Holdet 2023 Ma/d - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Skanderborg Gymnasium
Fag og niveau Matematik B
Lærer(e) Tine Østergaard Rossel
Hold 2023 Ma/d (1d Ma, 2d Ma)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 #1_Tal, brøker, algebra
Titel 2 #2Procent og rentesregning
Titel 3 #3 Funktioner
Titel 4 Forløb#4_geometri i planen og vektorregning
Titel 5 Forløb#5_Differentialregning
Titel 6 Forløb#6 - sandsynlighedsregning
Titel 7 Forløb#7_Trigonometriske funktioner

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 #1_Tal, brøker, algebra

I det første forløb handler det om tal og grundlæggende regneregler. En del stof er allerede kendt fra grundskolen og grundforløbet. Vi gennemgår:
• Intervaller
• Mængder: fællesmængden og foreningsmængden
• Parenteser
• Afstand og numerisk værdi
• Kvadratsætningerne
• Potens- og potensregneregler
• Regning med brøker
• Nulreglen ved ligningsløsning
• To ligninger med to ubekendte
• Andengradsligningen
Vi går i dybden med andengradsligningen og beviser løsningsformeln for andengradsligningen, svarende til formel (83) i formelsamlingen.

Formål: håndtere formler, herunder kunne oversætte mellem symbolholdigt og naturligt sprog, og selvstændigt kunne anvende symbolholdigt sprog til at beskrive variabelsammenhænge og til at løse problemer med matematisk indhold

Kernestof: overslagsregning, regningsarternes hierarki, symbolmanipulation, ligefrem og omvendt
proportionalitet, det udvidede potensbegreb, ligningsløsning med algebraiske og grafiske metoder
samt numeriske metoder med brug af matematiske værktøjsprogrammer.

Materiale: Lærebog i Matematik B1, 1. udgave, Systime, (Brydenholt og Ebbesen), s. 9-26+s.29-32+s.38-45.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
#1_repetition Grundforløb 17-11-2023
#2_tal, brøker og algebra 07-12-2023
#3 20-12-2023
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 #2Procent og rentesregning

Materiale:
Lærebog i Matematik B1 (Systime) - s 9-53
Tillæg - Kap. 2.5 - Annuiteter (udleveret i pdf).

Emner: kapitalfremskrivning, gennemsnitlig rente, annuitetsopsparing m.m.

Kernestof: absolut værdi, procent- og rentesregning, absolut og relativ ændring, renteformel

Supplerende stof: indekstal annuitetsberegninger.

Gennemgåede emner:

- Procentregning inkl. indekstal
- Kapitalfremskrivningsformlen
- Gennemsnitlig rente
- Fra lang til kort rente
- Opsparingsannuitet og gældsannuitet
- Amortiseringsplan
- Absolut og relativ vækst.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 #3 Funktioner

Materiale:

Lærebog i Matematik B1 (Systime) - s 127-185.
PDF: Samensat funktion
PDF: Fra renteformlen til eksponentiel funktion

Maplefiler:
- oversigt (om forskelle og ligheder mellem lineære, eksponentiel og potens-funktion)

- andengradspolynomier

- polynomielregression_elev




Det generelle funktionsbegreb behandles.
Herunder berører vi funktionsværdi, definitionsmængde, værdimængde,  invers (omvendt) funktion og sammensat funktion samt parallelforskydning af funktioner. Forskellige funktionsklasser behandles,

lineær funktion
Karakteristiske egenskaber ved følgende elementære funktioner og deres grafiske forløb: lineære
funktioner (behandlet i grundforløbet), polynomier, eksponential-, potens- og logaritmefunktioner.

Anvendelse af lineær, eksponentiel, potens- og polynomiel regression, herunder usikkerhedsbetragtninger og residualplot.

Forskrift
Forskrift, definitionsmængde, værdimængde, graf, skæring med akser, monotoni, asymptoter, omvendt funktion, sammensat funktion.

Polynomier:
Emner: Grad, andengradspolynomium, forskrift, koefficienter, højestegradsled, konstantled, parabel, rødder, diskriminant, betydning af a, b, c og d, toppunkt, symmetri, faktorisering,
tredjegradspolynomium kort om polynomier af højere grad, polynomiel regression.

Eksponentialfunktionen m.m.
Emner: Forskrift, koefficienter, graf, betydning af a og b, topunktsformel, definitionsmængde, værdimængde, monotoniforhold, vækst, eksponentiel regression, fordoblings- og
halveringskonstanter.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 34,00 moduler
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb#4_geometri i planen og vektorregning

Vi har arbejdet med:

- Vektorer som grafiske objekter
- enhedsvektor, ensrettede-, modsat rettede-, parallelle- og ortogonale vektorer.
- Basisvektorer, koordinater for vektor, stedvektor, regning med koordinater, addition, subtraktion, multiplikation med tal
- Længde af vektor, afstand mellem to punkter
- retningsvinkel, vinklen mellem vektorer
- Skalarprodukt og regneregler for det.
- Ortogonale vektorer og tværvektor i forbindelse med skalarprodukt.
- parallelle vektorer i forbindelse med determinant
- Determinant og areal udspændt af vektorer
- Projektion af vektorer.
- Parameterfremstilling og ligning for linje
- Afstand fra punkt til linje
- Vinklen mellem linjer
- Cirklens ligning og skæring mellem linje og cirkel
- linjens parameterfremstilling samt linjens ligning

Kernestof:
- Introduktion til vektorer (Kompendie, Skanderborg Gymnasium, TØ) (PDF)

- Geometri i planen (Mathematicus.dk, version 1.5, redigeret til 2.d, s.5-10+ s. 43-57) Givet som PDF
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Afl 1- 2g 28-08-2024
Afl 2 - 2g 25-09-2024
Afl 3 - 2g 09-10-2024
Afl 4 - 2g 30-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb#5_Differentialregning

I forløbet er der blevet arbejdet med følgende definitioner, begreber og emner:
- grænseværdi (overfladisk)
- kontinuitet (overfladisk)
- differentiabilitet - herunder: differens- og differentialkvotient.
- tangentens ligning
- regneregler for differentiation
- monotoniforhold
- optimering
- differentialkvotient som væksthastighed.

I den skriftlige del af forløbet har der været fokus på at benytte differentialregning. Primært at lære, at differentiere forskellige funktioner, finde en tangents ligning i et givet punkt og desuden kende sammenhængen mellem f og f' til bl.a. at  beskrive monotoniforhold og finde ekstrema.
I den mundtlige del har der været fokus på bevisførelse og det at fremføre/præsentere et bevis.

Kernestof:
Kompendie: Webmatematik.dk afsnit om differentialregning (udleveret som PDF)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Forløb#6 - sandsynlighedsregning

I dette forløb har vi haft om kombinatorik og sandsynlighedsregning.

Før det egentlige pensum lagde vi ud med undersøgende tilgang til tællemetoder og tælletræer med materiale fra EMU. (diskret matematik)

Vi startede med kombinatorik, hvor vi har gennemgået
-fakultet
- multiplikationsprincippet
-additionsprincippet
- formlen for permutationer (P(n,r))
- binomialkoefficienten ((K(n,r)), som vi også har bevist.

Derefter havde vi om sandsynlighedsregning, hvor vi har gennemgået
- sandsynlighed
- symmetrisk sandsynlighedsfelt
- hændelse komplementær hændelse
- stokastisk variable
- middelværdi og spredning for stokastisk variabel
(vi snakkede ganske kort om diskret og kontinuerte sandsynligheder og sammenlignede med deskriptiv statistik i grundforløbet)
(vi gennemgik ikke s. 18-19 i kompendiet, om sammenhængen med integralregning).

Vi gennemgik binomialfordelingen, herunder
- hvad et binomialforsøg er
- hvordan man kan beregne sandsynligheden for r succeser i binomialfordelingen (sætning 3.1, som vi også beviste).
- middelværdi og spredning for binomialfordelingen
- binomialtest - både højre, venstre og to-sidet test.
- kritisk område og acceptområde.
- nulhypotese

Desuden gennemgik vi kort normalfordelingen samt approximation til binomialfordelingen, herunder normale og exceptionelle udfald, stikprøver og konfidensintervaller.

Vi har desuden lavet simuleringer af nulhypotesen i Maple.

I slutningen af forløbet gennemgik vi grundigt Pascals Trekant, hvor vi først brugte kvadratsætninger til at udlede de videre potenser i Pascals trekanter, samt gennemgik sammenhængen med Pascals trekant og approximation til normalfordelingen (Galton Board).  (ræsonnement og bevisførelse).

Kernestof: Mathematicus Sandsynlighedsregning, version 1.0 (juni 2024).
Derudover har vi samlet Maple-kommandoer og begreber i en maplefil.
PDF: Pascals trekant
Video om Galton Board: https://www.youtube.com/watch?v=mzbAVFIs7sE

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Afl 8 - 2g 23-02-2025
Afl 9 - 2g 12-03-2025
Afl 11 - 2g 23-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Forløb#7_Trigonometriske funktioner

Vi repeterede cos og sinus til en vinkel samt introducerede radiantal.

Derefter gennemgik vi cos, sinus og tangens som funktioner for at slutte af med den harmoniske svingning, hvor vi  kort gennemgik betydningen af bl.a. amplitude, faseforskydning, forskydningskonstanten.

Gennem opgaver så vi, hvordan man kan bruge den harmoniske svingning til at modellere fx. vandstand på forskellige tider af et døgn.

Kernestof: Maplefil: Trigonometriske funktioner.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer