z - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Skanderborg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Morten Hilligsø Munk
Hold 2023 HI/z (1z HI, 2z HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Det gode liv
Titel 2 Befolkningshygiejne
Titel 3 DHO - Hvidstensgruppen
Titel 4 Den Kolde Krig
Titel 5 Livet i 1800-tallets Danmark
Titel 6 Afrikas århundrede?
Titel 7 Tro eller videnskab?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Det gode liv

Forløbs titel og beskrivelse
”Det gode liv”. Forløbet søger et svar på, hvad der kendetegner det gode liv. Overordnet har forløbet tre forskellige formål. For det første at undersøge hvilke dele af fortidens forestillinger om det gode liv, som vi har taget med i vores nutidige opfattelse. Eleverne skal forstå, at vores nutid er præget af en lang historisk udvikling.  For det andet at tydeliggøre, at vi i dag såvel som tidligere er historieskabte, hvilket kommer til udtryk i meget forskellige forestillinger om det gode liv i forskellige perioder. Endelig et metodisk fokus på funktionel kildebegreb, det mangfoldige kildebegreb samt hvordan historie er baseret på tolkninger af kilder fra fortiden.
Forløbet kommer omkring: Det gode liv i 2023, ligestilling, ungdom, skole og indoktrinering, fornuft, individualisme og Stoicismen

Kernebegreber
• Funktionelle kildebegreb og det mangfoldige kildebegreb
• Mennesket som historieskabt
• Forskellige opfattelser af det gode liv gennem tiden

Litteratur
Kompendiet ”Det gode liv” som er en blanding af fremstillingstekst og kilder. Dog kun læst en af tre nutidige artikler (”Drejebogen for den unge lykke”, ”Jeg vil hellere være en del af 'generation præstation' end 'generation uambitiøs'” eller ”Gymnasieelev: Der står 'konkurrencestat' på mit skoleskema”)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Befolkningshygiejne

Forløbsbeskrivelse
Forløbet omhandler befolkningshygiejnen i Danmark med vægt på tiden omkring 1930’erne. Forløbet starter med en nutidsrelatering af problematikker, som ligger i forlængelse af eugenikken. Historisk starter vi med imperialisternes socialdarwinistiske synspunkter. Derfra tager vi et spring i tiden op til mellemkrigstiden og tidens socialpolitik. Den historisk sociale og politiske kontekst for de befolkningshygiejniske tanker bliver præsenteret. Samtidig nærstuderer vi K.K. Steincke og J.H. Leubach tanker og motiver for racehygiejniske tiltag. Tankerne blev udmøntet i love, som vi behandlede. Her under også kort omkring den meget begrænsede modstand, som eksisterede mod lovene.
Vi undersøgte også konkret arkivmateriale om nogle af de personer, som blev udsat for lovene. Blandt andet for at finde ud af, hvad der kendetegnede disse mennesker.
Forløbet beskæftiger sig også med, hvordan nazisterne tog tankegangen til sig og brugte den aktivt for at nå deres mål. De uhyggelige konsekvenser af Holocaust er derfor også behandlet.
Som afslutning undersøgte vi forskellige strukturelle forklaringer på afviklingen af de racehygiejniske love. Her kom vi også ind på menneskerettighederne og historiebrug.

Kernebegreber
• Positiv og negativ eugenik (Samt tilsvarende ord som race – og befolkningshygiejne)
• Socialdarwinisme
• Krise i Mellemkrigstiden
• Socialpolitik i 1930’erne – herunder også tanker om Den sociale minimumsspolitik
• K.K. Steincke
• Ofrene for indgrebene
• Holocaust

Litteratur
Kompendium. ”Befolkningshygiejne”
DR-Dokumentar: ”Arven efter Darwin” 38 min. (kun først 30 min.) DR2 2009
DR2 dokumentar: ”Et sted, to verdener (3). Anstalten, 1932 historien om det ulige Danmark”
(2023)
DR-Dokumentar: De aandssvages historie. De farlige gener (DR-Kultur. 2015)
Engelsk dokumentar. ”KZ-lejrenes befrielse”. (2015)



Kilder
Galton: ”Giv Afrika til Kina” (1879)
Billede: ”Britisk selvforståelse og syn på de sorte” (1926)
Ernst Hansen: ”Livet som arbejdsløs i 1930'erne” (1960’erne)
K.K. Steincke: ”Fremtidens forsøgelsesvæsen” (1920)
J.H.Leubach: ”Racehygiejne. Arvelighed og udvikling”. (1925)
Reviderede sterilisationslov (1935)
Lov om ”Foranstaltninger vedrørende aandssvage/Tvangssterilisationsloven”. (1934)
A. D. Bindslev. ”Kritik af Tvangssterilisationsloven fra 1934 loven” (1934)
Én sygehistorier – arkivmateriale omhandlende et enkelt individs skæbne og sterilisation (Klassen har læst forskellige)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO - Hvidstensgruppen

Forløbsbeskrivelse
En god historie?
I DHO-forløbet arbejdes overordnet set med en besvarelse af spørgsmålet: Hvilke dilemmaer kan opstå, når man filmatiserer historiske begivenheder?
For at besvare dette spørgsmål tages udgangspunkt i modstandskampen og bevægelsen i Danmark under 2. verdenskrig samt spillefilmen ”Hvidstengruppen” fra 2012, hvor der er fokus på, hvorledes filmen fremstiller de danske modstandsfolk.

Eleverne besvarer individuelt opgaveformuleringen:

Giv en redegørelse for besættelsen af Danmark 1940-1945 med særlig vægt på samarbejdspolitikken og modstandskampen. Definer kort begrebet historiebrug.
Giv en danskfaglig analyse af spillefilmen Hvidstengruppen (2012) med særlig fokus på fremstillingen af de danske modstandsfolk. Analysen af filmens fremstilling sammenlignes med en historiefaglig analyse af den danske modstandskamp under besættelsen.
Vurder med afsæt i redegørelsen og analysen, hvad filmen bruger historien om Hvidstengruppen til. Diskuter i forlængelse heraf de problemstillinger, der er forbundet med filmatiseringen af historiske begivenheder.

Historie:
I historiefaget belyses forløbet op til besættelsen, samarbejdspolitikken og modstandskampen. Af aspekter ved modstandskampen belyses især modstandsfolkene og deres motiver, samt modstandskampens dilemmaer og betydning. Videre belyses også eftertidens tolkning af besættelsen og modstandskampen.

Kernebegreber
• besættelsestid
• samarbejdspolitik og samlingsregering
• aktiv og passiv modstandskamp
• motiver og dilemmaer
• historiebrug

Materiale i historie:

Litteratur
• Fredriksen, Peter (2012): Vores Danmarkshistorie. Columbus
• Hassing, Anders og Christian Vollmond (2014): Fra fortid til historie. Columbus
• Sørensen, Jakob (2019): Modstandsbevægelsen. Systime
  
Dokumentarer
• Refsbo, Ole (2013): Modstandskampens sidste vidner. DRKultur

Kilder
• ”Modstandskampens sidste vidner” (Dokumentaren)
• Tyske besættelsesmagt. ”Oprop” (1940)
• Scavenius. ”Tiltrædelsestale” (1940)
• Buhl. ”Sabotagetale” (1942)
• Christmas Møller. Sabotagetale” (1942)
• Olsen, Villy. ”Sabotage mod uniformsskrædderi”. (1942)
• Poulsen, Tage. ”Nedkastning af våben i måneskin”. (1944)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Den Kolde Krig

Forløbs titel og beskrivelse
Forløbet begyndte med at forstå følelsen af, at atomkrigen kunne bryde ud, hvornår det skulle være. Dernæst gennemgik vi de helt store linjer i Den Kolde Krig fra start til slut. Herunder hvordan begge sider opfattede modparten.
Vi undersøgte også om den aktuelle konflikt med Rusland er en tilbagekomst af Den Kolde krig.
Cubakrisen blev behandlet som et af de klareste eksempler på konflikten mellem supermagterne. I den forbindelse så og behandlede vi spillefilmen ”13 dage” som en kilde og undersøgt i forlængelse af dette forskellige syn på, hvem som kom sejres rigt ud af konflikten.
Vi besøgte også den lokale beredskabsbunker, hvor eleverne gennem et rollespil blev bevidst om datiden nærværende trusselsbillede. Som afslutning behandlede vi den nye verdensorden med vægt på Fukuyama og Huntingtons forskellige opfattelser.
Metodisk var fokus på centrale aspekter af kildeanalyse med vægt på tendens, ophavssituation og kilderes formål/intention. Historiske spillefilm som kilde er også behandlet – med vægt på, at der er tale om fiktion.
Som opsamling har eleverne i grupper arbejdet kort med forskellige andre konflikter under Den Kolde krig.


