|
Titel
7
|
Ultimate - Fair-play og roller
Forløbet har til formål at give eleverne en grundlæggende indføring i ultimate og dets kendetegn. Forløbet bygger ovenpå tidligere boldspilsforløb, ved at bygge ovenpå viden om angrebs-/forsvarsprincipper og løb i det tomme rum, ved at belyse denne viden i en konkret taktisk kontekst i ultimate-spillet i form af ”Stacking”. Her har eleverne arbejdet med grundlæggende principper for stacking, samt designet egne angrebsmønstre.
Forløbet er bygget op omkring en "Øvelse Royale" i form af T-shirt cut. Denne øvelse har indgået i samtlige lektioner, og har givet eleverne mulighed for at arbejde med progressions-/regressionsmuligheder i øvelsen - ift. opdækning af kaster, opdækning af griber og valgfrihed i cuts. Dette arbejde inddrages ifm. elevernes drejebogsarbejdet.
Forløbet afsluttes med en fælles turnering.
Forløbets teori bygger videre på team-teorien introduceret i hip hoppen, hvor overvejelser om kohæsion og typer af teams, kædes sammen med Tuckmans model. Desuden behandles formelle og uformelle roller, og deres betydning for teamets performance, idet eleverne uddelegerer og afprøver forskellige roller.
Derudover behandles "Spirit of the game", idet eleverne introduceres til konceptet, og scorer hinanden vha. spirit score sheets.
Læringsmål:
Tekniske og taktiske færdigheder:
• Beherskelse af baghåndskast til makker 5-10 meter væk med god præcision.
• Kendskab til forhåndskastet, herunder rimelig teknisk korrekt udførelse i isolerede øvelser
• Gribe disken med pandekagegrebet og pincetgreb
• Kunne pivotere under pres, komme uden om markeringen og aflevere til makker
• Kunne udføre et ”cut” og gøre sig spilbar; herunder løbe i det tomme rum
• Forståelse for og brug af taktikken stak
• Kendskab til og udførelse af mand-mand forsvar.
• Kendskab til basale regler
Teoretisk
• Samarbejdskompetencer i idrætsfaget: At eleverne er i stand til at indgå i, og reflektere over, samarbejdsrelationer.
- Inddrage viden om opgave- og social kohæsion, samt forskellige formelle og uformelle roller på et hold og deres betydning for holdets sammenhold og præstation.
• Spirit of the Game: At eleverne er i stand til at redegøre for begrebet, samt udvise den rette holdånd i kampsituationer.
|