Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
Institution
|
Skanderborg Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag B
|
Lærer(e)
|
Helene Staal Lund
|
Hold
|
2023 Sa/b (1b Sa, 2b Sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Forløb#1 Ulighed i Danmark
I grundforløbet har eleverne arbejdet tværdisciplinært med emnet: Ulighed i Danmark.
Sociologi:
Social differentiering og social arv, Bourdieu (habitus og kapitaler)
Mønsterbrud: Push og pull-faktorer, som en del af push-faktorer er der fokuseret på Giddens og Ziehe herunder aftraditionalisering, individualisering og refleksive valg, kulturel frisættelse og formbarhed.
Politik:
Ideologier (liberalisme, socialisme, konservatisme) og den fordelingspolitiske akse ift ideologierne
Økonomi:
Velfærdstrekanten og de 3 velfærdsmodeller (universelle, residuale, korporative)
De samfundsøkonomiske mål og en diskussion om, hvorvidt lighed i samfundet bør være et mål.
Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
Omfang: ca. 50 sider
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Forløb#2 Borger i et demokratisk samfund
I dette forløb gennemgås hvad der kendetegner et velfungerende demokrati, det politiske system, parlamentarismen samt lovgivningsprocessen og EUs påvirkning herpå.
Derudover ser vi på mediernes rolle i demokratiet samt forkellen på samt styrker og svagheder ved klassiske medier og sociale medier.
Ligeledes vil rettigheder og pligter blive gennemgået og vi slutter af med en repetition af de politiske partier og de klassiske ideologier.
Fokus:
- Styreformer: demokrati, autokrati, teokrati
- Eastons model over Det politiske system
- Demokratiformer: Direkte demokrati, repræsentativt demokrati
- Demokratiidealer: konkurrence- eller deltagelsesdemokrati
- Kriterier for et velfungerende demokrati (Robert Dahl)
- Den parlamentariske styringskæde, kontrol med regeringen, positiv og negativ parlamentarisme, spærregrænse, mindretals- og flertalsregeringer, et-partis- og flerpartisregeringer, mistillidsvotum
- Danmarks lovgivningsproces, EU's betydning
- Rettigheder og pligter i et demokrati
- Mediernes rolle i et demokrati herunder sociale medier
- Partierne i Danmark: repetition af klassiske ideologier, skillelinjer, fordelingspolitik og værdipolitik + underideologier
Kernestof:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Omfang: ca. 50 sider.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Forløb#2 Køn i det senmoderne samfund
I forløbet har vi taget udgangspunkt i en diskussion af, hvad køn er. Her er inddraget teorierne biologisk determinisme, Beauvoir og Butler.
Herefter har vi kort kigget på køn og kønsopfattelser i de 3 samfundstyper: Det traditionelle samfund, det moderne samfund og det senmoderne samfund.
Vi er gået mere i dybden med det senmoderne samfund og undersøgt, hvordan det senmoderne samfunds tendenser har været afgørende for en mere flydende forståelse af køn og kønsidentiteter,
Dernæst har vi arbejdet med ligestilling. Her har vi inddraget Minvervamodellen til at tale om, hvilke segmenter der typisk går op i ligestilling. Derudover har talt om formel og reel ligestiling i Danmark og undersøgt forskellige områder, hvor der er ulighed ml. mænd og kvinder.
Vi har fokuseret på løngabet og arbejdet med forskellige forklaringer på løngabet (horisontalt og vertikalt kønsopdelt arbejdsmarked, fuldtid vs. deltid og barsel).
Dernæst har vi undersøgt ulighed i repræsentationen i politik.
I forbindelse med ligestilling har vi også undersøgt ligestillingspolitik, herunder udvalgte partiers holdning til ligestillingens mål og midler. Derudover har vi arbejdet med forskellige begreber til at karakterisere partier (eks. catch-all og markedsparti)
Vi har i forløbet arbejdet med velfærdstrekanten og begreberne stat, marked og civilsamfund.
Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
̶ sociale og kulturelle forskelle.
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
Omfang: ca. 50 sider
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Forløb#3 Indvandring og integration
I forløbet har vi arbejdet med indvandringens konsekvenser for den enkelte og for samfundet.
Vi har inddraget teorier om identitetsdannelse i det senmoderne samfund med særlig fokus på de indentitetsvalg minoritetsunge står overfor.
I den forbindelse har vi set dokumentaren "Fire muslimske stemmer" og anvendt fagets begreber på den.
Dernæst har vi været inde på hvad integration er og hvad der kendetegner den gode integration - i den forbindelse er medborgerskab og modborgerskab blvet behandlet.
Axel Honneths anerkendelsesteori er blevet koblet hertil og vi har diskuteret hvorvidt folk med anden etnisk herkomst i samme grad anerkendes i vores samfund.
Dernæst har vi undersøgt forskellige politiske partiers integrationspolitik og placeret partierne på en værdipolitisk venstre/højreskala.
Afslutningsvist har vi været omkring, i hvor høj grad indvandring er en omkostning herunder snakket om udv. i beskæftigelsen blandt indvandrere på kort/ lang sigt.
Dansk arbejdsmarkedspolitik i form af stramning vs. opkvalificeringsstrategi er blevet diskuteret.
Kernestof:
Sociologi
identitetsdannelse og socialisering
sociale og kulturelle forskelle.
politiske partier i Danmark og politiske ideologier
Det økonomiske kredsløb, velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
kvantitativ og kvalitativ metode.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Forløb#6 Dansk politik
I dette forløb skal eleverne arbejde med dansk politik med fokus på ideologier, partiadfærd og skillelinjer i politik.
Det politiske system samt demokrati som begreb og styreform vil blive behandlet i dette forløb, selvom det er noget, eleverne arbejdede med i 1g.
Som en del af at arbejde med demokratiopfattelser, vil magtbegrebet blive gennemgået.
Fokuspunkter
Ideologier og delideologier
partiadfærd
vælgeradffærd
Skillelinjer
Demokrati som styreform
Kernestof
Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Magt- og demokratiopfattleser
Politiske beslutningsprocesser i danmark, herunder de politiske systeer i Danmark og EU
Kvalitativ og kvantitativ metode.
Materiale
SamfNU-B, systime
PolitikA - veje til medborgerskab
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Forløb#7 Amerikansk valg 2024
Vi skal i dette forløb arbejde med den det amerikanske præsidentvalg. Vi vil løbende arbejde komparativt med det danske politiske system. Vi vil arbejde med det dansk valgsystem og sammenholder det med det amerikanske. Desuden skal vi arbejde med forskellige teorier og vælger- og partiadfærd i USA. Vi undersøger desuden hvilke skillelinjer og emner, der gør sig gældende i den amerikanske valgkamp.
Efter valget vender vi os mod udfordringer for demokratiet og mediernes rolle i USA.
Fokuspunkter:
- Meningsmålinger og statistisk usikkerhed
- Politiske skillelinjer i valgkampen: centrum-periferi, land-by, fordelings- og værdipolitik
- Ideologier
- Valgsystemer: forholdstalsvalg og flertalsvalg i enkeltmandskredse
- Partiadfærd: Molin, Downs og Strøm
- Vælgertyper
- Vælgeradfærd: den klassiske sociologiske teori, Michigan-modellen, RC-teorier, personfaktoren.
- Checks and Balances
- Parlamentarisme og præsidentialisme
- Føderalisme, delstater og svingstater.
- Demokratityper og opfattelser
- Mediernes rolle i et demokrati
Polarisering
Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering.
- kvalitativ og kvantitativ metode
- komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder statistisk usikkerhed.
Omfang. ca. 70 sider
Grundbog: USA. Historie, samfund, religion
USAa udfrodringer
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Forløb#8 Sociologi - Når det er svært at være ung
I dette forløb har vi fokus på at undersøge og forklare udviklingen i unges (mis-)trivsel og mentale helbred.
Fokuspunkter:
Samfundstyper; traditional, moderne og senmoderne samfund
Identitetens forskellige lag
Giddens: senmodernitet, aftraditionalisering, individualisering, øget refleksivitet, formbare identiteter
Thomas Ziehe: Reaktionsmønstre – subjektivisering, ontologisering og potensering
Pierre Bourdieu og begrebet habitus
Ejernæs - chanceulighed
Anders Petersen: Præstationssamfundet (og Botton: statusangst)
Christoffer Larsh om narcissistisk kultur
Erving Goffman: frontstage, backstage og sociale medier
Ideologi og politik - partiernes holdning til unges (mis) trivsel
Molins model
Kernestof:
identitetsdannelse og socialisering
politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Forløb#9 Dansk økonomi i en globaliseret verden
I dette forløb har vi fokus på dansk økonomi og hvorledes Danmark klarer sig i den globale konkurrence.
Fokus
De samfundsøkonomiske mål
Sammenhængene i økonomien; det økonomiske kredsløb
Økonomisk politik; kontraktiv og ekspansiv finanspolitik
Strukturpolitik; herunder incitaments- og opkvalificeringsstrategien
Konkurrencevenebegrebet
Globaliseringens betydning for DK
EUs betydning for DK økonomi
Trumps handelskrig - hvad vil det betyde??
Kernestof:
velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, og økonomisk styring nationalt og regionalt
globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Forløb#10 Klimapolitik og klimahandlinger
I dette forløb skal eleverne undersøge klimakrisen udfra en tværdisciplinær perspektiv.
Fokus har været på
Markedsøkonomien og målkonflikter
Afgiftspålæggelse som en løsning på klimakrisen
Grøn vækst overfor nulvækst som en løsning på klimakrisen
Hvordan skal den grønne omstilling ske
Klimalov 2020 og den grønne trepart (Eastons model)
herunder partiernes klimapolitik (Molins model)
Interessevaretagelse; interessegrupper vs. grønne bevægelse
Aktivisme som løsning på klimakrisen
Forbrug og klimaadfærd
Herunder har eleverne skullet lave deres egen undersøgelse af (manglende) klimaadfærd. Holdet har operationaliseret og lavet interviewguide, foretaget interview og lavet en efterfølgende behandling af data.
Kernestof:
det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regional
identitetsdannelse og socialisering
politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Forløb#11 Trivsel og minoritetsunge
Vi repeterer kernestog og faglige mål, som vi arbejdede med sidste år og sætter fokus på kulturmøde og integration
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Forløb#4
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/249/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56994693298",
"T": "/lectio/249/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56994693298",
"H": "/lectio/249/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56994693298"
}