Kernebegreber
• Supermagterne og deres syn på hinanden
• Ruslands aktuelle verdenssyn
• Cubakrisen (især afslutningen) og forskellige syn på denne
• Ny verdensorden: Fukuyama og Huntington

Fremstillingsmateriale
Ark 3. Fremstillingstekst. Den Kolde krig. (Kompendium fra forskellige bøger)

Kilder
Ark 4. Kilder. Den Kolde Krig:
• Pravda. ”To verdener, to veje”. (1949)
• Truman-erklæring i amerikanske kongres (Truman doktrinen). (1947)
• Khrusjtjovs. Erklæring om Cubakrisen (Okt. 1962)
• Khrusjtjovs. ”Tale til øverste Sovjet” (Dec. 1962)
• Spillefilmen ”13 dage”. (2000)
• Lokale beredskabsbunker i Skanderborg by. (I funktion fra 1962 – 1991)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Livet i 1800-tallets Danmark

Forløbs titel og beskrivelse
Forløbet omhandler de store samfundsomvæltninger i 1800-tallet og hvordan disse påvirkede den danske befolknings levevilkår. De første lektioner omhandler den store udviklingen inden for tre centrale sektorer: Landbruget, industrien og byerhvervene. Efterfølgende undersøges befolkningens levevilkår i de forskellige sektorer. Der har været et særligt fokus på kvindernes levevilkår og muligheder. Eleverne har arbejdet projektorienteret om kvinderne i én af samfundsgrupperne. De har bl.a. skulle inddrage en selvvalgt kilde og fremlægge deres samlede konklusioner for hinanden. Dvs. eleverne har fået stor viden om kvindernes vilkår i én samfundsgruppe og hørt om de to andre. Efterfølgende har vi undersøgt mere bredt om levevilkårene i de tre sektorer. Forløbet afslutter med at undersøge den demokratiske udvikling i perioden. Her er fokus på grundlovens indførelse, forfatningskampen og kvindersstemmeret.


Kernebegreber
• Udviklingen i landbruget, industrien og byerhverv
• Levevilkår i landbruget, industrien og byerhverv
• Kvinders levevilkår i forskellige samfundssektorer
• Kampen for demokratiet – bl.a. kravet om parlamentarisme og kvindersstemmeret

Fremstillingsmateriale
Busk, Katrine Charlotte. Danmark i 1800-tallet. Systime 2023. sider:37-44, 48-58, 63-71, 75-77, 80-83, 87-96, 99-104, 106-107, 113-124, 127-136
Dokumentar: DRTV - Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten. 8. Fra 0-33. minut.

Kilder
Tea Lindeburg. Spillefilmen ”Du som er i himlen” af, (2021)
I.C. Magnus. ”Nogle Billeder af Kjøbenhavn under Choleraepidemien” (1853)
Dr. J.R. Hübertz. ”Tabeller over syge og døde under koleraepidemien i 1853” (1855)
Ernst Schmiegelow. ”Erindringer om gymnasietiden 1870’erne”. (1947)
Fiktiv AI-genereret kilde. Uddrag fra ”Dagbog af en Arbejder 1892”. (2024)
Mie Mørkeberg. Maleriet ”Samtalen 1918-2024” (2024)
Carl Ploug. ”Kommunal valgret til kvinder”. (1888)
Folketinget og Kongen. ”Kampen om parlamentarisme. Folketingets brev til kongen og kongens svar” (1873)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Afrikas århundrede?

Forløbs titel og beskrivelse
Forløbet har taget udgangspunkt i Afrikas aktuelle position. Vi har her haft et kort blik på Etiopien og landets kulturliv. Afrika syd for Sahara manglende udvikling blev også kort undersøgt og i den forbindelse også kort om Danmarks nye udviklingsstrategi med overskriften Afrikas århundrede. Efterfølgende har en stor del af forløbet omhandlet, om kontinentets historie kan forklare den aktuelle position.
Første sted vi søgt på forklaringer var vha. Rostow og marxistisk udviklingsteori. Herefter tog vi tilbage til 1500-tallet og datidens veludviklede riger (primært Ghana og Mali) i Afrika. Europæernes møde med afrikanerne var i begyndelsen ligeværdigt, men også med en begyndende slavehandel. Danmarks tilstedeværelse i 17 -1800-tallet og deres økonomiske motiver blev også behandlet. Den imperialistiske periode blev også behandlet. Vægt var på motiverne bag – herunder civiliseringen og socialdarwinismen. Kong Leopolds Congo blev brugt som det mest barske eksempel på imperialismen. Herunder kom vi også ind på Leopolds danske hjælpere. Efter et kort fokus på kolonitiden var fokus på afkoloniseringen og de nye nationers nationsdannelse. Nationsdannelse blev sammenlignet med Danmarks nationsdannelse.

Kernebegreber
• Udviklingsteori
• Slavehandlen
• Tidlige Afrikanske riger (Mali, Ghana og Kongo)
• Imperialismen og motiverne bag
• Leopolds Congo som mest barske eksempel (Og de danske hjælpere)
• Afkolonisering og årsagerne til denne
• Nationsdannelse

Fremstillingsmateriale
Munk, Morten Hilligsø. ”Afrikas historie – mødet mellem sorte og hvide”. Systime 2016. sider: 9-21, 27-36, 39, 47-58, 62, 69-80, 87-99, 127-137, 147-153.
DR-Dokumentar. Alletiders Afrika: Etiopien SÆSON 1 EPISODE 1. Britisk dokumentarserie fra 2019.
Dokumentar. DRkultur. Slavenation Danmark (2) 1755-1803. 2017
Dokumentar DR2. Den hvide konge 2005.
Dokumentar. Peter Tygesen, Jørn Stjerneklar. Det danske Congo-Æventyr – Erobrerne. 2006

Kilder
Sørensen, Georg. Svage staters problemer. (2000). (Kilde 8.5.1 s. 161-162 i Afrikas historie)
Al-Bakris. Beskrivelse af Ghanariget.(1068)  (Kilde 1.6.2 s. 24-25 i Afrikas historie)
Manikongo. Brev fra Manikongo, oktober 1526.. (Sidste del af kilde 1.6.1 s. 24 i Afrikas historie)
Britisk. East-african transport (1926) (Billede s. 47 i Afrikas historie)
Lindegaard, Arthur. Angreb på congolesiske oprørere. (1898) (Kilde 4.5 s. 82 i Afrikas historie)
Familie-Journalen (ark 8). Kongo-generalen. (1951)
Engelstoft, Laurits. Nationalopdragelse til fædrelandskærlighed.(1808) (Kilde 7.5.2. s. 141 i Afrikas historie)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Tro eller videnskab?

Forløbsbeskrivelse
Forløbet omhandler kampen mellem tro og videnskab. Omdrejningspunktet er religionens enorme betydning i middelalderen.
En central pointe i forløbet er at vise, hvordan videnskab havde vanskelige vilkår i et stærkt religiøst samfund, og hvordan dette er vendt på hovedet dag. I nutiden tror vi på videnskaben og ikke på vor herre.
Forløbet tager afsæt i nutidens kreationisme, som minder en del om det typiske menneske i middelalderen. Middelalderen er behandlet med et snævert fokus på kirken og kristendommens betydning, verdensbillede og tankemønstre. Kirkens opgør med Galilei er brugt som startskuddet til videnskabens kamp mod troen. Det har ledt over til renæssancens humanisme og øgede fokus på det enkelte menneske evner. I forlængelse af dette har vi kort behandlet oplysningstiden og den øgede tro på fornuften. Oplysningstiden har samtidig tjent som et perspektiv til videnskabens oprør mod eksisterende magter. Her er det blot mod kongemagten i stedet for kirken.
Som led i forløbet har klassen besøgt Moesgaards middelalderudstilling.
Afslutningen var en dokumentar omkring klimakampen, og hvordan olieindustrien i dag kan sikre sin magtposition ved at sætte spørgsmålstegn ved videnskab - ligesom kirken engang kunne.

Kernebegreber
• Kreationisme og intelligent design
• Augustinske tankegang
• Kirkens verdensbillede og naturfilosofien
• Galileis opgør med kirken
• Renæssancen og humanisme. Samt kunst og bygninger som magtmiddel.
• Oplysningstiden og dens tro på fornuften

Fremstillingsmateriale
https://www.britannica.com/topic/creationism
https://www.britannica.com/topic/intelligent-design
Dokumentar: Conspiracy road trip: Creationisme. DR 2014.
Forskellige artikler om kreationismen i dag
Ark 9. Kompendium. ”Tro eller videnskab”. Fremstillingstekst
Dokumentar: ”1000 års tro (2) -Med tro skal land bygges”.DRKultur 2016.
Vores verdensarv (4) Kronborg DR2. 2009.
Dokumentar: ”Kampagnen mod klimaet” – DR 2021

Kilder
(Kilderne er samlet i ”Ark 10. Tro eller videnskab. Kildesæt”)

Her¬ rad von Landsbergs.  Billede af Helvede fra abbedisse lærebog for nonner. Sidst i 1100-tallet
Danske kirker. Kalkmalerier (inden reformation 1536)
Det filosofiske fakultet i Paris. Om tro og forskning. (1272)
Dommen mod Galilei. (1633)
Mirandola. Om menneskets værdighed. (1486)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer